Kategorier

Tid til at Sohne?

Både BT og JP skriver i dag om SFs gruppeformands fortid.

JP skriver:

'Formanden for SF’s folketingsgruppe, Ole Sohn, der formentlig står til at blive minister, hvis S-SF får regeringsmagten, kæmpede som formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)1987-91 imod betonkommunismen og for reformer i DKP og i de østeuropæiske broderpartier.

Sådan har han i alt fald fremstillet sig selv, men dokumenter fra det tidligere DDR viser, at Ole Sohn støttede det forhadte DDR-regime helhjertet til det sidste. Han fastholdt ifølge dokumenterne dogmet om kommunistpartiets førende rolle, en klar hindring for demokrati'

Om et par uger tager jeg til USA til midtvejsvalget. Måske en enkelt af ren høflighed overthere spørger ind til dansk politik, som amerikanerne sædvanligvis ikke aner en brik om og er total ligeglade med. Men mon ikke man kan få dem til at spidse ører, når man forklarer dem følgende:

Well you know what? We may soon have a new government in Denmark and you won't believe this: One of the leaders in this shadow government is the former chairman of the hard lining Moscow-loyal Danish Communist party. He used to praise Erich Honecker '“ GDRs leader '“ and never ever had a problem with that. Now he is supposed to be our next minister for economy and business! Would you believe that?

Der er ingen tvivl om, at S og SF har vidst, at de på et tidspunkt inden valget skulle forholde sig til pressehistorier om Ole Sohns fortid. Det er var vel på forhånd nærmest utænkeligt, at han ikke har sagt eller skrevet et eller andet kontroversielt, som det som BT og JP præsenterer i dag. Utroligt at det har taget så lang tid. Det er næppe heller et arbejde, som Cavling-komitéen vil premiere.

Hos S og SF er de formentlig ret rolige, for der er ikke meget, der tyder på, at vælgerne går så meget op i Ole Sohns fortid. Det skyldes formentlig at mange medier er ret overbærende. Herregud da. Men hvad nu hvis Ole Sohn havde været nazist? Havde sagen så ikke været en anden? Hvad nu hvis en borgerlig politiker havde sendt hyldestskrivelser til apartheid-regimet i Sydafrika eller de tidligere højreorienterede diktaturstater i Sydamerika? Havde Politiken set i gennem fingrene med det? Næppe. Georg Metz, Lars Trier Mogensen og hele lederkollegiet på Politiken havde ikke hvilet før, at det stod krystalklart, at vedkommende aldrig blev minister. Der havde været fakkeloptog på Rådhuspladsen med gæsteoptræden fra hele kultureliten (måske endda med Peter Mogensen med pandebånd og på guitar?), Savage Rose selvfølgelig og fællessang med 'We shall overcome'.
Det bliver der ikke noget af. Nu er der lidt mediehurlumhej i medierne henover weekenden og så går det hele i sig selv igen. Kommo-Ole skal såmænd nok overleve det.

For at hylde Honecker og DDRs totalitære regime er slet ikke diskvalificerende på samme måde, som hvis en minister havde udeblevet fra et vigtigt møde for i stedet at tage på ferie eller drukket fadøl på statens regning. Det havde jo virkelig været en stor sag!

I mellemtiden kører S-SF et forkølet modspind mod Lars Løkke Rasmussen for at have støttet det såkaldte “Taliban”. Det var vi så mange, der gjorde i 80'erne. Og vi er stolte af det! For vi nægtede at støtte ungkommunisternes kamp via elevorganisationerne bla. med “Operation Dagsværk”, hvor de indsamlede penge sjovt nok altid skulle gå til at bygge skoler i kommunistiske regimer. I stedet støttede Løkke som VU'er en indsamling for at bygge en skole for afghanske skolebørn og udviste ifølge fotograf Jørgen Stjerneklar '“ der ellers ikke er en stor beundrer af Løkke – et stort personligt mod, da han forklædt krydsede grænsen fra Pakistan for at besøge landet. Det var ca. på den tid, hvor Sohn lod sig hylde ved Palast der Republik i Berlin sammen med de andre kommunistbosser i anledning af DDRs 40 års fødselsdag. Udviste han noget civil courage i den anledning? Tænk engang at en Henrik Sass Larsen kan være bekendt at sammenligne de to situationer. Smagfuldt. Det siger lidt om, hvor dårlig en sag man har.

Var det ikke tidspunktet nu, at Ole Sohn nu kom frem '“ engang for alle '“ og sagde helt fra overfor sin fortid? Beklage at han bakkede op om DDR, hyldede Honecker osv? Hvorfor er det så svært?

Hvordan kan det være, at det er lettere pludselig at føre hårdere ghettopolitik end selv de borgerlige og DF end at indrømme, at man tog fejl for tyve år siden og beklage, at man hyldede et diktatur?

Læs også disse avisledere og kommentarer om sagen:

JPs leder
Berlingskes leder
BTs Helle Ibs kommentar
BTs Søren Mortensens kommentar
Niels Krause-Kjærs kommentar
Politikens leder v. Lars Trier Mogensen.
Peter Mogensens kommentar i Politiken.
Ulrik Dahlins kommentar i Information.
Ralf Pittelkows kommentar
Læs Kristian Madsens kommentar på hans blog
Læs Rune Engelbreth Larsens kommentar på hans blog
Hør Niels Krause-Kjærs radiointerview fra december 2009 med Ole Sohn

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

121 kommentarer til “Tid til at Sohne?”

Jarl, få lige styr på fakta!

Taleban opstod først i 1994. Statsministeren blev fotograferet i 1980’erne med nogle af de mujahedeens, som Taleban senere fordrev.

VU samarbejdede med den fraktion af mujahedeen, som blev styret af Mojadedi-klanen.

Bare fordi Henrik Sass Larsen er så uvidende, at han ikke kan se forskel på en Talebaner og en Mujahedeen, behøver du heller ikke være det.

Skrev Brian Mikkelsen ikke en hyldestartikel om Apartheid? Det slap han da ret godt fra.

Ellers enig i opfordringen til Sohn.

“(…) det, vi mangler, er et parti, et virkelig kommunistisk parti, der ikke forråder arbejderne’, gælder på det helt abstrakte plan både dengang og nu”

“(…) bestemmelser som, at den borgerlige stat må ødelægges, at hærens ledelse må bekæmpes, og at værdiloven sættes ud af kraft” [kan godt] “bestemmes alment”

Tror nogle gyser ved tanken om, hvilke politiske fortider, der afdækkes, hvis man sætter sig til at undersøge lødigheden af politikernes tidligere idelogiske flirts.

Ingen kan beskylde mig for at have noget til overs for hverken Ole Sohn, SF eller kommunister, men jeg mener nu ikke, B.T. for alvor bringer noget nyt frem i sine artikler i dag. Eftersom Sohn deltog i festlighederne i forbindelse med DDR’s 40 års-dag, kunne de fleste nok godt regne ud i forvejen, at han var loyal over for Honecker til det sidste.

Jeg er derimod enig i, at han slipper alt, alt for let fra sin fortid, men det gælder for mange eks-kommunister i ledende/høje stillinger rundt omkring i det danske samfund.

Konkret m.h.t. DDR og Stasi, skal man også være opmærksom på, at trådene rakte langt ud over de østtyske grænser. F.eks. har jeg netop læst en bog om en nu afdød tysk fodboldtræner, Jörg Berger, og han fortæller om, hvordan han efter sin flugt til Vesttyskland blev forgiftet, og om, hvordan meget tyder på, at en anden flygtning fra DDR, fodboldspilleren, Lutz Eigendorf, blev myrdet, fordi han for åbenlyst agiterede mod sit gamle hjemland.

M.h.t. Ole Sohn, ville det, der for alvor kunne bringe hans politiske karriere i fare, være, hvis det kunne dokumenteres, at han spionerede og skrev rapporter for Stasi i Danmark om f.eks. ledende politikere.

Mindst ligeså vigtigt ville det efter min mening være at undersøge Helle Thorning-Schmidts kommunistiske fortid. Hun var, fremgår det af en artikel på Uriasposten: http://kortlink.dk/88vc i hvert fald glødende kommunist frem til efteråret 1988, inden “hun med tiden ændrede sig og blev mere for samfundet.” Det står imidlertid uklart, hvornår hun præcist blev klogere. Det vides kun, at hun i 1992 meldte sig ind i Socialdemokratiet. Det er meget muligt, at hun stadig holdt med DDR, Sovjetunionen, Rumænien etc., da regimerne begyndte at gå i opløsning i 1989/1990. På det tidspunkt var hun immervæk 23 år gammel.

Ingen kan vel påstå, at det er irrelevant at vide, hvilken side landets måske kommende statsminister befandt sig på i kampen mellem diktatur og frihed i Europa for kun 20 år siden, så her er endnu en opgave for B.T. I den forbindelse er det påfaldende, at ingen aviser og end ikke den bog, der blev skrevet om hende for bare et par år siden, beskæftiger sig med forløbet.

2. Brian Mikkelsen har lavet lidt forskelligt i de unge år, han var jo også en smut i Nicaragua.
(Men det er lidt OT.)

Nu til Ole Sohn: Dybest set er det selve demokrati forståelsen som er til debat. Denne debat har kørt siden antikken, og der er næppe en chance for at virkeligt ændre de fronter. Hvad er vigtigst de borgerlige frihedsrettigheder eller sociale rettigheder?

Personligt mener jeg at fokus mere , er de borgerlige vælgere som skal overbevises om at politikerne generelt skal have reduceret deres magt, for det kan godt være at de vil give en Troels Lund lov til at inddrive skatter, men hvad sker der når en “socialistisk demokrat” som Ole Sohn skal forvalte de redskaber?

Let’s face it, blå stue kommer til at afgive magten en eller anden dag. Derfor skal magten indrettes sådan at en “socialistisk demokrat” som Ole Sohn også kan kontrolleres og holdes inden for en fornuftig demokratisk kontrol.

Hvad har vi ellers en retsstat til?

@2 Det mener jeg også, eller også var det Søren Pind, VUer og KUers flirten med totalitære regime og de mere brutale guerilla bevægelse i 80er løber i et for mig. Chile, Sydafrika, kontraene, UNITA, Kharmere Rouge og så videre, den demokratiske højrefløj har også sine uheldige støtteerklæringer

To ting mere
1. Sohn har jo faktisk taget et vis opgør med sin fortid gennem hans amatørhistoriske virke og hans forlag

2.Det godt være rart med et civiliseret opgør med den kolde krig, uden Bent Jensen og med historikere i stedet

4.

Wauw! Sikke en fantastisk journalistisk afdækning, Kim Møller har præsteret! HTS har læst, ja måske endda abonneret på, Land & Folk. Hvis det er den slags “afsløringer” du nu vil hænge din hat på – efter skattesagen endte med æg i ansigtet på jer – har oppositionen ikke meget at frygte.

Det samme gælder dagens “afsløring” i BT. En stereotyp partihyldest til et søsterpartis jubilæum. Herregud! Det er langt mindre tankevækkende end det officielle Danmarks uddeling af elefantordenen til Ceaucescu og Tito. Men nu skal Dronningen måske tage Ole Sohn i hånden og gå bodsgang i de danske medier?

Jarl har da ret: nu kan den borgerlige presse og spinenhedernes stormtropper muntre sig weekenden over med denne historie – og fra næste uge vil der ikke være flyttet en eneste stemme af den grund.

1.

Jo Jarl har styr på fakta her. Mujahedeen var en fælles betegnelse der dækkede alle fraktioner og klaner der kæmpede mod russerne heriblandt Taleban.

Det Afghanistan vi ser i dag er et Afghanistan hvor det der før var Mujahedeen er splittet og kæmper på begge sider.

Det er faktisk en relativt lille del af den modstand Nato møder som er rendyrket Taleban der er flere klan baserede modstandere også.

