TV-duellen i går viste endnu engang, at den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt er yderst tynde i kortene, når det gælder om at finde de manglende penge, som også S-SF mener, at der er behov for til at finansiere morgendagens velfærd.
Bevares vi har fået 12 minutters-planen, som kun fagbevægelsens økonomer bakker op om, som skal finde 15 mia. kr. Og dertil kommer en stribe nye skatter på 30 mia. kr. bl.a. den ideologiske skat – millionærskatten – som kunne være opfundet på den nærmeste bodega, og som vil bryde udviklingen mht. at fjerne marginalskattens skadelige virkninger.
Men ok. Mere beskæftigelse, mere gang i hjulene gennem flere offentlige investeringer er klassisk socialdemokratisk politik. Men hele planen hviler på den forudsætning, at store dele af fagbevægelsens medlemmer for første gang i historien helt af sig selv skal stemme for overenskomster, hvor man går op i arbejdstid. Eller sagt på en anden måde: De overenskomstansatte skal i et anfald af helt enestående uegennytte stemme for overenskomster, hvor de bevilger sig selv mindre fritid. Det skal ske uden egentlige modydelser, som vil kaste byrden videre over på erhvervslivet eller skatteborgerne, for så er man jo lige vidt? Derfor er 'Fair Løsning' et politisk fata morgana, som ingen vælgere eller medier burde tage alvorligt.
Og kan man være sikker på, at længere arbejdstid vil give flere penge i kassen '“ helt uden reformer? Det er igen kun fagbevægelsens økonomer plus et par røde økonomiprofessorer, der ser det for sig.
Men hvad er der så tilbage i værktøjskassen for at få budgetterne til at hænge sammen? Også taget i betragtning af at S-SF blankt afviser alle besparelser. Alle politiske forslag, der går ud på at skære i velfærden er ifølge fagbevægelsen som udgangspunkt 'usympatiske' og udtænkt af mennesker – som den tidligere stalinist nu medlem af SFs landsledelse Matthias Tesfaye skriver i sin klumme i Ekstra Bladet – der kun har 'pikhud' på fingrene og tastaturarbejde. Så er niveauet ligesom lagt.
Jeg tror, at Helle Thorning-Schmidt som statsminister er låst i sin handlefrihed, fordi hun er så afhængig af fagbevægelsens økonomiske og politiske støtte i valgkampen. Det bliver derfor i høj grad LO og 3F mfl., der kommer til at bestemme Danmarks økonomiske politik. I hvert fald til at begynde med.
Og så er der jo finansieringen? Når nu det – med hans egne ord – bliver over Henrik Sass Larsens lig, at efterlønnen bliver fjernet, hvor kan så pengene komme fra? De kan tage erhvervsstøtten fra erhvervslivet, hæve skatterne generelt med 30 mia. kr., men ellers?
For at det skal batte noget, så peger alt i retning af at boligbeskatningen kommer i spil. Måske en fordobling af boligværdiskatten? Det vil godt nok presse boligmarkedet yderligere og sætte mange husejere, der i forvejen er spændt hårdt for under et yderligere pres. Men er det ikke det eneste realistiske scenario, hvis en rød regering skal holde sine øvrige løfter om ikke at hæve personskatterne og samtidig øge den offentlige velfærd? S-SF HAR sagt, at de ikke vil røre boligskatterne. Men et eller andet håndtag skal de jo skrue på på et eller andet tidspunkt, for at udgifter og indtægter balancerer over tid. Og netop et forslag om at hæve boligskatterne kan en rød regering helt uden problemer gennemføre med de radikale efter valget.
Med udsigten til at Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister '“ og i øvrigt uden at nogen beskylder hende for at være særlig økonomisk kompetent '“ så burde husejere som er spændt hårdt for eller på vej til den 3. alder nok overveje at komme af med fast ejendom i tide. Og de andre boligejere skal til at begynde at spare op til skattestigningerne. Med andre ord: Middelklassen skal afgøre med sig selv om den ønsker efterløn bevaret eller stigende boligskatter i de kommende år. At det vil være en katastrofe for boligmarkedet og dermed boligejerne, ja det er så en anden sag.
Men det er jo økonomi, og det emne 'orker' Helle Thorning Schmidt med sine egne ord ikke at svare på, da hun under duellen i går blev spurgt herom af statsministeren.
Måske Thorning, Astrid Krag mfl. skulle vente med at bestille flyttebilerne før, at den er “helt hjemme”. Og jeg er bange for at Thorning skal finde kræfter frem til en lang valgkamp, hvor hun skal “orke” at svare på et utal af lignende spørgsmål. Havde Løkke svaret sådan var han blevet knust af mediedanmark. Sådan er det ikke med “Danmarks første kvindelige statsminister”, som siden “skattesagen” fandt sin afslutning, ikke just kan klage over pressedækningen.
P.s. Kommentator-danmark har længe været meget tilbageholdende med at udpege Lars Løkke Rasmussen som klar vinder af duellerne, da det vil svække deres omdømme som særligt “uhildede”. I går blev det lidt sværere for dem IKKE at udpege Løkke som den, der i debatten suverænt fremstod som havende mest styr på tingene. Det får dermed endnu flere kommentatorer til at søge flyveskjul i en salomonisk analyse, der fastslår, at duellen endte 'uafgjort' eller at de helt trækker i nødbremsen ved at påpege, at 'det afhænger af øjnene, der ser'. Så slipper de også for vrede opkald fra S-SF-lejren med beskyldninger om at de repræsenterer 'Fox News' og i øvrigt er 'blå lejesvende'. I går var der ingen tvivl. Der var kun en politiker på banen med en relativ klar økonomisk politik. Nu handler valget om man er for eller imod at der skal føres denne økonomiske politik.
Til Løkkes præstation kan man kun sige, at han bliver bedre og bedre i debatterne, og at han bør tage så mange, som han overhovedet orker. Det styrker kun hans troværdighed og opfattelsen hos tvivlende vælgere af, at han faktisk VIL genvinde regeringsmagten.
Og så udstiller duellen, at Lars Løkke Rasmussen – hans mange fejl og mildt sagt svingende ledelse til trods – faktisk bør kunne slå en så middelmådig statsministerkandidat som Helle Thorning-Schmidt, også hvis man sammenligner med hendes forgængere, faktisk er.
N.B: Fik du ikke set duellen? Fortvivl ikke! Se med her.
81 kommentarer til “Hvor vil den røde statsminister finde pengene?”
Det er rigtigt, at det er meget påfaldende, hvor mange kommentatorer, der mener, duellen endte uafgjort. Selv Arne Hardis fra Weekendavisen kunne ikke få sig til at udnævne Løkke som vinder. Jeg tyder det også som om, man fra kommentariatet er bange for at komme i “bad standing” hos den kommende statsminister. Hvorom alting er: Når selv “His mistress’s voice”, Henrik Qvortrup, ikke kan få sig selv til at udnævne Thorning-Schmidt som vinder, må Løkke have klaret sig ganske hæderligt.
Bortset fra det, var én af de ting, der undrede mig under debatten, at Thorning-Schmidt åbenbart slet ikke havde noget svar på kritikken af, at S-SF har glemt at tage i betragtning, at “Fair Løsning” ikke har iberegnet de ca. 10 mia., det koster at få de offentlige ansatte til at arbejde en time mere. Det er jo ikke ligefrem første gang, man hører det argument og alligevel virkede Thorning-Schmidt som om, hun var blevet taget med bukserne nede.
For Lars Løkkes vedkommende var det befriende, at han endelig turde at gå til Thorning-Schmidt for alvor – også selvom Helle Ib forventelig nok føler sig ramt på sin kvindelighed – men til sidst blev det trættende at høre på, at Thorning-Schmidt kun var pæne ord uden noget konkret indhold. Hvis Lars Løkke kunne finde en middelvej mellem den måde, han optrådte på i duellen på TV2 News i oktober og fremtoningen i går, ville det være perfekt.
