Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Efterløn som 'gamechanger'

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 10, 2011

Comments icon

43 kommentarer

Nytårsdags aften indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen sin længe ventede modoffensiv, da han i sin tale til nationen foreslog efterlønnen helt afskaffet om 15 år.

Forslaget har sat en tyk streg under regeringens vilje til at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor man spænder livremmen ind, afskaffer et velfærdsgode, der hører en anden tid til og får flere raske og rørige seniorer ud på et arbejdsmarked, som stort set alle '“ selv fagbevægelsen – forventer om ganske få år vil stå og mangle arbejdskraft.

I den forløbne uge har målinger vist, at statsministerens troværdighed er stigende. Løkke foretrækkes nu i en måling knebent af vælgerne som statsminister frem for Helle Thorning-Schmidt og de har også mest tillid til, at han kan føre landet bedst gennem krisen og sikre økonomien. Men på stort set alle andre parametre taber Løkke.

Meningsmålinger har siden Thorning – og navnlig hendes mand – blev frikendt af SKAT for at snyde i skat stort set vist rødt flertal. I de sidste par måneder massivt rødt flertal.

I fredag kom så tre målinger. En Megafon viste et lille blåt flertal, mens Greens måling og Gallups måling viste klart rødt flertal.

Er man rød, så vil man sikkert hæfte sig ved, at det dermed i januars målinger står '2-1' til de røde. Man vil hæfte sig ved en flot fremgang for S på bekostning af SF, hvor Villy Søvndal-effekten ser ud til at være på hastig retur. Desuden fastholder SF og Enhedslisten pæne fremgange. Desuden vil nogle pege på, at 'telefonmålinger' er mere valide end 'internet-målinger'.

Er man blå vil man hæfte sig ved at Megafon-målingen er den nyeste, hvad angår indsamlede data og at denne måling har langt færre tvivlere (16 pct.) end Gallup-målingen, der havde hele 24 pct. tvivlere. Hos de borgerlige er vurderingen, at de har den største andel af tvivlere, hvilket med tiden vil vise sig i målingerne i takt med at flere beslutter sig frem mod valget. Her spiller '“ set med borgerlige briller – statsministerens retning, 'politiske mod', 'ærlighed' og 'vilje og beslutningskraft' mht. af ville afskaffe efterlønnen en central rolle i overbevisningen af disse tvivlere. Her kan begrebet 'politisk momentum' eller fremdrift formentlig bruges til at forklare, hvorfor at især statsministerpartiet Venstre i alle tre målinger er gået solidt frem med. ca. 5 pct. Det er næsten det største comeback siden Lazarus (når der lige ses bort fra Liberal Alliances genkomst i foråret)

Især Gallup-målingen viser, at der stadig er lang vej hjem for regeringen, når den giver S partiets bedste måling siden Helle Thorning-Schmidt blev formand i 2005.

Jeg hører til dem, der mener, at vælgerne efter Løkkes nytårstale er i en choktilstand, hvor flere (midter)vælgere simpelthen er blevet tvivlere.

De er dødtrætte af regeringen og har ikke været særligt imponerede af Lars Løkkes noget ujævne og ikke altid lige driftsikre lederskab. Bare tanken om at skulle se på den skamskudte Lene Espersen, Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen four more years er dem uudholdelig.

De har ikke rigtig tillid til, at S-SF kan føre landet sikkert igennem en økonomisk krise. Man forstår ikke 12-minuttersplanen og har ikke den store fidus til fagbevægelsen, selvom at man deler rød bloks bekymring for velfærden i de kommende år. Desuden er holdet omkring Thorning ikke det mest indbydende. Landets økonomi er ikke noget man betror folk som Henrik Sass Larsen, Morten Bødskov, DKP sidste formand Ole “Ã…l” Sohn og en ikke voldsomt energisk Villy Søvndal, som på TV ser mere og mere træt ud og nu igen møder kritik i baglandet.

Valget kommer ikke nu eller før vi har set en ny runde målinger, der som minimum viser et snævert blåt flertal. Dvs. valget kan tidligst udskrives i begyndelsen af februar, måske først til afholdelse i marts. Ved at trække den et par uger længere, så statsministeren kan få præsenteret den 2020-plan, der yderligere sodsværter de økonomiske fremtidsudsigter, så får han yderligere skruet op for baggrundsmusikken, som dermed medvirker til at sætte rammen for, at et folketingsvalg stort set kun kommer til handle om at sikre dansk økonomi. Dvs. lige netop den (eneste) dagsorden, som de borgerlige måske kan vinde et folketingsvalg på.

