Kategorier

Den store konspiration

Hvad var det lige, der skete hos de konservative forud for kulminationen i dag, hvor Lars Barfoed af den konservative gruppe blev udpeget som ny LEDER for partiet?

En biografi eller en større søndagsartikel vil nok senere afsløre alle detaljerne, men her er mit bud, der er baseret på troværdige kilder i det journalistiske miljø.

1.

Konspirationen mod Lene Espersen var planlagt mindst en måned i forvejen. Det eneste, der stod uklart, var tidspunktet for iværksættelsen. Store dele af partiet '“ var på den ene eller den anden måde taget i ed på, at de ville gå ud og undsige Lene Espersen indtil det tidspunkt, hvor hun sagde stop. Konspirationen havde 'ammunition', så de kunne køre i 14 dage, afsluttende med partiets gamle koryfæer, som var kørt i stilling til at give hende silkesnoren. Offentligt! Så langt kom det aldrig.

2.

Lene Espersen tegner selv et billede af, at hun hele tiden fortsatte som partileder, alene fordi baglandet opfordrede hende til det. Det harmonerer dog dårligt med, at op til flere centrale og tunge folk i partiet igennem længere tid indtrængende bad hende om at trække sig tilbage. Blandt dem Mads Lebech, som efter at han fandt ud af, at han talte for totalt døve øren, lige før jul valgte at udtale sig til først Berlingske (først bragt efter jul) og lige efter jul til Politiken med et slet skjult budskab om, at partiet skulle overveje at finde en løsning på ledelsesproblemet. Det var her, at Lebech lancerede Lars Barfoed som ” et godt bud” (dvs. Lene Espersen skulle erstattes af justitsministeren). Det ligger lige for at konkludere, at det var Lene Espersen selv, som insisterede på at fortsætte – formentlig kun bakket op af gruppeformanden Henriette Kjær – og Brian Mikkelsen. Troede hun.

3.

Flere kilder fortæller en anden historie, nemlig at Brian Mikkelsen helt fra begyndelsen var en del af sammensværgelsen mod den nu detroniserede partiformand. Lene Espersen drog den fejlslutning, at så længe at hun havde snor i Mikkelsen, så ville en sammensværgelse aldrig lykkes. Tirsdag aften '“ da bl.a. denne blog skrev om at noget kunne være i gære på onsdagens gruppemøde '“ sikrede Lene Espersen sig igen, at Mikkelsen stod bag hende. Det gjorde han, men ikke ret længe. Torsdag eftermiddag efter gruppemødet, hvor gruppen aftaler at trække støtten til formanden, udtaler økonomi- og erhvervsministeren, at Lene Espersen er den bedste formand 'lige nu'. Da det når Lene Espersens øren i udlandet, er hun pludselig klar over, at Mikkelsen har revet tæppet væk under hende. Det er slut. Men nu går spillet ind i en ny fase.

4.

Mikkelsen lader sig nu '“ TILSYNELADENDE – lancere som kandidat til partilederposten. I realiteten er han dog aldrig kandidat, for han har aldrig nogen stor opbakning i gruppen bag sig. Men han har brug for at vise overfor Lene Espersen, at han ikke er en del af Barfoed-sammensværgelsen. Derfor sender han sin spindoktor Finn Möbius i byen for at fortælle flere journalister enkeltvis som “solohistorie”, at Mikkelsen: 1. er kandidat. 2. kan vinde en afstemning. Ingen af delene har noget med virkeligheden at gøre. Der er formentlig tale om et rent (tanke)spin(d) fra Möbius side, som bl.a. Politiken køber nærmest ubeset og præsenterer som 'breaking news' på deres website, hvor de henviser til en anonym “kilde”. I dag er ingen i Christiansborg-miljøet i tvivl om, at Möbius er kilden til historien.

5.

