Kategorier

Vind med Finn

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har midt i sin ferie under sydens palmer truffet den beslutning at ansætte en ny særlig rådgiver. Det blev aktuelt efter, at Billy Adamsen før jul nødtvungent måtte se i øjnene, at han var blevet for skandaliseret af BTs afsløringer om, at han havde pyntet vel rigeligt på sit CV. Om Billyboy om nogle år returnerer til dansk politik vides ikke. Måske CD eller Kristendemokraterne kunne være interesseret? Hvem ved?

Anyway, så har Mikkelsen som erstatning for 'Dr. Adamsen' truffet et mere sikkert og ukontroversielt valg forstået på den måde, at jobbet er gået til en partisoldat, Finn Möbius (48), der ud over at være konservativ folketingskandidat i Køge-kredsen (det dropper han nu) ligeledes har beskæftiget sig professionelt med politik og kommunikation i hele sit voksne liv. Han er uddannet journalist fra den fine 'højskole' i Ã…rhus.

Möbius, som tilhører kredsen af gamle KU'ere fra bevægelsens storhedstid i midten af 1980'erne. står i øvrigt også som initiativtager til et dansk 'Museum for marxismens ugerninger'. Udover at have gjort sig bemærket ved at arbejde for dette sympatiske formål, så har han også en interesse for tysk vin mv., hvilket for nogle år siden fik ham til at kaste sig ud i at drive en tysk vinstue på Gl. Kongevej på Frederiksberg under navnet 'Bei Möbius', der desværre siden hen lukkede.

Selvom Möbius af konservative bliver set som “en af vor egne”, så er spørgsmålet, om han har nogle idéer at byde ind med mht. det rent strategiske. Men at der er tale om en erfaren herre, hvad angår journalistkontakt, det er der ingen tvivl om, selvom han '“ med al respekt '“ af Christiansborg nok alligevel bliver set som et valg fra 2. hylde.

Vi får se, hvordan det går med Finn. Han skal i hvert fald have held og lykke her fra start. Udfordringer kommer han i alle fald ikke til at mangle!

Mere om Finn her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

43 kommentarer til “Vind med Finn”

Efter en kort skimning af Finns blog er jeg ikke i tvivl om, at han og Brian matcher hinanden perfekt. Sådan, intellektuelt set.

@Kristian, 7
Endnu et eksempel på doven netjournalistik. Det tog ikke lang tid at finde indlægget, når man gik ind på mandens hjemmeside. Men han argumenterer vel egentlig bare for, at hans eget parti skal have tungere ministerposter?

Hvad får en netjournalist i betaling pr. historie de udgiver? Det kunne snildt vise sig at være en lukrativ timeløn.

7,8,9. Det er ikke jordens største afsløring BTs Søren Mortensen har begået.

Han kan lissom ikke helt holde niveauet mht afsløringer sammelignet med Billyboy. Det er nu nok også for meget at forlange.

Jarl du skriver: “Selvom Möbius af konservative bliver set som 'œen af vor egne', så er spørgsmålet, om han har nogle idéer at byde ind med mht. det rent strategiske. Men at der er tale om en erfaren herre, hvad angår journalistkontakt, det er der ingen tvivl om, selvom han '“ med al respekt '“ af Christiansborg nok alligevel bliver set som et valg fra 2. hylde.”

Din pointe er vel, at han ikke er en del af det Christiansborgske journalist miljø. Men er det nu også en kvalitet, som rent faktisk bør efterspørges hos en særlig rådgiver.

Selvfølgelig skal en særlig rådgiver kunne forstå journalistik og politisk kommunikation. Men det betyder vel ikke, at særlige rådgiver skal rekrutteres blandt journalister. Det er vel sådan set ikke en del af journalistuddannelsen at have et langsigtet strategisk fokus i ens kommunikation?

(Og ja så ved jeg godt, at der er valg snart – så derfor er der måske ikke behov for langsigtet strategisk kommunikation, men udelukkende gode relationer til Christiansborgske journalister. Men derfor kunne det være interessant at høre hvad du mener ift. hvad en særlig rådgiver skal kunne).

11. Tjah. Brian Mikkelsen ville jo helst have en journalist fra Christiansborg-miljøet. Det er sådan de konservative har rekrutteret tidligere, og det er der en god grund til.

Borgens journalister ved simpelthen hvad deres kolleger efterspørger, lægger vægt på og er man en tidligere kollega, så har man også ofte en troværdighed, som man kan trække på.

