SF er vadet fra vælgersucces til vælgersucces ved valg og i meningsmålingerne siden Villy Søvndal blev valgt til formand for fem år siden. Men nu går det pludselig lidt den anden vej. De seneste par måneders meningsmålinger viser tilbagegang for SF. Og den uvante modgang slider åbenbart på SF'erne. De føler sig nemlig forfulgt af medierne. Ja nærmest som jaget vildt. Det er i hvert fald det indtryk en del journalister har af SF-toppen p.t., hvor man ustandseligt ømmer og beklager sig overfor pressekorpset.
SF blev født som et rigtigt protestparti mod magten. Men nu er SF blevet så stor, at man uden problemer udøver noget, der minder om chikane overfor journalister, der ikke makker ret. Journalister, der har skuffet SF-toppen med deres artikler, kan fx opleve ikke at få dem i tale osv. På dansk hedder den slags blacklisting.
Og forleden dag var partiets 24-årige næstformand – fænomenet Thor Möger Pedersen – ude og skælde ud på navngivne kritikere af SFs udlændingepolitik fra koret af centrum-venstreskribenter på Politiken og Information. Det er ellers ikke en opførsel, man normalt forbinder med et rendyrket oppositionsparti som SF, men til gengæld snarere noget SF-vælgere sikkert ville forvente hos de gamle klassiske magtpartier som VK og S.
Den største klynker af dem alle hedder Ole Sohn. Han knalder gerne telefonrøret på, hvis han ikke får sin vilje og føler sig i det hele taget misforstået. Til gengæld er han uofficiel Christiansborgmester i sortsnakkeri. Det er noget som han har øvet sig på i gennem årene, hvor han har skullet bortforklare sin kommunistfortid med kindkys og hyldestbreve til DDR-regimet med indholdsløse fraser og troskyldige blikke. Lige p.t. er Sohn manden SF sender på banen med henblik på at nedtone, at SFs vælgeropbakning øjensynligt er på vej ned.
SF har på mange stræk forvandlet sig fra at være et decideret umodent parti, som man under ingen omstændigheder kunne betro et regeringsansvar til et parti, alle nu tager meget alvorligt fx mht. at stille et ministerhold. Men på et punkt opfører SF'erne sig som om, at man stadig lever som i de gode gamle dage, hvor partiets folk altid var gode venner med journalisterne, fordi de på nogle stræk delte den samme funktion mht. at efterkontrollere regeringen. De dage kan altså snart være slut. Pressen er nu gået i gang med at skrive lidt kritisk om Sohn og Søvndahl, mens SF reagerer som mimoser og magtpartier, som partiet egentlig ser sig i opposition til, ved altså nærmest dagligt at skælde journalisterne huden fuld.
Men hvis SF synes, at de har det så slemt nu, hvor pressen så småt er gået i gang med at kigge dem efter i sømmene, hvordan tror de så det bliver, når de engang kommer i regering? Altså: Dette er i og for sig den sjove tid. Når/hvis SF kommer i regering efter næste valg, så begynder pressen at blive rigtig kritisk. Realiteterne er, at SF nu bør nyde udsigten til at komme på regeringsbænkene efter næste valg frem for at rende rundt på Christiansborgs gange for at pive og beklage sig. SFs spinmaskine, formand og folketingsgruppe har aldrig stået stærkere, så helt ærligt: Hvad tuder I egentlig for?
P.s. Her er en kandidat til dagens “Moment of Zen”: SFs Pernille Frahm mener at Danmark skal boykotte VM i fodbold 2022 i Qatar… (hvor længe tror I, der går før, at Ole Sohn kommer med en kontramelding?)
27 kommentarer til “Tudeprinserne i dansk politik I”
Jamen, det er næsten et teenager-syndrom. Nu er det alvor. Med præsident Trumans ord: If you can’t stand the heat, get out of the kitchen.
SFerne vil så gerne være med til at lave maden og bestemme menuen, at de helt har glemt de kritiske, spisende gæster, der sender retterne tilbage, fordi det er hundeæde.
Hidtil har SF været som et glad elevråd i gymnasiet. Nu skal de være sammen med “the big boys” og hver dag blive svinet til med kritik. Kan de det?