Der var aldrig en afstemning. Ifølge flere skriverier i dag så skulle der i nat have været en slags afstemning i folketingsgruppen mellem de to kandidater. Det kom aldrig så vidt. Forestillingen om, at der var 9, der støttede Barfoed mod Mikkelsens 8 støtter er '“ så vidt mine kilders vurdering '“ fri fantasi, konstrueret til lejligheden af Mikkelsens spindoktor, hvis troværdighed nok må betegnes som nærmest ikke-eksisterende i det journalistiske miljø på Christiansborg. Möbius ofrede således sin troværdighed til fordel for Mikkelsen og hans rænkespil, og det er nok tvivlsomt, om spindoktoren '“ efter dette – kan operere effektivt. Politikens forsidehistorier i dag, som baserer sig på spindoktorens historier – taler sit helt eget sprog. Der bliver formentlig rigeligt at diskutere på redaktionsmøderne i de kommende dage'¦

6.

Hvorfor så denne forestilling om at Mikkelsen var kandidat? Tjah. Mikkelsen havde behov for at lægge afstand til både konspirationen og Barfoed for at bevare lidt troværdighed hos Lene Espersen, som han lige havde svigtet. Formentlig for at slå pjalterne sammen med sidstnævnte og Henriette Kjær for at bevare deres egen indflydelse i en ny tid under Lars Barfoed, som der aldrig på noget tidspunkt var tvivl om ville blive kåret som ny leder. På den korte bane er det nok lykkedes for 'de tre store' fra den gyldne 94-generation at bevare deres poster, men spørgsmålet er om det ikke er slut med dem efter et valg.

P.s Tak til læserne for en fantastisk uge med super kommentarer og vinkler. Denne blog er blevet det, den er, ikke mindst på grund af jeres engagement. Det luner i en tid, hvor også jeg bliver udsat for et pres fra enkelte magthavere, som på forskellig vis forsøger at undergrave mit virke og troværdighed. Det kan de glemme alt om. Det vil ikke lykkes. Om jeg så skal leve på en sten, så stopper denne blog ikke. TAK for opbakningen – moralsk og økonomisk – uanset jeres politiske ståsted!

Læs også hvad Elisabet Svane skriver.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

53 kommentarer til “Den store konspiration”

Jeg glemte helt interviewet 20, så hvis nogen ligger inde med et link til klippet, må de meget gerne dele det.

Hvis man bliver udsat for et pres er det ofte fordi man har fat i noget vigtigt.

Men en blog som denne er jo ikke rar for tilhængere af en fri og åben debat.

Hvad angår din analyse så mener jeg ikke punkt 1 holder vand. De konservatives evne til at holde tingene tæt til kroppen er legendarisk dårlig og hvis så mange skulle være involveret så ville vi ikke have undgået at havde hørt om det, derudover ville Lene og Henriette helt sikkert også havde hørt det.

Det eneste man behøvede var jo et flertal i folketingsgruppen og det behøvede man jo ikke hele partiets involvering i.

Derudover så føler jeg mig overbevist at snakken om Brian kun handlede om positioner.

Til gengæld så er jeg sikker på at der har været et langvarigt pres på Lene og det kulminerede tilfældigvis nu. De konservative er traditionelt ikke de store strateger 🙂

Det klæder i øvrigt at der er blevet plads til mange forskellige holdninger her.

God arbejdslyst

jeg sad selv og talte på fingrene i går, men havde for mange svingvotes til at udpege en vinder med flertal.
Du underdriver dog nok Mikkelsens muligheder. Blot det faktum at han bliver siddende som nummer to med sæde i både K og Ø-udvalg, viser, at han står så stærkt, at han ikke er til at komme udenom.
Jeg tror ikke et øjeblik på den helt store konspiration. Snarere på, at mange uafhængigt af hinanden har lavet den samme ret indlysende analyse, at Lene stod i vejen for fremgang.

Måske er Moebius utroværdig nu, men han har da gjort mere nytte for BM end Billyboy, hvis Barfoed skulle kokse, så er Brian vel klar.

Jeg har længe undret mig over, at DF har været så hårde ved K. Endelig hører jeg det udsagn (fra Jarl), at de må ændre adfærd.

Ellers skyder DF da sig selv i foden.