Altså jeg er ikke en stor beundrer af journalistuddannelsen. Den tåler naturligvis ingen sammenligning med en samfundsvidenskabelig uddannelse fra et universitet. Det ved mange journalister godt og derfor render en del også rundt med et mindreværdskompleks. Også fordi flere af dem er taget på højskole efter at de har knækket nakken på et universitetsstudium. Journalister tror fx. at det de beskriver “er sandheden”, mens akademikere har en helt anden ydmyg og nuanceret tilgang til den beskrevne virkelighed.

Når det så er sagt, så udvikler Christiansborg-journalister efter nogle år hvor de har arbejdet med tal, økonomi og statistisk en udmærket indsigt og viden i stoffet, der gør dem til rimeligt kompetente formidlere og nogle gange mere end det.

God pointe med at det næppe er det strategiske sigte, der er behov for lige nu. Men så kan man godt undre sig over at Brian hyrede Billy-boy ind, for det var vel i virkeligheden noget af det eneste, som han havde at byde på.

Men jeg synes grundlæggende at Brians ansættelse af Finn M giver god mening, og jeg er overbevist om at Finn vil knokle dag og nat for sin minister. He’s a stand-up marine!

@12

Ydmyg og nuanceret af at være akademiker!!!

Nå men godt at det er mange år siden du har læst så man kan krænge sådanne uvaner af sig 🙂

13. Haha. Dette er ikke – hvad du jo godt ved, for du er slet ikke så dum – en FAGLIG blog. Det er en politisk blog, hvor man både må have lov at være hovmodig og unuanceret.

Men apropos nuancering.

Så er det interessant at to af Borgens skrappeste spindoktorer faktisk ikke er tidl. Christiansborg-journalister.

DFs Søren Søndergaard er godt nok journalist, men har sin baggrund i FPU-miljøet

Og SFs Claus Perregaard er mig bekendt heller ikke rundet af Borgens journalistmiljø.

Jarl, off topic (sorry)

du må da snart komme med en kommentar omkring det valg Løkke udskriver på mandag eller tirsdag. Oppositionen er jo sat HELT skakmat på indhold. Det vil så vise sig om det er nok.

Eftermiddagens Gallup skubber LLR ´s finger det sidste stykke hen mod valgknappen.

Henning

@17 træk dit indlæg tilbage!

Det gør jeg så hermed:-(

utroligt at det kan gå sådan. Politik er noget mystisk noget.

17

Mon dog ikke den netop offentliggjorte gallupmåling får fingeren i ro…
Det synes at være en tendens at vælgerne samles om V og S med den præsidentkamp der er.

@Henning Frandsen 18, Michael Poulsen 19
Kommentarer fra Jarl Cordua og Søren Pind til et indlæg på Facebook i går gav det indtryk, at Gallups resultater ville ligne Megafons. Megafon hed 89-86 blå blok, Gallups hedder 92-83:
http://www.berlingske.dk/politik/se-gallup-maalingen-her

Professor Risbjerg tillægger Gallup størst vægt:
http://www.berlingske.dk/politik/ekspert-venter-paa-gallup

– og Megafon og Greens mindre vægt:
http://politiken.dk/politik/article1161265.ece

Man kan kun have lov at håbe, at målingernes absurditeter i øjeblikket gør, at journalister og spåkonerne i kommentariatet fremover lægger lidt mindre vægt på meningsmålinger i deres analyser og vinklinger.

20

Det er jeg enig med dig i men ift hvornår valget kommer spiller det givetvis en stor rolle for Løkke at Green og måske navnlig Gallup ikke måler det samme som Megafon.

Det er relevant nok at kommentatorer har det med i analyser selvom man ofte helt glemmer usikkerheden i målingerne.

17. Jeg overvejede i går at skrive en kommentar her på bloggen, men ventede til i dag, for at se hvad Gallup viste.

Det er jeg ikke så utilfreds med i dag. 🙂

Hvornår kan vi forvente din kommentar? Og forstår i øvrigt godt du er tilfreds med at vente på Gallup – Jeg hørte Hans Engell i 7’eren på P1 i morges og retroperspektivt tror jeg gerne han havde kendt Gallup’s måling.

24. Når jeg engang får tid midt i mine andre gøremål. Forhåbentlig sidst på dagen.

Men her er et par observationer:

1. Løkkes trang til et hurtigt valg er forduftet med Gallups måling. Det er en spand kold vand i hovedet på Blå bloks forhåbninger,

2. Vælgerne er tvivl. Jeg tolker målingerne sådan:

a. De er dødtrætte af regeringen
b. De er meget usikre på det røde alternativ, hvad angår den økonomiske politik.
c. ingen af statsministerkandidaterne falder umiddlebart i deres smag
d. Den blå kampagne mv. har ikke haft den chok-effekt, som andre målinger har antydet
e. Den borgerlige kampagne er først sat til at kulminere med 2020-planen
f. Ingen kender effekten af fagbevægelsens modoffensiv
g. Hvad er de rødes modtræk?