Jeg er helt enig i at det er utroværdigt, hvis ikke Lars Løkke udråbes som vinder. Jeg mener at Helle klarede sig godt igennem debatten om efterlønnen, men senere faldt helt igennem. Under efterlønsdebatten virkede Løkke som en gnaven mand, men senere kom han ovenpå da Helle INTET havde at byde ind med.
Især græmmede jeg mig, under debatten om folkeskolen, hvor hun igen og igen blev udspurgt om konkrete initiativer, og det virkede som om hun ikke kendte sit eget folkeskoleudspil. Det er bare ikke godt nok.
Alt i alt må man sige at Løkke var en klar vinder af denne debat. Spørgsmålet er om det er nok til at vinde valget, når befolkningen har set sig sure på bøde personer og politik fra den blå fløj?
Efter min opfattelse vandt Løkke også debatten i går relativt klart. Thorning virkede faktisk som jeg så hende en hel del under niveau og måske lidt overraskede og præcis hvor aggressivt statsministeren gik til hende. Det rykker dog næppe det store i det samlede billede, da vælgerne syntes at gøre deres sag op ift en anden præmis for tiden. Nemlig om hvorvidt man tør fortsat overlade velfærdssamfundets udvikling til de borgerlige og primært Venstre.
Resultatlisten er da heller ikke ligefrem prangende, må selv de mest borgerlige indrømme. Man overtog et økonomisk set bundsolidt og sundt samfund som var fremtids-sikret gennem adskillige reformer og ansvarlig økonomisk politik. Samt en fornuftig vækst, produktivitet og konkurrenceevne. Alt sammen er kort godt formøblet under borgerlig ledelse og man kan dertil lægge de pinlige resultater indenfor uddannelses og klimaområdet, samt den tiltagende mængde af dårligt håndteret sager.
Retfærdighedsvis skal det siges, at vælgerne tilbage i 01 opfattede samfundet således, at vi havde store problemer med udlændinge og integration, samt sundhed. Om regeringen har leveret varen her tror jeg ærlig talt er et temperaments-spørgsmål.
Derfor kan man jo ikke klandre et flertal af vælgerne for helt grundlæggende, at mene det er tid til et vagtskifte, nærmest uanset hvad alternativet er.
I den forbindelse tror jeg iøvrigt, at du Jarl undervurdere befolkningen. Når de seneste mange målinger har givet Thorning større opbakning og troværdighed end Løkke ift økonomisk troværdighed og evne til at føre os gennem “krisen”, kan det jo også skyldes, at svaret om en gennemsnitlig højere arbejdstid… alternativt mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse rent faktisk er mere spiseligt end det borgerlige alternativ. Og jeg tror såmænd slet ikke det er så fremmed for mange danske lønmodtagere, at den konkrete udmøntning af reformer der tilvejebringer 15 milliarder varetages af parter omkring et forhandlingsbord. Ihvertfald ikke så fremmed og absurd som mange borgerlige gerne ville have det til at se ud.
Løkke ´s troværdighed har nok omvendt lidt et gevaldigt knæk. Først siger han, at nu skal regningen samles op og dagpengeforrigelserne med mere var så betalingen af den rudekuvert. Efterfølgende bruger han mere end et år på at affeje enhver snak om ændringer i efterløn som useriøse, urimelige og praktisk ligegyldige…. for så pludselig en nytårsaften – og i kølvandet på den første og eneste meningsmåling hvor danskerne er parate til at diskutere efterlønsordningens fortsatte beståen – at erklære dens afskaffelse. Jeg er 100 % med på at sådan fungere politik og der måtte jo også komme et tidspunkt hvor Venstre ikke længere gider , at forsvare andre ´s politik……men du skal nok ikke regne med, at ord som “ærlig snak” og troværdig er det første som falder den almindelige dansker ind.
Den mest sobre analyse af debatten igår er at den ikke flytter noget som helst. Og som bekendt er det ofte vigtigere at vinde mediekrigen bagefter, hvor Løkke er kommet i nogen problemer ift fagbevægelsens indstilling til “Fair løsning”.
Nu skal jeg være den sidste der falder bagover af beundring over S/SF’s økonomiske politik og jeg støtter som bekendt en hurtigt afvikling af efterlønnen, men der er ingen grund til at male fanden på væggen i den udstrækning som Jarl gør her.
For det første har HTS lagt op til at der SKAL findes 15 mia kroner via arbejdsmarkedsreformer. Hvis ikke det er muligt at finde dem via frivillige ordninger om øget arbejdstid er det oplagt at det kan findes ved en efterlønsreform. Måske i virkeligheden det figenblad S/SF har brug for i forhold til at kunne gennemføre en eller anden for for efterlønsreform alligevel.
For det andet har S ingen som helst interesse i at genskabe minderne om Anker Jørgensen tiden, hvilket HTS’ mange udtalelser da også tyder på.
For det tredje har S/SF lagt stilen om i forhold til den offentlige sektor, hvor de nu snakker om at slanke denne, “prioritere” og “effektivisere”. Det afgørende her er sådan set ikke at de ikke har fremlagt HVORLEDES de vil gøre det, men snarere signalet om at de VIL gøre det. De opgiver således platformen som dem der vil give danskerne mere og mere velfærd, hvilket er værd at hæfte sig ved. De har jo ingen som helst interesse i at fremlægge en detaljeret plan, der risikerer at træde en masse mennesker over tæerne. Den slags har man regeringer til.
For det fjerde har HTS fuldstændig ret i sin kritik af genopretningsplanen, der snarere forringer den finansielle holdbarhed via grænthøsternedskæringer i uddannelse og forskning end forbedrer denne.
For det femte er de meget omtalte skattestigninger ikke værre end at skatterne stadigvæk vil være lavere EFTER S/SF’s plan end de var før 2009.
For det sjette omkring de “10 mia kr.” som det koster at få de offentligt ansatte til at arbejde en time mere. Det er helt i hegnet. For det første er der ikke lagt op til at det offentlige forbrug skal øges ekstraordinært, hvilket betyder at det samlede forbrugte timetal altså ikke skal øges. Det betyder reelt besparelser. Hvorfor så det? Jo, fordi mange arbejdspladser idag opererer med forholdsvis lukrative overtidsbetalinger – det gælder eksempelvis min egen arbejdsplads som gymnasielærer. Arbejder vi 100 timer over bliver det aflønnet som 150 timer (dog modtager vi ikke ferietillæg og pensionstillæg for disse timer, men det er stadigvæk pænt). Skal vi arbejde en time mere om ugen – lad os sige 46 timer om året – så vil ham der før arbejdede 100 timer over nu kun arbejde 54 timer over og således kun modtage overtidsbetaling for disse. Hvor arbejdsgiveren før skulle af med 150 løntimer, slipper arbejdsgiveren altså nu med 127 løntimer.
Min konklusion er og har længe været at en S/SF regering IKKE vil føre en hovedløs uansvarlig økonomisk politik. Det betyder dog ikke at de nødvendigvis vil melde alt hvad de vil foretage sig ud inden et valg.
Har S-SF ikke lovet ikke at ramme boligejerne? Det kan de da ikke gå til valg på og så lige bagefter bryde det, kan de?
Der er vel også S-SF-vælgere, der ejer deres egen bolig. Og måske også er tekniske insolvente.
3. Jeg forstår godt din argumentation.
Men kæden hopper jo af, når S-SF og fagbevægelsen beder særlige OK-grupper, at de skal arbejde 38 timer mere om ugen. Det er da muligt at befiolkningen har sympati for tanken, men ligeså lidt som efterlønnere har lyst til at afgive noget frivilligt, ligeså lidt har andre da lyst.
“Fleksibel arbejdstilrettelæggelse”.
Det er vist det tætteste man kommer på arbejdsmarkedspolitisk mumbo-jumbo.