Løkkes tale har genskabt spændingen i dansk politik og alt andet lige så arbejder tiden for de blå medmindre at rød blok – mod forventning og med fagbevægelsens reklamepenge '“ ender med at vinde den politiske debat om efterlønnens afskaffelse. De røde skal med andre ord genvinde 'momentum' '“ 'The big Mo'” som James Carville formentlig ville have sagt! Dermed er forslaget om at afskaffe efterlønnen efter min vurdering 'en gamechanger'. Men det kræver en klarere bevægelse fra de røde mod de blå end den, som meningsmålingerne endnu har vist. Men indtil videre har Løkke da opnået det vigtige resultat, at han har genskabt troen hos sine egne og hos iagttagere og medier om, at en valgsejr faktisk er mulig.

Og kan S-SF ændre deres fastlåste position som efterlønnens mest stålsatte forsvarer? Fx ved at overrumple statsministeren og indgå et hurtigt forlig herom inden valget? Intet tyder på det. Samtidig med buldrer samarbejdspartnerne de radikale løs på deres mærkesag om at afskaffe selvsamme efterløn. Det ville være helt utroværdigt, men særdeles klogt, hvis de radikale og S-SF inden valget fandt et kompromis her.

S-SF fastlåste position hænger formentlig sammen med at det '“ ud over at det åbenbart med hans egne ord ville koste Henrik Sass Larsen livet '“ er fuldkommen uacceptabelt for fagbevægelsen. Hvis S-SF ikke leverer her, så får fagbevægelsen svært ved at argumentere for dens støtte til deres valgkamp. Dertil kommer, at fagbevægelsens vedvarende medlemsflugt med efterlønnens afskaffelse vil tage yderligere fart. For flere vil overveje medlemskabet af A-kasserne, når de ikke kan få efterløn. For fagbevægelsen er modstanden mod afskaffelsen af efterlønnen det samme som dens eksistenskamp.

Jeg mener alt andet lige, at de rødes chancer for at vinde folketingsvalget fortsat er de bedste med 60 pct. mod de blås 40 pct. Men for 14 dage siden ville jeg have sagt 80-20 og for en uge siden 70-30.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    43 Comments

  1. Jesper Sørensen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 00:27:

    Glimrende analyse.

    Jeg forstår ikke sætningen “Det ville være helt utroværdigt, men særdeles klogt, hvis de radikale og S-SF inden valget fandt et kompromis her.”

    Modsætningernen mellem S/SF og R på efterlønnen er velkendte og en aftale mellem partere vil da netop blive opfattet som ren camouflage.
    Hvis R kan få en bedre aftale med de borgerlige er det vel også tvivlsomt om de vil være med til en aftale.

    Selve regeringen kan , som du selv tidligere har været inde på, trænge til en ansigtsløftning på personalesiden.
    Kunne man tænke sig at V toppen lader det skinne igennem til udvalgte journalister ( Thomas Larsen falder af en aller anden grund lige for… ) at Ellemann og Nedergaard ikke kommer til at fortsætte efter et valg hvis Løkke fortsætter.

    Det vil sikkert kunne få en og anden vælger til alligevel modstræbende at støtte regeringen.

    PS Hvad med en analyse af hvad der forgik mellem Espersen og Løkke ifm lanceringen af efterlønsudspillet.
    Hvad er Vs motiv for i den grad at tryne sin regeringspartner og hvorfor accepter Espersen at V løber med Cs mærkesag ?

  2. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2011 kl. 00:39:

    1. Jeg forstår din indvending. Men hvis nu S-SFs top havde lidt flere frihedsgrader, så ville de – ligesom det til dels skete med pointsystemet – kunne sætte Løkke skakmat ved at fjerne efterlønnen fra dagsordenen ved at indgå et kompromis om det. Men indrømmet. Det er på spekulationernes overdrev.

    Er Nedergaard så upopulær som du antyder? Vi får se mht de personlige stemmetal.

    Jeg tror ikke at ret mange vælgere fravælger blå blok udelukkende på grund af Ellemann og Nedergaard.

    Hvis man skal være meget fræk, så er de konservative altså “ikke i en position, hvor de kan stille krav”, som en lidt arrogant Hartling i 1973 fik formuleret det til Erik Ninn-Hansen (Det husker man stadig hos K…)

    Men det ER jo sagen her. De borgerlige har nu engang kun en statsministerkandiat, så hvis regeringen vil ændre politik så skyldes det vel hovedsageligt at statsministeren gør det og går forrest mht. at forklare baggrunden for det?

    Så har jeg godt læst at nogle konservative mener at K skulle have lov at annoncere før V mv.

    Altså hvis VK-regeringen skal overleve og statsministeren have lidt handlefrihed, så kan man nok ikke tage den slags indvendinger for alvorligt.

    Jeg har også svært ved at se at “V tryner K” ved at statsministeren render med deres mærkesag. Det er surt, men selv de konservative indser vel nødvendigheden af hvorfor han gør det?