Hej Jarl,

Når du kommer til USA kan du også prøve den her: “Our current attorney general (=justitsminister) took money from the South African apartheid regime in his youth”. Iflg Wikipedia: “Ifølge PET-kommissionens beretning bd. 7, s. 138-139 havde Brian Mikkelsen kontakter til det sydafrikanske apartheid-styre, idet han modtog 30.000 kroner af den sydafrikanske vicekonsul Steyn, der var identificeret som agent for efterretningvsæsenet BOSS, til “oplysning””. Her får man lyst til at skrive “De kaldte ham nr. 1”, men min pointe er egentlig: Brian Mikkelsen, Ole Sohn, Anne-Grete Holmsgaard, Karen Jespersen og alle de andre eks-ekstremister har jo 1) mig bekendt ikke begået noget strafbart, 2) helt klart nogle andre synspunkter i dag. Det er kun udtryk for politisk mudderkastning og gamle mænds gamle nag, når vi skal høre så meget om hvad denne og hin mente for 20, 30 og 40 år siden.

@10 – Der er mindst to grunde til at man skal tage disse ting op:

1) Selvom de “helt klart” mener noget andet i dag, så siger fx Sohn jo – at han dengang mente noget andet end han sagde. Han har altså fortalt os, at man ikke kan stole på ham.

2) Den nuværende regering er “kommet til” at fjerne nogle af de redskaber vi som befolkning har – til at holde en regering i ørerne.
Når tidligere socialister og kommunister, med en fortid som totalitært tænkende, kommer til magten – hvordan mon så deres magtbrynde udvikler sig?

Har vi tillid til, at mennesker der åbenlyst argumenterer for mere magt til staten, for forbud mod både det ene og det andet – kan forvalte deres magt på en betryggende måde?
Har vi tillid til, at disse mennesker ikke “genfinder” deres tidligere glæde ved totalitære styreformer?

Jeg er ikke helt overbevist.

2, 10

Sammenligningen med Brian Mikkelsen holder vist ikke.

I modsætning til Ole Sohn har Mikkelsen klart beklaget og taget afstand fra sine tidligere holdninger.

Det er sådan set forskellen her.

Ole Sohn har “skrevet” om sin fortid i bøger mv.

Men taget afstand? Sagt undskyld? Sagt “Jeg tog helt fejl?”

Nej det har han ikke. Og det er sagens kerne.

Og derfor vil sagen da også forfølge ham videre frem uanset hvor mange bortforklaringer Villy Søvndal og Henrik Sass Larsen kommer med i pressen. Havde det været et regeringsmedlem, som havde noget lignende i kufferten, så havde vi set

1. Utallige spørgsmål til ministeren OG STATSMINISTEREN i salen

2. Samråd (helst et par stykker der strækker sig over et par uger afhængig af Ole Sohns ferieplanlægning sydpå)

3. Fakkeltog på Rådhuspladsen med Politiken som arrangør. Savage Rose og Peter Mogensen spiller!

4. Medieselvsving af den anden verden.

6. “Det mener jeg også, eller også var det Søren Pind, VUer og KUers flirten med totalitære regime og de mere brutale guerilla bevægelse i 80er løber i et for mig. Chile, Sydafrika, kontraene, UNITA, Kharmere Rouge og så videre, den demokratiske højrefløj har også sine uheldige støtteerklæringer ”

Bortset fra Brian Mikkelsens tur som ung KU’er i firserne til Sydafrika (Ole Sohn var i midten af 30’erne da han stod i Berlin og kindkyssede med Honecker), hvor har du så dine eksempler fra?

Det er HELT nyt for mig at Søren Pind har støttet Khmer Rouge. Det må jeg sige. Bevares. Det var da Nixon, der tog til Kina og besøgte Mao, men det andet lyder for mig meget usandsynligt.

Jeg kender ingen danske ungdomspolitikere fra den periode (og som står på spring til ministerbænkene), der har støttet Contra’erne eller Unita. Fordi man IKKE støtter Sandinisterne eller SWAPO, så behøver man jo ikke være venner med deres modstandere, vel?

@11

2) Den nuværende regering er 'œkommet til' at fjerne nogle af de redskaber vi som befolkning har '“ til at holde en regering i ørerne.
Når tidligere socialister og kommunister, med en fortid som totalitært tænkende, kommer til magten '“ hvordan mon så deres magtbrynde udvikler sig?

Det er en pointe, der ikke kan gentages ofte nok. Før eller siden skifter magten hænder, og borgerlige politikere skal ikke tænke: Hvordan vil jeg håndtere disse magtbeføjelser? men istedet: Hvordan vil Ole Sohn håndtere disse magtbeføjelser? .

Omkring Ole Sohn: Der er kun to muligheder. Enten løj han om sine holdninger dengang, eller også lyver han om sine holdning dengang, i dag.

Sohn behøver såmænd ikke beklage sin fortid og han skal nok blive en god minister, så snart han har afsonet en passende fængselsstraf. Hvilket burde være en rimelig sanktion efter at have været betalt af landets fjender til at indføre et brutalt rødt diktatur.

Efter afsoning har han betalt sin gæld til samfundet og vil sikkert være en god finansminister.

15. Sludder. Ole Sohn skal bare sige undskyld og tage afstand fra sin fortid. Det er såmænd det hele. Præcis ligesom Brian Mikkelsen gjorde, da han tog på pampertur til Sydafrika finansieret af BOSS og efterfølgende skrev noget vrøvl om det.

Brian Mikkelsen kan selv stå på mål for sine KU-rejser, men jeg føler nu alligevel anledning til at forsvare min efterfølger som leder af KU’s ‘røde fløj’ i 1980erne: Brian og vist nok også KU’s daværende næstformand rejste til Sydafrika for at se på forholdene. Det bliver man altså ikke apartheid-tilhænger af. Det er en helt absurd antydning. Af politiske grunde kan man argumentere for klogskaben i tage imod sådan en rejse, det er en helt anden sag. Ganske som en hel hær af ungdomspolitikere (inkl. den nuværende statsminister sammen med en håndfuld andre VU’ere) tog til verdensungdosmfestival i Nordkorea på nogenlunde samme tid. Det var en helt grotest rejse, men det gjorde jo ikke hele banden (hvor af mange sidder i Folketinget i dag!) til nordkoreanske stalinister. Proportioner, please!

Tak for din kommentar, Niels.

I øvrigt vil jeg anbefale alle at høre Niels Krause-Kjærs samtale med Ole Sohn fra december i fjor.

Det der står tilbage er, at Ole Sohn blankt nægter at undskylde for sin fortid uanset hvordan Krause forsøgte at spørge ind til det.

Det sætter Søvndal og Sass’s spin om, at Sohn har forholdt sig til sin fortid helt i perspektiv.

Så hvis man fx er nysgerrig journalist og ikke køber Claus Perregaards spin, så prøv og lyt:

http://www.dr.dk/P1/Krause/Udsendelser/2009/12/07104813.htm

Det er dog utroligt, som man kan blive fejlciteret, nær man er nærig med kommaer og ord:-)
Men Brian Mikkelsen havde vist gang i noget, der kunne tolkes som Contrastøtte.
Søren Pind gav også et ping på den borgelig totalitærstøtte-sonar, jeg mener det var Chile, jeg kan tage fejl om det lige var Chile, men der er tradition for at liberalister kløjes i Chilespøgsmålet. Som antydet jeg går ikke op i det, men min sag om sag om borgerligt småhykleri holder.

Sætning nr 2 så havde HØJREFLØJEN i det taget også sine uheldige udtalelser og handlinger, UNITAs leder mødtes med Reagan i Det hvide Hus, Jeg tvivler på støtten til UNITA var isoleret til USA. Efter Khmer Rouge blev væltet af Vietnam, modtog de våbenhjælp fra CIA, ligesom Danmark blandt andre vestlige regeringer, indtil 92, anerkendte Khmer Rouge som Cambodias regering.

Sat på spidsen: I 88 sendte formanden for DKP breve med floskler til sine søsterpartier og kæmpede som loyal kommunist nok imod Schlüter og Reagans støtte til de morderiske kommunister Khmer Rouge og UNITA (de startede som maoister og tæller dermed med)

Omfattende sinderlagsopgør bliver hurtigt grumsent

Jarl, du skriver “Det skyldes formentlig at mange medier er ret overbærende. Herregud da. Men hvad nu hvis Ole Sohn havde været nazist? Havde sagen så ikke været en anden?”

Tja, tjoh, ville sagen så have været en anden? Det tror jeg egenlig ikke. Man kan jo fx fremdrage Søren Espersen ved denne lejlighed. Han stod som B-medlem af DNSB’s medlemsarkiv i perioden 1988-92 – altså fra Søren Espersen var 35 år og fire år frem. Der foreligger endda dom, fra en injurie retssag, for at det er faktuelle oplysninger. Alligevel er det ikke en sag som medierne beskæftiger sig med, til trods for, at man må sige, at med Espersens fremtrædende rolle i DF i dag, så må han være et potentielt ministeremne, hvis DF en dag skulle gøre alvor af truslerne om at ville have adgang til ministerbilerne i fremtiden.

Måske skyldes mediernes tilbageholdenhed i Espersens sag, såvel som i Sohns sag, det faktuelle at det er ancient news og egentlig ikke i væsentlig grad lever op til ret mange af de journalistiske nyhedskriterier?

Jeg er ikke stor tilhænger af hverken Espersen eller Sohn som ministre i fremtidige regeringer må jeg indrømme, men det skyldes mere deres holdninger i dag, end hvad de mente for 20 år siden. Let bygones be bygones. 🙂

#20 “let bygones be bygones”

I princippet er det jo en sund holdning, men jeg mener bare at det er unødvendigt at vi blandt alle potentielle repræsentanter i vores demokrati (i princippet er bruttotruppen jo 4 mio. myndige danskere) netop skal vælge en mand der i moral og dømmekraft har fejlet på et helt grundlæggende niveau.

21, du vil da ikke i fulde alvor sammenligne Søren Espersen-sagen med Ole Sohn? Espersen fik som journalist tilsendt DNSB’s medlemsblad, så vidt jeg husker, mens Ole Sohn i fire år var formand for DKP og som bekendt plejede tætte kontakter til bl.a. DDR og Erich Honecker. I øvrigt er Søren Espersen også gift med en jøde og en indædt forsvarer af staten Israel. Skulle en sådan mand være skabsnazist?

23

Søren Espersen var også yderst aktiv i VS i slutningen af tresserne og starten af halvfjerdserne og de elskede jo ikke ligefrem staten Israel.

Påstanden om at Ole Espersen fik tilsendt bladet fra DNSB som journalist stemmer ikke overens med hverken oplysningerne fra DNSB eller Søren Espersen.

Var han ikke også ansat på et dameblad dengang !

Her et uddrag fra en artikel i Kristeligt Dagblad d. 10.03.2004:

Tjeck Magazine har besluttet ikke at anke dommen i den injuriesag, bladet i sidste måned tabte i Højesteret til Dansk Folkepartis pressechef

Ungdomsbladet Tjeck skrev kort inden folketingsvalget i 2001 i artiklen  »Pia’s pressechef i naziarkiv «, at Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen , i perioden fra 1988 til 1992 stod opført som såkaldt B-medlem i nazisternes medlemsarkiv. Københavns Byret frifandt i første omgang Tjeck Magazine for injurier med henvisning til, at bladet blot havde viderebragt faktuelle oplysninger, og at Søren Espersen stod opført som såkaldt B-medlem af DNSB . Men Østre Landsret valgte at kende udsagnene for ubeføjede og i stedet tilkende Søren Espersen 25.000 kroner i erstatning.

(…) Pressechefens sejr i Østre Landsret kom efter, at de danske nazisters tidligere landsleder, Povl Heinrich Riis-Knudsen, under retssagen i landsretten forklarede, at B-medlemskabet blot betød, at Nationalsocialisten skulle sendes i et brev til Søren Espersen. Ifølge arkivar Frede Farmand dækkede B’et over et medlemskab, Søren Espersen i 1988 blev tildelt for hans fortjenester i forbindelse med, at han skrev om nazisterne som journalist på B.T.

Søren Espersen har sagt, at han ikke har nogen forklaring på, hvorfor han stod i arkivet, ud over at han frem til 1989 dækkede nazisterne som journalist på B.T. Derefter rejste han til England, blev freelancejournalist og havde siden ingen kontakt med nazisterne – eller modtog materiale fra dem, har Dansk Folkepartis pressechef forklaret.