@3
“Det eneste man behøvede var jo et flertal i folketingsgruppen og det behøvede man jo ikke hele partiets involvering i.”
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det af Jarl skitserede forløb er rigtigt, men alene et flertal i folketingsgruppen har formentligt ikke være tilstrækkeligt til, at undgå et blodigt forløb – med dertil hørende fredadrettede (mediemæssige og personlige) slagsider. Det må i hvert fald konkluderes, at den massive parade af forholdsvist små spillere i det konservative bagland, som undsage Lene Espersen i starten af ugen, falder fint i tråd med en bagvedliggende masterplan om, at større og vigtigere spillere har siddet klar til at gøre det samme, hvis nødvendigt.

@ NEWS
Sad ellers klar kl. 20, men du blev øjensynligt overtrumfet af hr. Barfoed – selv som stor fan af pågældende blog, forstår man jo nok det alligevel. Desværre nåede jeg det ikke her kl. 22, men mon ikke jeg er nogenlunde dækket ind efter at have læst med her.

Dit PS har overbevist mig om, at jeg heller – langt om længe – må smide lidt i kassen. Keep up the good work.

Der kan næppe være tvivl om, at du har fat i nogle væsentlige pointer her, Jarl.

Det er stensikkert, at der var målrettede intriger i gang siden i hvert fald november, og det er 100% sikkert, at Brian Mikkelsen har været en aktiv deltager i disse.

Det er også utvivlsomt tilfældet, at det meste af gruppen – måske alle andre end Espersen og Kjær – har været vidende om dette. Jeg hørte i hvert fald selv sikre rygter på vandrørene for så længe siden som i december fra nogle ret ubetydelige medarbejdere hos C på Christiansborg. Frem for alt tyder hele spillet de sidste par dage på, at man har konstrueret et stort, kunstigt forløb.

Det sværeste rigtigt at gennemskue er, hvornår Brian Mikkelsen aktivt begyndte at underløbe Lene Espersen? Og hvornår han reelt opgav at blive ny leder og allierede sig med Lars Barfoed?

Det kan man nok finde mere ud af om, hvis nogen ellers gider grave. For hvis “den store konspiration” reelt omfatter mere end et dusin folketingsmedlemmer og en række medarbejdere, så kan det næppe holdes hemmeligt særligt længe – hvis nogen gider bore.

Til det sidste punkt – om de tre “store” (!) fra “den gyldne” 1994-generation (!), og hvor længe de vil holde – kan man vel sige dette: Lene Espersen og Henriette Kjær er reelt færdige. Brian Mikkelsen kan nok blive ved, så længe han gider.

Kære Jarl

Hvis Brian Mikkelsen har sendt Finn Möbius i byen med en sådan spin-historie, vurderer du så ikke også, at Brian M. har tabt troværdighed blandt journalisterne mv.?

Jeg vil godt takke Jarl for dækningen af formandsskiftet på bloggen.
Det har været indsigtsfuldt.

Lige et par ting om forløbet.
I efteråret optrådte Schluter i Meyerheims talkshow og undsagde i kraftige vendinger Espersen og kaldte hendes overtagelse af udenrigsministeriet for en stor fejltagelse.

Det er helt usædvanligt at en exformand blander sig på den måde og det må være et signal om at gammelfar synes den er gal og han har ville så nogle frø i gruppen.
Er Schluter en af de koryfæer man havde i baghånden ?

Som 9 peger på kunne det være interessant at få at vide hvornår Brian allierede sig med Barfod og om motivet med Mobius “læk” var at presse Barfod til at give Espersen og Kjær en rolle i partiet i fremtiden feks at Espersen kan fortsætte ,hvis vælgerne vil det , som udenrigsminister også efter et valg.

Hvad med den hypede Rasmus Jarlov ?
Han tøvede på NEWS imt Charlotte Dyremose med at give sin opbakning til Barfod og lurede måske på om Brian alligevel havde en chance og at det kunne blive hans genvej til en stigning i graderne.

Er han i bad standing hos ledelsen nu ?

Er det her en enkelt smutter for Mette Østergaard som hun hurtigt kan vifre af sig eller hvordan bedømmer du Politikens uheldige rolle i spillet ?