    Espersen har ikke noget valg. Den eneste lille chance hun har for at overleve som udenrigsminister og K-partileder er, hvis Lars Løkke sikrer VK-regeringens overlevelse.

  3. Rasmus

    sagde den 10. januar 2011 kl. 01:27:

    Det er god griner at se venstrefolk være pave-stolte af Løkkes u-vending 🙂 En bekendt skrev på Facebook, at “Venstre går forrest”, og nu bliver holdningsskiftet kaldt “ansvarlig økonomisk politik”.

    Glemt er K og R som har kæmpet forgæves imod Venstres reformangst. Det bliver heller ikke nævnt at Venstres forslag er meget mindre proaktivt end forslagene fra vismænd og andre partier. Glemt er det, at VKO har forøget det offentlige forbrug (og været stolte af det), hævet boligskatterne med 13 mia. siden sidste valg, indført ældrecheck, grøn check, grønne afgifter, multimedieskat og pensionsskat.

    For få uger siden ville Løkke ikke røre ved efterlønnen. Hvis der kommer valg før hans vage forslag bliver vedtaget, hvad er så chancen for at han også vil afskaffe den efter valget?

  4. Anders J

    sagde den 10. januar 2011 kl. 09:45:

    4. Nej, så meget har Danmarks Liberale Parti vist heller ikke at være stolt af. Tænk lige på det ganske borgelige-liberale program – herunder afskaffelse af efterlønnen – som Venstre gik til valg på i 1998. Man tabte valget pga. de berømte 179 færøske stemmer, og hvad var konskvensanalysen i Venstre? Vi må blive mere socialdemokrater end socialdemokraterne selv for at vinde magten.

    Dermed missede man en oplagt mulighed for at udnytte, at befolkningen i i slutningen af 1990’erne faktisk var mere borgeligt-liberalt indstillet på en række punkter end, den havde været siden 1970’erne (jf. Kurrild- Klitgaards dokumentation heraf – fx http://www.berlingske.dk/debat/myten-om-1998-valget), og resten af historien kender vi. Offentligt forbrug vokset med ca. 70 mia. kr. siden 2001, flere skatter og afgifter, ingen strukturreformer, big mother, der går i seng med big brother (som Tom Jensen på Berlingske fint har formuleret det http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2010/11/09/nar-big-mother-gar-i-seng-med-big-brother/) osv. osv.

  5. Morten Nielsen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 09:57:

    Med tanke på et af dine tidligere indlæg, tror du så ikke, at Løkke har reddet sig sin formandspost, selv efter et valgnederlag?

    Nu kan Venstre indtage positionen som en “ærefuld taber” efter et forventet regeringsskifte, i kraft af kannabiliseringen hos K og LA. Et Venstre med minimal tilbagegang eller i forhold til sidste valg endda fremgang vil give Løkke en ny chance for at vinde et valg, især hvis margenen bliver smal til rød blok.

  6. Henrik

    sagde den 10. januar 2011 kl. 09:59:

    Efterløn som gamechanger. Løkke har naturligvis fået megen omtale på sin nye holdning til efterløn. Men samtidig står han i debatten med HTS og mener at danskerne allerede arbejder nok, og der ikke er behov for at arbejde mere. Altså vi er et af de lande der arbejder mindst, og det er mig en gåde hvorfor han som Liberal Statsminister ikke griber med kyshånd enhver mulighed der byder sig for at vi arbejder mere. Hvorfor hulen siger han ikke i debatten, ja vi er enige om at vi skal have danskerne til at arbejde mere, vi tror bare ikke på S plan. Nu står han og siger nej nej danskerne arbejder allerede nok, vi skal bare lige have fjernet den der efterløn så skal det nok gå. Ja undskyld mig, men jeg synes ikke det spiller..

  7. Søren T

    sagde den 10. januar 2011 kl. 10:38:

    God analyse Jarl, men såfremt det skulle lykkedes for Løkke at skabe en gamechanger med en afvikling af efterlønnen, hvad er så sandsynligheden for at han kan holde sit løfte? Nøglen er vel at DF skal gå med – inden et valg, ellers er muligheden der vel næppe for at danne flertal om en reform. Og DF ved ingen hvor lander endnu…

  8. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 10. januar 2011 kl. 10:44:

    @Jarl Cordua:
    “Bare tanken om at skulle se på den skamskudte Lene Espersen, Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen four more years er dem uudholdelig.”
    De slipper måske under alle omstændigheder for sidstnævnte:
    http://www.altinget.dk/artikel.aspx?Id=115658

  9. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 10. januar 2011 kl. 10:48:

    @Henrik, 7
    Løkke kalder øget arbejdstid “en spændende idé”, så det modgår noget af din kritik:
    http://politiken.dk/politik/ECE1162968/loekke-det-stopper-ikke-med-efterloennen/

    Problemet for Løkke er vel, at han ved at omfavne oppositionens forslag om øget arbejdstid på samme tid giver forslaget den styrke og legitimitet, som han og den samlede regering nu i 3/4 år har kæmpet for at forslaget aldrig skulle få? Det gør vel mulighederne for at fremstille modparten som økonomisk uansvarlig mindre, hvis man begynder at anerkende deres økonomiske politik?