Hvis det virkelig var et virksomt og effektivt værktøj man kunne bruge, så var det vel taget i anvendelse for længst.
Alt for mange vælgere i rød blok tror desværre at adfærd er noget, der kan ændres udelukkende ved kontant belønning, tillid til medmenneskene og “gulerod”. Det er dog ikke så virksomt som negative økonomiske konsekvenser dvs. “pisk”. I hvert fald hvis man spørger flertallet af økonomer.
Jeg ville faktisk ønske, at verden var så god, som vælgerne i rød blok – og mange af deres repræsentanter i fagbevægelsen bilder sig selv ind, at den er. Det er den desværre ikke, og det går såmænd stille og roligt også op for en ny rød regering.
@4
Men Kasper, synes du ikke det er fair overfor vælgerne at de melder ud hvilke scenarier der kan forekomme hvis de 12 minutter falder til jorden? De har jo parkeret deres holdning hos fagbevægelsen, og lige meget hvad vil det nok gå ud over deres medlemmer…men hvordan? Dét kan vi ikke få svar på.
Mvh
Henning
Jeg synes, det mest ulogiske ved 38 timers uge er, at de velstillede, som reelt ikke arbejder efter timeglas ikke vil komme til at mærke nogen forskel overhovedet.
I mine øjne er det social helt skævt. Forstår ikke, hvorfor V-KOLA ikke kører på det.
Er det for optimistisk at tro på, at når/hvis Helle Thorning flytte ind i statsministeriet, så finder hun “pludselig” ud af tingene ser meget værre ud end den tidligere regering havde fortalt?
Situationen vil være så slem at nogle løfter må droppes, og reformer og spareplaner bliver nødvendige. Måske de Radikale endda kan bruges som alibi. S-SF må læse de samme tal som alle os andre og kan vel ikke undgå at være klar over vi er rimelig fucked, hvis der ikke sker noget drastisks snart.
Vi har haft ti års borgerlig regering, der har svigtet dens kernevælgere. Kan man håbe på en SSF-regering vil gøre det samme?
3. Jeg forstår godt din argumentation.
Men kæden hopper jo af, når S-SF og fagbevægelsen beder særlige OK-grupper, at de skal arbejde 38 timer mere om ugen. Det er da muligt at befiolkningen har sympati for tanken, men ligeså lidt som efterlønnere har lyst til at afgive noget frivilligt, ligeså lidt har andre da lyst.
“Fleksibel arbejdstilrettelæggelse”.
Det er vist det tætteste man kommer på arbejdsmarkedspolitisk mumbo-jumbo.
Hvis det virkelig var et virksomt og effektivt værktøj man kunne bruge, så var det vel taget i anvendelse for længst.
Alt for mange vælgere i rød blok tror desværre at adfærd er noget, der kan ændres udelukkende ved kontant belønning, tillid til medmenneskene og “gulerod”. Det er dog ikke så virksomt som negative økonomiske konsekvenser dvs. “pisk”. I hvert fald hvis man spørger flertallet af økonomer.
Jeg ville faktisk ønske, at verden var så god, som vælgerne i rød blok – og mange af deres repræsentanter i fagbevægelsen bilder sig selv ind, at den er. Det er den desværre ikke, og det går såmænd stille og roligt også op for en ny rød regering.
8. Ja det er en helt overset pointe. Det er “underdanmark”, der kommer til at arbejde mere. Det bliver hverken funktionærer eller selvstændige.
Men så kan man jo hæve boligskatterne!
6. Nu er økonomer næppe de bedste at spørge hvad angår humanpsykologi. Temmelig mange af dem opererer jo med det fuldkommen absurde homo economicus begreb, der mildest talt IKKE beskriver menneskelig motivation. Reelt er der meget lidt der tyder på at man skaber bedre resultater via økonomiske incitamenter. Jeg kan eksempelvis anbefale denne glimrende video: http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc
Jeg er iøvrigt uddannet psykolog, bare til orientering. 🙂
9. Helt enig.
Der vil være et uanmeldt kasseeftersyn…
Men det scenario tror jeg nu, at regeringen allerede HAR taget højde for i finansredegørelsen lige før jul og 2020-planen 🙂
7. Om det er fair eller ej er vel irrelevant her. Sagen er den at S ikke har nogen som helst interesse i at betræde den hvepserede hvis de kan undgå det.
For det første mudrer det ens kommunikation ganske gevaldigt såfremt man begynder at snakke om alle mulige hypotetiske scenarier. Det har mange politikere brændt fingrene på.
For det andet er der klassikeren om at ubehagelige ting helst skal omtales i generelle vendinger og ikke være alt for konkret. Hvem er f.eks. ikke tilhængere af en “mere effektiv offentlig sektor”? Til gengæld bliver mange fortørnede når der fremlægges konkrete planer for hvordan den skal blive mere effektiv.
Så længe HTS fører i meningsmålingerne og kan slippe afsted med meget generelle signaler så er det indlysende at hun skal fortsætte med dette. At blive konkret er en alt for risikabel strategi og derfor er det da også indlysende at Løkke angriber hende lige netop her.
9. Jeg tror det er et aldeles realistisk scenarie.
Iøvrigt hvis HTS var lidt smart(ere) vendte hun Lkkes argumentation om at hun vil holde kaffemøder imod ham selv, for VKO har jo netop i 9 år brillieret ved ikke at lytte til nogen som helst der ved noget om noget som helst – særligt ikke de folk der arbejder med diverse problemer i hverdagen (lærere, socialrådgivere, pædagoger, m.m.), men heller ikke engang de ekspertkommissioner man selv har nedsat et utal af gange. Er det ikke på tide at politikerne på Christiansborg lærer at de ikke kan detailstyre alting fra Borgen uden at have indføling med hvad der foregår i virkeligheden? En oplagt angrebsflanke, skulle jeg mene.
@13
det er sørgeligt at du har ret. Det sørgelige er at du argumenterer for hvordan man bedst “snyder” danskerne. og det er lige nøjagtigt hvad politik er kommet til at handle om. Jeg synes faktisk det er et skræmmende bevis for hvor ubegavet gennemsnitsdanskeren er blevet..
16. Du misforstår mig hvis du tror at jeg er tilhænger af denne fremgangsmåde. Det er jeg bestemt ikke. Jeg er stærk tilhænger af at man fortæller befolkningen den barske virkelighed – noget man burde have taget fat på for adskillige år siden. 🙂 Jeg forsøger bare to ting:
1) At forklare hvorfor tingene sker som de gør.
2) At redegøre for at manglen på en troværdig økonomisk politik før et valg ikke er ensbetydende med en mangel på samme efter et valg, hvor man sidder med regeringsmagten.
@ 17
er forstået:-)
#4 Laust, jeg har svært ved at se at dit ‘regnestykke’ giver en’ time mere om ugen. Efter dit regnestykke betyder det jo bare mindre
overtidsbetaling.
Men hele det ‘æstetisk’ politiske bag de 12 minutter er jo, at vi giver det en skalle (mod betaling).
Men som Løkke var inde på igår, så er der et problem med de 100.000 tusindvis af mennesker, der arbejder uden højere arbejdstid, også de mange, der ikke bliver betalt som gymnasielærere.
Hele æstetikken bag forslaget er bygget omkring de timelønnede.
Men selv her har man jo mange steder fleksible merarbejdordninger.
Resultatet er et forslag, der rammer de forskellige erhvervs- og overenskomstgrupper vidt forskelligt.
Men det er S/SF fri for at svare på, for det er ikke deres problem.