10. Joooohhh. Men Brian er en spiller. Journalisterne skal have en god historie igen i morgen. Livet går videre. Jeg er bange for at aben hænger på Finn M. Han kommer ikke igennem med ting i samme stil. Det er i hvert fald helt sikkert.

11. Det er mit indtryk at folk som “gammelfar” var taget i ed ja. Han var formentlig et af de atombomber i arsenalet, der var tilbage hvis ikke den var sivet ind hos Lene.

Jarlov i bad standing? Næh overhovedet ikke. Jeg tror faktisk ikke at der er nogen i gruppen, som får problemer. Hvorfor dog det? Der er ligesom andre ting at gå op i for en ny leder.

Jeg spår faktisk de konservative lidt fremgang i den kommende tid. Der ER faktisk noget om snakken, når de siger, at de er en harmonisk gruppe. Udskiftningen af formanden aftvinger jo respekt.

Mette Østergaard er mig bekendt på ferie i udlandet. Så der er nogle andre, der må tage skylden for det.

Også tak for en god og indsigtsfuld dækning herfra – som altid en fornøjelse og dejligt med et pusterum fra TV2/News’ gule skilte og nærmest hysteriske dækning i går.

Forestillinger om store konspirationer og bakspej.lsanalyser af, hvordan alting har været planlagt i mindste detalje har efter mine erfaringer sjældent noget med virkelighedne

Hov… virkeligheden at gøre. Det er ihvertfald tilfældet her Jarl, selvom du da afgjort har fat i mange interessante ting. Men navnlig punkt 1 er ihvertfald med sikkerhed forkert…

Rigtig godt indlæg.
Jeg er HELT sikker på, at dette formandsskifte øjeblikkeligt bliver kvitteret med bedre meningsmålinger. Det som rigtig mange tidligere konservative har sukket efter, har været, at de konservative dyder bliver konsekvent italesat, og her har Lars Barfoed allerede været overbevisende i forhold til Lene Espersen.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke tror på Lars Barfoed som visionsbærende for partiet, men jeg har i løbet af dagen set et par glimrende optrædender, og min optimisme på Ks vegne er til stede. Min mavefornemmelse siger Mr. 8%! Jeg er selv frafalden konservativ pga. Lene Espersen, og hvis han kan overbevise mig, så kan han helt sikkert også overbevise andre. Så måske laver han en gedigen overraskelse ala Søvndal.

@ 12

Har du set den skarpe kritik der er af Troels Lund Poulsen af en række førende skatteeksperter i lørdagens JP?

Som jeg tidligere har bemærket, er han utroligt tyndt funderet og Skatteministeriet er et tungt område, både fagligt, men også med de beløb der går igennem systemet.

Manden er simpelthen ikke dygtig nok og har ikke de kvaliteter og evner der skal til i en så tung post. Han kejter rundt med pressemeddelser der ikke har bund i virkeligheden og når man hører ham, så virker det ærligt talt ikke som om han altid forstår substansen i emnerne.

Måske kunne han passe til Miljørministeriet eller man kunne genoprette en minsterpost til fiskeriet, men til Skatteministeriet er han ganske enkelt overmatchet.

“Hun kunne også læse Brian Mikkelsens kryptiske melding om, at han blot anså Espersen for at være den bedste leder  »lige nu «, men tog ikke notits af den melding.
 »Jeg får at vide, at Brian føler sig enormt misforstået, « siger Lene Espersen.”

– Lene Espersen i Berlingske Tidende, 15/1-11

Jo, Jarl, det er spændende teorier og antagelser, men de hviler på den diskutable præmis, at der har været en rationel, strategisk master plan bag hele forløbet. Der tror jeg, du overvurderer de kære politikere, ikke kun de konservative af slagsen. De tumler rundt i manegen, drevet af medier og spin, hinandens febrilske sms’er og rygter. Selv myrer i en tue har en klarere taktik.

Det gælder for øvrigt også vælgerne.

