Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Hvordan undgår vi at kommunalpolitik kun er for offentligt ansatte?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 7, 2011

Comments icon

35 kommentarer

Når det gælder repræsentation i landets byråd: Hvorfor får erhvervsbaggrund og måske uddannelsesmæssig baggrund ikke i langt højere grad den samme opmærksomhed som 'kvinders ligestilling'? Det er da mere relevant. Giver det ikke mere mening at interessere sig for, hvordan man får flere selvstændige erhvervsdrivende ind i kommunalpolitik? Og det ligger lige for at konkludere at selvstændige fravælger kommunalpolitik, når politikernes indflydelse udhules.

Læs og bliv forundret sammen med mig på min blog hos “Kommunen”.

P.s. Jeg deltog i øvrigt i går i P1s “Søndagsfrokosten” i godt selskab med forfatterinden Gretelise Holm og Informations Rune Lykkeberg. Vi talte om Egypten, ballademagerne hos fagbevægelsen og økonomien på Det Kgl. “Duarder”.

P.p.s. Og så var det også i går – 6. februar at en gruppe på ca. 40 – mange med tilknytning til V og K, som på restaurant Tivolihallen i København stiftede det danske Reagan-selskab. Initiativtagere var bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, Søren Pind, Lykke Friis, Peter Kurrild-Klitgaard mfl. Anledningen var naturligvis den 40. amerikanske præsident Ronald Reagan (1911-2004) samme dag ville være fyldt 100 år.
Efter en let middag causerede de nævnte over Reagan og hans tid. Det blev en herlig aften. All in all. Not bad. Not bad at all, som Reagan sagde til det til sidst i sin afslutningstale som præsident.

Læs Uffe, Pind og Lykke Friis’ kommentar i Berlingske søndag.

Læs også Peter Kurrild-Klitgaards kommentar “Reagans værdikamp”, der også blev bragt i Berlingske.

Læs Uffes blogkommentar om Reagan.

Læs også endnu en medstifter Kasper Elbjørns kommentar.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    35 Comments

  1. Niels

    sagde den 7. februar 2011 kl. 13:15:

    Var der ikke noget med at Reagan tredoblede underskuddet og statsgælden?

  2. Jarl Cordua

    sagde den 7. februar 2011 kl. 13:31:

    1. Jo. Fordi det demokratiske flertal i Kongressen vedtog at gøre det. Reagan fremlagde budgetter – med besparelsesforslag – som flertallet dog afviste.

  3. Johnny Claes Starfield

    sagde den 7. februar 2011 kl. 13:32:

    For så vidt angår dine – indledende – kønspolitiske betragtninger i linket er jeg meget enig. Med hensyn til de manglende selvstændigt erhvervsdrivende i kommunalpolitik så tror jeg at vi kommer til at se langt efter dem. Er det ikke netop de snørklede beslutningsgange i det offentlige som får mange til at blive selvstændige til at starte med?

    Endeligt – for så vidt angår Reaganselskabet. Det initiativ virker noget bagudskuende på mig. Reagan var jo – i forvejen – selv bagudskuende og fremtiden vindes ikke med kold krig og ’80er politik idag.

  4. Ole S.

    sagde den 7. februar 2011 kl. 13:44:

    Stav lige ordenligt til “Grethelose Holm”.

    Mon det er hende, der har skrevet “Mercedes Benz-syndromet”?

    En god krimi fra Afrika, med AIDS, heksedoktorer, og korruption som ramme. En ramme som efterhånden overtager handlingen helt.

  5. Jarl Cordua

    sagde den 7. februar 2011 kl. 13:49:

    3. Jeg ved ikke om det er de “snørklede beslutningsgange i det offentlige”, som får folk til at blive selvstændige. Jeg håber det er virke og skabertrang, glæde ved “fod under eget bord” og ved at se ting vokse og den slags.

    Reaganselskabet er ingenlunde bagudskuende.

    Som Uffe, Friis og Pind skrev: Det danske Reagan-selskab vil hvert år på Reagans fødselsdag “minde os om de grundlæggende frihedstanker, og at den kamp for frihed og demokrati, der lå bag Reagans virke, langt fra er slut”.

    Et blik på Egypten p.t. burde overbevise alle om at kampen for frihed, demokrati og fri markedsøkonomi langt fra er vundet eller slut.

    Vi glæder os over, at Reagan inspirerere så mange i sin tid og i nutiden i en grad sådan at alle toneangivende amerikanske politikere – selv Demokraterne og Obama – kappes om at ligne Reagan mest muligt.

    Og så undres vi over, at den gamle horebuk og mafiastøtte den myrdede præsident John F. Kennedy hædres overalt ved at man opkalder pladser, veje og centre op efter ham, når bl.a. Reagans kold krigs-strategi trods alt var en medvirkende årsag til kommunismens sammenbrud.

