Reklame: Helle eller Løkke? Læs mere om Ræsons bog her.
Lige før at socialdemokratiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, i nat lægger sig til at sove, så kunne han vel nok have lyst til at hive voodoo-dukken med Margrethe Vestager frem fra gemmerne for at stikke nåle i den.
For med de radikales på flere stræk ganske fornuftige økonomiske udspil 'Tag ansvar' så er det svært at se, hvordan rød blok kan blive enige om en fælles økonomisk politik. For der er næsten ikke andet end forskelle:
1. De radikale vil fastholde dagpengeperioden på to år. Det vil S-SF (vistnok) ikke. TJEK
2. De radikale vil afskaffe efterlønnen over 10 år Det vil S-SF (officielt) ikke, TJEK
3. De radikale vil nedsætte skatten på arbejde. Det vil S-SF ikke. TJEK
4. De radikale vil omlægge erhvervsstøtten, hvorimod S-SF vil fjerne i hvert fald dele af den. TJEK
Men S-SF-R kan dog mødes mht. at ville hæve miljøafgifterne, hvis det da er en trøst for S-SF.
Så hvad betyder det?
Ja, at VKO partierne efter alt at dømme har alle muligheder for at udstille at rød bloks økonomiske politik er uigennemskuelig.
Først skal fagbevægelsens organisationer blive enige med arbejdsgiverne om at finde 15 mia. kr. ved reformer på arbejdsmarkedet selvom ikke en eneste uafhængig økonom eller arbejdsmarkedsforsker begriber, hvordan det kan ske.
Skulle det ske alligevel, så skal fagforeningernes medlemmer stemme ja ved et utal af lokale overenskomster til forslaget om '“ på en eller anden led – at gå op i arbejdstid.
Ind imellem alt det, skal S-SF og de radikale også blive enige. Det er måske det mindste. For hvad nu hvis det utænkelige skulle ske, at LO-forbundene ender med at adoptere den radikale politik fx som åbenbart går ud på at acceptere VKOs gennemførte politik med at halvere dagpengeperioden? Forestiller man sig så, at S-SF bider til bolle og stemmer for forslaget uden de store sværdslag? Stiller det ikke S-SF i et noget underligt lys i forhold til de vælgere, som har stemt på disse partier i protest mod 'Genopretningspakken'. Kan SF fx internt holde til det? Og ser man Enhedslisten lægge stemmer til den politik?
Og hvad med boligskatterne?
Tidligere ville de radikale – ligesom vismændene – øge boligskatterne. Det vil partiet (vistnok) ikke nu. Hvad med S-SF? Ja, officielt vil de ikke, men kan man stole på det?
Mit gæt er, at så snart at boligmarkedet er mere stabiliseret, så vil de første radikale røre på sig igen og kræve højere boligbeskatning. Og S-SF vil '“ efter min vurdering – blive “nødt til” at give de radikale den indrømmelse, for at få nogle af deres andre krav igennem. Men det vil jo først ske på den anden side af valget.
Så mon ikke at udsigten til “rød boligbeskatning” bliver blandt de borgerliges sikre slagnumre i en kommende valgkamp?
Hvis man skal tage de radikales skattepolitik alvorligt, så vil de åbenbart låse S-SFs muligheder for at forbruge et provenu ved øgede skatter, da det ifølge det radikale 'princip' ikke må bruges til at finansiere velfærd.
Det betyder formentlig, at de radikale vil øremærke provenuet til enten at nedbringe gælden eller lette skatten på arbejde. Og den skattelettelse bliver næppe i bunden af indkomstskalaen, hvor effekten på arbejdsudbuddet er mindst, men snarere i toppen, hvor effekten er størst. Men hvilken SF’er kan holde til at stemme for sådan et forslag?
Forklaringen på, at S-SF ikke for længst er gået amok på de radikale, er formentlig, at de radikale trods alt ikke stiller ultimative krav. Med andre ord: De kan rende fra deres egen politik så let som ingenting. Denne antipopulisme og afsky for kontraktpolitik er jo netop en disciplin, som de radikale sætter ganske højt. De vil endda prale med det, den dag det bliver nødvendigt. Og de radikale medlemmer vil lykønske Vestager og Co. for det!
Nej, det kan kun være en glad Claus Hjort Frederiksen, der klukleende tuller rundt ovre på regeringsseminaret på Fyn.
Han får da et såre nemt job med i valgkampen at pille rød bloks økonomiske politik fra hinanden.
Læs også Peter Mogensens analyse.
Læs Berlingskes analyse.