  10. Henrik

    sagde den 10. januar 2011 kl. 11:02:

    10 Ja det var jo absolut ikke det han sagde i debatten med HTS. Han kunne vel snildt være enig i målet om at danskerne skal arbejde mere, og så fortsat gå i kødet på midlet som S spiller ud med. Men at stille sig op og sige at danskerne arbejder nok, og så ville sælge sig på at være økonomisk ansvarlig osv. det er jo i den grad selvmodsigende.

  11. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 10. januar 2011 kl. 11:04:

    I forlængelse af min foregående kommentar, så er efterlønnen vel også en ændring i retning af øget arbejdstid? Hvis det er en “ren” afskaffelse af efterlønnen, så føjes der potentielt set 5 arbejdsår til arbejdslivet (når ~1/3 af en årgang går på efterløn er det dog nok væsentligt lavere), sammenlignet med, lavt sat, ~1 arbejdsår i S-SFs forslag om 1 time om ugen.

    (12 minutter om dagen -> 1 time om ugen x 46 uger i et arbejdsår x ~30 arbejdsår = 1.380 timer sammenlignet med et gennemsnitligt arbejdsår i Danmark på 1.563 timer ifølge OECD: http://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=ANHRS)

  12. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2011 kl. 12:12:

    9. Jeg tror ikke at verden er så god. Tager Risbjerg Thomsens undersøgelse med i sin undersøgelse at Venstre er gået massivt frem i de tre sidste målinger, hvor V ligger omkring 24 pct.?

    Jeg er bange for at Fritz Schurs pengekasse nok skal sørger for at Hjort får en flot personlig kampagne ligesom sidst, hvor han også hang med en hvis legemsdel i vandskorpen. Denne gang har Hjort i øvrigt den yderligere fordel, at Thor Pedersen ikke genopstiller.

  13. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2011 kl. 12:13:

    8. Jeg er ikke i tvivl om, at efterlønnen bliver afviklet på en eller anden måde efter valget, hvis de borgerlige vinder valget.

    Vinder de røde, så går der nok et par (dyre) år ekstra.

  14. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 10. januar 2011 kl. 12:39:

    @Henrik, 11
    Hvis Løkke aggressivt omfavnede S-SFs forslag om længere arbejdstid og gjorde det til sit eget, ville han gå imod den kampagne regeringen det seneste lidt over halve år har ført for at tegne forslaget som noget der ikke kan gennemføres.

    Senest ved Venstres politiske ordfører Peter Christensen:
    “Danskerne påskønner deres fritid, og derfor hænger deres økonomiske plan ikke sammen”
    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-36273868:v-danskerne-er-ikke-klar-til-mere-arbejde.html?forside

    Tilsyneladende har man fra regeringens side vurderet, at længere arbejdstid er bedre som politik man angriber og bruger til at beklikke oppositionen med økonomisk uansvarlighed, end det er velegnet som politik man kan gennemføre.

  15. Henrik

    sagde den 10. januar 2011 kl. 13:20:

    15 Peter. Jo men hvis man ser ud over det taktiske fnidder, så giver det jo ikke rigtigt mening hvis man samtidig vil fremstå som dem der er økonomisk ansvarlige. Det er jo bagvendt at det er V der taler for kortere (eller samme) arbejdstid og S for længere. Jeg kan jo godt se at V har låst sig fast på sin position for at hænge S ud, men i mine øjne kan det da godt backfire på et senere tidspunkt.

  16. Thomas Jensen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 13:40:

    Det er stadig lidt tidligt at sige, om Løkke faktisk _har_ fået “momentum” ud af sit forslag om at give efterlønnen et kosmetisk eftersyn (forslaget er jo allerede i sin nuværende form uendeligt langt fra en ansvarlig politik, og det vil blive yderligere udvandet, hvis DF skal stemme for). De konservative har allerede fyret alle skud i magasinet af mod regeringens egne ben med deres noget friske annoncer, og Socialdemokraterne kan fra nu af og til valget påpege, at Liberal Alliance VIL ha’ skattelettelser for at stemme for reformen. Der er nok at tage fat i, hvis man skulle komme til at opleve et behov for at bremse Løkkes “momentum” (hvis han da har sådan ét).

