Kategorier

Røde Villy – nu med Dannebrog!

“Gør jer frit af selvbedraget og et liv, der længst er dødt – slet det grimme kors af flaget, gør det rødt!”

Sådan skrev den kommunistiske digter Otto Gelsted i 1936.

I 2010 gør de venstreorienterede i Danmark det omvendte af, hvad Otto Gelsted (1888-1968) opfordrede til. I vore dage må det røde revolutionsbanner nu vige for korsfanen. Partierne til venstre er – bortset fra Enhedslisten – ikke glade for, at alt for mange røde faner vajer på partiernes landsmøder og kongresser. Og den røde farve skal, når den dukker op i kampagnematerialer, helst holdes i afdæmpede nuancer, som ikke jager vælgere væk. Farven justerer man velsagtens efter, hvad moden dikterer og/eller efter fokusgruppernes svar.

Læs resten af min kommentar i Information om SFs pludselige trang til at omklamre Dannebrog.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

14 kommentarer til “Røde Villy – nu med Dannebrog!”

Det er smukt når socialister kaster vrag på fortiden 🙂 må det smukke hvide kors i flaget altid bestå!

I 70érne og 80érne tog unge venstreorienterede på rejser rundt om i verden og europa med dannebrog på rygsækken som tegn på frisind og tolerance og for ikke at blive forvekslet med tyskere men tiderne skifter.

Jeg synes det er en forkert tese, at man ikke kan være venstreorienteret og samtidig være stolt af Danmark og dannebrog. Dansk Folkeparti kan ikke tage patent på vort flag, og bestemme hvilke værdier der stiger til vejrs sammen med det.

Mht at det “røde” skal afdæmpes, så tror jeg at Jarl skulle kigge forbi et landsmøde hos et parti til venstre for midten. Her bliver de røde faner stadig båret ind og der synges stadig (for SF’s vedkommende) “Internationale” og andre klassikere. Selvfølgeligt med et glimt i øjet, men samtidig med en tro på de basale værdier som sangene så smukt fortæller om. 🙂

En lille tilføjelse:

Politiken lavede sidste år et lille “eksperiment”, hvor de havde spurgt MF’erne til venstre for midten: “Er du socialist”, hvilket affødte nogle interesante svar.

@2

Ak ja, gid vi onde danskere var lige så frisindet og tolerante som de kære indvandrer.

De – om nogen – er eksperter i fredelig sameksistens og frisind særligt i forhold til jøder og homoseksuelle.

@Pelle Mortensen jeg er helt enig med dig i at alle danskere må bruge flaget uanset politisk ståsted. Personligt får det mig til at tænke på topsport med landshold først og fremmest. Men nu handler det om at SF vælger at vise de røde faner mindre, og Dannebrog i stedet, derfor synes jeg godt man kan kalde det at kaste vrag på fortiden. I øvrigt synes jeg kampagnen med danske forhold på arbejdspladser med Emilie Turunen der bærer arbejdshjelm med Dannebrog, er fis i en hornlygte. Når vi i dag har østeuropæiske håndværkere i Danmark skyldes det jo EU’s indre marked, og SF er jo blevet mere og mere glade for EU. Så hvad kan/vil de egentlig gøre ved det?

I bliver ved med at bruge påstanden om at de røde faner ikke luftes mere af SF og S

Jeg ved ikke hvorfra i har fået dette indtryk.

Sandt er det i hvert fald ikke.

@ Rasmus Kristensen

Jeg har ikke lagt mærke til at SF nedtoner de røde farver. At valgbrochurer, flyers mm. måske ikke længere er knaldrøde og snakker om socialismens brusende fremtid er der jo ikke så meget at sige til?
Mht til Emilie Turunen og SF’s holdning til EU, så er det korrekt at SF har fået en mere positiv holdning til EU, men det betyder ikke at partiet er superføderalister. Det er planen om et solidarisk, mere overskueligt og mindre bureakratiseret EU, der er drivkraften bag SF’s virke i EU. Emilie Turunen og SF i den givne sag, at importere de danske lønninger og det danske flexycurity system til det europæiske arbejdsmarkede. Derfor er hjelmen prydet af dannebrog, ikke for at fremstille partiet som værende “nationalt”.

Der skulle naturligvis stå: Emilie Turunen og SF ØNSKER i den givne sag…

@Pelle Mortensen nu læser jeg ikke SF’s medlemsblad, så jeg aner faktisk ikke om de har ændret farver. Jeg anser Jarl for at være indsigtsfuld og tror ikke han laver sådan en analyse ud i den blå luft. Omkring kampagnen med Emilie Turunen, ja så er jeg helt enig i hvad det skal vise. Når jeg kalder det fis i en hornlygte, er det mit syn på realismen i kampagnen. Danske løn- og arbejdsforhold i hele EU? Held og lykke. Det kan kun lade sig gøre for Danmark med protektionisme, og det vil også i længden være skidt, da vi ikke bare kan lukke landet og vi kan blive fattigere og altid har levet af handel. Og derfor synes jeg pressen og de borgerlige godt må grille SF på den.

Kære Jarl Cordua,
Du river Gelsteds vers ud af sammenhængen:
Det stammer fra tiden for mobiliseringen mod fascisme og nazisme ! “Under Uvejret” (1934).
Verset er iøvrigt en parafrase over salmen “Tag det sorte kors fra graven” citeret herunder.
Gelsted har skrevet både et 9 april digt “De mørke fugle -” og et værdsat danskhedsdigt “Her har hjertet hjemme”.
Hvem siger man behøver man behøver at være enstrenget ?

Vh

Timme

Salme:
Tag det sorte kors fra graven! Plant en lilje, hvor det stod! Ved hvert skridt i dødninghaven blomster spire for vor fod! Englevinger på vor grav …

Lukket for kommentarer.