Men hvis vi kan konstruere en fortælling, som f.eks. den kendte konspirationshistorie (der er lige så gammel som Cæsar og Brutus) så giver det mening.

Lars Barfoed kan godt ende med at blive en succes, præcist fordi han ikke er karismatisk. Danskerne er skeptiske overfor den slags politikere.

Hang in there Jarl. Når man bliver truet er det fordi man har fat i noget. Men det ved du jo …

Jeg syntes det er lidt besynderligt, at Barfoed ´s kvaliteter sælges med betegnelser som “driftsikker”, “politisk håndværker” “vellidt” og “solid”. Jeg mener…. det som hæver en partiformand fra den øvrige mængde af eet parti ´s politikere, er vel derudover oftest sådan noget som karisma, evnen til at brænde igennem og kommunikere direkte, samt potientalet til at forny og skabe kontakte med nye vælgergrupper.

Umiddelbart ser jeg ikke Lars Barfoed som det sidstnævnte, men måske er situationen hos de konservative trods alt også så speciel, at det faktisk bare er en Bendt Bentsen-type der kan skabe troværdighed om partiet, der endnu engang er brug for. Spørgsmålet er så bare hvor meget man har tabt nogle af kernevælgerne. Der er trods alt kommet nye partier til, ligesom gamle har positioneret sig lidt anderledes de senere år. Man kan vel lige så godt stemme radikalt, ny alliance eller DF hvis det er særlige behov indenfor tidligere konservative mærkesager man ønsker dækket ? Hermed menes i samme rækkefølge borgerlig anstændighed kombineret med økonomisk ansvarlighed, skattelettelser og forbedringer for erhvervslivet, samt gud, konge og fædreland.

Tak for en indsigtsfuld analyse.

Som altid er du en af de skarpeste analytikere af blå bloks ageren.

Hvad er din vurdering af Barfoed/DF forholdet? Er det stadigvæk anspændt, eller er folk “kommet videre”? På politiken.dk er der allerede historier der tegner interessant (DF ikke i regering, Interviewet med Peter Skaarup).

23. Jeg tror faktisk på, at Lars Barfoed evner at se frem og ikke tilbage. Husk på at han i mange år var cheflobbyist for bankerne i Finansrådet. Han ved om nogen, at du ikke opnår resultater ved at fokusere på fortiden. Det er nok én af Barfoeds største styrker. Han er optaget af morgendagen.

Skaarup er egentlig samme type.

Når historien opstår, så er det fordi journalisterne spørger ind til det. Så må Barfoed svare afvisende, og det gør han så nænsomt som det er muligt for ikke at provokere. Igen: Han er drifssikker, og det er hvad K har brug for lige nu.

I DF ved de også godt, at K og Barfoed skal have lidt spillerum. DF er også interesseret i at partiet ikke kollapser. Sker det så er det nemlig HELT slut for “de blå” mht at genvinde regeringsmagten.

–> 20: Ha! Det kan der være noget om. Men eftersom Mikkelsen gentog en stort set identisk formulering ved (mindst) to forskellige lejligheder den dag (og tilmed gentog, da den ene journalist bad om en bekræftelse af, hvad der lige var sagt), kan der næppe have været tale om et “slip of the tongue”. Det var uden tvivl et bevidst budskab, der skulle sendes afsted til medierne, baglandet og Lene Espersen.

Kære Jarl.

Jeg forstår ikke Brian Mikkelsens store indflydelse. Han har lavet mindst lige så mange tåbeligheder som Lene Espersen. Det “fine” interview om “skinheads osv.” OL skattefritagelse og meget mere.

Dernæst han har, (i hvert fald offentligt) været formandens tro følgesvend. Altså spillet på den forkerte hest.

Han kunne jo bare have knoklet for at skrabe stemmer sammen. Men han fremstår for mig lusket. En mand man ikke kan stole på. Han smutter jo når det brænder på.

Jeg begriber ikke han “overlever”. Jeg må erkende, at de fleste jeg omgås griner af manden.

Hvad er det vi ikke forstår?