19. Ja, mindre overtidsbetaling. Du har ret i at dette ikke giver “mere arbejde”. Mit argument var rettet imod forestillingen om at forslaget koster 10 mia kr., hvilket det ikke gør. Til gengæld er kritikken af at forslaget kun i begrænset omfang øger arbejdsudbuddet helt berettiget. Som bekendt mener jeg jo også at en afskaffelse af efterlønnen er den eneste rigtige vej at gå i forhold til at øge arbejdsudbuddet, jeg er langt fra S/SF fanboy og har aldrig stemt på et af de to partier. 🙂
3. “Man overtog et økonomisk set bundsolidt og sundt samfund som var fremtids-sikret gennem adskillige reformer og ansvarlig økonomisk politik.”
Gjorde man det? Velfærdsstatens langsigtede finansieringsproblem kendte man også til i 1990’erne. Og SR-regeringen gjorde (heller) intet for at løse det.
4. Du er vist lidt vel optimistisk på HTS’ vegne omkring det figenblad. Måske det bliver lidt svært at forklare vælgerne (spørg Nyrup), hvorfor den FØR valget så vederstyggelige afskaffelse af efterlønnen, nu pludselig er ok EFTER valget, fordi der (surprise surprise) alligevel ikke kunne hentes 15. mia. kr. sammen med Børsting og co.
Ps. “Og kan man være sikker på, at lavere arbejdstid vil give flere penge i kassen”. Skal vist rettes til “længere arbejdstid”, Jarl.
En sjov ting jeg bemærkede var, da HTS trak den gamle traver om at LLR vil afskaffe folkepensionen frem af skuffen. Hun så næsten ud som om hun skammede sig, det var i hvert fald ikke kanindræberen, der stak kniven ind og drejede den rundt!
21. Tak! Rettet!
12., 14.
Så alternativet er mellem en midtersøgende rød regering med borgerlig opposition og en midtersøgende blå regering med socialistisk opposition? Er der virkelig stor forskel på de to ting? Måske de røde vil hæve skatterne mere, men det vigtige er hvor mange penge der bliver brugt (to spend is to tax etc.), og det virker langtfra klart at udgifterne vil stige hurtigere under en SSF-regering synes jeg.
Jeg vil mene, at både Løkke og Thorning snakkede udenom adskillige gange. De havde begge såvel gode som dårlige argumenter for deres sag.
Meget mere interessant var i virkeligheden debatten mellem Pia Kjærsgaard, Anders Samuelsen og Margrethe Vestager i Deadline. Det er jo en eller flere af de tre, der får den afgørende rolle.
For mig at se er det interessante spørgsmål, hvilken af følgende 3 scenarier, der er det mest realistiske:
1. V-K-LA presser DF til at afskaffe efterlønnen.
(R går med)
2. RV presser S til at afskaffe efterlønnen.
(V-K-LA må nødvendigvis gå med for ikke at miste troværdighed – og SF presses formentlig med, støttet af at deres vælgere er unge eller højtuddannede)
3. LA får flertal med VKO, men indser at de ved at pege på Helle Thorning (S-SF-R-LA) kan (1) få mere indflydelse end ved at gå i blok med et flertal, der er afhængigt af DF, og (2) bidrage til en tiltrængt regeringsfornyelse, hvilket mange vælgere på begge fløje vil bifalde. Urealistisk – eller? Hvorfor ikke ignorere personspørgsmålet om statsministerposten og fokusere på, hvor det er mest realistisk at gennemføre LA-politik (med S fremfor med DF)?
Er scenarie 1 virkelig det mest realistiske? Jeg tvivler.
25. LA støtte en rød statsminister?
Måske Mette Bock er med på den, men en Ole Birk Olesen?
Ahr. Det hører vist til på spekulationernes overdrev ligesom forestillingen om et VKLA-flertal pludselig skulle materialisere sig…
Til de stakkels få mennesker, der ikke fulgte gårdsdagens slag, så kan det skam nås endnu her:
http://www.dr.dk/TV/TV+forside.htm
Undskyld, overser man ikke at VK igen mene at penge står uden for tidsrumkontinunieet. Først med de “finansieret” skattelettelser, der først er finansieret i løbet af en 10 år og nu at man ved at stoppe efterlønnen om 15 år, har løst alle tidens problemer og det før DF har været inde over.
@26
LA udspringer som bekendt af Ny Alliance, som fra begyndelsen markerede sig som blå i fordelingspolitikken, men lyserøde i bl.a. værdipolitik og miljøpolitik (og dermed erklærede sig parate til, a la RVs historie, at gå med i skiftende flertal).
Ny Alliance, som notorisk forud for valget i 2007 nægtede at vælge side – med henvisning til at de ville se tingene an ved en dronningerunde. Dette insisterede de på hele valgkampen igennem, og såmænd også i en af de afsluttende partilederrunder, indtil Asger Aamund med et sidsteøjebliks-angreb tvang Naser Khader til at vælge side.
Den linje har man så fortsat frem til i dag – men realiteten er, at partiet myldrer med midtsøgende, tidligere radikale.
LA forsøger denne gang (igen) at markere sig som en fornyelse i dansk politik. Der vil imidlertid ikke være meget fornyelse i at støtte et VKO-flertal, hvor DF stadig vil have stor indflydelse.
Kort sagt: Når man ser på LAs historie, og på det faktum at vælgerne på begge fløje er trætte af VK-regeringen, så er det ikke fuldstændig usandsynligt, at LA kunne finde på at lege dronningemager. Dermed påtager de sig RVs gamle rolle. Om 4-8 år kan de så skifte side og pege på en VK-regering.
Muligvis usandsynligt. Men det vil da klart være den måde, hvorpå LA kan få maksimal indflydelse…?
Maksimal indflydelse ja, men hvis din analyse holdt vand, så burde de konservative jo angribe LA for at være flipfloppere. Og det kan de ikke se noget perspektiv i. Jeg tror ikke man kan opstøve en levende sjæl på Christiansborg, som forestiller sig, at LA pludselig stemmer på Helle Thorning som statsminstier. Kunne man spekulere i det, så ville K formentlig juble.
Jeg er ikke uenig, men jeg forsøger at skelne mellem, hvad LA forventes at gøre (ideologisk og overflade-politisk) og så hvad de burde gøre, hvis de virkelig mener mærkesagerne alvorligt. De får ikke meget igennem, så længe de er afhængige af DF. Derimod kan de få meget igennem ved at støtte Thorning (i synergi med det pres, som RV allerede lægger på hende).
Men OK; du er skeptisk ift. scenarie 3. Hvad så med scenarie 1 vs scenarie 2?
31. Jeg har hele tiden troet mest på scenarie 2 af den simple årsag at VKRI uanset hvad går med på reformer. Det afgørende er og bliver Socialdemokraterne og socialdemokraterne har et langt større incitament for at gennemføre reformer når de selv sidder med det økonomiske ansvar i regeringen end når de sidder i opposition.
Vinder Lars Løkke en snæver sejr på denne dagsorden er vi ikke kommet en milimeter tættere på reformer. Bevares vi er heller ikke i nærheden af reformer med en S/SF regering, men chancen for at have samarbejdsvillige socialdemokrater er større når de selv har regeringsmagten.
@32.
God pointe mht samarbejdsvillighed. Så meget desto mere besynderligt er det, at f.eks. Berlingske Tidendes lederskribenter ikke har et mere nuanceret syn på, hvilken regering det borgerlige Danmark bør ønske sig, hvis ønsket er reformer.
Er det mon det sidste årtis tendens til præsidentvalgkamp, der har fået mange ellers fornuftige mennesker til at ignorere, at politikken er vigtigere end personerne?
Hvad vil være de radikales pris for at støtte Helle Thorning? Man kan forestille sig to scenarier, enten så får radikale en aftale om en efterlønsreform. Det er vanskeligt at forestille sig, at de vil indgå i en regering uden. Alternativt kan de indgå en aftale om at agere støtteparti, og så får S-SF en begrænset periode til at dokumentere, at de kan banke fagbevægelsen på plads. Når det så flopper, kan Radikale gennemtvinge en efterlønsreform eller eventuelt skifte side, til den tid vil de værste forbrydere (Løkke, Hjort, Rønn, Haarder, Espersen osv.) i V og K jo være udskiftet med næste generation. Det sidste er i det hele taget lidt et drømmescenarium for en del radikale.
