Hvad det der gør, at det er umuligt helt at tabe interessen for dansk politik? Et svar kunne være uforudsigeligheden. Man skal nemligt høre meget før, at ørerne falder af. Fx. når det i går blev kendt, at Poul Nyrup Rasmussens tidl. medierådgiver Billy Adamsen pludselig skal være særlig rådgiver eller “spindoktor” for den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Et mageløst par i dansk politik er født.
Læs min kommentar til den mildest talt usædvanlige rekruttering på kforum.
18 kommentarer til “BillyBoy – nu på tur med Brian Mikkelsen”
Hej Jarl.
Interessant artikel som altid, men der har vist indsneget sig en lille fejl:
“I december 2005 skriver Adamsen et brev til daværende statsminister Nyrup, hvor han tilbyder at løse visse kommunikationsopgaver for ham. Det bliver indledningen til et samarbejde, der varer frem til Nyrups fald seks år senere.”
Her menes vel 1995?
1. Tak. Godt at du er vågen. Får det rettet asap.
vh
Jarl
@Jarl Cordua
Nu ønsker jeg ikke, at male fanden på væggen, men jeg studsede over denne formulering:
“De konservative har, forlyder det, i et par måneder været opsøgende i forhold til A-kæden af Christiansborg-journalister, men det kommer næppe som den store overraskelse, at ingen har kunnet se det store perspektiv i at skulle afhænde deres journalistiske karriere for at gå om bord i det konservative projekt, som selv de blinde kan se er mere end synkefærdigt.”
Er forholdet mellem journaliststanden og politikerne virkelig så symbiotisk? Det er vel lidt bekymrende, hvis en svag sjæl blandt journalisterne begynder at agere “strategisk” for at positionere sig til en politisk rådgiverpost. Det stiller i al fald store krav til de professionelle normer.
3. Tjah. Det er jo en diskussion, som vist er ligeså gammel som der har eksisteret en presseloge på Christiansborg.
Nu er det jo stadigvæk sådan, at politiske journalister er underlagt en redaktion og der er vel også kolleger, læsere mv. som vil sige fra, hvis politisk journalistisk er påfaldende farvet.
Jeg kan egentlig kun komme på et enkelt eksempel fra nyere tid, hvor en politisk journalists skriverier blev kritiseret og hvor socialdemokrater brugte hendes senere ansættelse som særlig rådgiver for Lars Løkke som “bevis” for, at hun allerede som journalist havde skrevet for positivt om de borgerlige. Det var Ulla Østergaard tilbage i 2001. Jeg kan dog ikke vurdere om kritikken har noget på sig. Den blev i hvert fald kraftigt afvist af JPs redaktion.
Bortset fra det, så er det nu min opfattelse at der er professionelle normer blandt de politiske journalister.
4
Måske kan der skelnes mellem journalister og kommentatorer men Thomas Larsen er vel egentlig begge dele.
Glemmer du ikke ham ?
Han har vist i lang tid været i bad standing i kommentatorparnasset da han for åbenlyst førte pennen for Fogh/Hjort efter et frokostmøde på marienborg.
Michael Kristiansen har udtalt sig meget negativt om Larsen.
5. Ja jeg skelnede mellem egentlige politiske journalister og kommentatorer.
Når Larsen blev kritiseret for at være lidt for flink til at skrive hvad Fogh hviskede ham i øret, så var det jo fordi der lå et par groteske eksempler fra hans hånd som var til at tage og føle på. Mest pinligt, grotesk og udstillende var, da Larsen til det sidste fastholdt, at Fogh aldrig var kandidat til Nato-generalsekretærposten.
Kristiansen var i øvrigt ikke den eneste, der kritiserede Larsen. Det gjorde Qvortrup og Ralf Pittelkow mig bekendt også. Og de stod bestemt ikke alene.
Gør det, at Thomas Larsen er i “bad standing” i kommentatorkorpset? Tjah. Jeg tror egentlig Larsen er ret ligeglad. Han kører vist sit eget løb på Berlingske og nægtede fx. at stille op i den store kommentatormiddag med Løkke for et lille års tid siden.
Jarl, kommer du med en analyse angående den nye situation i Københavns Borgerrepræsentation, her efter at Lars Dueholm og Heidi Wang har skiftet V ud med LA?