23, 25.

Arh, jeg skulle naturligvis have brugt et par minutter på informationssøgning før jeg strøg i blækhuset. Jeg kunne blot huske, at Espersen havde ført injuriesag mod et magasin og havde tabt. Jeg var ikke klar over at landsretten havde omstødt byrettens kendelse. Det er sløset fact finding fra min side. Og dermed holder sammenligningen naturligvis ikke vand. 🙂

Under alle omstændigheder vil jeg dog fastholde at en bortdømmelse af Ole Sohn, eller enhver anden politiker ikke bør ske på baggrund af tåbeligheder, der ligger 20 år tilbage, men derimod på baggrund af aktuelle sager. Der er såmænd rigeligt at bortdømme Ole Sohn for på den baggrund. 🙂

Jarl har ret i at Sohn aldrig fuldstændig har diskuteret sit forhold til Østeuropa og kommunismen, og sagt hvad han egentligt selv tænkte om systemet op til sammenbruddet.
Og set i diskussionen om ‘de røde lejesvende’, så er det desværre sandt, at det stadigvæk idag givet mere ‘mainstream street credit’ at undertrykke mennesker i socialismens navn end i en anden ideologis navn.
Og det er ligepræcis det Sohn stadigvæk spiller på.

26. Det er uforståeligt at en talsmand for mordet på 100 millioner mennesker som Ole Sohn er kan opnå et politisk hverv – venstrefløjen har et enormt problem med deres systematiske støtte til de grusomste regimer i historien herunder DDRs systeamtiske undertrykkelse og mord på egen befolkning.

At samholde det med en en ung VU’ers besøg hos Northern Alliance i afghanistan er helt ude af propertioner.

Ole Sohn fortjener kun spot og hån og evig isolation for hans forbryderiske holdninger der ignorerede undertrykkelsen af utallige mennesker – hans himmelfaldne støtte til de totalitære regimer varsler grusomt for borgernes frihedsrettigheder under et socialistisk mareridt, hvor folks ejendom vil blive beslaglagt vilkårligt af marionetterne Villy og Helle, der ikke selv er i stand til at formulere en politisk tanke og derfor søger demagogens syge tanker.

Oppositionen har tilrettelagt et MEGET raffineret spin, hvor Villy Søvndahl og Henrik Sass Larsen og deres støtter påstår at Ole Sohn HAR lagt afstand til sin fortid.

Det er IKKE korrekt.

Der findes ikke en artikel, et TV-klip eller en tekst i en bog, hvor Sohn beklager sin fortid og tager afstand fra den. Han tager afstand fra Sovjet og DDR, men IKKE sin egen fortid.

Og nu vil han være minister.

Det er efter min mening ikke godt nok. Der er intet i vejen for at han bliver minister, men jeg kan ikke acceptere at en person, som igennem 15-20 år har forsvaret et totalitært regime bare sådan bliver frataget ansvar og skyld UDEN at have lagt TYDELIGT afstand til fortiden. Ole Sohn var en voksen mand, da han kindkyssede med Honecker. Det var IKKE ungdommelig fejlslutninger, som man bare kan bære over med. Folk døde faktisk for at undslippe DDR. Et regime Ole Sohn forsvarede.

Af en eller anden grund, så sker det ikke.

Hvorfor ikke?

Det der er fuldstændig afgørende for mig, er at der i sohn ´s tilfælde IKKE er tale om ungdommens letsindighed. Manden var lang over ungdommens naivitet og letsindighed da han var formand for DKP. Jeg kan ikke forstå hvorfor der ikke bliver fokuseret meget mere på det aspekt. Han var 35 år i 1989!! Hvis så bare manden havde rykket sig langt væk fra dengang, og ikke bare et par cencimeter. Han må aldrig blive minister.

Man kan granske meget i Ole Sohn og hans motiver.
at de liberale kommenta
Hans fortid er jo ikke ligefrem ukendt men SF vælgerne har valgt ham alligevel ved temmelig mange valg efterhånden (7 tror jeg)

Jeg har ganske stor forståelse for at at de liberale debattører pr definition ikke bryder sig om de kommende ministre men skulle man ikke hellere koncentrere sig om at diskutere en politik der kunne sætte en ny dagsorden i stedet for at stille spørgsmålstegn ved en politiker hvis vælgere alligevel kun ser det som et hæderstegn at han bliver svinet til af blå blok.

31. Nej man skal altid stille spørgsmålstegn ved politikerne. Især hvis de har hyldet totalitære regimer. Det kunne nemlig indikere noget omkring deres dømmekraft.

I 1989 var 99 pct. af vælgerne af den vurdering at kommunisme, Sovjet og DDR var noget skidt.

Ole Sohn som var en voksen mand og havde abbonneret på kommunismen i omkring 20 år var blandt den ene pct – eller mindre – i befolkningen, der mente at det var vejen frem. Og forsvarede det.

Det er da relevant at diskutere.

Og billederne viser jo en mand, der kindkysser en diktator. Der er jo ingen tvivl. Selv et barn kan se hvad der foregår.

32

Jeg forstår ikke, hvad det er, du vil have Sohn til at sige. Mea culpa – og hvad så derefter? Så vil du eller andre formodentlig hævde, at det enten ikke er troværdigt, at han har udvist ringe dømmekraft for 19-30 år siden, og at han for tid og evighed vil have den skygge hængende over sig, uanset at han på mange måder har taget afstand fra de regimer, han samarbejdede med dengang.

Det er også, som om du glemmer, at Danmarks Kommunistiske Parti var/er fuldt lovligt, og at der heller intet ulovligt var ved partiets samarbejde med søsterpartierne rundt om i verden. I de kredse havde man den besynderlige vane at kindkysse, ja, men det er der vel ingen grund til at tillægge nogen videre betydning nu.

Og tænk, hvis Sohn efter sin tur sydpå kom hjem og sagde undskyld, undskyld, undskyld for alt, hvad han havde gjort, tænkt, sagt og skrevet før 1991. Så ville han jo ødelægge hele den kampagne, som højrefløjen sætter i scene med jævne mellemrum. Hvad vil man så finde på?

Ole Sohn påstår selv at han er færdig med kommunisme og at det hele beror på en (hans egen) fejltagelse.

Så langt så godt.

Han har så skrevet nogle bøger om emnet og det tages af hans venner som et tilstrækkeligt selvopgør.

Det er det ikke. Der mangler en vigtig ting her.

Nemlig at Ole Sohn stiller op til krydsforhør hos fjenderne. Hans bøger er at sidestille med ensidige erklæringer om en bestemt sags forhold. Sålænge sådanne ikke er kvalificeret ved forhold i den ydre verden, der udefor den pågældendes egen kontrol så er de værdiløse.

Han kan skrive ti bøger mere og få hundred ekstra støtteerklæringer fra Willy; det hjælper ikke sålænge det ikke støttes af andet af hans egne og vennernes ord.

Hvad angå Karen Jespersen, Lars Hedegaard osv, så kvalificeres der farvel til totalitarismen af, at de aktivt deltager i oprydnings arbejdet i det rod de selv skabte.

Meget af argumentationen mod Sohn kan altså også med samme ret bruges mod Brian Mikkelsen, og dermed mod store dele af den organiserede højrefløj, som langt op i firserne havde mere end vanskeligt ved at tage entydigt afstand fra apartheid, for nu bare at tage ét eksempel. Jeg parafraserer: “I 1988 var 99 pct. af vælgerne af den vurdering at apartheid, Sydafrika og Nanibia var noget skidt.” – men det afholdt bare ikke Brian fra at tage mod penge fra BOSS, vel?
Anyway, det er meget lang tid siden, og i dag giver det mere mening af se på de tos kvalifikationer og sammenligne, hvor kompetent de har udført deres hverv de seneste år. Og den sammenligning falder ikke just ud til Brians fordel, vel?

33. Alle jer sosser og SF’ere, som ikke vil forholde jer til Sohns fortid.

Prøv at læs, hvad Politiken (Lars Trier Mogensen) skriver i dag.

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1086036/sfs-ole-sohn-er-fanget-af-sin-autoritaere-fortid/

Jeg er faktisk helt enig.

Ole Sohn VIL ikke undskylde for sin fortid. Det er sagen.

Det ville aldrig være blevet accepteret at man havde indsat en minister, hvis han havde i 20 år og indtil at han var ca. 35 år havde støttet et udemokratisk højreorienteret regime, hvor han havde kindkysset med lederne.

Jeg mener ikke, at Ole Sohn kan være fx. justitsminister eller indenrigsminister så længe at han ikke vil forklare og undskylde sin baggrund. Formelt er der intet i vejen, men ikke ud fra en moralsk vurdering. Det samme havde naturligvis gjort sig gældende, hvis han havde støttet Sydafrikas apartheidregime på samme måde og i samme omfang og varighed.

Men det er jo ikke alle indlæggene handler om.

Det handler om kampen om regeringsmagten og så må moralske krav vige. Og så ved man jo godt at vælgerbefolkningen ikke går så meget op i det historiske .

Vi er så nogle, der ALDRIG vil glemme at forholde de personer, som anbefalede en udemokratisk samfundsmodel, deres fortid. I hvert fald indtil at de åbent har erkendt at de tog fejl.

Det har man meget svært ved på venstrefløjen, hvad “Jagten på de røde lejesvende” jo tydeligt for alle illustrerede.

35. Det er jo modspinnet, der kører.

Brian og Ole er ligestillede. Same same but different. Der er store forskelle i de to sager.

Der er mindst én fundamental forskel:

Brian Mikkelsen har åbent og UTVETYDIGT erkendt, at han tog fejl. Og han har taget afstand til at han tog den beslutning at tage afsted til Sydafrika.

Det har Ole Sohn ikke. Han har intet undskyldt.

Det tætteste på man kommer en forklaring på, hvorfor Ole Sohn meldte sig under totalitarismens faner er, at lille Ole var imod Vietnamkrigen, og i Horsens var der ikke andre ungdomsafdelinger til venstre for DSU end Ungkommunisterne i DKU….

Det er jo ikke en forklaring på, hvorfor man herefter i 20 år anbefaler proletariatets diktatur og forsvarer ugerningerne i Østeuropa.

Ole VIl ikke undskylde, fordi han sikkert ikke KAN undskylde eller lægge afstand til sin fortid.

Og nu sættes han måske til at lede rigets finanser.

Det er i sandhed mærkværdigt.

Hvorfor kan Ole ikke engang for alle bare i et stort interview tage afstand fra sin totalitære fortid?

Ligesom Brian Mikkelsen gjorde det – i kort form – i Ekstra Bladet, da de bragte historien om hans tur til Sydfafrika.

Der er en dobbeltstandard lige nu. Og det er vel fordi så mange – også i dele af dagspressen – så gerne ser en ny regering. Så må man acceptere Sohns fortid som den nu engang er. Uden at han så vil forklare sig.

I SF har de sikkert for længst forsøgt at overtale Sohn til at komme ud af skabet. Men det nægter han formentlig.

Så derfor fandt man på noget taktisk smart. Man lod Sass og Søvndal sige at Sohn havde lagt afstand til sin fortid selvom at alle, der gider undersøge sagen ved, at det passer ikke. Han stiller med en enkelt undtagelse (Krause på Tværs) ikke op tild en slags interviews der omhandler hans fortid og svarer i øvrigt udenom, hvis han alligevel bliver stillet spørgsmål om det (35-40 år i politik og fagforeningspolititk fornægter sig jo ikke…)

Der findes dog også folk på Christiansborg folk, der både har læst Sohns bøger og kan gennemskue SF-spinnet:

http://blogs.bt.dk/soerenmortensen/2010/10/16/leder-oles-halve-opgør/

– men mon ikke Sohn glider af krogen endnu engang? Det tyder alt på. SFs spinmaskine er virkelig dygtigt kørende pt. Så venter nok på, at pressen beskæftiger sig med noget andet.

36

Ja, Trier Mogensen m. fl. er enige med dig, og jeg er sådan set heller ikke uenig i, at det ville lukke denne diskussion, hvis Sohn sagde undskyld. Men det vil sikkert afstedkomme en anden.