Jeg mener #19 har fat i en meget væsentlig pointe. Og for at understøtte det må man stille det klassiske spørgsmål til konspirationsteoretikerne; hvordan har de formået at holde masterplanen, der tæller ganske mange mennesker, hemmeligt både bredt og over for Lene Espersen?

Det er en spændende teori, som ikke kan udelukkes på nuværende tidspunkt. Alligevel synes jeg, man skal huske på, at det er en spekulativ teori og ikke en indsigtsfuld analyse (som eksempelvis #23 kalder det).

Jeg aner et uholdbart misforhold mellem bloggerens frihed og den (fortjente) journalistiske troværdighed.

@28

Helt enig. Det kan næsten kun være frygten for en ødelæggende fløjkrig der gør at Brian Mikkelsen flyder ovenpå og tilmed bevarer positionen som lederens højre hånd.

Helt off topic: Bloggen slog torsdag 13/1 2011 rekorden mht læsere på et døgn. Den hidtidige rekord var sat den 23. februar 2010 med 2526. Torsdag kom 3792 forbi bloggen.

Tak til læserne – herunder nye læsere – for interessen.

31

Det kunne ved lejlighed være interessant at få din kommentar til det forslag til S/SF ministerhold som Børsen præsenterede i går.

32. Meget enkelt: Jeg synes, at det ser overordentlig realistisk ud.

Derfor skulle alle prøve at se den kommende økonomi og erhvervsminister Ole Sohn forklare, hvordan han vil redde dansk økonomi, som det skete forleden med byggeklodser i “Deadline” i selskab med Nikolaj Sommer og Claus Hjort.

Se det og gys, hvis du bekymrer dig om dansk økonomis fremtid:

http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fvpodcast.dr.dk%2FDR2%2FDeadline2230%2F2011%2FDeadline2230_110111222955.mp4&h=9fc35

#33:

Tillykke med de fine besøgstal, Jarl. Det fortjener du også 🙂 Og ja, det var rystende at se den ubehjælpsomme Ole Sohn i Deadline med duplo-klodserne. Han er hver gang gyselig svag i koderne (og ikke mindst tallene).

Hvorfor i alverden sender oppositionen ham i medierne hver gang, der skal diskuteres nationaløkonomi? Er det fordi SF skal eksponeres og de ikke har andre, der (heller ikke) kan regne. Villy er ligeså uduelig. Og på mandag skal Ole Sohn i TV2 News nye mandags-duel op mod Claus Hjort igen. Forstå det, hvem der kan. Hvis Henrik Sass er den nye finansminister, hvorfor stiller han så ikke op?

Sandheden er vel at oppositionen er etatister = staten regerer over alt andet og økonomi = offentlige kasser, som der bare skal kræves ind til og deles ud af. Ingen af deres folk har tilbragt en eneste time i det private erhvervsliv.

Orla. NU må jeg bede om lidt respekt for Oppositionens økonomiminister. Manden der skal lede os gennem den mest alvorlige økonomiske krise siden 2. verdenskrig.

Jeg er sikker på at Ole Sohn har nogle svar. Han er jo en seriøs politiker, så inden valget MÃ… vi jo se hvad SFs skyggeøkonomiminister – og Ss finansminister – har af bud på, hvordan vi dækker hullet i statskassen.

Vi betaler MANGE penge i momsfrihed og i licens og sender alverdens kloge hoveder på journalisthøjskole og på RUC for at dygtige journalister, så de er i stand til at stille de relevante spørgsmål. Navnlig til tidens helt afgørende politiske spørgsmål: Hvad skal vi leve af og hvordan lukke vi hullet i statskassen.

Så jeg er sikker på at S og SF – inden valget – må besvare spørgsmålene, så ingen vælgere efterlades i tvivl.

Vi lever trods alt ikke i en bananstat, hvor folk kan komme til magten UDEN at besvare fyldestgørende på kritiske spørgsmål. 🙂

For ellers – i modsat fald – må man jo fjerne momsstøtten og licenskronerne. De går til kritisk journalistik og ikke Ekstra Bladets bare bryster. 🙂

Oh, yes! Undskyld.