  17. Søren T

    sagde den 10. januar 2011 kl. 14:07:

    @14 – Det er muligt der vil ske en reform, men det forslag VK er kommet med har jeg svært ved at se DF ubetinget takke ja til desværre…Og så er vi i en siuation, hvor vi ikke får den nødvendige afvikling, men i stedet en reform og simpelt eftersyn. Jeg er simpelthen bange for at det udkast der ligger ikke kan finde et politisk flertal og bliver det virkelighed, så går S og DF vel med på en reform, mens mange af os borgerlige vælgere står lidt slukøret tilbage og endnu en gang sukker over at det ikke er lykkedes med en afvikling én gang for alle.

  18. Jens

    sagde den 10. januar 2011 kl. 14:42:

    @Jarl Cordua

    “Ved at trække den et par uger længere, så statsministeren kan få præsenteret den 2020-plan, der yderligere sodsværter de økonomiske fremtidsudsigter”

    Og hvis han venter til marts, så vil han også nå at få offnetliggjort rapporten om “Indvanringens omkostninger for det Danske samfund”. Den rapport som DF fik i.f.m. finanaslovens vedtagelse. Ganske vist har dette får været beregnet af bl.a. Rockwool-fonden, men det kan vel ikke ligefrem skade VKO at befolkningen får repeteret hvor meget den ikke-vestlige indvandring årligt koster de Danske skatteydere, (specielt ikke i sparetid). Udlændingepolitkken har trods alt før vundet valg for VKO 🙂

  19. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2011 kl. 14:46:

    19 Udmærket indspark.

    Her får Lars Løkke lidt yderligere hjælp fra vennerne i FOA:

    http://www.bt.dk/politik/foa-formand-glem-det-helle

    Forvirringen om, hvad “Fair Løsning” egentlig betyder, er total.

  20. Jens

    sagde den 10. januar 2011 kl. 14:57:

    @20

    I den artikel du linker til udtaler Dennis Kristensen:

    “FOA’s drivkraft vil ikke være at diskutere en 38. arbejdstime om ugen for alle. Der skal gulerødder til at præstere mere arbejde for dem, der har kræfterne og helbredet”

    Sig mig engang, står FOA-formanden ikke og agiterer for at skatten på arbejde skal sættes markant ned?? Eller er det bare mig ‘der hører det jeg gerne vil høre 🙂

  21. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 10. januar 2011 kl. 15:34:

    @Thomas Jensen, 17
    Analyse Danmarks undersøgelse synes at lande mest sådan, at Løkke nok har skabt røre i vælgerbefolkningen med sin udmelding om afskaffelse af efterlønnen, men også at han har skubbet flere fra sig end han har trukket til sig (+20, -29):
    http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/201101/Artikler/~/media/UBA4/Undersoegelser/2011/20110110_Efterloensudspil_skubber_svingvaelgerne_vaek_2011_01.ashx

  22. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2011 kl. 15:58:

    Glimrende indlæg fra Ralf Pittelkow som svar på Politikens vildt tendentiøse forside i dag:

    http://jp.dk/opinion/pittelkow/article2300339.ece

  23. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2011 kl. 15:59:

    22. Hvis “analyse Danmark” var kommet til det modsattte resultat, så var det næppe blevet offentliggjort i A4….

  24. Til grin

    sagde den 10. januar 2011 kl. 16:01:

    Spændende analyse Jarl.

    Men du glemmer vel det nye års hidtil mest dramatisk politiske begivenhed. Det er en gamechanger;

    http://www.berlingske.dk/politik/personligheder-skaber-nyt-parti

    fnis fnis

  25. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2011 kl. 16:05:

    25. Kristian Madsen har skrevet det, der bør skrives om den sag:

    http://blog.politiken.dk/madsen/2011/01/10/mandag-morgens-politiske-ballonskippere/

    I have nothing further to add 😉

  26. Rasmus Kristensen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 16:08:

    @7 Henrik

    Hvis det kun var en politisk beslutning at sætte arbejdstiden op, tror jeg nok V kunne gå med i det. Men det er noget de forventer at få ud af en aftale med fagbevægelsen.

    Og med fagbevægelsen ved man aldrig præcist hvad det vil ende med. Det kan godt være de kan få den kæmpet op på en 38 timers arbejdsuge, men fagbevægelsen har kæmpet en drøj kamp over årene med at få arbejdstiden ned på 37 timer, og at rulle noget tilbage vil kræve en dyr betaling. Som jo betyder at det ikke nødvendigvis bliver så godt vi arbejder en time mere. Dertil skal siges at mange er funktionær-ansatte, og selv bestemmer hvor længe de møder på arbejde så længe de får lavet det de skal. De røde beder “manden på gulvet” om at arbejde en time mere om ugen.

    38-timers arbejdsugen er ikke et konkret forslag, men en idé S/SF slet ikke ved hvilken form der vil få hvis den kommer igennem. Den usikkerhed skal Løkke selvfølgelig slå hårdt på, og endnu mere når Helle ikke orker at svare!