Jeg stemmer ikke på ham, men det har intet at gøre med, hvad han gjorde og tænkte for mere end 20 år siden. Tilsyneladende er det heller ikke afgørende for dem, der har stemt ham ind ved de seneste fire folketingsvalg, måske fordi han i handling i de seneste 20 år har haft en entydig demokratisk profil. En eventuel undskyldning vil næppe heller få dig eller andre af de nuværende kritikere af hans fortid til at stemme på ham. Altså tjener denne dacapo kampagne alene som mistænkeliggørelse.

38. “Mistænkeliggørelse”.

Hvis det var et argument for ikke at gå vore politikere i sømmene, så ville man jo også bare kunne stoppe kritikken af “mailgate”-sagen.

Fordi den var udtryk for “mistænkeliggørelse”.

Det tror jeg ikke er vejen frem.

Du må finde på et bedre argument.

Ellers så stopper jo al kritik af vore folkevalgte.

39

Det var en temmelig upræcis formulering, indrømmet. Med “mistænkeliggørelse” mente jeg, at man vil beklikke Sohns nuværende indstilling til demokrati, fordi han i fortiden har støttet totalitære regimer. Jeg har absolut ikke noget problem med, at man går hans nuværende politiske engagement i SF efter i sømmene. Tværtimod.

Mit problem med denne diskussion om Sohns fortid, der er taget adskillige gange før, er at jeg ikke kan se, hvad det skulle hjælpe på noget som helst, at NOGEN – det gælder også Jespersen, Pittelkow, Hedegaard, Søren Espersen, Brian Mikkelsen, Lars Løkke og hvem der ellers bringes ind i debatten pga af deres fortid – stiller sig op og undskylder for, at de for 20 år siden eller mere havde holdninger, de har forladt. Jeg interesserer mig en del mere for, hvad de står for i dag, og hvordan de agerer politisk idag. Den anden diskussion er og bliver i mine øjne en afledningsmanøvre og blot en del af det evindelige spinmaskineri.

40. Jeg synes det er spin at stoppe alle ned i den samme kasse og sige, at alle er lige gode om det. Det er overfladisk og unuanceret og det er et eller andet sted en hån mod kommunismens ofre, at vi ikke tager det mere alvorligt.

Løkke har intet at skamme sig over i sin fortid mht. at have besøgt og støttet politiske totalitære regimer. Hvor og hvem fremsætter i øvrigt er sådan et krav om soning?

Karen Jespersen. Ja hun var VS’er og mente mange mærkelige ting. Men hun har mig bekendt lagt afstand til sin fortid og hun har heller ikke kindkysset med totalitære ledere.

Pittekow? Han er mig bekendt ikke folkevalgt og på spring til at blive minister.

Hedegaard? Det samme.

Søren Espersen? Det har en retssag afklaret. Søren Espersen har aldrig været nazist.

Brian Mikkelsen. Han har beklaget at han tog på den tur til Sydafrika som ung KU’er Er der så mere at komme efter? Hvem mener seriøst at Mikkelsen skal beklage sig mere end han har gjort?
Har du stødt på sådan et krav nogle steder?

og hvem ellers? Ja hvem ellers?

Afledningmanøvre? Nej opgør med fortiden. Eftertanke. Bearbejdning af vores fælles fortid. Hvor tog vi fejl. Og hvorfor? Det er her vores folkevalgte politikere burde gå forrest.

Det mener de fleste også. Normalt.

Men liiiiiiige i tilfældet Ole Sohn, der er der en anden standard.

Det er hykleri. For det handler kun om at mange af dem, der støtter rød blok og håber på en ny regering er parate til at se igennem Ole Sohns fortid, fordi hvis det er prisen for at slippe for Pia Kjærsgaard og co. Så tager man den med i købet.

41

Jeg tror egentlig ikke, vi er særlig uenige – altså bortset fra behovet for at udstikke undskyldninger, som jeg ikke kan se gør hverken fra eller til.

Men din sætning: “Men liiiiiiige i tilfældet Ole Sohn, der er der en anden standard.” kan altså også tolkes modsat af din intention. Jeg synes sådan set, at han med sit forfatterskab og temmelig systematiske afdækning af kommunismens forbrydelser har gjort en hæderlig indsats for at tage afstand fra det system, han førhen støttede. Men det er åbenbart ikke nok for andre. Og sådan er vi altså forskellige og bliver næppe mere enige om den sag.

Iøvrigt vil jeg anbefale Ulrik Dahlins udmærket afbalancerede vurdering af Sohns ageren før, under og efter Murens fald: http://www.information.dk/247891

@34

Prøv og læs nogle af hans bøger. Han gør i høj grad op med sin fortid og lægger afstand.

Jeg har ligesom de fleste andre et stort ubehag ved at se en tidligere formand for DKP lave en så voldsom politisk vandring ligesom jeg undrer mig dybt når jeg ser på Karen J, Ralph Pittelkow, Lars Hedegaard osv osv.

Karen og Ralph påstår at de ikke har flyttet sig en mm men at det er samfundet der har flyttet sig og de har således heller ikke undskyldt noget. Hvad Lars H ´s opgør med fortiden består i ved jeg ikke.

Men det er alle personer der i en voksen alder har gået ind for revolutionære metoder og at sætte de demokratiske spilleregler ud af kraft.

Jeg oplever Brian Mikkelsens samarbejde med en udenlandsk efterretnings tjeneste som utrolig dum men manden har jo sagt at han har dummet sig.

Vi kan også blive med med at smide de gamle Z slagord i hovedet på Pia og co, de har vist heller ikke sagt undskyld.

Man kan også med en vis ret spørge om hvad der blev af den Anders Fogh der gik ind for minimal staten skal også Anders undskylde.

Spørgsmålet er om det er en skam at blive klogere og om man skal undskylde den politiske proces man har været igennem. Det synes jeg ikke.

Skal det diskvalificere mennesker at de i en voksen alder har arbejdet for at sætte demokratiet ud af kraft, jeg synes det ikke. Jeg ville have svært ved personligt at stemme på dem eller undgå at synes det lyder falsk når deres værdier er skredet så voldsomt men er det ikke kun mit problem ?

Men en ting må jeg indrømme og det er at bodsgang og undskyldninger ikke flytter meget hos mig i den sammenhæng, de må vise det i handling.

Jeg vil også lige minde om sagen med den tyske udenrigs minister der fortsatte med at være højt respekteret også efter hans fortid var oprullet han havde ganske enkelt vist for mange resultater til at man fortsat kunne kalde ham anti demokratisk.

Det er ikke Brian Mikkelsens beslutning om at virke som agent for et højreorienteret diktatur, på et tidspunkt, hvor almindelige, forstandige mennesker tog afstand til Sydafrika, der gør ham uegnet til at være minister, det er hans mangel på kompetencer. Netop derfor er han så oplagt at sammenligne med Ole Sohn, for _ham_ er der vist ikke nogen der har kaldt dum? Alle anerkender, at Brian ikke længere støtter apartheid, de fleste anerkender vist også at Sohn ikke støtter proletariatets diktatur, og i sidste ende må de leve med at blive vurderet på deres arbejde. Og ud fra den målestok er det mere kritisabelt, at Mikkelsen er minister. Selv efter konservativ målestok er han da ret sølle. Hvad kan han egentlig?

42.

“Men din sætning: 'œMen liiiiiiige i tilfældet Ole Sohn, der er der en anden standard.' kan altså også tolkes modsat af din intention. Jeg synes sådan set, at han med sit forfatterskab og temmelig systematiske afdækning af kommunismens forbrydelser har gjort en hæderlig indsats for at tage afstand fra det system, han førhen støttede. Men det er åbenbart ikke nok for andre. Og sådan er vi altså forskellige og bliver næppe mere enige om den sag”
Det passer ikke. Sohn har med sine bøger om Arne Munch-Petersen, Russer-klaus og så videre formentlig FORSØGT at sone sin kommunistike fortid ved det. OG ladet det blive ved det uden at inddrage sig selv og sin egen rolle.

OG det er det sidste vi mangler at få opklaret.

Det får vi ikke. For Sohn VIL IKKE tale om sin egen fortid.

Det er tabu.

Men nu er det sådan, at der efter min opfattelse ikke rigtig er nogen tabuer mht ens politiske fortid, når man vil være minister.

Vil Ole Sohn ikke svare dennegang. Så får han da bare stillet spørgsmålet igen og igen.

Det er jo det, som man kan gøre i et demokrati. Stille spørgsmål til nuværende og fremtidige magthavere og så håbe på at de vil svare.

Ole Sohn har ikke/vil ikke undskylde for sin fortid. Det vil Sohn ikke, dels fordi han næppe mener der er noget at undskylde, dels fordi han nu er medlem af et parti, hvor hans fortid ikke er en belastning, snarere et hæderstegn.

Det var IKKE Ole Sohn der forlod kommunismen for 20 år siden. Det var kommunismen der forlod Ole Sohn og lod ham stå hjemløs tilbage.

Hvor søger man så husly? Selvfølgelig der hvor man er velkommen og hvor så mange andre lidelsesfæller søgte husly. I SF, der som bekendt opstod som en udbrydergruppen fra DKP.

Den tidligere nazist, stalinist, kommunist og nuværende SF’er Gert Petersen, formand for SF indtil 1991 var jo et glimrende eksempel at følge.

(Gad vide om han blev kaldt “den store rorgænger” fordi han kom så vidt omkring? Fra nazist til stalinist, kommunist, SF’er og hvem ved? måske til sidst demokrat?)

Ole Sohn har haft succes i SF. Det er egentlig paradoksalt at kommunister – der jo ikke bryder sig om erhvervslivet – i så rigt mål har netop det erhvervslivet efterspørger, nemlig omstillingsparathed. Dette medfører at man ikke bare overlever, men også har succes. Medlemskab af DKP er for eliten ikke et brændmærke, men et hædertstegn, der kan føre til alt: ministertaburetter, chefstillinger i DR og i uddannelsesverdenen.

Ole Sohn vil aldrig lade sig overbevise om, at han har noget at undskylde.

37,

Du skriver SF har bedt Ole Sohn stille op og redegøre for sin gøren og laden.

Jeg tror du tager fejl her. Jeg tror -indtil videre er det en tros sag, i mangel af andet end anekdotiske beviser-, at sagen er en ganske anden.

Man har for laaang tid siden på venstrefløjen generelt taget en strategisk beslutning om, at når man bliver præsenteret for noget ubehageligt, så går man bare i radiotavsheds mode. Det er højst besynderligt at MSM, eller snarer LSM, lader det passere.

Et eksempel er “fair løsning”, Ole Sohn et andet og Anne Grete Holmsgaard et tredie, men listen er laaaang.

Det eneste lyspunkt i den forbindelse er, at det der indernet er dukket op som en mulighed for uafhængige kritikere. Jeg er så i øvrigt sikker på, at det er en i det lange løb dum beslutning, at gå i radiotavsheds mode. Før eller siden dukker der et eller andet op, der gør at man enten må give op eller kæmpe.

43,

Du argumentere for, at Ole Sohn har kvalificeret sit selvopgør.

Hvorfor benyttede han ikke lejligheden hos Krause, til at tydeliggøre dette?

Så henviser du til andre. De HAR netop stillet op til offentlig grillning, det HAR Ole Sohn ikke.

Det er – i mine øjne – en typisk “overspringshandling” – at man kredser om emnet (sovjetblokkens fortrædeligheder) – uden at komme ind til kernen af problemet, nemlig ens egen fascination og omfavnelse af de selvsamme totalitære systemer, der åbenlyst terroriserede deres egne borgere gennem generationer, og var ansvarlige for mange millioner menneskers brutale og voldsomme død.

Ole Sohn har beskæftiget sig med tiden og regimerne. Har han selvindsigt nok, og mandsmod non – til at se sin egen rolle i øjnene?

Jeg er ligeglad med undskyldninger. For mig at se rummer Ole Sohn ALT DET der er allerværst ved totalitære systemtænkere. Total overgivelse til “systemet”, personlig ærgerrighed og drive til at komme frem i det politiske system (uanset slags), samt total mangel på personlig ansvarsfølelse.
Individets ære og rettigheder er INTET. Den rå overlevelse og kamp indenfor magtapparatet er ALT.