Er der ikke noget galt i denne her: “Middelklassen skal afgøre med sig selv om den ønsker efterløn bevaret eller stigende boligskatter i de kommende år'
Skal der stå 'œog' frem for 'œeller', eller måske 'œafskaffet' frem for 'œbevaret'?
Bør nogen i den forbindelse ikke også minde om, at økonomer har efterspurgt højere skat på boliger og lavere skat på arbejde de seneste 10 år?
Der er faktisk ingen tvivl om, at hvis S-R var kommet igennem med deres skatteloft (der gik ud på netop dét) i midten af 00’erne, så havde økonomien været i en væsentligt sundere idag.
29. Jeg synes nu ikke jeg i LA organisation finder store mængder af midtersøgende radikale – men alle er ikke bange for udlændinge, hvis de forsørger sig selv – jeg tror roligt at jeg kan sige der vil ikke bive støttet en rød statsminister.
@37
Heller ikke hvis LA kan få flere mærkesager igennem til venstre end til højre? Som tungen på vægtskålen vil LA da kunne sælge sig dyrere til Helle Thorning end til VKO…?
Og tidligere radikale fylder da godt (centralt) i partiet: Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll + dele af det nye kuld folketingskandidater.
Altså, ligesom RV støtte til eller samarbejde med VK-LA er en mulighed (som nævnt af Thomas/34), så er LA støtte til eller samarbejde med S-SF-R også en reel mulighed. Det afgørende for både RV og LA er vel, hvor man får størst mulig indflydelse på den førte politik – altså hvor man kan sælge sig dyrest?
@39
Tror du (som en del danskere) ikke helt forstår hvor lidt Liberal Alliance har at gøre med Ny Alliance. Det gælder både personkreds, politik, program og agenda.
Liberal Alliance er en liberal politisk platform der reelt står for det som Venstre ved festlige lejligheder tidligere foregøglede at stå for. Ny Alliance var en følelse mere end et parti
Liberal Alliance er formentlig det sidste parti i Folketinget der vil arbejde sammen med S-SF. De konservative er det næstsidste…
@40
Siger du dermed, at for LA er personerne vigtigere end politikken? Det tror jeg simpelthen ikke på.
41. LA vil jo det stik modsatte af hvad S-SF vil. Derfor kan de aldrig nogensinde blive et støtteparti for en socialdemokratisk ledet regering.
Det handler ikke kun om personer, men om grundlæggende politisk uenighed.
Det er jo ikke byrådet i Nørre Bøvling, hvor man kan give Anders Samuelsen formandsposten i Havnebestyrelsen og så er han tilfreds og holder sin mund de næste fire år.
Sagde HTS ikke sidste sommer at finder man ikke de 15 mil. igennem en 3-parts forhandling, så er det muligt at efterlønnen kommer i spil? someone please enlighten me
@42
Du mener altså i ramme alvor, at LA kan få mere af sin politik igennem med DF? For mig at se er det her, at kæden hopper af. Nyrup gennemførte i 1990’erne en række tiltag, der ville have fået dagens LA til at juble. Fogh og Løkke har, primært pga DF, endnu ikke gennemført synderlig meget liberal politik. Derfor forekommer det mig rimeligt at antage, at LA – hvis de fokuserede på politik fremfor personer – kan få mere liberal politik gennemført med S end de kan med DF.
Nej, det er ikke byrådet i Nørre Bøvling. Men hvor kan LA sælge sig dyrest og dermed få mest politik gennemført? Dét er spørgsmålet. At de måske ikke tør pga skræk for vælgernes reaktion er en anden sag.
Hvis LA vitterlig ikke kan forestille sig at støtte en S-regering, så er det da mere dumstædig ideologi end hensyn til muligheden for at føre liberal politik.
Og igen: Hvem er det mest liberale parti? S eller DF?
@43
Jo, det sagde hun. Og Henrik Sass lagde omgående afstand til det og garanterede efterlønnen – hvilket han så igen har gjort talrige gange siden. Helle Thorning vælger tilsyneladende ordene mere med omhu, så mon ikke Henrik Sass kommer til at sluge en kamel og/eller forlade politik?
@43
Nej det hun sagde var at aftalen indebar at hvis de 15 milliarder ikke kunne findes gennem tre parts forhandlinger så ville der komme et politisk indgreb og der ville alt være i spil, indforstået at efterlønnen i så fald ikke ville være fredet.
@45
8. juni 2010
Helle Thorning sætter efterlønnen på spil
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2091956.ece
Jarl, du plejer at levere mere analyse og mindre kommentar.
Dragsdahl, interessante scenarier. Jeg tror ikke på nogen af dem – og dog: HTS vil formodentlig reducere omkostningerne ved (- reelt afskaffe) efterlønnen i et bredt forlig der dog alligevel kan sælges som en ikke-afskaffelse.
47. Ja, det skifter lidt ind imellem. Det bestemmer jeg også selv. Det er faktisk det gode ved at have en blog som min 🙂
Men at “Fair Løsning” ikke er en holdbar økonomisk plan ER analyse. Det er i øvrigt en analyse alle økonomer – minus fagbevægelsesøkonomerne – deler.
Nu lancerer fagbevægelsen en massiv kampagne “der skal vise de menneskelige konsekvenser ved en afvikling af efterlønnen”:
http://www.berlingske.dk/politik/lo-lancerer-massiv-efterloenskampagne
LO’s ‘standhaftighed’ i dette spørgsmål gør det vel nærmest umuligt for en eventuel S+SF regering at så meget som røre ved efterlønnen.
49. Hvorfor det? Hvis det er prisen som skal betales til R for at få statsministerposten, så gør HTS gladeligt det. Man kan forestille sig adskillige former for figenblade, som Soc. vil dække sig bag. Først og fremmest vil de “finde ud af” at situationen er langt mere håbløs end regeringen har oplyst, derefter vil de lave en reform som ikke totalt afskaffer efterlønnen (nok en form for optjeningsprincip, som favoriserer ufaglærte) og endelig kan man forestille sig at reformen ikke kommer før S-SF har fået chancen for at vride en ekstra arbejdstime ud af fagforeningerne.
Rune: Hvis vi nu skal blive ved det der med LA støtte til en S-SF regering, så vil de jo aldrig nogensinde blive fast støtteparti. Men hvis HTS ligepludselig folder sig ud som efterlønsmodstander, vil afskaffe topskatten, eller hvad ved jeg. Så tror jeg ikke, at du skal være et sekund i tvivl om at LA, møder op til forhandlinger.
Men de bliver aldrig nogensinde fast støtteparti, maks fra sag til sag. Hvilket, som det ser ud nu, også er yderst tvivlsomt.
LA støtter under ingen omstændigheder en S-SF regering. Anders Samuelsen er ude gang på gang og slå fast, at man har lært af fejlene i Ny Alliance. Og der kan vel ikke være megen tvivl om at en af de største fejl var, at man ikke vidste, hvilken farve regering man stemte på ved at stemme NY. Hele grundlaget for LA’s fantastiske comeback er en klar liberal profil med fokus på økonomi. De vælgere man har tiltrukket, primært fra K og V, ville føle sig dolket i ryggen, skulle deres stemme vise sig, at hjælpe Villy alt-til-alle Søvndal til magten. Jeg skal ikke fuldstændigt afvise, at LA kunne få mere real politik igennem ved at pege på den anden side, men det ville være som, at tisse i bukserne for de ville ryge fluks under spærregrænsen igen. Man ville nærmest tattovere Ny Alliance i panden på sig selv, hvilket er lige præcis det, man har prøvet at udviske siden skiftet til Liberal Alliance.