Angående dagens målinger kunne man få den tanke at det ikke er noget tilfælde at de to der har rødt flertal også inkluderer 2 og 3/1 medens Megafons måling er lavet 4-6.

I startyen af ugen ville både C og LA bruge provenuet fra en afskaffelse af efterlønnen til skattelettelser og det var nok været en ( undskyld udtrykket ) rød klud i ansigtet på mange midtervælgere.
C indrykkede annoncer hvor de krævede skattelettelser.
Løkke skød det projekt ned i midten af ugen og Brian M aflyste skattelettelser på Cs vegne.

Det kan onsdag og torsdag have flyttet vælgere som måske nok er positive over at afskaffe efterlønnen men ikke hvis pengene skulle bruges til at sætte skatten ned.
Den effekt måler Gallup og Green så ikke fuldt ud imt Megafon.

26. Jeg tror seriøst du overvurderer hvor meget almindelige mennesker følger med i politik.

26. Eller også er megafons måling lavet ved hjælp af deres net-panel, som består af politiske nørder, hvorfor repræsentativiteten er mindre?

28. Jeg kan godt forstå at de røde ikke har så megen fidus til Megafons måling (Det var ellers den der viste ægte rødt i forsommeren 10 efter genopretningspakken…)

Her er dog en seriøs diskussion af dagens målinger.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2298177.ece

Den gennemhuller også myten om at Megafons måling kun er en internetmåling blandt politiske nørder som Thomas Jensen mfl. gerne vil have os til at tro.

Det var et spørgsmål. Jeg får selv tilsendt mails om diverse undersøgelser, og kan ikke tro andet, end at det flytter troværdigheden ned i nærheden af Ekstra Bladets, at de laver nogen undersøgelser på den måde. Og jeg har ikke læst noget om, _hvordan_ de har lavet den pågældende undersøgelse, deraf spørgsmålet.
btw. (igen): jeg stemmer hverken på A, F eller Ø.

@29 – Jeg hørte Kenneth Thue Nielsen udtale at det eneste de 3 målinger i virkeligheden kunne sige noget som helst begavet om var at Venstre gik frem. Alt andet må være spekulationer og som tidligere nævnt på bloggen kræver det mere end denne uges analyser til at belyse det.

29. Den artikel får nu mig til at blive endnu mere skeptisk overfor Megafon generelt.

Hej jarl

Möbius ‘visioner ´ kan studeres på hans hjemmeside.

De går senest ud på at mini-partierne K og radikale bør danne en slagkraftig ‘reform-akse’ i FT.

Ak, Brian – nu med tyndskid iflg. EB – har så igen gjort i nælderne, først med Plummer, så med Billy, og nu endnu en stor amöbius-nullyd.

Stakkels A-Lene

pps: Möbius regeringssprængende spindoktor-progam: 23 december 2010Finn Möbius

‘Hvis efterlønnen skal afskaffes hurtigt for at bevare velfærden må K og R i denne sag slippe bindingerne til de to blokke. Reformangsten på Christiansborg bør føre til, at Konservative og Radikale indgår en reformalliance. Idéen med alliancen skal være, at de fire store partier kun kan få vedtaget forslag uden indhold af reformer, hvis de går sammen. Og det er næppe sandsynligt de kommende år.
Både vi og de radikale har igennem adskillige år meldt klart ud, når det gælder efterlønnen. Nu hvor det samme er tilfældet for befolkningens vedkommende, bør vi sætte maksimalt pres på de reformangste partier.
Jeg og de radikales Rasmus Helveg Petersen har tidligere fremsat forslag om en såkaldt reformakse, der skal gennemtvinge reformer. Ideen er kort fortalt, at de konservative og de radikale, uanset kan danne et blokerende mindretal for større økonomiske aftaler. I så fald vil Venstre og Dansk Folkeparti ikke kunne få vedtaget større aftaler med mindre de allierer sig med Socialdemokratiet og SF.
Det tvivler jeg på, at nogen af de fire partiers vælgere vil acceptere. Mit udspil skal på ingen måde ses som et oplæg til en KR-regering eller en alliance på en lang række politiske områder. Det er alene et udspil til, hvordan vi kommer ud af det politiske dødvande i forhold til de nødvendige reformer, som et stort politisk flertal blokerer for.

Der bliver vist ingen kommende VK-regering ud af dette 2010 skind fra K-Brians (nyeste) spin-fusker, om det fortsat står til troendes:

19-05-2010 13:29 Lars Løkkes planer om at udskyde topskattelettelsen skaber murren i krogene i det konservative bagland.