Jeg fatter ikke at nogen overhovedet er villige til at give sådanne mennesker så meget som en suppleantpost i en beboerforening.

47. Jeg mener faktisk ikke at du kan sammenligne Ole Sohn md Gert Petersens nazifortid.

Gert Petersen var som 13-årig i få måneder i 1941 medlem af NSU. Det må altså høre under tilgivelige ungdomssynder. Siden blev han kommunist men for paritet med Aksel Larsen i 56-57. Gert Petersen HAVDE gjort op med sin fortid. Der er INTET at komme efter.

Ole “Ã…l” som de kaldte ham i fagbevægelsen vil til gengæld ikke forholde sig til sin EGEN fortid som DKP’er og dens totalitære politiske opfattelse.

Hvem husker ikke Ole Sohn gå helt i sort, da Clement Kjærsgaard i liveprogrammet “Ugen med Clement” forholder ham fortiden?

Det er vist det hidtil pinligste TV-klip/interview, der findes med Sohn.

Og det siger alt. Også hvorfor Sohn nu ikke vil interviewes om sagen, men nu gemmer sig bag Søvndal og Sass.

Nu er det op til pressen om han skal slippe afsted med det. Men ellers kan de jo forsøge sig med “råbe-strategien” overfor vedholdende journalister. Den plejer jo mange gange at gå.

Mon ikke “de” godt ved at Sohn ikke kan være minister?” Han vil jo ikke kunne stå frem for pressen uden at få spørgsmålet…

Er vi ude i karaktérmord på Sohn? Er det pressespin?
Tja – sikkert.
Men lige netop i dette tilfælde mener jeg at det går meget godt i spænd med mine holdninger.

Jeg forstår godt den “slatne” holdning til at gøre op med den “røde” fortid. Der er rigtig mange der ikke kan sige sig fri for at have flirtet med venstrefløjen som unge.
Jeg var anarkist – men ikke socialist. Men sommetider søgte jeg “ly” hos socialisterne, eller undlod bare at tage diskussionen f2f – fordi det var så opslidende og fordi der var så meget had. Jeg havde sgu ikke så mange steder at gå hen med mine holdninger.
Det kan godt være lidt svært at se i øjnene, at man har “fraterniseret” med det onde imperiums lakajer. Men det har jeg altså i min pure ungdom omkring 1980.
Skal jeg undskylde for det? Nej. Men jeg skal indse hvad der kunne få mig til, overhovedet at tale med dem.
Meget af det handler om ungdommelig usikkerhed og om hvor de søde piger var.
Det kaldes selvindsigt. Det kan bruges til at undgå at man kommer i samme situation igen. Resultatet er – (trommehvirvel) – modenhed.
Uden selvransagelse – ingen selvindsigt.
Uden selvindsigt – ingen modenhed.

@48

“Så henviser du til andre. De HAR netop stillet op til offentlig grillning, det HAR Ole Sohn ikke.”

Nej Karen J har netop stædig fastholdt at hun står for det samme som hun har gjort i hele sin politiske karriere og det samme har Pittelkow. Jeg mener at Pittelkow er relevant at nævne da det i mine øjne handler om troværdighed i hvilken rolle man end beskæftiger sig med politik i.

Krause konkludere i dag at det alene er et spørgsmål mellem Sohn hans vælgere og partiet og det er det vel også når det kommer til stykket.

Til slut en svær en: Hvem vil i helst have som finansminister Khader eller Sohn 🙂

52. Jeg er også på Khader fordi han tror ikke på planøkonomisk ævl – og har aldrig talt for at undertrykke egen befolkning eller støttet regimer som har gennemført enorme folkemord på egen befolkning – faktisk kan Ole Sohn kun sammenlignes med frafaldne nazister og dem vil vi heller ikke have som ministre.

Jeg var selv – ligesom Brian Mikkelsen – sympatisk indstillet overfor Sydafrika, fordi det var en af de få bastioner mod kommunismen i Afrika.

Men, jeg og Brian Mikkelsen
1) var dengang teenagere og ikke i 30 ´erne

2) var ikke formand for et sydafrikansk marionet parti

3) har senere fortrudt min fejlagtige sympati

4) forsøgte ikke at indføre apartheid i Danmark

Ole Sohn dumper på alle 4 punkter i forhold til DKP, DDR og kommunismen. Han bør derfor stadig høre for det.

@Jarl.

Meget sjovt at prøve at forklare sagen for en amerikaner, men hvis han er nogenlunde oplyst vil han jo kunne svare.

“Didn’t they have a foreign minister in Germany who used to be a militant left winger, who admitted he had been in fights with the police during riots. Well, what the fuck, it’s better than our crazy politicians back home. At least he’s not a witch!”.

Totalt hysterisk debat i øvrigt, men det er selvfølgelig sjovere for VKO end at skulle bruge tid på at forsvare Lene Espersen.

56. Jeg har tidligere skrevet noget vrøvl i en kommentar til David Garby.

Her er en redigeret udgave af kommentaren:

Men Joschka Fischer viste vel til sidst, at han stod på demokratisk grund. Mens alle omkring ham gik ind i RAF så blev Fischer grøn. Det er også en stor forskel til Ole Sohn.

I Danmark forstod ca. 99 procent af vælgerne, at DKP var i Moskvas sold og kæmpede for at erstatte demokrati med proletariatets diktatur. Kun “Ole Ã…l” havde aldrig hørt om det. Selv efter 20 år var det aldrig noget han gik ind for eller noget. Han var bare imod Vietnam-krigen og så var der kun DKU i Horsens til venstre for DSU…

Der er intet hysterisk i, at diskutere hvordan en kommende minister for økonomi og erhverv eller måske finansminister skriver breve efter murens fald, hvor man forsikrer DDR-styret sin loyalitet eller – som BT skriver i dag – at man måske modtager penge fra Sovjet og så pludselig ikke kan huske noget om det.

http://www.berlingske.dk/politik/sohn-inddraget-i-sag-om-roede-millioner

Her i livet, så kommer der tidspunkter, hvor vi især skal måles på hvad vi egentlig står for. Hvad er vores karakter.

Ole Sohn valgte i 20 år at hylde diktaturet. Han siger at han er blevet klogere. Fint nok.

Hvorfor sætter han sig så ikke ned med en journalist fra Politiken eller Berlingske og får gjort rent bord. En gang for alle.

Det sker ikke. For det har SF selvfølgelig forsøgt at overtale ham til.

Men “Ole Ã…l” mener at han kan sno sig ud af det. Som det er lykkedes så mange gange før – og som det helt givet vil lykkes for ham igen.

Det er derfor at de må finde på “spinnet” om at “Ole Sohn har skrevet om sin fortid” og har holdt foredrag som ingen andre. Ja han holder foredrag om DANSKE KOMMUNISTER, der er kommet i klemme i Sovjetsystemet og døde af det. Han har aldrig nogensinde offentligt – i medier eller i foredrag eller i bøger forholdt sig til sin egen rolle.

Det er forsøgt to gange. Krause-Kjærs radiointerview, hvor Sohn taler udenom og så Clement Kjærsgaard i “Clement Direkte”, hvor Ole Sohn gik helt i sort, da Kjærsgaard spurgte ind til fortiden.

Sohn lever efter devisen “Don’t ask – Don’t tell”

Men vi levere altså i et demokrati, hvor vi forholder vores toppolitikere deres politiske fortid og gerninger med en klar forventning om, at de forklarer sig i offentligheden.

NORMALT er det noget som S-SF-Enhedsisten er meget enige i.

Men ikke liiiiiige i tilfældet Ole Sohn.

“Ole Ã…l” skal gå fri. Endnu engang.

Så når Centrum-Venstre ikke selv vil rejse debatten om Ole Sohns fortid, ja så kan du da ikke bebebrejde pressen – og de mange borgelige – at de gør det. Hvem skulle ellers?

Hej Jarl,

Jeg tror, at David Garby henviser til tidl. udenrigsminister Joscka Fischer og hans fortid som aktivitist.

Det gør nu ikke dine argumenter dårligere. Snarere bliver det endnu mere tydeligt, hvorfor Ole Sohn har et problem.

Joscka Fischer tog mig bekendt endtydigt afstand for sin ungdoms fejltrin og forsøgt ikke at skjule noget eller tale udenom. Det er netop Ole Sohns taktik.

Hvis han taler udenom om sin rolle som DKP formand, hvordan kan vi så tro på ham i det hele taget ?

Der er forskel i politisk substans og troværdighed. Lene Espersen er måske doven og uden udenrigspolitisk vision. Men Ole Sohn bærer rundt på en fortid som DDR marionet – uden at ville være ved det.

“afstand fra ungdoms fejltrin”…ikke “afstand for sin ungdoms fejltrin”

57. Det var rigtig nok Joschka Fischer, jeg hentydede til og min pointe var blot, at det er hamrende ligegyldigt for amerikanere, armeniere eller australiere, hvilken fortid en eller anden low ranking minister i Danmark har. Det er et sølle argument, at det skulle være et problem i forhold til udlandet, hvis vi fik en minister som for 25 år siden var kommunist.

Og aprops Fischer, så er det vist en tilsnigelse at sige at han tog entydigt afstand for sin fortid. Det var vist kun volden han tog afstand fra, ikke ideologien.

Jeg synes du og lederskribenterne på aviserne skal være mere end velkommen til at diskutere denne her afsindigt vigtige debat(!) og når i er færdige kan i så ikke meddele os andre konklusionen, f.eks. om Ole Sohn skal lave en Bjarne Riis og undskylde på en pressemøde eller om det er i orden med en pressemeddelelse og om der eventuelt skal falde en eller anden form for straf.

Uanset hvad han gør, har jeg bare på fornemmelsen, at ligegyldigt hvad Ole Sohn siger, så er der bare ikke noget der kan gøre store dele af dem der ønsker denne her debat tilfredse. Han er jo tidligere DKP-formand og ja, han har været i både Sovjet og DDR og tungeslaske med ækle kommunister og det ækle faktum vil ingen ord, ingen undskyldninger og nok så mange bøger om emnet jo nogensinde kunne ændre på.

Jarl skriver: “Her i livet, så kommer der tidspunkter, hvor vi især skal måles på hvad vi egentlig står for.”

Jo jo, men det er bare ikke det der er debatten her. Her måles manden på hvad han engang stod for. De sidste mange år har Ole Sohn stået for en rimelig pragmatisk folkesocialisme og der er vel ingen der tror, at han vil indføre proletariatets diktatur over natten hvis han bliver (indsæt valgfrit ministerium efter eget valg)-minister? Eller hvad?

P.S. Der er ingen der kan “stille op” til minister, der er noget som man bliver udnævnt til.

61.

Nej hvorfor kræve udsoning fra alle dem, der hjalp til og hyldede diktatorer?

Lad os da droppe al vor kritik af de tidligere jugoslaviske stater i 90’erne mangel på udsoning og debat om fortiden

Eller Rwanda? De skal bare glemme det?

Eller østrigerne, som selv mener at de var offer for nazisterne, mens de slagtede løs på østfronten.

Sohn er slet ikke i samme kategori, det ved jeg.

Men at sige at man bare skal glemme det og at samtale, udsoning og bearbejdsning af tidligere tiders dumheder. Det er det rene vrøvl. Normalt deler man ikke det synspunkt på venstrefløjen.

62
David Garby stiller samme spørgsmål, som jeg tidligere i tråden forsøgte at få svar på: Hvad præcis er det, du mener, Sohn skal gøre for at stille dig tilfreds?

Hvis Ole Sohn virkelig havde forholdt sig selvkritisk til sin fortid, ville en debat som denne slet ikke kunne udvikle sig med 62 indlæg. Det ville have taget Sohn 5 minutter at hive en lang stribe citater frem, der beviste den påstand. Det kan han ikke gøre. Uanset, hvor meget han har forholdt sig kritisk til Sovjetunionen og kommunisme generelt, så mangler han stadig at forholde sig 100 pct. ærligt til sin egen rolle og det store spørgsmål om, hvorfor så mange intellektuelt velbegavede mennesker kunne lade sig forblænde af kommunismen.