MÃ…ske kan man nu se hvilken betydning Frank Nørhøj
havde for SF.
Jeg tvivler på at han havde anbefalet et ja til et pointsystem når man havde en 24årsregel at stå på ryggen af.
Jeg går udfra at de konservative er tudeprinser 2 og generelt kunne det være interessant at vide hvorfor partier bortforklarer dårlige målinger med at “man ikke har forklaret sig godt nok” eller ” vores partileder har været udsat for en hetz” istf blot at erkende at vælgerne har vendt tommelfingeren nedad for de resultater (C) eller den politik (SF) partierne står for.
Hvorfor undervurderer Sohn og Kjær vælgerne ?
Jarl, angående vores gamle diskussion om hvorvidt SF’s tidligere kanonmålinger kunne forklares med deres nye stramme linje i udlændingepolitikken, hvor står du så nu i forhold til den debat? 😉
Min personlige vurdering er og har hele tiden været (jævnfør tidligere indlæg) at den fælles stramme udlændingelinje fra S/SF har gavnet S (og dermed oppositionens samlede tilslutning), men har skadet SF og at dette ville blive mere evident i takt med at folk begyndte at opdage at der var tale om en ny linje. SF’s himmelflugt skulle forklares med helt andre faktorer, ikke mindst personkulten omkring Villy Søvndal.
Interessante spørgsmål stillet af en SF-connaisseur:
http://www.bt.dk/politik/ekspert-vaelgerhug-presser-villy-soevndal
2. Tudeprinser II handler ikke om K. Der er intet nyt i Ks påstand om at Lene E er udsat for “en kampagne”. Læs i øvrigt Helle Ibs interessante iagttagelser:
http://blogs.bt.dk/helleibsblog/2010/12/17/leder-troen-svinder/
3. Jeg mener som de fleste, at SF taber til Enhedlistens pgr. ders stillingtagen med pointsystemet, men også hele den uærlige tilgang, hvor det så ud som om at de talte med to tunger. Det er blevet for meget for venstrefløjsSF’ere.
4
Jeg er meget enig i at tilgangen er en del af problemet.
Har du så meget inside track at du ved noget om forholdet mellem Perregaard og Möger feks om det temmelig klodsede angreb på pressen som du omtaler var Mögers eget værk ?
5. Nej. Jeg aner intet om det. Mit gæt er, at det er Möger selv, der tog initiativ til at skrive den famøse blog, som der vel er nogenlunde bred enighed om var et selvmål.
Perregaard opfatter jeg som helt anderledes elegant og mere begavet i sin tilgang til pressen.
Det er måske i denne tudeprinse-sammenhæng også relevant at ihukomme Lykketofts forklaring på valgnederlaget i 2005:
“Men vi må erkende, at vi har manglet den tilstrækkelige slagkraft over for en maskine, der er langt stærkere end vores og har langt stærkere gennemslag i medierne. ”
“Jeg er ked af på utroligt mange danskeres vegne, at vi ikke formåede at afsløre det borgerlige illusionsnummer og tilbagevise deres usandfærdige skrækkampagne der blev rettet mod vores holdninger og mod min person.”
“Jeg lykønsker Anders Fogh med sejren. En sejr er en sejr. Men jeg er ikke opløftet eller imponeret over de metoder, der er brugt til at nå sejren.”
http://www.lykketoft.dk/?q=demokrati/tale-pa-valgaftenen-februar-2005
Her er dagens Moment of Zen:
http://www.berlingske.dk/politik/sf-vil-boykotte-vm-i-fodbold
8
– og så siger man, at politikere aldrig tænker længere end til næste valg 🙂
Det er nok det eneste jeg ser frem til ved en rød regering. At se de evindeligt brokkende SF’ere forklare sig, når ting ikke er godt nok.
For eksempel, for et par år siden havde DR P1 et program der hed Kaffeklubben, hvor der altid var politikere inde som gæster. Ofte var det Pernille Vigsø-Bagge (SF) og Ellen Trane Nørby (V), og der blev taget ting op der var problemer med i samfundet. Hårdt var det for Nørby at sige at hun synes regeringen havde gjort en indsats, Vigsø-Bagge sagde altid at der kunne gøres mindre. Jeg undrede mig over hvorfor værten aldrig gik hende på klingen om hvem der skulle betale. Måske skulle der være en slags hyggelig stemning når det hed Kaffeklubben.