Et totalt knæfald for socialdemokratisk tankegang, kalder konservativ folketingskandidat i Region Sjælland Finn Möbius det.

Kun få timer efter offentliggørelsen af regeringens spareplan har han stiftet facebook-gruppen “Konservative mod Lars Løkkes knæfald”.

“Med udskydelsen af topskattelettelsen er Forårspakken 2.0 blevet så amputeret, at den kun marginalt har noget med konservativ politik at gøre,” lyder kritikken fra Finn Möbuis, der opfordrer de konservative til at finde nye og mere reformvenlige samarbejdspartnere i Folketinget”.

36

Skal det forstås på den måde at du mener at det vil komme bag på Brian at Finn M tidligere som kandidat for de konservative har tilladt sig at have en selvstændig mening i forskellige spørgsmål?

Dét der med, hvorvidt Megafons (eller YouGovs eller andres) meningsmålinger er internetbaserede eller ej, er for 95 pct.s vedkommende en pseudo-diskussion blandt folk, der enten ikke ved, hvordan meningsmålingsinstitutter i virkeligheden behandler de data, de får ind, eller “interessenter” der ikke kan lide de resultater, de pågældende målinger viser.

Der er absolut intet galt med at bruge internet-paneler som sådan.

YouGov–der bruger internet-paneler–var ved det nylige amerikanske midtvejsvalg det meningsmålingsfirma, der kom suverænt tættest på de faktiske stemmeprocenter:

http://punditokraterne.dk/2010/12/10/midtvejsvalget-2010-post-mortem-med-en-vis-bl%C3%A6re-ret/

38

Kunne du ikke oplyse os der ikke er inde i maskinrummet hvad det er der gør at Søren Risbjerg Thomsen har større tillid til Gallup end til Megafon og om du er enig med ham ?
Kan ikke finde et link der virker men det var han citeret for i Politiken i fredags.

@39: Jeg gætter på, at det først og fremmest er antallet af respondenter, som er knap 40 pct. højere end Megafons.
Jeg synes selv, at et udmærket modargument er, at netto-fordelen ved at gå fra 1.000 til 1.400 respondenter i.f.t. de statistiske teorier er relativt beskeden. Fra 500 til 2.000 eller fra 1.000 til 3.000, ja, men ikke så meget fra 1.000 til 1.400. OG at det måske er vigtigere, hvorledes man på anden vis sikrer repræsentativiteten af udvalget (hvilket flere meningsmålere gør ved at vægte respondenterne i.f.t. demografiske forhold o.l.).
Jeg har ikke skarpe holdninger til lige dette emne (Megafon versus Gallup), men Megafons “track-record” i.f.t. faktiske valgresultater er velkendt.

@Peter Kurrild-Klitgaard, 40
Har du kendskab til, hvilken form for vægtning de forskellige målere anvender?

Så vidt jeg husker, så skriver de allerhøjest, at de vægter efter køn og alder i forhold til Danmarks Statistiks opgørelser. Det er straks sværere at vægte efter indkomst og uddannelse, selvom især rene webundersøgelser logisk vil have en naturlig tendens til overrepræsentation af personer med høj indkomst og høj uddannelse.

@39, 40
Søren Risbjerg Thomsen udtalte sig ikke på baggrund af antallet af respondenter i undersøgelserne, men ud fra en kvalitetsvurdering han åbenbart har lavet:

“I den seneste tid har både Greens og Megafon været mere usikre, og deres målinger haft større udsving end andre. De forklarer det selv med, at det skyldes faktiske ændringer, men det er jeg skeptisk over for, da de er lavet samtidig.”
http://politiken.dk/politik/ECE1161265/valgforsker-om-svingende-meningsmaalinger-sandheden-er-nok-et-sted-midt-imellem/

“Men ifølge Søren Risbjerg Thomsens kvalitetstjek er det netop de to institutter [Megafon og Greens], som for tiden er de mindst stabile.

– Under alle omstændigheder gælder det, at flere analyser skal sige det samme, før man kan sige noget om, hvorvidt der er sket ændringer i partiernes vælgertilslutning, siger Søren Risbjerg Thomsen. Han ser frem til en undersøgelse fra TNS Gallup, der ifølge professoren ligger pænt på pålidelighedsskalaen for tiden.”
http://www.berlingske.dk/politik/ekspert-venter-paa-gallup

Det lyder derfor til, at han tillægger Gallups måling større vægt end både Greens og Megafons.

37: nej da, tværtimod. Det er (en af) Brians måde(r) at underminere a-Lene på, dokumenterbart. Men sandsynligvis skyder Brian(igen) blot sig selv i foden med en ny ‘Billy’,

Hilsen 36

Lukket for kommentarer.