49. Fagbevægelsens argument om, at efterlønnen skal bevares af hensyn til deres nedslidte medlemmer, klinger en anelse hult, hvis man læser i Arbejdsmarkedskommissionens endelige rapport, side 267: “I analysen vurderes herudover hvor mange efterlønsmodtagere, der ville overgå til førtidspension, hvis efterlønsordningen ikke eksisterede. Resultaterne fra den statistiske model peger på, at blot 6 pct. af efterlønsmodtagerne ville kunne opnå førtidspension på baggrund af objektive kriterier. Der er altså kun ganske beskedne
helbredsmæssige ligheder mellem efterlønsmodtagere og førtidspensionister.
Skønnet er en smule lavere end i tidligere analyser. Eksempelvis vurderer Det Økonomiske Råd, at 11 pct. af efterlønsmodtagerne alternativt ville modtage førtidspension.”
Hvis man definerer nedslidning som “at opfylde de objektive kriterier for at opnå førtidspension”, så er det altså kun 6-11% af de nuværende efterlønsmodtagere, der er nedslidte.
Resten orker ikke at arbejde videre i deres nuværende stilling (ligesom HTS ikke orker at argumentere for SSF’s skattepolitik) eller hvad der nu kan ligge til grund for deres beslutning. Fremadrettet kan jo ikke allesammen gøre som den landskendte skraldemand, der bruger 3 dage om ugen på fagligt arbejde (rød propaganda).
For den interesserede læser fremgår det i øvrigt af side 266 og 267 i Arbejdsmarkedskommissionens endelige rapport, at Løkke har ret i det DR kalder “Løkkes efterlønspåstand”.
Det lader til at Konservative har besluttet sig til at skrive Socialdemokraternes valgslogan: “Din efterløn skal gå til at lette topskatten for de rigeste” –> http://www.berlingske.dk/politik/vko-top-skaendes-om-skattelettelser
Det er altså ikke svært at være opposition med sådan en regering.
53.
Arbejdsmarkedskommissionen henviser særligt til denne undersøgelse, hvor flere detaljer fremgår: http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/analyser/Documents/Analyserapport_2009-efterlon%20og%20helbred.pdf
Og ja, Løkke har ret.
Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet var da også noget af en ynk i deadline forleden.
@ 53
Ja, det er imponerende hvordan der kører misinformation rundt i medierne til fordel de røde.
Tirsdag var det en historie i Politiken der blev til at Lars Løkke havde talt usandt i Nytårstalen, om efterlønnernes helbred.
Læser man mere i Politiken om den såkaldte ‘afsløring’,
http://politiken.dk/politik/ECE1158644/loekke-er-tavs-om-vildledende-efterloenspaastand/
så har deres journalist Jakob Sheikh, næppe læst rapporten fra Arbejdsmarkedskommissionen – dovenskab (?) – og videre så er det heller ingen hemmelighed at ufaglærte dør tidligere end andre, bla. kræft som følge af f.eks. rygning.
Dette har dog intet, at gøre med deres arbejde eller om de går på efterløn.
Så var der også et punkt om, at Løkke ikke talte sandt om at fagforeningerne ikke støttede en 38 timers arbejdsuge – et punkt der fik Thorning til at fare op i duellen og hvor hun tilbageviste dette. Senere kom der så en historie om at f.eks. HK godt ville støtte en 38 timers uge – en støtte jeg dog ikke kan se at de tidligere har givet, og som derfor er konstrueret til sagen.
Der var dog i mandags i Deadline en gennemgang af fakta om helbredet for efterlønnere, og her kunne heller ikke den tit anvendte professor fra AUC tilbagevise konklusionerne fra Arbejdsmarkedskommissionen.
I øvrigt er jeg enig i at Løkke virkede skarp i debatten, mens Thorning igen udstillede sig som overfladisk og uden bund i hendes kritik af regeringens politik. Klasse da Løkke som svar på hendes væverier om privathospitalerne, udfrittede hende om priserne i dag og hun ikke kunne svare.
-> #53 Jan Nielsen
“49. Fagbevægelsens argument om, at efterlønnen skal bevares af hensyn til deres nedslidte medlemmer, klinger en anelse hult, hvis man læser i”
Nu sagde jeg ikke jeg var enig med fagbevægelsen. Det er jeg ikke. Jeg er tilhænger af at afskaffe efterløns-ordningen helt, og gerne hurtigt. Det jeg blot påpegede er, at fagbevægelsen med sin ‘hidsighed i retorikken’ er ved at male HTS op i et hjørne, hvor hun er låst på spørgsmålet om at overhovedet så meget som at røre ved efterlønnen. Det er fagbevægelsen der yder en kollosal økonomisk og anden støtte til S+SF i disse tider, og ‘den som betaler for musikken bestemmer også i sidset ende hvilke melodier der skal spilles’.
@54
Ja, den er til at tage og føle på: afskaf efterlønnen for den slidte sosu-assistent og brug pengene på skattelettelser til alle direktørene i Nordsjælland. 😉
58. Mikael. Men hvor vil I hente pengene?
DSU peger på boligskatterne:
http://politiken.dk/politik/ECE1158172/dsu-boligejere-skal-betale-milliarder/
Det er vel også der S-SF skal finde pengene, når fagbevægelsen ikke kan tvinge deres medlemmer til at arbejde mere.
@59
Er det ikke sådan, at flertallet af vælgerne idag er bolig-ejere?? Måske de borgerlige skulle begynde at stille kritiske spørgsmål til garantien fra S+SF om ikke at forhøje boligskatterne. Hvor vil de ellers finde pengene til alle deres udgidtskrævende løfter??
Jarl, jeg er ikke politiker – eller medlem af et politisk parti! 😉
K’s skingre kampagne om lettelser i topskatten vækker dog undren midt i en debat om afskaffelse af efterlønnen…
50. Du har ikke høje tanker om vælgerne, hvis du mener, at et uanmeldt kasseeftersyn vil være et figenblad for S-SF. Som Jarl skriver i 9., så har regeringen taget højde for det med finansredegørelsen lige før jul og 2020-planen.
Og regeringens budskab til vælgerne lige nu er jo netop, at situationen er så alvorlig, at efterlønnen må afskaffes.
Kan man virkelig forestille sig, at HTS siger:
1) hov, vi kunne ikke finde 15 mia. kr. med Børsting og co. (akkurat som alle med lidt virkelighedssans har forudsagt) 2) hov, situationen på lang sigt er mere alvorlig, end vi troede, og kræver indgreb (selvom økonomerne har sagt det i årevis, og regeringen nu også siger det åbent) 3) vi bliver desværre nødt til helt eller delvist at afskaffe efterlønnen, selvom vi kun ville såkaldte “positive ændringer” før valget.
-og så tro, at det ikke koster troværdighed og vælgere, ligesom det gjorde for Nyrup med efterlønnen, da han eksplicit sagde et før et valg og gjorde noget andet efter.
Uanset hvad kommer en SSF-regering sfa. Fair løsning til at bryde et klart valgløfte, hvis de vil finde finansiering til velfærden. Om det så bliver efterløn eller boligskat må tiden jo vise.
Kan godt forstå at kommentatorerne helst ikke vil udpege vindere. Det ligner at Løkke har haft en god jul synes jeg, for jeg tænker “hvor har han været indtil nu?” Han ser ud til at være i topform og endelig har vi også en borgerlig statsminister af gavn på det økonomiske område. Som rød vælger kan det så være man ser ham som desperat. Jeg synes Løkke ser stærk ud.
Helle virkede ufatteligt træt. Hun beskyldte Løkke for at lyve om hvad fagbevægelsen er med på. Det er muligt nogle af fagbevægelsens bosser har sagt ja til at diskutere arbejdstid, men overenskomster ved man sjældent hvad der slutter med, og fagbevægelsen har kæmpet for at få arbejdstiden ned gennem så mange år, at de må kræve sig meget dyrt betalt for den her, og hvem ved om det bliver så dyrt at den time mere overhovedet hjælper? Smart af Løkke at spørge om Helle har deponeret sin holdning hos SF og fagbevægelsen. I 2005 blev hun valgt som formand på at være midtersøgende, det kan man roligt sige hun har blæst på.