Finansmarkederne faldt til ro, Nationalbanken sænkede renten, kronen stabiliseredes, boligpriserne steg, Standard & Poors styrkede Danmarks kreditværdighed, Den Europæiske Centralbank drog et lettelsens suk, Wall Street var i hopla, Kina revaluerede yuan’en og den danske befolkning bøjede hovedet i respekt og underdanighed, da Helle Thorning på de Radikale nytårs-stævne erklærede,

Jeg personligt garanterer, at jeg skaffer 15 milliarder.

36. “Vi lever trods alt ikke i en bananstat, hvor folk kan komme til magten UDEN at besvare fyldestgørende på kritiske spørgsmål”. Det lykkedes da meget godt for Fogh Rasmussen:) Og mht Sohn. Sammenlignet med de seneste økonomiministre vi har haft (jeg nævner i flæng: Espersen,Bendtsen og Mikkelsen), så synes jeg bestemt Sohn står distancen.Ikke at det kræver alverden..

Tak for en god analyse og rekonstruktion af forløbet, der førte til Lene Espersens nødvendige afgang.

Jeg bemærker dog, at din analyse pudsigt nok ikke inddrager regeringspartnerens andel i kuppet. Er det mon udtryk for det pres, som du nævner?

Overordnet set, så er jeg selv ikke i tvivl om, at Lars Barfoed besidder de kvaliteter, der kan sikre de Konservative mere end de famøse 4,5 pct. af stemmerne.

39. Der kan jeg svare klart nej.

Jeg mener ikke, at V har noget med hendes fald at gøre. Bare en antydning af det ville lægge gift ud i forholdet mellem de to partier. Det tør man ikke risikere, og så er det RIGTIG dårlig stil at blande sig i interne forhold i andre partier. Det gør man bare ikke. Og jeg kender faktisk ikke til fortilfælde, hvor det er sket.

Men Lars Løkke er uden tvivl lykkelig over, at magtskiftet hos K er sket hurtigt og uden det helt store rabalder, hvor “folk ligger døde tilbage”. K fremstår måske endda en smule styrket allerede nu med Barfoed ved roret.

Jarl:”Det tør man ikke risikere, og så er det RIGTIG dårlig stil at blande sig i interne forhold i andre partier. Det gør man bare ikke. Og jeg kender faktisk ikke til fortilfælde, hvor det er sket.”

Hvad med da Nyrup forhørte sig om de Radikales stilling/støtte til ham, hvis han valgte at vælte Svend Auken? Der blandede Helveg sig da i en Socialdemokratisk magtkamp.

41. Du har ret.

Men man kan vel diskutere om en privat – og troede Niels Helveg forestiller jeg mig – fortrolig samtale mellem to personer lang tid inden at der er truffet en beslutning om et kongemord, hvor man direkte bliver spurgt om sin mening ER det samme som at blande sig direkte?

Jeg mener nej. Havde Helveg af sig selv gået og “pisset i hjørnerne ift. journalister og S-MF’ere så var det en anden sag.

Nyrup spurgte Helveg: “Skal jeg tage opgøret?”

Men jeg indrømmer at det er en omdiskuteret situation, hvor andre kommer til en anden konklusion.

Tak for at huske det!

God analyse, Jarl. Måske for hårdt trukket op i kapitel 1, men det er indiskutabelt, at konspirationen var været på vej et stykke tid. Fremtiden ligger ret åben for K, og partiet står nu langt bedre rustet til en periode i opposition med Barfoed ved roret. Nu kan man for første gang længe se et perspektiv i at Connie Hedegaard også gider vende hjem en dag og tage en tørn mere.

43. Sandt nok. Det er trukket for hårdt op, som du og andre også påpeger. Men sådan blev sagen præsenteret for mig af en indsigtfuld kilde.

