Kategorier

Lene Espersen får “ny” spindoktor

De konservatives hidtidige pressechef Rikke Egelund bliver ny spindoktor for udenrigsminister Lene Espersen.

Det fortæller kilder Jarls blog.

Espersen har været uden spindoktor – eller “særlig rådgiver”, som det officielt hedder – siden hendes mangeårige rådgiver Morten Langager stoppede i foråret til fordel for et job som kommunikationschef i det private.

Rikke Egelund har i et par år været ansat i en stilling som de konservatives pressechef. Hun er tidligere journalist på dagbladet Politiken.

De konservative har siden Langagers afgang for nylig måttet sige farvel til Brian Mikkelsens spindoktor Sandy French, der skal være ny nyhedschef på DR Nyheder.

Hvor French og Langager af pressekorpset blev set som et meget stærkt makkerpar på spinfronten, så er Egelunds status ikke specielt høj på Christiansborg for at sige det pænt. Det er omvendt heller ikke rimeligt at opstille som successkriterie for Egelunds kommende virke, at hun formår at få trukket udenrigsministeren op af den suppedas, Espersen har befundet sig i siden “Mallorca-gate”. Det projekt anser denne blogger for at være helt umuligt. Hvis Espersen vil sit parti og den borgerlige regering det godt, så gik hun af i morgen.

Nu bliver det spændende at se, hvem de konservative får rekrutteret til den ledige stilling som pressechef for K. Her er der virkeligt behov for at der sker noget. Det er ingen hemmelighed, at de konservative på spinfronten siden Langagers afgang står svagest blandt partierne (fraregnet den særlige rådgiver Bo Friis i Socialministeriet, men dermed ikke sagt at han er kandidat til jobbet.). På den anden side, så kan det vel næsten kun gå fremad herfra.

P.s. Ansøgningsfristen til den ledige stilling som særlig rådgiver er den 24.11. Men som sagt. Så har Lene E ifølge mine kilder allerede besluttet sig.

Det fortælles i øvrigt, at konsulenterne i K-pressetjenesten på det seneste har stået i kø for at forlade deres job og flere i direkte protest mod, hvad de opfatter som Egelunds manglende lederevner. Egelund har fx. brilleret med skarpe vurderinger så som 1. Sygehussagen, som den fremkom i bogen “Projekt Løkke” mv. ville ALDRIG blive nogen sag og 2. Overhøre og ignorere advarsler hos medarbejderne om, at det næppe var en god idé at tillade et kamera optage den konservative folketingsgruppe “synge” Nannas Afrika-sang på det netop overståede landsråd. Det kom der som bekendt en sag ud af. Så der er jubel og glæde i den konservative pressetjeneste med udsigten til Egelunds jobskifte.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

16 kommentarer til “Lene Espersen får “ny” spindoktor”

1. Godt forsøgt, Ehlers mht at lave spin på den. Men hvordan forklarer du så at Egelund går til en konservativ minister? Det regnes normalt som en forfremmelse.

Prøv at snak med Claus Perregaard (SF) næste gang, du forsøger det. HAN har styr på det! 😉

Kære Jarl,

Spændende nyheder som altid. Men synes nu, at du er lige lovlig hård ved de siddende rådgivere og pressefolk. Mit indtryk er, at der er flere af dem, som er store kapaciteter og har gode muligheder for at drive K videre i den nuværende situation.

Bo Friis er et emne. Godt netværk og særdeles strategisk stærk. På pressefronten er jeg i tvivl, men ingen tvivl om at han er well-connected.

Korsholm var jo sammen med Bendtsen garant for 10 procent. De tider kan man jo for tiden kun drømme om, men han er vist netop smuttet til Håndværksrådet.

Østergaard er smuttet til Vejdirektoratet, så han er vel ikke en mulighed, selvom han er meget stærk både inden for strategi og presse – og vellidt ikke mindst.

Duvander hos Per Stig er stærk til pressen, men kender ikke hans strategiske evner.

Anders Frandsen som sidder hos Videnskabsministeriet er også en mulighed, vil jeg tro. Han viste særdeles gode strategiske evner hos Hedegaard sidste år og har været særdeles stærk på pressefronten hos Charlotte Sahl. Hun var næstmest populære K-minister i Børsen for et par uger siden efter PSM. Det er vel meget godt for en ny minister – selv i K.

Troels Krogh fra Transportministeriet er vel også et bud, som man ikke kan se væk fra.

Ud over det er der vel en række eksterne, som kan komme på tale. K har da tidligere været gode til at finde dem. Spørgsmålet er selvfølgelig om nogen tør 🙂

KO

Troels K og Anders F er da udmærkede folk, men jeg ser dem ikke som aktører, der handler på vegne af K-toppen. Duvander har jeg aldrig hørt om.

En smule off-topic, indrømmet, men uden at være politisk junkie – jeg sprøjter ikke, men ser dog jævnligt forbi på denne fortrinlige blog – så tror jeg, at Lene E’s problemer handler om noget helt andet end hvorvidt hun missede en mulighed for at trykke næve med Hillary Clinton på Nordpolen.

Ingen jeg kender i folkedybet ville nogensinde have hørt om det møde, og ingen ville give a rats ass om Lene E. var der der eller ej.

Jeg tror, man skal være hard-core konservativ for at tro, at Lene E på nogen måde skulle være folkelig. Når man nævner hendes navn ruller folk med øjnene og begynder at tale om noget andet.