Ida Auken, uanset hvad der bliver på klimaområdet er det aldrig godt nok, og Løkke skulle udråbes som skurk fordi hele verdens ledere ikke kunne enes. Ja Fogh havde nok gjort det bedre. Samtidig slipper hun fra at svine Saxo Bank for mulig kriminalitet, som så viste sig at være grundløs.
Özlem Cekic, der i socialpolitiske diskussioner altid tager udgangspunkt i dem der har allerflest problemer, og sviner enhver besparelse til på det grundlag.
Da jeg trods alt forventer en smule ansvarlighed for en rød regering, da den nok ikke ønsker statsbankerot, så bliver det herligt at se de 3 kvinder forklare hvorfor en besparelse er nødvendig. Forklare hvorfor man er nødt til at udvise en asylansøger. Eller fortsætte som de plejer og sende en regering på slingrekurs.
Er dog stadig mest til at de fortsat er opposition, underholdningen til trods.
@7 Anders J
Ja stakkels Lykketoft at ingen forstod hvad han sagde. Det er muligt han er fagligt stærk, men en dårligere taber i politik skal man da lede længe efter.
10
“Ja stakkels Lykketoft at ingen forstod hvad han sagde. Det er muligt han er fagligt stærk, men en dårligere taber i politik skal man da lede længe efter.”
Helt uenig. Hvilken anden taber i nyere tid, erkendte sit nederlag og gik af på selve valgaftenen?
11. Ja det var vel det Nyrup skulle have gjort i 2001.
Enig i at Lykketoft havde en god stil i 05 mht. det at gå af og påtage sig ansvaret. Dele af begrundelsen – som Anders J henviser til – var jo det sædvanlige piveri fra den så ofte misforståede mand. Men det giver go mening i S-bevægelsen, hvor “Den Borgerlige Presse” altid leverer hovedforklaringen på samtlige tabte valg.
11.
Ja, for hovedparten af socialdemokraterne syntes jo bestemt Lykketoft skulle fortsætte, så det var stort af ham at gå af 🙂
I Lykketofts verden var det kombinationen af de borgerliges ufine metoder, medierne og – ikke at forglemme – de satans blåøjede vælgere, som førte til 2005-nederlaget.
Muligvis “erkendte” han nederlaget, men hvor var selverkendelsen?
Håber godt nok LLR forbereder en lidt mere værdig nederlags-tale.
Men Lykketoft havde jo dybest set ret i det han sagde. Pressen HAVDE udråbt ham til taber fra start af. Det er jo lidt det samme der nu er ved at ramme Løkke og Espersen. Når først en sådan fortælling slår rod er det ekstremt svært at komme ud af igen. Løkke og Espersen kan glæde sig over at de kan trække valget i 11 måneder endnu – der kan med andre ord nå at ske ting og sager inden. Lykketoft havde det problem at valget blev udskrevet lige i kølvandet på en dårlig periode for oppositionen, så taberhistorien var umulig eller i hvert fald ekstremt svær at ændre på sølle 3 uger.
Ligeledes med Ny Alliance i 2007. Havde den valgkamp varet en uge eller blot nogle få dage længere tror jeg ikke et sekund på at de var kommet over spærregrænsen. De negative historier var ved at rodfæste sig, men nåede det ikke helt inden valgdatoen.
@14
“Pressen HAVDE udråbt ham til taber fra start af.”
Nu var han også bagud i samtlige meningsmålinger allerede start af, ja, faktisk i det halve år der gik forud for valget. Da Marianne Jelved på Venstres sommermøde i sensommeren 2004 valgte at gøre modstanden mod VKO’s udlændingepolitik til hoved-emne for de Radikale var Lykketofts statsminister-drømme reelt illusoriske.
15.
Ja, men derfor er det stadigvæk problematisk at pressen er så optaget af at fokusere på meningsmålinger, på “performance” og på at tildele roller, fremfor på politisk substans.
Og ja, problemet er helt det samme idag hvor det bare er regeringen der sidder med begmanden. Der er stadigvæk sørgeligt lidt fokus på faktisk politik selvom den økonomiske krise måske nok gør at der er lidt mere substans end i 2005.