#35#37

Så så, Sohn har da evnet at tjene lidt penge på nyttig forlagsvirksomhed.
Men du har ret i, at det er lidt underlig, at Sass ikke kommer på banen. Men mon ikke ideen både med Villy’s og Sohn’s optræden i medierne er at det er dem, der skal overbevise seerne og vælgerne om, at de er egnede ? Underforstået, det er socialdemokraterne.
Men Sass fravær minder lidt om Thornings fravær i lange perioder hen over sidste vinter. Planen er og har vel hele tiden været, at regeringen skal spille sig magten af hænde.
Og så må man håbe som Jarl, at journalisterne tager opgaven alvorligt.

45.
Jo, spørgsmålet er S og SF ikke er så sikre på regeringsmagten, om det ikke i højere grad går ud på at forberede vælgerne at en S-SF-(R) ikke bare vil pussenusse, men også gøre de hårde og nødvendige ting.

Jarl, journalisterne har sovet i 10 år, hvorfor skulle de vågne nu? 🙂

@45

Ja, Niels C, jeg tror desværre, du sikkert har ret. Men er det netop ikke rød bloks (og især SFs) største problem, at de kun har de måske egnede at stille med?

Ifølge dette hold http://tinyurl.com/48u8hch er det kun landpostbudet fra Vorbasse Henrik Dam Kristensen, der har ministererfaring. Og at det er underforstået, at Socialdemokraterne er de egnede, har jeg svært ved at forstå.

Den naturlige og rigtige indvending vil selvfølgelig være, at enhver ny regering nødvendigvis må bestå af ministre, der ikke har været det før, men kan nogle komme i tanke om en potentiel regering med så mange uprøvede og “måske egnede” medlemmer?

Jeg undrer mig over, at Brian Ms offentligt betalte spindoktor spiller en (vigtig) rolle i et klart partiinternt spørgsmål. Grænser det ikke til misbrug, som når en minister sender partirelevant materiale ud med ministeriets brevpapir og frimærker?

48. Hvis man går i meget små sko, så er det et problem. Spindoktorer må jo stort set intet have med forsvaltningen at gøre, men må udelukkende rådgive ministeren. I praksis er det at tale med journalister, skrive taler og læserbreve plus alm. rådgivning og læggen øre til frustrationer mv.

Hvis oppositionen kritiserer det her, så får de svært ved selv at navigerer med deres eksterne rådgivere. For dem afskaffer de da ikke, når de kommer til!

Hvoraf fremgår det at en spindoktor har sendt partirelavant materiale ud med ministeriets brevpapair og frimærker?

Jeg har ikke nogen konkret historie, men synes, jeg kan huske noget om en minister, der indbød til et Venstrearrangement på ministeriets brevpapir. Statsministeren selv, måske endda?
Jeg synes godt, det somme tider kan være på sin plads at gå med små sko – der er en tendens til, at grænserne hele tiden udvides for, hvad man kan tillade sig. Præcis de samme sko ville jeg have på, hvis regeringen var en anden.

50. Og her har jeg så den modsatte opfattelse. En spindoktor må stort set intet og de tør dårligt rokke med ørerne, fordi de derved risikerer at “blive historien”.

Nej, jeg synes ikke det er synd for dem. Det er bare realiteten, som jeg fornemmer dem.

Det fortælles bl.a. at Claus Hjorts spindoktor undlader fx. helt at sende mails til Finansministeriets medarbejdere for ikke at risikere at blive beskyldt for at prøve at påvirke eller instruere dem til et eller andet.
Andre spindoktorer sidder på lukkede kontorer helt isoleret – både fysisk og ofte også på andre måder – fra resten af departementerne.

Alligevel så lever myten om at spindoktorer “tiltager sig mere og mere magt”.

Det er rent vrøvl, som jeg ser det.

52

Joh,men i det interview Jarlov gav på NEWS forrige torsdag aften bakkede han netop ikke Barfod op selvom han havde rig lejlighed til det.

Det er måske den undladelsessynd han forsøger at skjule ved sine udtalelse til JP.
Måske ( st stort måske ) ville han signalere at hna kunne overtales hvis der virkelig var hold i rygterne om at Brian M var en seriøs kandidat.

En støtte som Jarlov så skulle have politisk betaling for med tungere ordførerskaber efter et valg. Og ledelsen støtte i valgkampen mod Sjelle.

Lukket for kommentarer.