Jeg er klar over at du sandsynligvis har travlt, men du er jo nærmest den eneste, der laver seriøse analyser af Københavnsk kommunalpolitik. Så en analyse af den nye situation kunne være superinteressant. 😀
Jeg er jo ikke fundet af det offentlige – og nogle læsere gør jo nærmest en dyd ud af IKKE at spytte i kassen, fordi jeg er borgerlig 😉
Alt det gør at man er nødt til også at tjene lidt penge for at kunne skrive analyser, der er gratis for læserne 😉
For at svare på dit spørgsmål: Jeg skriver naturligvis en analyse, som dog først udkommer tirsdag aften i næste uge på bloggen “Københavnsk Politik”.
Sådan er det at lave “public service” på privat basis 😉
Cool. Det er jo jul, så gør det ikke noget at vente lidt på gaver. 😉
Jeg blev yderst overrasket over denne nyhed. I sin bog “Spindoktor” gør Billy Adamsen meget ud af fortælle om sin opvækst i arbejderkvarteret i sydhavnen som har dannet hans værdigrundlag, og at han føler sig stærkt knyttet til socialdemokratiet.
I bogen skriver han også: “Ville jeg så med mine værdier kunne arbejde for et højreorienteret parti? (…)Ville jeg kunne arbejde for en Anders Fogh Rasmussen? Rent proffesionelt ville jeg ikke have noget imod at arbejde for ham, men med min opvækst, mine værdier og holdninger, ville mine råd og min sparring nok snarere afspejle politiske uenigheder end egentlige analytiske og strategiske uenigheder”
Held og lykke med det nye samarbejde!
For at bruge et godt amerikansk udtryk, så er det vist det man kalder for et gevaldigt flip-flop. 🙂
10. Hysterisk morsomt. Det er den slags, som får en til at tænke på den store sandhed i et råd Frank Jensen, en gang gav til en gruppe DSU’ere: “Aldrig skriv en bog! Så har de ikke noget, de kan hænge dig op på senere.”.
10. Interessant.
Har du en nøjagtig kildehenvisning. Sidetal fx?
@ 12: Side 25: “… jeg ville bruge mere tid på at diskutere holdninger – og rigtigheden af de holdninger – end egentlig politisk substans”, fortsætter han i en øvrigt lidt pudsig bog, hvor både Peter Brixtofte og Freddy Blak bidrager med deres tanker om spin og politisk kommunikation.
Men hvis man trækker 25 procent fra i toppen og 10 i bunden – og springer de nævnte afsnit over – er den da bestemt en læsning værd – altså bogen.
@12,
Citatet var også i P1. Tror det var P1 morgen eller evt orientering i går.
Det var de sidste ord i P1’s Orientering fra d. 8 december inden Radioavisen kl. 18. Jeg var en smule overrasket over at høre det i Orientering, for det fulgte ikke noget indslag om dansk politik. Men redaktionen kunne vel ikke dy sig, og det forstår man da ærlig talt godt.
Apropos ting der er skøre: Er det rigtigt forstået, at regeringen har tænkt sig at gå til valg på at sætte klassekvotienterne op til 34 i folkeskolerne?
Det er godt nok heldigt at oppositionen står svagt på folkeskoleområdet (*fnis*), for Tina Nedergaard, som regeringen har udpeget til at forsvare det område, fik ikke et ben til jorden, da hun blev konfronteret med en repræsentant for selvsamme, angiveligt kriseramte folkeskole –> http://www.berlingske.dk/skolen/skoleelev-satte-minister-paa-plads-i-tv-debat
Med elever som Troels, skal det nok gå for DK nogle år endnu. Derimod kan man godt blive lidt bekymret på Tinas vegne.
Nu er der kommet et noget spøjst modsvar på mit indlæg om Billlyboy på Kforum fra lobbyisterne i firmaet JKL:
Læs det – og mit modsvar- her:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/billy-er-bare-bedre
Pinligt brev: Adamsen ville være medie-minister
'œKære Poul' – beklager Adamsen dybt mediernes udvikling, især 'œden liberale glidning',og han gør det klart, at han ønsker at blive udnævnt som assisterende presseminister eller medieminister.
Ã…rsagen er, at Nyrup selv som pressens minister ikke kan kritisere pressen.
– Udadtil kunne jeg måske fungere som den assisterende pressens minister, der ('¦) kritiserede medierne, skriver han og fortsætter, at formålet er, at 'œfå lagt mere pres på medierne, og ikke mindst for at få skabt mere mere selvstændig opmærksom på, hvad der foregår i medierne, og hvor/hvordan vi ønsker medierne skal udvikle sig og opføre sig,' skriver Billy Adamsen.
http://www.bt.dk/politik/pinligt-brev-adamsen-ville-vaere-medie-minister