Hun fremstår som arrogant og evigt fornærmet, lidt som Sossernes Mette Frederiksen med omvendt fortegn.

Nu er det jo ikke ligefrem fordi det myldrer med politiske talenter hos K, men der må da være bare en enkelt, der kan blive formand uden at halvere opinionstallene i løbet af et par år.

Så mon ikke nærmere der er en ny formand fremfor en ny presserådgiver de har brug for hos K?

@ 7 har en godt pointe. Det er vel snarere mere talent i gruppen end i kontorerne, der skal til for at vende den konservative krise. Ikke en gang den bedste rådgiver kan agere, hvis ikke der er noget at agere med…

@ 7

det kan godt være, at folkedybet ikke bekymrer sig om Lene E’s deltagelse i omtalte topmøde. Jeg tror problemet er, at de konservative vælgere bekymrer sig.

Flertallet af de konservative vælgere er privatansatte i de øvre lag eller andre karrierestillinger, der kræver en vis indsats. Eller også er de højere funktionærer i det offentlige. Der er således for flertallets vedkommende tale om mennesker, der befinder sig i professionelle miljøer, hvor der stilles store krav – også til arbejdsindsats. Og de har alle prøvet at prioritere arbejdet over familien. Derfor fatter de simpelthen ikke, at Lene E som nyudnævnt minister (endda hendes drømmeministerium) vælger et topmøde fra til fordel for en badeferie med familien.

Og ud over, at de ikke fatter det – så er det absolut ikke en indstilling de kan identificere sig med eller ønsker at blive identificeret med.

Det tror jeg er Lene E’s grundlæggende problem. De senere sager har tegnet samme billede af en uprofessionel leder.

vh
Anders K

7. Jeg er såmænd helt enig i din konklusion. En “ny” presserådgiver – som indtil videre har floppet i sit hidtidige job – kommer mildest talt ikke til at gøre en forskel.

Det trækker op til et formandsskifte hos K, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at klare sig bare nogenlunde ved valget.

10. Jarl.
Det er vel urealistisk at forestille sig et formandsskift på denne side af et valg, men hvis K går fra at blive ledet af Mr. 10 percent til Ms. 5 percent må det vel få konsekvenser i parti-ledelsen.

Hvad er din vurdering af, hvor meget terræn Lene E kan holde til at tabe ved næste valg? Og vil hun gå frivilligt, sådan som Lykketoft trods alt havde cohones nok til at gøre?

11. Sandsynligheden for at Lene E går af, hvis K mister regeringsmagten er 99 pct.

Hvis man bevarer magten så er den noget mindre. Måske 50 pct., hvis det kun er et par procent, men sandsynligheden stiger naturligvis med tilbagegangens størrelse.

Jeg tror helt klart ikke på, at hun bliver siddende efter et valg.

Men vi ser næppe nogen positionere sig som partilederemne inden. For så risikerer man at få hugget knoppen af…

Om hun går frivilligt? Ja. Efter et valg. Hvis ikke – så bliver hun gået.

@7 Mikael

Nej, det topmøde er ikke årsagen til Lene E’s problemer. Men det blev kulminationen på en stemning der gennem et stykke tid havde gået Lene E imod. Lene’s eneste klare succes jeg kan komme på er, at hun som justitsminister var en debattør med power, der talte for hårdere straffe, og sammen med resten af VKO har gjort det så effektivt at der går rigtig lang tid til nogen vælger mildere straffe som valgtema.

Den power gjorde hende til leder, efter den farveløse Bendt Bendtsen, selvom jeg ikke rigtig kan komme på noget politisk håndværk hun har gjort. I Økonomi- og erhvervsministeriet kunne Bendtsen i en tid med god økonomi leve stille, den overtog Lene som formand og skulle pludselig slås med bankpakker. Da hun blev valgt som formand troede de at de havde fået en fantastisk leder, Helge Adam Møller sagde at nu troede de på de fik mandater så hun kunne blive statsminister. Men den fremgang er helt udeblevet. At hun skiftede til at være udenrigsminister har heller ikke hjulpet. Kort efter hun får den stilling, udebliver hun fra et vigtigt møde, og virker bare useriøs. Den powerfulde debattør har vist sig at være substandsløs.

Jeg kan ikke se hvordan hun kan blive genrejst som leder. Men talentmassen i partiet er ikke stor. Connie Hedegaard er EU-kommisær og Mads Lebech arbejder i det private. Måske Lars Barfoed kunne tage den, men han slår mig ikke som en folkeforfører, og har et meget skidt forhold til Dansk Folkeparti.

Troels Krog sidder i Justitsen hos Barfoed, og er tæt koblet med ham. Jeg tvivler meget på, at han skulle gå over til Lene.

Iøvrigt har V Transportministeriet med Hans Christian Schmidt som minister. Og han harr Søren Lauridsen den tidligere pressechef hos Venstre som sin tidligere rådgiver. Og han er jo nok næppe i spil :-).

15. Billyboy lavede presseanalyser for Nyrup, Han havde mig bekendt ingen pressekontakt. Derfor er det helt misvisende at kalde ham for “spindoktor” for Nyrup. Presserådgiver er til gengæld ikke helt forkert.

Paris er åbenbart en messe værd for Billy. Hvad Brian M kan bruge ham til forekommer mig endnu mere dunkelt. Billy har aldrig bevist noget på pressefronten.

Lukket for kommentarer.