  27. Anders J

    sagde den 10. januar 2011 kl. 16:11:

    19.+20. Bonusinfo: Det var såmænd en beregning, der første gang blev foretaget af Økonomiministeriet i 1997, da Marianne Jelved var minister http://www.oem.dk/resources/oem/static/publikationer/dec97/index.html

    Det skal alle de DF-forargede måske lige ihukomme sig.

    Her nåede man i øvrigt frem til følgende:
    “Det fremgår, at immigration indebærer en potentiel realøkonomisk gevinst for den øvrige befolkning. Beregninger tyder imidlertid på, at den faktiske realøkonomiske gevinst er beskeden. Det skyldes indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning, der betyder, at den potentielle gevinst kun i beskedent omfang realiseres. Indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning medfører endvidere, at indvandrerne i øjeblikket yder et negativt nettobidrag på ca. 10 mia. kr. til de offentlige finanser.”

  28. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 10. januar 2011 kl. 16:33:

    @Jarl Cordua, 24
    “Hvis 'œanalyse Danmark' var kommet til det modsattte resultat, så var det næppe blevet offentliggjort i A4…”

    Analyse Danmark foretager også meningsmålinger af forskellige emner for Rambøll/Jyllands-Posten.

    De lavede netop en undersøgelse for Rambøll/Jyllands-Posten af efterlønnen, offentliggjort 23. december 2010, som den Ralf Pittelkow du henviser til i en anden kommentar, tilsyneladende baserede en hel af sine kommentarer på, “Så gør dog noget ved den efterløn!”:
    http://jp.dk/opinion/pittelkow/article2286567.ece

    Derfor synes der ikke at være belæg for at insinuere, at Analyse Danmarks meningsmålinger er tendentiøse, som jeg lidt synes du gør. Det resultat, man er kommet frem til – at der er en tendens til, at Løkke har stødt flere vælgere fra sig end han har trukket til sig – må man vel tage for gode varer?

  29. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 16:37:

    Jarl

    Altid underholdene læsning når forhenværende lektor ved Litteraturvidenskab Hr Pittelkow kaster sig ud i store økonomiske analyser 🙂

  30. Thomas Jensen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 17:28:

    Det bliver spændende at se, hvordan finansministeriet vil krigle sig uden om at blive hængt op på deres tidligere udmeldinger.
    udmeldingen i 1996 var: “Det skyldes indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning, der betyder, at den potentielle gevinst kun i beskedent omfang realiseres. Indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning medfører endvidere, at indvandrerne i øjeblikket yder et negativt nettobidrag på ca. 10 mia. kr. til de offentlige finanser.”
    Derfor meldte Fogh-regeringen en målsætning ud i 2001, om at få 50.000 indvandrere i arbejde. Siden er 85.000 indvandrere kommet i arbejde, og gruppen bidrager idag med et massivt, tocifret mia-beløb til samfundet hvert år, så med mindre man laver udregningsmetoderne drastisk om (og det gør man jo nok), så vil man komme frem til et resultat, der politisk er skrup-forkert.
    Men mon ikke Claus Hjorts lakajer i finansministeriet kan finde på noget kreativt for at undgå, at der opstår en pinlig situation for hans åndsfæller i DF?

  31. Optimist

    sagde den 10. januar 2011 kl. 18:30:

    Hør Thorning tale usandt i Duellen:

    http://www.dr.dk/NU/player/#/valg-2011/4621

    13.10 minutter inde. Lars Løkke påpeger, at Fair Løsning ikke sikrer en 38 timers arbejdsuge. Det afviser Thorning, der taler om en 38 timers arbejdsuge er sikret af de tre største fagforbund. Dette har FOA nu afvist – igen. Det gjorde de også i maj 2010.

  32. Thomas Jensen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 18:44:

    Noget af det, man uvilkårligt må beundre Venstre for, er hvordan de åbenbart har en uudtømmelig kilde af yngre, håbefulde ordførere, som i enhver situation er villige til at stille sig op og lyve på TV vel vidende, at alle ved at de lyver. Tidligere har Komiske Inger og Peter Christensen mest udfyldt rollen, men nu så man så lige Michael Aastrup Jensen prøve at lyve sig ud af regeringens dobbeltspil om CIA-renditions.
    På dét felt kan ikke engang Ole Sohn være med 😛

  33. Optimist

    sagde den 10. januar 2011 kl. 19:02:

    @ 33

    Er dit indlæg et forsøg på, at undskylde for Thornings usandhed på TV?