Og da Løkke angreb hendes økonomiske plan, orkede hun ikke at svare. En arrogance uden lige for en der vil være statsminister. VU kan passende lave en sjov gimmick med at sende kaffe og Red Bull til hende, for hvis hun ikke orker det nu, bliver det en meget lang valgkamp for hende.
Men Løkke har også sat hånden i en potentiel hvepserede ved at tale efterlønnen. Dansk Folkeparti har sagt ja til meget, for at få deres ting på udlændingeområdet, men netop ældrepolitikken har været DF’s nummer 2, så det bliver svært at gøre noget. DF voksede i sin tid bl.a. på at skælde Nyrup ud for efterlønsløgnen, og senere på at få ældrechecks i finansloven. De har dog ikke markeret sig så meget de sidste par år, men de kan være svære at få med på noget, og det kan give et elendigt forlig eller sammenbrud i forhandlinger som vil være et nederlag for Løkke.
Igennem hele 2010 blev Løkke omtalt som slidt og leder for en træt regering. Jeg synes rollerne var byttet om i den seneste debat, så spændende om det er et momentum Løkke kan holde. Hørte på et tidspunkt en debat mellem Henrik Sass og Anders Samuelsen, hvor Samuelsen spillede en række forslag på banen med reformer, Sass sagde nej til det hele og havde ikke selv noget konkret. På et tidspunkt sagde Samuelsen så: “I vil jo ikke noget, hvorfor vil I egentlig i regering?” og gjorde Sass lidt mundlam. Tænkte det samme om Helle i søndags.
Men meget kan fortsat ske i debatten, tror snart valget kommer. Løkke ligner med sine offentlige diskussioner og indvandrere der besøgte Marienborg, allerede en der er i valgkamp.
@Rune Christoffer Dragsdahl
At Løkke nu vil afskaffe efterlønnen, er en enorm sejr for LA, så jeg mener faktisk de har fået indflydelse allerede. Da Fogh og Claus Hjort vandt valget i 2001, havde de den benhårde kalkyle at de liberale vælgere ikke havde andet sted at gå hen. DF var mere et nationalkonservativt parti og Fremskridtpartiet var ved at bryde sammen, og prøvede til sidst med en indvandreretorik endnu hårdere end DF. Så Venstre valgte at gå efter de vælgere der stemte på rød blok men overvejede Venstre. Med LA har de nu fået et andet sted at gå hen, og uden det pres tvivler jeg på Løkke havde taget det her opgør med efterlønnen.
DF eller ej, er man liberal på det økonomiske område, må denne regering være at foretrække fremfor en rød. Det er muligt den har skuffet, men de røde går ind for bl.a. millionærskat og øgede tobakafgifter, der er stik modsat af hvad LA vil. Så selvom en borgerlig regering kan skuffe og har DF på slæb, er den klart at foretrække for LA. Og de kan da slet ikke skifte side efter hvad Løkke har gjort på efterlønnen, som er en sejr for LA.
@62
Der er skam mange figenblade at vælge imellem. F.eks. miljøafgifterne, med det figenblad at miljøet – efter gennemførsel af et “grønt eftersyn” har det meget værre, end VKO har villet indrømme.
Hvad angår boligbeskatning, så var det et dumt træk, da S (og senere SF) valgte at frede dem. De fleste økonomer med en smule respekt for deres fag – inkl. vismændene – har udpeget det dengang oppustede boligmarked som en af årsagerne til, at Danmark kommer langsommere ud af finanskrisen end andre lande. Ikke kun taber statskassen indtægter ved at frede dem – de har direkte medvirket til at forværre finanskrisen.
Per refleks at forsvare boligskat-fredningen er lige så populistisk, som det er per refleks at forsvare efterlønnen.
@63
Lad os nu se. Så længe S må formodes at være et mere liberalt parti end DF, har jeg mine tvivl om, hvem LA bør pege på, hvis de ønsker mest mulig liberal politik gennemført – i praksis.
@65
“Så længe S må formodes at være et mere liberalt parti end DF,…”
Gør de det? På værdispørgsmål om udlændinge og overvågning, så ja. Men det er jo heller ikke en socialistisk, nærmere en konservativ frygt-tankegang der gør dem uliberale.
På det økonomiske har DF været lidt en bremse for regeringen, men har loyalt kæmpet for de ting de er gået med i, mens de røde har kritiseret, og ikke gået med på retorikken om “flere penge”.
En tredje ting er politikernes styrke hver for sig. I Anders Foghs regeringstid, var han uden tvivl den stærkeste politiker i landet. Mens en Poul Nyrup prøvede at tage hensyn til Auken-fløjen og man absolut ikke kunne forestille ham fyre Lykketoft. Hvis en LA-støtte til rød blok skal give mening, kræver det at Anders Samuelsen i en forhandling er stærkere end Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal der står sammen. Og det tror jeg ikke rigtigt på. Desuden kæmper de ikke om de samme vælgere, så S/SF kan uden omkostninger svine LA til. Det kan VK ikke.
66. Stengt taget er den mest liberale regering DK har haft vel Nyrups. Det var der man fik gang i privatiseringer, skattesænkninger og gældsafvikling.
@66
Du skriver, at DF “ikke er gået med på retorikken om flere penge”.
Men:
1. For det første har DFs velfærdskrav samt deres 10-årige forsvar for efterlønnen kostet kassen.
2. For det andet er S-SFs økonomi-retorik sagen uvedkommende – det afgørende er, hvilken politik der i praksis føres.
Som det nævnes af Thomas (nr. 67):
Den seneste regering med deltagelse af S førte en mere liberal økonomisk politik end VKO har gjort de sidste 10 år.
Og ja, så er der værdipolitikken, som du nævner.
Så alt peger på, at LA vil kunne føre mere liberal politik med S end med DF.
59. “DSU peger på boligskatterne”. Og det gør økonomerne også:http: //www.information.dk/255249
Så er LO igang med deres annoncekampagne – og som sidst er den fuld af fup:
http://www.bt.dk/danmark/afsloering-lo-manipulerer-i-annonce
@ 69 ØkonomnerNE peger også på at fjerne huslejereguleringen, og sætte huslejerne fri, udover at topskatten naturligvis skal væk.
I øvrigt sjov debat om DF og S og hvem der er mest reformivrige.
En ting er retorikken – en anden er realiteten.
DF har været med til at sænke dagpengeperioden med to år, S og SF var og er (vist) imod – læs dagens morsomheder fra SF.
DF har været med til en af de største skatteomlægninger i nyere tid med skattereformen 2009.
S og SFs svar på denne reform, er de berygtede remser om ufinansierede skattelettelser og bankdirektørerne.
Nok er reformer næppe øverst på DFs dagsorden,men de virker ret pragmatiske når det kommer til stykket og de går den vej økonomerNE peger på.
S og SF går den modsatte vej af anbefalingerne fra økonomerNE.
Ser man på toppen af S og SF er det heller ikke talenterne der dominerer. Sass, Bødskov, Hækkerup, Sohn og Villy.
Og hvad med Thorning – har hun overhovedet nogen viden – det virker ihvertfald ikke sådan.