  6. Jarl Cordua

    sagde den 7. februar 2011 kl. 13:52:

    4. Undskyld (også til Grethelise)

    Ja hun har vist boet i Zimbabwe i 5 år. Jeg tror ikke vi politisk er så enige, men hun var et sympatisk bekendtskab. Og så var jeg ret vild med hendes accent. (Ã…rhusiansk dannet bedre borgerskab anno dazumal tror jeg…)

  7. Peter Nielsen

    sagde den 7. februar 2011 kl. 14:00:

    #6 Du mener vel dialekt?:-)

  8. Jarl Cordua

    sagde den 7. februar 2011 kl. 14:04:

    7. Mjah. Accent er i min bog mere end blot dialekt. (jeg er ikke helt sikker). Jeg opfatter ordet som betyde mere end dialekt, som er knyttet til et sprogområde. Taler man fx. med nordkøbenhavnsk dialekt eller accent? Er det sprogområdet (dialekt) eller (samfunds)klasse (accent), der er afgørende?

  9. Peter Nielsen

    sagde den 7. februar 2011 kl. 14:08:

    Mjae, et opslag i Wikipedia (sorry for kilden) giver dig vel naermest ret. Accent kan bruges (generelt) naar udtalen er anderledes end normen i lokalomraadet.

  10. Claus T.

    sagde den 7. februar 2011 kl. 15:40:

    5.
    Du bidrager til myten om, at “.. bl.a. Reagans kold krigs-strategi trods alt var en medvirkende årsag til kommunismens sammenbrud.”

    Teorien bagved skulle vistnok være, at Reagans oprustning tvang USSR ud i et ruinerende forsøg på at holde trit med amerikanerne.
    Teorien har en lille svaghed: den passer ikke.
    Reagan oprustede ganske vist, og USSR forsøgte også at holde trit, men var altså ikke første gang, der blev oprustet.
    Både Eisenhower og Kennedy tvang USSR til langt større oprustning og det med et svagere økonomisk udgangspunkt.
    Det væltede hverken dengang eller under Reagan USAs eller USSRs økonomi, hvilket skyldes, at oprustning nok er usympatisk og farlig, men i nationaløkonomisk forstand svarer det nærmest til beskæftigelsesarbejder. Det giver økonomi og forskning et boost.
    Der er således kun eet kendt eksempel i verdenshistorien på, at oprustning har tvunget en økonomi i knæ.
    Og det er? ja rigtigt gættet: Danmark! (Efter Napoleonskrigenes afslutning iværksatte man en både hoved- og meningsløs flådeoprustning, som fremkaldte hyperinflation og statsbankerot).
    Ã…rsagen til USSRS sammenbrud var såmænd den sovjetiske planøkonomis infekktivitet. USSRs øverste ledelse med Gorbatjov i spidsen indså, at kommandoøkonomien ganske enkelt ikke kunne konkurrere med kapitalismen. (I Kina nåede man samtidig frem til samme konklusion).
    Sovjet iværksatte derfor politiske og administrative reformer (Glasnost og Perestrojka), som skulle være forløbere for en økonomisk liberalisering.
    Men man nåede ikke til vejs ende: Sovjetimperiets indre spændinger sprængte unionen i stumper og stykker.
    Kineserne gik modsat frem: først økonomiske reformer – så kunne de politiske komme senere. (Og vi har dem til gode endnu!)
    Reagans indsats bestod i at holde nogle fine taler og iøvrigt have en kompetent udenrigsminister, som afstod fra dumheder under processen.
    Reagan var så heldig at være præsident, da USSR faldt fra hinanden.
    Derfor huskes han for det.

    Hvis han havde været mindre heldig, var han blevet husket for Iran-Contra-sagen (Narkopenge og illegal våbenhandel) og for Laffer-kurven (opkaldt efter den amerikanske svindler, som påstod, at skattelettelser var selvfinansierende).

    Bortset fra det, er alle enige om, at Reagan var en sympatisk, lidt Schlüter-agtig figur og en rigtig dygtig taler, som forstod at give amerikanerne den følelse af samhørighed og storhed, man havde savnet efter Nixon-æraens politiske og militære katastrofer.

  11. Kasper S

    sagde den 7. februar 2011 kl. 16:51:

    @10 uden at skulle gøre mig til den store økonomiske vismand, så er det vist lovligt groft at kalde Arthur Laffer for en svindler.

    Manden har været økonomiprofessor på adskillige kendte amerikanske universiteter og Laffer-kurven er et kærkomment korrektiv til den udbredte socialistiske (mis)opfattelse, som S-SFs økonomiske planer tydeligvis bygger på, at man bare kan blive ved med skrue på skatteskruen uden at det får indflydelse på folks adfærd.