    Her er i øvrigt mere der ikke holder i Thornings økonomiske univers.

    http://www.information.dk/255904

    Når folk får muligheden for at vælge, vil de fleste nemlig foretrække den høje ydelse, forklarer Michael Svarer:

     »Langt de fleste vil vælge en kort periode med en høj ydelse, fordi den forventede ledighedstid er kort. Så bliver det igen meget dyrt, « vurderer han og understreger, at det er et komplekst regnestykke, som naturligvis ikke kun handler om, hvad der er billigst:  »Politisk kan man sagtens vælge at sige, at man vil bruge pengene på det, men det bliver bare hurtigt dyrt, « siger han.

    I modsætning til Thorning, har Villy Søvndal aldrig gjort det indtryk, at han var særligt begavet mht. økonomi. Det gør ham i mine øjne mere sympatisk, end den inkomptente Helle Thorning.

  34. Thomas Jensen

    sagde den 10. januar 2011 kl. 19:07:

    Nej-nej, Thornings uvidenhed er vidt kendt, det må hun selv rode med. Det var bare en konstatering af, at Venstre modellerer deres måde at føre politik på efter de amerikanske republikaneres “truthiness”, og at venstrefløjen sikkert ville stå stærkere, hvis de var lige så samvittighedsløse.

  35. Anders

    sagde den 11. januar 2011 kl. 02:00:

    @Peter Adolfsen Løhmann – Hvad snakker du om ang. Mandag Morgens “analyse” – den viser jo netop, at Løkke ikke har fået tæsk for sit forslag. Kun 23 eller 24 (kan ik huske) procent siger, at de vil stemme på dem, der vil bevare efterløn, mens 17 procent vil stemme på dem, der vil afskaffe efterløn. Resten er ligeglade. Jeg vil i øvrigt vædde hvad som helst på, at langt, langt de fleste blandt de især 23 procent ville have stemt på rød blok lige meget hvad. Og til sidst vil jeg i øvrigt påpege, at Mandag Morgens “måling” giver Dansk Folkeparti under 10 procent. Hvor troværdigt er det?!

  36. Jan Christensen

    sagde den 11. januar 2011 kl. 02:13:

    M.h.t. den seneste duel mellem Løkke og Thorning-Schmidt ved Det Radikale Venstres nytårsstævne i Nyborg, sagde den socialdemokratiske formand, at Danmark var det land i EU, der havde mistet flest arbejdspladser under den økonomiske krise. Hvad mener hun egentlig med det? Der kan jo selvsagt ikke være tale om absolutte tal eller det største procentuelle tab af jobs. Hun må vel tænke på en bestemt type jobs, eller hvad?

  37. Optimist

    sagde den 11. januar 2011 kl. 03:02:

    @ 37 Danmark var før 2008 nede med en rekord lav ledighed. Nu er den på niveau med f.eks. Tysklands og lidt under Sveriges. Disse lande har ikke oplevet den samme stigning.

    Men denne stigning, er netop udtryk for hvor godt det gik under Fogh mht ledigheden. Når der kommer tal fra S+SF/AE skal man passe utroligt på.

    Ikke at AE decideret lyver. Det gør de ikke. Men deres måde de præsenterer fakta og opgørelser på, er altid vinklet politisk.

  38. Optimist

    sagde den 11. januar 2011 kl. 03:06:

    @ 37 Du skal endelig ikke forlade dig på hvad Thorning, eller for den sags skyld resten af hendes løjtnanter siger.

    Det sidste er at de ikke kan finde ud af hvad de skal mene om satsreguleringen i deres plan. Lidt pinligt, at de ikke selv forstår den, men udstiller på fin vis hvor talentløse de er.

    http://www.information.dk/256004

    S-SF har svært ved at forklare, om de vil lade overførselsindkomsterne stige i takt med, at lønningerne stiger, hvis der arbejdes 12 minutter mere. Forslaget er forvirrende og ‘uigennemtænkt’, mener finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

  39. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 12. januar 2011 kl. 11:32:

    @Anders, 36
    Ifølge pdf-filen, som jeg linkede til, siger 24 pct. “Det gør det mere sandsynligt, at jeg stemmer på et parti, der vil bevare efterlønnen”, og 17,7 pct. siger “Det gør det mere sandsynligt, at jeg stemmer på et parti, der vil afskaffe efterlønnen”.

    Jeg kunne forestille mig, at tallene fra artiklen (http://www.ugebreveta4.dk/2011/201101/Artikler/Efterloensudspil_skubber_svingvaelgerne_vaek.aspx#) er de tal der fremkommer efter vægtning? Det må du eventuelt kontakte A4 eller Analyse Danmark for at få opklaret.

    Uanset hvilke to tal vi anvender, er der dog ikke noget der tyder på, at regeringen med støttepartier har hentet nogen gevinst på udmeldingen om afskaffelse af efterlønnen. Sammenligner man Risbjergs december-snit for Altinget (92 til ABFØ, 83 til CIOV) med det udemærkede gennemsnit af målingerne hidtil i januar fra Peter Kurrild-Klitgaard (
    http://punditokraterne.dk/2011/01/12/hvad-nyt-siger-meningsmalingerne-ikke-sa-meget-ii/), så er der flyttet ét mandat fra ABFØ til CIOV.