@Jarl: Hvis du kommer til USA, synes jeg du skal fortsætte din beskrivelse af det politiske system i DK med følgende indlæg:
“På den anden side er Ole Sohn en enlig svale i den kommende S-SF regering. SF blev faktisk dannet i opposition til kommunismen, og der er mange dygtige ministeremner i partiet, som vil være gode til at udføre deres arbejde, selv om jeg ikke er politisk enig med dem.
Derimod er jeg dybt bekymret over udviklingen her i USA og udsigten til, at der vil blive valgt endnu flere medlemmer ind i Kongressen end nu, som i fuld alvor tror på hvert ord i Bibelen og hævder, at jorden kun er ca. 6.000 år gammel, som fornægter de mest basale kendsgerninger om, hvordan verden hænger sammen og som tillader den politiske debat i verdens mægtigste land til at forfalde til et niveau, hvor fremtrædende repræsentanter for Det Republikanske Parti bliver ved med at påstå, at Obama er muslim og født uden for USA – og at dette er et af disse års vigtigste emner at debattere.
Hvis udviklingen fortsætter, og f.eks. Sarah Palin bliver præsident, vil det føre USA direkte mod afgrunden, og jeg vil være dybt bekymret for, hvordan det påvirker resten af verden.
Hvordan er det kommet så vidt?”

63 I min optik burde han træde ud af folketinget, og helt grundlæggende burde folketingets præsidium erklære ham ikke valgbar.

Det er simpelthen ikke i orden ,at en mand der har fungeret som marionet for sovjet og været agitator for kommunistiske regimer og arbejdet for fjernelse af dansk demokrati, hylder af regimer der har myrdet 100 mio af egne borgere fordi de ikke stod rankt nok til paraderne.

De øvrige modtagere på KGBs liste har indrømmet at de blev betalt af Sovjet, så mon ikke Sohns benægtelse skal tages med et gran salt.

Man undres over denne accept af Sohns fortid i socialistiske rækker, for 10 år siden var det utænkeligt at højt placerede socialdemokrater ville legitimere kommunisternes gerning.

Jeg håber at PET kan føje yderligere oplysninger om Sohns betalte virke for Sovjet – det er vist tid til lidt åbenhed om danske forædere under den kolde krig.

Sagen kan forhåbenligt skubbe alle der har arbejdet for forvaret mod den kommunistiske trussel i forsvaret og i demokratisksindede organistioner over til blå blok.

Det er egentlig utroligt, hvordan Sass og Søvndal bare kan gå ud og sige at han har taget afstand. Var det rigtigt, var der jo citater de kunne lukke munden på os med. Og det er da utroligt at han som en voksen mand på 35 syntes Erich Honeckers rædselsregime var en fantastisk ting, og så i dag er demokrat. Han får det jo nærmest til at se ud som om Naser Khader aldrig har ændret holdning til noget.

Når det er sagt kan jeg også godt følge David Garbys kommentar om, at hvis han bliver minister indfører han nok næppe et KGB-styre dagen efter. Men det gav mig nogle off-topic tanker:

Måske, hvis vi får en rød regering, skal vi borgerlige håbe Sohn får en høj post. Hvad mange ikke tænker på når han er eks-kommunist (hvis han da er eks), er han i dag tilhører SF’s højrefløj, der vil forhandle og indgå kompromiser og har gjort dem regeringsparate. Der er en model der hedder “Nixon goes to China”, der siger at hvis noget skal ændres, skal tilhængere gøre det. Nixon kunne som republikaner besøge Kina uden at risikere at blive kaldt kommunist. Herhjemme gjorde Nyrup flere ting ved dagpenge og efterløn, end en borgerlig regering vover at gøre. For Nyrup ville aldrig kunne blive kaldt ultraliberalist.

Hvis Sohn bliver finansminister og ønsker at gøre det bedst muligt, vil han være principløs nok til at føre borgerlig finanspolitik, hvis krisen fortsætter. Og kindkysseriet med Honecker sikrer at han aldrig kan blive beskyldt for at være borgerlig. Nogensinde.

64. nævn lige 5 gode ministeremner i SF – jeg er sikker på at de i min optik vil være ganske forfærdlige.

Sohn erkender DKP blev betalt af Sovjet også i hans formands tid, penge som der vel skulle bruges til at omvælte det demokratiske Danmark.

Ole Sohn er uværdig til at være i folketinget og Helle T burde tage afstand fra denne Sovjetiske mulvarp.

62. Jeg ønsker svar fra Sohn på samme spørgsmål som stort set alle landets lederskribenter uanset politisk ståsted:

Refleksion og afklaring over sin egen rolle som DKP-formand i stedet for at tale uden om.

Fx så på står han at Poul Schlüter og den danske regering kunne have skrevet under på de samme hyldestskrivelser til DDR, som han selv sendte som DKP-formand. Det er godt nok det frækkeste spin, som er set længe. Det siger lidt om hvilken verden Ole Sohn lever i, når det gælder hans egen rolle dengang.

Han evner næppe at forholde sig til det. Men så må medierne jo hjælpe ham lidt på vej!

64. Helt enig. Selvom at jeg tror amerikanerne er helt klar over, hvad der foregår i deres eget land.

66

Hvad er borgerlig finanspolitik

67

Nævn mig 5 kvalificerede konservative minister emner

Som folkevalgt skal man stå til regnskab for det folk, som vælger én. Det har Ole Sohn gjort indtil videre fire gange.

Det er godt gjort, at “stort set alle landets lederskribenter” nu skal diktere, at manden skal stå til regnskab på anden vis, end den, man normalt benytter i et demokratisk land. Hvis jeg ikke havde været så forholdsvis velopdragen, som jeg er, kunne jeg måske have dristet mig til at spørge dig, Jarl, og “stort set alle landets lederskribenter”: ‘Hvem fanden tror I egentlig, at I er?’

Det ved jeg ikke. Men du ville være et mandfolk, hvis du ringede til Sohn og sagde til ham, at han for sin egen skyld burde få gjort rent bord en gang for alle.

Stille spørgsmål. Kræve folk til ansvar. Var det ikke noget SF engang stod for?

Men det er der vist ingen, der tør hos SF, når det gælder Sohn.

Nu blev det igen snakken uden om hos TV2 her til aften. De fleste kan efterhånden se, hvad problemet er.

http://www.bt.dk/politik/intet-undskyld-fra-sohn-til-natasja-crone

Det er demokratiets natur, at en person, der nærmer sig magtens tinder, må finde sig i at komme under stadig heftigere beskydning, herunder vedrørende sin fortid. Jeg finder for så vidt kritikken mod Sohn for substantiel; men jeg kan ikke lade være med at fundere over, om ikke det forrige blogindlægs overskrift med nogen føje kunne være genanvendt. Bliver manden genvalgt og måtte en statsminister (og majestæten) herefter vælge at acceptere manden som minister, så må vi alle acceptere det. Det er også demokratiets natur. Og det går jo nok. Landet har trods alt overlevet at have en regering med hele 3 aktive kommunistiske ministre, heraf en partiformand, så vi klarer nok en eksformand med en væsentlig demokratisk ballast. Men fortsæt endelig beskydningen – om ikke andet er det en lærestreg til nutidens ungdom om, at tåbelige ekstremistholdninger kan ramme en i nakken på et senere tidspunkt.

Der er sgu en sjov blanding af præsentisme og selektiv hukommelse i den her sag. Et år efter alle mennesker fortalte om den overraskelse de følte ved murens fald, så har det borgerlige Danmark pludseligt retroaktivt fået en indsigt i Sovjet-Kreml og Warszawapagten som ville misunde CIA. Og denne indsigt holder man op imod en mand hvis verdensbilled på daværende tidspunkt var formet af Land og Folk, Pravda og højskoleophold i Østtyskland.
“Jamen Ole Sohn sagde at han var reformator, det harmonere ikke med våde krammere med Honey” Ja det kan man også sige om Gorbatjov, og ligesom Gortjov, havde Sohn i mindre målestok vel også sine problemer med at reformere.

Hvis så “afsløringerne” havde været nye, men nej alle har vidst at DKP var finansieret fra Sovjet, først i form af kasser med kontanter og dernæst gavmilde ordrer til deres trykkeri. Det sidste dokumenteret i “Guldet fra Moskva” fra 2001.
Jeg vil dermed bruge mine mentale superevne til forudsige at JP og BT i de kommende dage vil afslører at: DKPere i hobe har været på kursus i DDR, Land og Folk fik foræret udstyr fra Sovjet og at Ole Sohn havde udtalt sig positivt om nationalisering af produktionsapparaterne.

Lidt fra historiebogen – til Jarl Cordua og andre, der intet husker af fortiden: Ole Sohn afleverede ganske rigtigt, på vegne af DKPs Centralkomité som det hed, den kendte fødselsdagshilsen. I Land og Folks reportage citeres han så for: “Jeg har talt med partifolk i DDR ved jubilæet, de indser også nødvendigheden af reformer og dialog med de oppositionelle kræfter”.

Og Sohn fortsætter – i sin egen hilsen til DDR, som han personligt fremsætter i partibladet: “DDR har brug for mere demokrati, ønsket om reformer er naturligt – og rejsefrihed skal være muligt”. På dagen for Murens fald skriver Sohn, at “demokrati er en livsbetingelse for socialismen”. Og at hovedkravene er “frie valg, åbenhed, ytringsfrihed og individets ukrænkelighed”. Hvorfor han valgte at kæmpe for sine demokratiske krav inden for DKP (hvor han trods sit formandskab var i mindretal) er besynderligt, men vel egentlig prisværdigt.

Poul Schlüter arrangerede Danmarks første statsbesøg i DDR, og kun Murens fald stoppede, at Honecker lige som kollegaen Ceausescu kom til dronningemiddag og elefantorden. “Kommunismen er forlængst kommer fra Moskva til DDR. Ingen kan fortænke mig i at ønske, at perestrojka og glasnost når samme vej”, sagde Poul Schlüter til Honecker. Ingen af dem kunne på dette tidspunkt forestille sig andet end at Sovjets regime måske kunne ændres – men ikke fjernes. Og ingen af dem ønskede genforening af Tyskland, heller ikke efter Murens fald. Men den slags viden stopper ikke dagens bagkloge korsfarere.

76. Vidste ALLE, at DKP var finansieret af Moskva?

Ikke Ole Sohn. Først da han blev formand gik det op for ham. Det var det han svarede i DR 1 18.30’eren søndag.

Ole Ã…l snor sig, Men hånden på hjertet, kære venner: Hvor troværdigt lyder det at DKP var selvfinansierende med medlemsbidrag plus det løse samtidig med, at man drev partislottet i Dronningens Tværgade, Tidens forlag og partiavisen “Land og Folk? 😉

Det kan man måske bilde et par unge SF’ere og DSUere ind. Men den holder altså ikke.

74. Det er ikke et helt korrekt referat af Ole Sohns udtalelser. Han har fx ikke fortrudt sit virke i DKP. Det var kun den del, hvor han var formand, fordi det var formålsløst mht at reformere partiet. Endnu et eksempel på “Ã…lens” smarte udenomssnak. Men det er dygtigt.

Jeg tror ikke at du kan få ham til at gentage at han har fortrudt sit 20 årige virke i DKP 😉

75. Jeg synes det var klogt at befrielsesregeringen indlemmede kommunistiske ministre ( Alfred Jensen, Mogens Fog var der flere?)

Det forhindrede formentlig alle tilløb til en efterfølgende borgerkrig, som man så andre steder.

Ligeså snart de frie valg var blevet holdt i efteråret 45, så var de gudskelov ude igen.

77. Jeg forstår det belærende forsøg på at sidestille Ole Sohns statsmandskunst med Poul Schlüters…

Er det ikke rigtigere at sige, at Ole Sohn spillede på to heste? Indadtil i Danmark var han efterhånden mest til Gorbatjov, mens han samtidigt kindkyssede med Honecker og lovede DDR sin loyalitet?

@77.