@68
Vi bliver nok ikke enige 🙂 men bare fordi vi var heldige med at Nyrup var god til økonomi, kan jeg ikke se hvorfor en ny socialdemokratisk regering skulle være det samme. Nyrup kom til efter en chokperiode for de røde i 80’erne, hvor en borgerlig regering pludselig blev siddende valg efter valg. Schlüter-regeringen ryddede op efter en uansvarlig økonomisk ledelse under Anker Jørgensen, og da det begyndte at gå bedre under Schlüter, slog de borgerlige meget på økonomisk ansvarlighed, som Anker ikke havde vist, og hans efterfølger Svend Auken heller ikke så ud til. Økonomer som Nyrup og Lykketoft blev onde i sulet over at de skulle se deres parti tabe valg på at være uansvarlige, så da Nyrup blev leder, blev han nærmest over-ansvarlig af en socialdemokrat at være. Der blev ikke ført meget anderledes politik end under Schlüter hvad økonomien angik. Samtidig havde han ikke svar på problemerne i udlændingepolitiken, der splittede hans parti og han fandt ikke en linje. Nyrup blev ikke statsminister efter et valg, men fordi midterpartierne skiftede side, måske også en grund til han ikke var så stærk en leder.
Når magten mister hænder, ændres partiernes rolle fra den ene dag til den anden, og det er ofte svært at spå om rollerne. Jeg tror at hvis de røde vinder valget, vil Helle Thorning gå til sagen med en selvtillid Nyrup aldrig havde, eller ikke gav udtryk for han havde. Desuden vil SF komme i regering for første gang, og det vil de helt sikkert være glade for og have en positiv bølge over den første tid, men på et tidspunkt kommer hverdagen, Søvndal mister glansen og mange SF-politikere vil komme i tanke om at de gik ind i politik fordi de var socialister og/eller rebelske. Jeg tror de Radikale, som med Marianne Jelved havde meget magt med få mandater under Nyrup, ikke vil have den samme pondus som under Vestager. Spændende er Dansk Folkeparti også at følge. Helle Thorning vil helt sikkert ikke dæmonisere dem som Nyrup gjorde, og de vil helt sikkert gøre sig til for at få deres ting igennem, måske med en ny formand, Pia K har jo været der meget længe efterhånden. Og ikke mindst V og K vil helt sikkert tage nogle opgør, både med personer og politik, hvis de taber magten.
Og så har vi en borgerlig regering nu, som lige har sagt de vil tage opgør med efterløn, og som ser ud til at blive mere liberale end under Fogh. Samtidig har vi en rød opposition, der de sidste mange år har klaget over der blev sparet overalt, og som går til valg på blandet andet millionærskat og øgede tobaksafgifter, som ikke er nok til at dække de ca. 31 mia de har brug for i skatteindtægter. For mig at se er valget for LA så indlysende, at idéen om at de skulle støtte rød blok er lige så fjern som at Enhedslisten skulle støtte de blå. Under en rød regering er det dog ikke sikkert de vil sidde på hænderne hele tiden, de vil helt sikkert gå med i aftaler der trækker deres vej. Men støtte en rød regering, nej.
70. Alle økonomer har de seneste 7 år sagt, at skattestoppet var åndssvagt og skadeligt og at der var – og er – behov for en skattereform, som sænker skatten på arbejde og øger beskatningen af fast ejendom. Præcis som oppositionen har foreslået tidligere (men vist desværre ikke mener længere).
Den økonomiske politik, som regeringen førte matches i uansvarlighed ikke engang af Anker, han floppede i krisetid, mens Fogh smadrede økonomien i en højkonjunktur, hvor alle forudsætninger for at fremtidssikre samfundet var til stede.
Det er nemt at kritisere oppositionen for at være uansvarlig og inkompetent, men man bør samtidig huske på, at den skal være elendig i uhørt grad for at kunne matche den nuværende regering. Hvorfor stemme på nogen, som har BEVIST at de ikke kan styre økonomien?
@ 72
Så kan jeg læse at du ikke stemmer på S og SF hvis økonomiske politik er underkendt af alle økonomer, for at blive i det sprog.
Men som jeg skriver længere oppe, er det da korrekt at økonomer anbefaler højere boligskat og fri huslejefastsættelse. Jeg ser at du glemte den sidste del.
Økonomer har altid elsket skat på fast ejendom, da det er så konkret og skatteeksperter er enige. Det er svært at undgå at betale skat af fast ejendom.
Omkring kritikken af regeringens politik, glemmer man at Nyrup heller ikke fik afskaffet efterlønnen, selv om der ikke er sket nogen nævneværdi ny udvikling i de demografiske prognoser.
Alle partier – stort set – var med i Velfærdsforliget og det er ikke et lavere niveau for det offentlige forbrug som Helle Thorning og Søvndal går ind for. Tværtimod.
Så hvem er det der vil stemme på S og SF der åbent erkender, at de er uenig med økonomerNE, undtagen deres egne og dermed har erkendt deres manglende evner?
Så er Nick på banen:
Næste gang er det folkepensionen
http://blogs.jp.dk/haekkerupunblogged/2011/01/05/n%c3%a6ste-gang-er-det-folkepensionen/
73. Det har du ret i, jeg har aldrig stemt på nogen af dem, og jeg giver da også Radikale det meste af æren for den politik der blev ført i 90’erne.
Det er også derfor jeg tror, der er større chance for en efterlønsreform under en s-sf-regering som er afhængig af de radikale, end under de nuværende talentløse nuller, som lever på DFs nåde.
Det er godt nok rystende at se, hvor elendigt regeringen kører – den efterløns-dagsorden, som Løkke har brugt alle sine kræfter på at bygge op, og som er “det sidste skud i bøssen”, har de Konservative pisset væk på under en uge med deres annoncer. Hvordan i alverden skal DF bære sig ad med at slutte troværdigt op om en reform, når Konservative vil bruge pengene på skattelettelser?! Hvordan er det muligt, at de er så elendige til at koordinere deres udmeldinger?
@71
Interessante betragtninger. Jeg synes dog, at du viger en smule udenom det, der er helt fundamentalt afgørende for LAs muligheder for at leve op til forventningerne: DF.
En problematik der kun bliver så meget desto mere reel med Ks overivrighed og annoncekampagner, jf. Thomas’ (73) kommentar.
På en måde burde LA måske også få en opsang fra de borgerlige vælgere – det er jo dem, der ikke har kunnet dy sig for at kræve (top)skattelettelser, hvilket alle ved presser K til at kræve det samme – hvilket alle ved bringer VKO-LA i vanskeligheder.
Selvmål af dimensioner?
Hvorfor spurgte Lars Løkke ikke hvad HTS vil gøre, hvis en overenskomstændring med øget arbejdstid, aftalt med fagforeningsledelsen, bliver stemt ned af de menige fagforeningsmedlemmer?
LLRs plan om afskaffelse af efterlønnen kan vedtages af Folketinget. HTS plan om en øget arbejdstid kan ikke.
Et stort reelt problem i dansk økonomi er, at folk arbejder for lidt. Det er der stor enighed om.
Der er for tiden tre forslag fremme for at ændre på dette:
1) Øge den ugentlige arbejdstid med 1 time
2) Mindske/afskaffe brugen af efterlønnen.
3) Nedsætte indkomstskatten
Det bliver fremstillet som om disse forslag vil modarbejde hinanden, men faktisk arbejder de i samme retning, supplerer hinanden og kan træde i stedet for hinanden.
Er sådan noget meget vanskeligt at forstå, siden medierne ikke fortæller denne historie?
Megafon d.d viser også han klarede det langt bedst. Det lugter vel af et hurtigt valg. Jeg synes han skal udskrive det valg på tirsdag – med den begrundelse, at SogSF har sagt nej til forhandlinger om efterlønnen. Det klæder godt nok hr. løkke, at han bliver borgerlig igen.
Det bliver nok svært at udskrive valg, mens De Konservative sidder fast i hængedyndet. Ifølge en Greens-måling i Børsen i morgen får partiet tilslutning fra 4,5% af vælgerne – den dårligste måling siden 1913.
Med alle målingerne i dag in mente kan man altså konkludere, at der ikke er noget, der er så godt, at det ikke også er skidt for nogen.
Han skal gå til valg efter sommerferien, hvor danskerne efter en lang og grundig valgkamp kan vælge mellem to finanslovsudspil.