    Berlingskes Kristian Klarskov fortæller i denne artikel (http://www.berlingske.dk/politik/ny-kaeberasler-til-k), at der offentliggøres følgende meningsmålinger i den kommende tid:
    Megafon torsdag/fredag, Epinion torsdag-søndag, Gallup lørdag-fredag, Rambøll “på vej”.

    Når de målinger er gennemført betyder det, at der siden nytår har været gennemført 8 meningsmålinger, og at antallet af adspurgte respondenter nærmer sig 10.000. Så man vil derefter med ganske stor sikkerhed kunne udtale sig om ændringerne fra december til januar.

  40. Michael Andersen

    sagde den 12. januar 2011 kl. 14:30:

    @@22, 36 og 40:
    I snakker forbi hinanden. Ugebrevet A4 og Mandag Morgen er to forskellige publikationer.

    Undersøgelsen i Ugebrevet A4, foretaget af Analyse Danmark, er lavet specifikt på tvivlere/svingvælgere. Formentlig ud fra den ide, at det særligt er dem, slaget skal stå om – både hvad angår efterlønnen og det kommende folketingsvalg, og det således er særligt interessant at se, hvordan de forholder sig til efterlønsspørgsmålet.

    I Mandag Morgens artikel er målingen lavet af YouGov Zapera. Bladet oplyser desværre ikke stemmeandelene for alle partierne i artiklen på nettet. Det oplyses dog, at V og K tilsammen står til 44-52 mandater, hvilket må siges at være noget mindre end de 64 mandater, partierne sammen hev ind ved valget i 2007.

  41. Peter Adolfsen Løhmann

    sagde den 13. januar 2011 kl. 09:53:

    @Michael Andersen, 41
    Du har helt ret i, at de tal der er anvendt i artiklen alene er for tvivlerne. Det var de tal jeg henviste til i kommentar nr. 22, nemlig 20 pct. der nu hælder mere til et part der vil afskaffe efterlønen, og 29 pct. der nu hælder mere til et parti der vil bevare efterlønen.

    Jeg har ikke set den analyse, som YouGov har lavet for Mandag Morgen, men 44-52 mandater til VK passer ganske godt med Peter Kurrild-Klitgaards gennemsnit af januar-målingerne (http://punditokraterne.dk/2011/01/12/hvad-nyt-siger-meningsmalingerne-ikke-sa-meget-ii/), der giver 49 mandater til de to partier.

    Analyse Danmarks analyse er i øvrigt ikke lavet alene for tvivlerne. De har i alt 2.190 respondenter i deres undersøgelse. En delmængde på 458 har svaret “ved ikke” på spørgsmålet om, hvilket parti de ville stemme på ved et valg i morgen. Det er dem, de har kaldt tvivlerne. Cirka halvdelen af dem har dog, når de er blevet presset, alligevel oplyst et parti de ville stemme på. De 213, der først svarede ved ikke, og siden efter pres alligevel nævnte et parti, er talt med i totaltallene i indledningen. Hvis vi pillede tvivlerne helt ud af undersøgelsen, og lod som om tvivlernes mandater (19 stk.) ikke blev fordelt, ville partifordelingen i undersøgelsen hedde ABFØ: 87, CIOV: 69.

    Det kunne være interessant at se svarene på spørgsmålet, om hvordan efterløns-forslaget påvirker stemmeafgivningen, fordelt på hvilket parti respondenterne stemte på i 2007 og ville stemme på i morgen. Det ville sige mere, end om hvor mange af alle vælgere eller hvor mange af tvivlerne, der har følt sig påvirket, for vælgere og tvivlere er vel kun interessante, hvis de kan bevæges?

    Det ville derfor være mere interessant, om målingsfirmaerne også fik folk til at give deres holdning til hvert af partierne. Svar på “Kunne aldrig forestille mig at stemme på” og “overvejer at stemme på” ville kunne give en bedre idé om, hvor flytbare vælgerne egentlig er, og om de mange tvivlere reelt er den “store flytbare midtbane”, som særligt V og S slås om, eller om mange af tvivlerne i virkeligheden er skuffede kernevælgere, der ikke helt kan finde ud af, hvilket parti indenfor “deres” blok de skal vælge. Om det er det ene eller det andet, har vel stor betydning for partiernes strategiske muligheder?

  42. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 13. januar 2011 kl. 19:23:

    Hvor blev Løkkes momentum af, hvem taler nu om efterløn og gamechanger ?

    I guder hvor må Løkke være rasende.

Bottom border