Og Sohn fortsætter '“ i sin egen hilsen til DDR, som han personligt fremsætter i partibladet: 'œDDR har brug for mere demokrati, ønsket om reformer er naturligt '“ og rejsefrihed skal være muligt'. På dagen for Murens fald skriver Sohn, at 'œdemokrati er en livsbetingelse for socialismen'. Og at hovedkravene er 'œfrie valg, åbenhed, ytringsfrihed og individets ukrænkelighed'

Ja, det var flot af Sohn at komme med de udmeldinger, på et tidspunkt hvor lignende toner lød fra Moskva. Andre drog samme konklusion på baggrund af regimets praksis med at skyde mod sin egen befolkning, hvis individer forsøgte at forlade landet ureglementeret. En praksis som påbegyndtes 30 år tidligere…

Nej, Jarl Cordua, min belæring om Schlüter går helt hen over hovedet på dig, hvis du ser en sidestilling. Sammenligningen går kun på, at heller ikke en borgerlig statsminister på den tid bad Honecker opløse sin kasernestat til fordel for et Stortyskland efter vestlig model. Schlüter ønskede ikke et forenet Tyskland, og opfordrede kun til reformer i kommunistpartiet.

Som mit eksempel viser, var Ole Sohns budskab ikke ligefrem “diktatur og meningstyrani” som du påstår, men “ytringsfrihed og individets ukrænkelighed”. Han var kun formand, fordi den ellers valgte betonkommunist døde – så Sohn var i mindretal i sit eget parti. Flertallet afskyede ham for reformideerne, og skrev masser af tåbelige tekster om det. Og nej, du har ingen kilder på, at Ole Sohn spillede på to heste. Sohn opfordrede netop også i udlandet til at få reformeret kommunismen.

Du går på tv og udtaler dig bramfrit om en tid og en historie, uden at gøre den ringeste indsats for at sætte dig ind i, hvad der rent faktisk skete. Det er for sølle. Til gengæld kan vi sikkert godt blive enige om, at Sohns optræden i medierne også er sølle. Men det er også en svær opgave at forklare totalt historieløse mennesker, om en så fjern fortid…

82. Du må virkelig undskylde ,at jeg ikke kan være imponeret af at Ole Sohn udtaler kritik af DDR, Sovjet og kommunismens forbrydelser i Stalintiden nærmest lysår EFTER alle andre.

Fakta er, at han IKKE har taget noget selvopgør med sin egen rolle. Det står tindrende klart for de fleste iagtagere selv langt LANGT ind i SF.

Fx . Kristen Touborg. Og så er der alle dem, der svarer “ingen kommentarer”. Hvis den sag var klokkeklar, så havde de nok svaret. Tror du ikke?

http://politiken.dk/politik/ECE1086941/sfere-er-delt-om-sohns-fortid—og-tier/

Her fx. en klog socialdemokrat, der også kan se problemet:

http://blog.politiken.dk/madsen/2010/10/18/sohns-forblommede-vas/

Måske du først skulle prøve at overbevise dine egne om at “Ole Ã…l” i virkeligheden er ren som nyfalden sne og ikke behøver at reflektere over sin EGEN rolle, som ypperstepræst i DKP-sekten?

——————

Her er et indlæg fra 16.10 fra Asger Pedersen, som spamfilteret fangede. Af hensyn til rangordenen i indlæggene, så publicerer jeg det her:

52,

Lad os forudsætte du har ret med hensyn til KJ.

Det hjælper imidlertid ikke Ole Sohn en disse i hans “sag”.

Det svare til, at “bortforklare” sin spritkørsel med, at der var mange andre berusede på vejen den dag. Det er helt åbenlyst rigtigt, men det var altså en selv der blev taget.

@87.

Mit gæt er at REL giver Sohn en stor del af ansvaret for SFs højredrejning (tilsyneladende, med en vis ret), så derfor er jeg ikke vildt overrasket. (men stadigvæk lidt…)

87, 88.

Ja hvad bilder Rune Engelbreht sig ind…sådan at kritisere Ole Sohn…

Hatten af for Rune. Jeg er enig i grundsubstansen i hans indlæg, som var skarpt og lige til benet:

Fx denne iagttagelse:

'œJeg har brugt fire år af mit liv på at rydde op i råddenskaben i DKP og forny partiets program. Dermed dannede jeg grundlag for, at DKP forsvandt fra stemmesedlen, og jeg gik over til Enhedslisten.' (Ritzau, 18.10.2010).

Vi lader dette rekordforsøg i politisk misvisende selvovervurdering stå et øjeblik”

Er spørgsmålet ikke, som Krause også skriver, om det er diverse lederskribenter og perifere blog indehavere der skal dømme Sohn eller om man skal respektere de vælgere der vel ikke helt i blinde har genvalgt manden 3 gange.

Om han bliver minister eller ej er alene en kommende statsministers ansvar eller ?

89. Ja, nu er de rystede de kære Politiken-læsere 🙂 Først Lars Trier og nu Rune Engelbreth. Hvad skal det så ikke ende med? At Seidenfaden og Anita Bay forlanger en undersøgelseskommission, som detaljeret skal afdække Sohns rolle i årene op til Murens fald?

90. Jeg tror du kan være helt rolig.

S-toppen og SF-toppen bakker op om hans udensomssnak.

Det er altsammen borgerlig propaganda og smædekampagne, hvor pressen bare er hoppet ombord. ( Undtaget er den åh så pæne Henrik Hoffmann-Hansen på Kristeligt Dagblad)

Så du kan sove trygt. Der sker intet. Ole skal nok blive minister uden at have forholdt sig til sin fortid.

Hvis vi anlægger en Michael Kristiansen-vinkel er det vel også et problem for S-SF, at Sohns håndtering er så dårlig, at han ikke effektivt lukker sagen. Nu kører den sikkert videre en rum tid endnu og stjæler nogle dagsordener – fx ghettodiskussionen.

Jarl prøv nu at gå efter bolden.

Jeg er faktisk lige så skeptisk overfor Sohns fortid som du er men jeg anerkender at vi har et demokrati.

Derudover så er han da guds gave til blå stue og vi kan glemme alt om mail gate og den døende Lene Espersen

Hvorfor er det mon lige at den historie dukker op nu og dukker op hvor den gør.

Sagen er som jeg ser det at intet menneske med respekt for sig selv i fuldt alvor kan tage afstand fra 25 år af sit liv og undskylde det. Ikke på en troværdig måde i hvert fald.

Jarl

Det ville jeg også ønske vi kunne, han var decideret pinlig i tv igår og den gamle udsendelse med Krause er da også et stilstudie i at virke utroværdig.

Men vi kan dømme ham så meget vi lyster, det er vælgernes dom der betyder noget og han jo ikke prøvet at skjule sin baggrund. Specielt sf vælgere ser med ganske stor skepsis på gamle dkpér.

78. Jarl, jeg skrev nutiden har vidst, at DKP var støttet. I firserne var der blot tale om stærkt bestyrket mistanke.

Det er nemmeste i verden at narre sig selv, når det gælder økonomi: Dotcommerne, Dagen, IT Factory, de evigt stigende huspriser og selvfinansieret skattelettelse. Det er menneskelig natur.
Og hvis man har en ideologi, der består af 50% løgn 40% selvbedrag og 10% socialisme, så kan man sagtens drømme en forklaring op

97. Stil lige det spørgsmål til de gamle socialdemokrater i AIC…

Jamen jeg er ikke uenig så langt mht. IT Facotry. (Anerkender S ikke at skattelettelser er finansierede? Du må lige blive opdateret med S-propgandaen, så du ved hvad du skal mene!) Nu er det bare ikke Stein Bagger, der måske bliver minister, men Ole Sohn. Derfor har offentligheden da en forventning om, at han gør rent bord.

Men det gør han ikke.

Hvorfor?

Jeg kan i øvrigt lige bidrage med en lille anekdote.

Min farfar Laust Knudsen Nielsen (1914-1987) var igennem næsten hele sit liv kommunist og var aktiv i DKP i hvert fald frem til begyndelsen af 1970’erne. Hans politiske karriere kulminerede ved et byrådsvalg omkring 1960, hvor han var spidskandidat for DKP. Han blev lykkeligvis ikke valgt.

Min egen far beretter, at han i slutningen af 1950’erne konfronterede min farfar om det såkaldte “Moskva-guld”, som allerede dengang blev omtalt. Moskva-guld var altså finansiel støtte fra Moskva til DKP. Min farfar tilhørte så vidt vi ved ikke inderkredsen af DKP, men han grinede af min far og bekræftede, at “selvfølgelig fik DKP penge fra Moskva”. I betydningen: Og hvad så?

Men Ole Sohn VIDSTE ikke indtil at han blev formand for DKP i 1987 at partiet blev finansielt støttet af Moskva…

Det var altså noget som selv børn var klar over.

Det er selvoptaget og hyklerisk at sige undskyld '“ specielt hvis det er politikere, journalister og andre meget synlige offentlige personer, der forlanger det af hinanden. En undskyldning er beregnet til at få synderen til at føle sig bedre tilpas, så hun eller han kan gøre det samme igen. Det er ynkeligt, at forlange undskyldning for handlinger, et voksent menneske har gjort ved sine sansers fulde brug. Ligegyldigt om man hedder Ole Sohn eller Lene Espersen.

@73, Jarl

Jeg mener stadig ikke, du forholder dig til @72. Men nuvel…

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2217921.ece

Er dette nok for dig og ‘stort set alle landets lederskribenter’? Eller vil I have mere? Hvem skal Sohn sige ‘Undskyld’ til? Er tre genvalg til Folketinget nok? Eller skal man som folkevagt fremover godkendes af ‘stort set alle landets lederskribenter’, førend man kan findes værdig til at bestride et offentligt hverv? Hvor stor en brøler må man lave, førend man skal godkendes af ‘stort set alle landets lederskribenter’?

Hvori ligger ‘stort set alle landets lederskribenters” legitimitet i forhold til at dømme, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert?

I øvrigt noterer jeg mig, at du var stolt af at støtte Taleban – uden at forholde dig til, at Taleban ikke fandtes på det tidspunkt, hvor du støttede dem. Er det et udtryk for, at du ikke vidste, hvad du foretog dig? Ungdommelig uansvarlighed? Eller måske fordi dine fjenders fjender pr. automatik er dine venner?

101. Tovborg og Rune Engelbreht er jo også enige…

Jeg forstår godt irritationen hos SF rank and file over at kritiske spørgsmål bliver forholdt en af jeres kommende ministre. Men sådan er vilkårene altså.

Hvis lederskribenternes mening var ligegyldige, så havde Sohn næppe udsendt denne pressemeddelse.

Eller rettere: SFs udmærkede og dybt kompetente pressetjeneste har formentlig vredet armen om på gruppeformanden, og så er hvert eneste ord vejet af med Ole Sohn. Det har formentlig været et drama, som ville gøre “Borgen” til et lystspil i sammenligning.

Ja det er i hvert et skridt i den rigtige retning, men at kalde det et selvopgør?

Det synes jeg ikke, men det vil nok tilfredsstille en del.

Jeg synes dog stadigvæk at man bl.a. savner svar på, hvorfor han var “naiv” i mere end 20 år.

Hvorfor fastholder han, at han ikke vidste at DKP blev sponsoreret af Moskva før at han blev formand i 1987.

Og så er der en meget interessant ting til sidst i pressemeddelelsen: Ole Sohn vil ikke kommentere sagen yderligere.

Det her er hvad det ligner: Et forsøg på at lukke sagen ned uden at Ole Sohn åbent og ærligt svarer på de mange kritiske spørgsmål om sagen, som pressen og alle vi andre brænder inde med.

Nu er spørgsmålet: Vil pressen lade ham slippe afsted med det?

Havde det været en minister, så er svaret nej.

102. Jeg var stolt over at have støttet en skole i Afghanistan (moralsk ikke med penge, for jeg var gået ud af 3g. på det tidspunkt, men var med i VU, som støttede projektet på anden måde.)

Jeg anerkender overhovedet ikke Henrik Sass Larsens præmis om at Løkke “støttede Taliban”. Det er der heller ikke nogen i dagspressen som gør. Det er kun sådan nogle SF-agitatorer som dig, som bruger det som forkølet “forsvar” mod bygen af kritiske spørgsmål mod Sohn. Ærligt talt. Det er sølle. Ynkeligt faktisk.