Kommentatorerne mener at kritik af kommentatorerne er et selvmål – hvilken overraskelse!
17. Nej kommentatorene mener, at KLODSET UDFØRT kritik af kommentatorerne er et selvmål.
18. Jamen, klodset udført kritik er vel altid et selvmål uanset om det er over kommentatorerne eller andre – eller hvad? Hvilken begavet kommentator har dog begået den analyse?
Nu er Frahm med det pigment, hun er født med, nok ikke den mest oplagte deltager i VM i Qatar. Men man kunne nok også have fundet et par andre problemer i landet, og ikke mindst at afholde VM i et land, der er storforbruger af CO2.
Men det undrer mig lidt at Frahm, der jo ikke er den mindst aktivistiske SF’er ikke kan se det global politiske perspektiv i adskillige hundredetusinde fodboldfans, der hvis de opfører sig lidt som de plejer, nok skal sætte lidt revolutionær gang i den, og sætte
Qatar på en multikulturel prøve.
11# L. Rasmussen Ja lige på valgaftenen erkendte han nederlag. Men jeg tror han vidste at det valg var hans eneste chance. Når jeg kalder ham dårlig taber er det pga hele hans attitude siden 2001. Han har været sur over de borgerlige havde magten og ikke været klar til samarbejde, og samtidig klaget over regeringen lavede blokpolitik. Det kræver altså to parter at lave bredt samarbejde. Omkring at medierne havde dømt ham som taber, så havde meningsmålingerne en klar sejr til Fogh, og jeg kan også ærge mig over målinger fylder så meget, men det er jo ikke anderledes for Løkke nu. Og så synes jeg også det var uklart hvad Lykketoft ville i 2005. Han beklagede en debat hos de blå han ikke ville trækkes ned på og alt det spin. Når man har læst bøger om Socialdemokratiet i 1990-92 hvor Lykketoft var en af Aukens bødler, har jeg svært ved at han belærer andre om moral. Politik er bisset, og det ved Lykketoft om nogen.
Jarl, nogen kommentarer til den aktuelle nedsmeltning af K, senest med den konstante strøm af Billybreve i BT, der er et nyt i søndagens udgave og så Brians udmeldinger i Berlingske om sine jobmuligheder i fremtiden.
Hvordan vurderer du i øvrigt substansen i LA, når medierne begynder at gå til deres kandidater – i søndagens Berlingske er der en ikke særligt flatterende beskrivelse af Ole Birk Olesens viden.
Hehe, nu er Henriette også i rækken af tudeprinsesser – tårerne flyder i stride strømme, pga den grimme grimme presse, der er ude efter de konservative. Det er jo bare så langt ude … Hendes fantasi fejler jo ikke noget.
Jeg glæder mig til den næste endnu mere fantasifulde forklaring, når K langt om længe, og efter en ihærdig indsats, får arbejdet sig ned under spærregrænsen.
Synes nu også Tina Nedergaard klarede den meget godt som tudeprinsesse da hun skulle prøve at forklare hvorfor regeringen trak et forslag om større klasser. “Fordi S og SF stillede regeringen i et dårligt lys og fordi KL ikke gjorde nok for at overbevise de samme partier om at de tog fejl”
Bertel Haarder må da være ugens bedste bud på en tudeprins: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/12/19/193108.htm
Særligt hans “undskyldende” brev går da der virkelig tudeprins i.
Ja, det trækker op til, at “Tudeprinserne i dansk politik II” skal handle om borgerlige politikere, som synes det er hårdt, at der er opmærksomhed på dem, og så kan “Tudeprinserne i dansk politik III” passende handle om politiske kommentatorer, som ikke selv kan lide at blive kritiseret, jvf reaktionerne på dette indlæg –> http://politiken.dk/debat/article1133293.ece
25. Jeg er normalt ikke nogen fan af Bertel Bims, men i dette tilfælde er der altså ikke meget at komme efter. DR-tåben virker selv efter journalist-standard ualmindeligt imbecil, og han får rigtig lang snor af Bertel. Mange lidet flatterende ting kan man nemt tillade sig at kalde Haarder, men tudeprins er vist ikke rigtig én af dem.