Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Fortsat behov for oprydning i Københavns økonomi

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 7, 2010

Comments icon

3 kommentarer

På Københavns Rådhus har der siden budgetforliget blev indgået for tre uger siden åndet ro og fred. I denne uge vedtager politikerne så budgettet for 2011, hvor det en sidste gang vil blive angrebet både fra højre af VO og af Enhedslisten fra venstresiden.
Med budgetforliget er rammerne nu lagt for resten af valgperiodens investeringer især på børne- og ungeområdet med byggeri af børnehaver, daginstitutioner og skoler. Spørgsmålet er om overborgmester Frank Jensens politik med etablering af klyngeledelse i daginstitutionerne vil skabe de besparelser, som kommunens embedsmænd hævder. Det bliver også interessant at se om børne- og ungebudgettet vil holde, eller om politikerne pludselig igen bliver præsenteret for løbske millionunderskud, hvor det bliver nødvendigt at finde penge frem fra gemmerne for at lukke hullet-

Læs min analyse af københavnsk politik netop nu, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    3 Comments

  1. Rasmus Ole Hansen

    sagde den 13. oktober 2010 kl. 22:11:

    Jarl, hvad er din vurdering af BR sekretariates udelukkelse af stedfortrædere til BR mødet begrundet i inhabilitet pga. af medlemsskab af lokaludvalg (som BR selv har bestemt sammensætningen af)?

  2. Jarl Cordua

    sagde den 14. oktober 2010 kl. 22:34:

    Tjah. Følger BR-sekretariatet ikke bare de regler, som politikerne har vedtaget at de skal følge? Det er vel svært at klandre systemet for at administrere efter reglerne?

    Forklaringen er vel, at man ikke vil have problemer med inhabilitet, hvor BR-medlemmer også er lokalrådsmedlemmer.

    Så hvis man vil et eller andet i kommunalpolitik, så skal man lade være med at engagere sig i lokalrådene. Det er vel konsekvensen? Foregår der i øvrigt noget af interesse i lokalrådene? Jeg kan ikke få øje på det.

  3. Thomas Elbæk-J

    sagde den 17. oktober 2010 kl. 21:34:

    Kære Jarl,

    er det ikke på høje tid med en kommentar om refusionssagens konsekvenser for kommunens politikere (og embedsmænd)?

Bottom border