@104 Bevares. Godt nok er jeg da medlem af partiet, men nogen SF-agitator er jeg nu ikke. Jeg er kritisk over for en masse ting, som kommer fra særligt venstrefløjen af partiet. Men jeg mener helt ærligt, at denne Sohn-saga er kørt af sporet. Og helt generelt er ordet ‘undskyld’ efterhånden så inflationsramt, at det har mistet al mening. Ole Sohn har taget afstand fra sin tid i DKP masser af gange. Og så er den egentlig ikke længere for mig. Hvis vælgerne finder ham værdig, er han værdig. Det er en grundpræmis i et demokrati.

At der graves i hans fortid, er helt naturligt. Alt andet ville være udtryk for dårlig dækning fra pressen. Men jeg mener, at sagen er gået i selvsving. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvorvidt Sohn i dag er demokrat.

Jeg kan simpelthen ikke se meningen i, at manden skal gå bodsgang, fordi ‘I’ mener, at han skal. Og jeg tror i øvrigt, at den gennemsnitlige dansker er enig med mig.

Kan Ole Sohn undskylde sig med, at have været naiv i 20 år? Det er jo ikke bare en “forkert” klub han lod sig vælge til formand for. Han har støttet noget af det mest grusomme verden har set, og det helt frem til selvsamme styre heldigvis faldt fra hinanden.

Hvis hr. Sohn og tilhængere mener, at han er så intelligent og vidende et menneske, at han kan vælges til minister i Danmark, er det jo helt ufatteligt, at han slet ikke opdagede, hvad der gik for sig hos hans tidligere venner i øst.

Hvis det kan klares med en undskyldning, er Lene Espersens, Lars Løkkes og andres fejltrin i småtingsafdelingen.

@70 Thomas Haugaard Jensen

Borgerlig finanspolitik er efter min mening at man har styr på pengene og ikke finder på en masse nyt staten skal give penge til, helst holde det i ro.

Emnet – og så fik Sohn endelig beklaget og indset hvilken stinkende hundelort kommunismen var og er. Det tog kun 21 år.

98. Igen stærkt begrundet mistanke, læs ordene.

Men al ære og for din Farfar, så er han ikke det ypperste sandhedsvidne om det generelle vidensniveau for at citere “Guldet fra Moskva” s185 “Historier om moskvaguldet har udgjort en fast bestanddel af DKPs pressehistorie. Når man har kunne afvise historierne netop som historier hænger det sammen med, at meget få har været vidende om hvad der egentlig foregik, og hvordan det foregik… …Detaljeret regnskaber blev aldrig forelagt Centralkomitéen. Regnskabets detajler kendte kun en lille kreds bestående af hovedkasseren, forretningsfører, formand og revisor. Når regnskaberne var blevet revideret, blev kun hovedtallene forelagt partiets ledelse”

Så med mindre du vil påstå at kommunister har forretningssans og ikke er økonomiske spader, så taler Ole Sohn umiddelbart sandt 🙂

Og til sidst. Selvfinansieret skattelettelser, jeg tror det første gang jeg er blevet sakset midt i et ord

Hvordan kan andres tåbelige adfærd retfærdigøre Ole Sohn`s handlinger??? Det gør ikke noget man handler naivt og dumt, bare der også er andre der gør det samme :-).

Og så havde det jo set bare lidt bedre ud, hvis “undskyldningen” var kommet, FØR presset var opstået.

108.

Der er da intet i det, du her citerer, der giver belæg for, at Sohn har talt sandt vedrørende Moskvaguldet.

At meget få har vidst, hvad der egentlig foregik er ikke det samme, som at meget få har vidst at det foregik. Få har været vidende om detaljerne, men en hel del har sikkert været klar over, at DKP modtog økonomisk støtte fra Moskva. Det gjorde sig jo også gældende for andre Moskvatro kommunistpartier rundt i verden.

Og læs lige det her: http://jp.dk/indland/indland_politik/article2217462.ece

“Alle, der kørte forbi DKP’s bygninger i Dronningens Tværgade, vidste, at det lille parti ikke selv kunne betale for de bygninger. Ole Sohn taler mod bedrevidende.”

Jesper, det er her, hvor selvbedraget kommer ind, du skal ikke se Sohn som neutral udenforstående, men som medlem eller f.eks som en ansat i It-Factory. Som medlem af DKP og senere som en del af ledelse kunne Sohn jo se at der ikke var mystiske poster i regnskabet, men derimod et profritablet trykkeri, bidrag fra begejstret medlemmer, kurser, der aldrig gik over budgettet og så videre.
Når virkeligheden så trængte sig på, “CIApropaganda, mand lissom ubådene i Skærgården* og Katyn”

Eller tænk Farum efter Information begyndte at skrive om de økonomien, men før BT skrev om rødvin.

*den havde de så ret i 🙂

Jeg har det lidt dårligt med Ole Sohns bagkloge afstandtagen. Sohn kan jo ikke lave fortiden om; noget mere interessant vil være en refleksion over, hvordan han så de sidste 10 års udvikling i DKP op til murens fald, hvor selv ikke en benhård kommunist kunne forsvare hverken fortiden eller samtiden i Østblokken. Men selvfølgelig er det svært, for DKP ( og DKU ?) var jo hele Sohns liv. Og netop sammenholdet som det bærende betyder, at det er svært at reflektere ordentlig.
Med hensyn til pengene, så har Thing ret i sin principielle holdning.
Men selvom man tager indsamlingsfesterne til Land og Folk i betragtning, så må enhver der kunne regne kunne se, at DKP, aldrig kunne genere penge nok til at køre organisationen.
Og hvad tror I man snakkede om efter møderne i DKP ?
Men for Sohn er pengene måske i langt højre grad end holdningerne et ømt punkt, fordi det var ulovligt.
Men helt ærlig, alle vi andre på venstrefløjen vidste jo, at de fik penge fra Østblokken. Lad vælgerne bestemme.

112. Andre har også nævnt at det skulle være ulovligt at modtage penge fra Sovjet. Jeg medgiver at det var umoralsk, men hvilken konkret lov er det som DKP v. Ole Sohn i den omtalte periode bryder?

Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber trådte først i kraft i 1991 og den forbyder ikke at modtage penge fra udenlandske donorer – heller ikke fra SUKP, KGB eller Stasi!

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59454

JP har en fremragende leder tirsdag om Sohns mildest talt sene beklagelse mandag eftermiddag.

http://jp.dk/opinion/leder/article2218255.ece

“Bedre Sohnt end aldrig”… fristes man til at sige…

Jeg ser i øvrigt frem til det “Frost/Nixon” TV-interview, hvor Sohn – uden den sædvanlige udenomssvar – svarer på spørgsmål, der kommer rundt om alle de løse ender, der ligger efter pressemeddelelsen. Men sæt nu ikke Reimar Bo til det job…Det skal være en kompetent person Fx. Claus Bundgaard Poulsen fra DR1 fx.

Sohn svarer jo ikke på spørgsmål her i efterårsferien. Det betyder jo at pressen kan stille ham spørgsmålene, når han kommer hjem. Eller slipper “Ole ål” igen af krogen? Vi får se, når han kommer hjem.

114. Man betaler ikke skat af partitilskud. Det eneste der kan være skattepligtigt var et eventuelt overskud af Land & Folk og/eller trykkeriet, hvis de to var selvstændige selskaber. Der er dog intet der taler for at noget af det skulle have været en særlig god forretning.

Der er selvfølgelig regler for ind- og udførelse af kontanter over et vist beløb, men her må jurister svare hvad der var reglerne var på daværende tidspunkt. Det forudsætter naturligvis at han fragtede pengene hjem i en kuffert…

For flere mennesker er problemet for Ole Sohn ikke, at han hyldede et totalitært system, men at timingen var forkert. Alle og enhver vidste i årtier før 1989, at de kommunistiske stater var totalitære og menneskeundertrykkende. Altså var det moralsk belastende at være kommunist – for ikke at tale om DKP-formand. Vi har her at gøre med en moden mand, der for blot 21 år siden hyldede et regime, der solidt undertrykte et helt folk, og sågar myrdede adskillige af dem. En mand, der potentielt står til at besætte en magtfuld position i en socialdemokratisk ledet regering. Så er det vel fuldt ud berettiget samt sagligt, at der kan rejses en række spørgsmål omkring ham. De spørgsmål må han “leve med”, idet han er en fremtrædende politiker, der meget vel kan gå hen og bliver minister i en ny regering.

Andre har formentlig gjort noget meget værre, men det kommer ikke sagen ved – det er sagen Ole Sohn som man skal forholde sig til. Det sære er jo, at skønt alle ivrigt deltager i den almindelige hetz mod nazister, så er holdningen over for kommunister helt anderledes blød. Havde Ole Sohn været en tidligere formand for DNSB og ikke for DKP, så havde folk hylet op ved udsigten til, at han måske bliver minister. Hvorfor denne bemærkelsesværdige forskel? Kommunister er jo mindst lige så “ekstremistiske” som nazister, hvis dette udtryk da overhovedet giver mening og ikke bare udtrykker et småborgerligt snæversyn.

Ole Sohns antidemokratiske fortid har været oppe flere gange før – hver gang siger Ole og støtterne, at han jo har gjort op med sin fortid i sine bøger, hvilket bringer journalisterne til øjeblikkelig tavshed. Måske er det fordi journalisterne ikke har brugt tid på hans forfatterskab '“ find venligst de passager i Ole Sohns bøger, der giver hans efterrationaliserende syn på, hvordan han kunne opkaste sig til formand for et antidemokratisk parti økonomiske støttet af et imperium, der truede Danmark med atomkrig. Enten har han gjort op med fortiden, og så skal han ikke længere rives det i næsen '“ eller også er der intet reelt (dvs. personligt) opgør og det skal/kan få konsekvenser for hans politiske fremtid.

Til trods for Ole Sohns(tidligere)lidenskablige forhold til marxistisk totalitarisme, må jeg indrømme, at den dubiøse plan Fair Løsning er langt mere interessant at diskutere end Sohns tvivlsomme fortid. Skulle man ikke hellere sætte planen under granskningens lys '“ Sohn har jo bidraget til denne? Fair løsning er grundlæggende i bedste fald socialistisk betontænkning omskrevet i moderne og letforståelige teser og i værste fald tolkningen til en langt mere centralstyret stat med kollektivisering og formynderi som udgangspunkt for yderligere skatter og eliminering af fritænkning og personligt ansvar. Ole Sohn luner sig sikkert ved tanken kan man forestille sig. Skulle man ikke hellere diskutere de reelle problemer, at Danmark har over to millioner på overførselsindkomst, og et kæmpe hul i statskassen. Dertil kommer, at firmaer på stribe flytter produktionen væk fra DK. Skulle man ikke give Sohn og kammeraterne mindre at lune sig ved?!

Der er altså en fløj der mener, at en fortid som mangeårigt medlem og siden formand for et demokratifjendtligt parti, der “ligger i” med fjenden – er helt ok, bare man siden tager lidt afstand fra denne fjende.
Så må man jo konstatere dette – og overveje om man har tillid til den type af politikere, som er villige til at give plads til en sådan mand.

Undskyldning? Hvem ville nogensinde tro på én?

113. Du har sikkert ret.
Jeg tænkte mere på det moralske. Jeg erindrer fra min tid på Ã…U, at ikke uvigtigt del af ‘DKU/DKP bashing’ (*), gik på at de også økonomisk var i lommerne på Sovjet ; de fik røde ører og benægtede selvfølgeligt; allerede dengang ( midt i 70’erne) var det vigtigt, at hævde at DKP var et uafhængigt parti.
(*) Tro det eller lad være, men DKP var ‘hovedfjenden’ i store dele af den århusianske studenterbevægelse.

119.
Så enkelt kan det siges. Helt enig. Hvis Sohn`s meritter kan klares med en undskyldning, er der sat helt nye (og meget meget……vide) grænser for hvad man kan slippe godt fra at undskylde.

Lukket for kommentarer.