    (se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Laffer_curve og http://en.wikipedia.org/wiki/Arthur_Laffer)

  12. pligtogret

    sagde den 7. februar 2011 kl. 17:10:

    Var der ikke noget med at Reagan støttede apartheid-sydafrika, og noget med Iran-contra affæren ? 😉
    Ja – undskyld mig – efter at have set Uffe og Lykke Friis udtale sig om Reagan blev luften altså for tyk i min stue……

  13. Claus T.

    sagde den 7. februar 2011 kl. 17:25:

    11.
    Tja.. er det unfair at kalde Laffer en svindler? Måske har du ret. Men altså:
    Manden påstod, at skattesænkninger under de rette omstændigheder ville være selvfinansierende, og Reagan bed på krogen.
    Det gav nogle gevaldige skattelettelser – og et gevaldigt hul i statskassen!

    Jeg håber ikke, man kan kalde Laffer for et korrektiv til socialistisk økonomi, for så er der jo ikke noget brugbart korrektiv, al den stund at Laffers teorier blev modbevist af virkeligheden!

  14. Rasmus Kristensen

    sagde den 7. februar 2011 kl. 18:12:

    Omkring kommunenerne, synes jeg det er en interessant diskussion og det måtte godt have sin egen tråd synes jeg. Jeg har flere gange på det seneste tænkt, om danskerne egentlig ønsker det lokale selvstyre.

    Hvis man spørger danskerne siger de selvfølgelig ja, for det lyder ikke pænt at være for alt for meget centralisering. Men hvad mener man kommunerne er der for? I mine øjne to ting.

    1: Folk i fx Holstebro ved bedre om Holstebro skal have en omfartsvej rundt om byen, hvor mange børnehaver der er brug for, og andre ting som fx Fynboer og Københavnere ikke er så tæt på. Det tror jeg de fleste er enige i.

    2: Kommunerne skal have lov at være forskellige og konkurrere. Jeg synes vores presse får det til at lyde som om folk synes det er en skandale hvis skolerne er bedre i nabobyen. Der mener jeg at man skal have lov til at satse ekstra som kommune, hvis man vil det. Det er muligt man godt må det, men synes mange ting er ens hvis man ser rundt omkring.

    Hvis man kun mener det kommunale selvstyre er godt pga årsag 1, er byrådene jo bare undersåtter for staten, der skal fordele midler, og hvor sjovt er det lige, hvis man gerne vil gøre en forskel for sin kommune? Måske der skal være plads til noget mere galskab i kommunalpolitik. Lige nu er nogle socialistiske københavnere på en nedlagt kaserne de eneste der kan få et fristed. Janteloven er nok for stærk til at vi kan få et Monaco, og det tætteste man kommer på en gal borgmester der gjorde tingene på sin egen måde herhjemme, er Peter Brixtofte, og han er også blevet et eksempel til afskrækkelse. Jeg tror hvis man er et visionært menneske, er virksomheder er langt mere tillokkende end politik, fordi man lettere kan gå ind og gøre en forskel som man føler rykker noget, pengene er bedre, og pressen hugger dig ikke til plukfisk for alle uheldige beslutninger.

  15. pligtogret

    sagde den 7. februar 2011 kl. 19:17:

    “den gamle horebuk og mafiastøtte den myrdede præsident John F. Kennedy”

    og Reagan der dyrkede astrologi og med en hel side på wikipedia med skandaler……..?

    Var ellers lige ved at overveje om Uffe havde en pointe om Sohn som minister. Og så kommer denne skamløse hyldest til Reagan…

    (nåh nu har jeg måske ødelagt den liberale fest, men nogen skal jo råbe “han har jo ikke noget på” jvf H.C. Andersen)

  16. CHA

    sagde den 7. februar 2011 kl. 19:35:

    @13.

    Laffer argumenterer for, at når en skat når et givent niveau, så vi skattestigninger fører til provenutab. Ligesom skattesænkninger fra dette toppunkt vil føre til provenutab.

    Hvis en skat er kommet forbi dette punkt, vil en sænkning medføre et højere provenu.

    Nu er der så flere skatter at dreje på, så det gør det noget mere komplekst, men alt andet lige vil skatteindtægterne ved et skattetryk på 0% være nul, mens indtægterne ved ved eks 110% også må forventes at være nul. Da der er skatteindtægter p.t., så er Laffer ikke helt gal på den.

    Laffer påstår ikke nødvendigvis at effekten indtræder med det samme. Eks. Forhindrer det danske overenskomstsystem en hurtig effekt ved skattesænkning, idet bl.a. Offentligt ansatte sjældent får mulighed for at få udbetalt overarbejde. Dermed vil en skattesænkning ikke betyde merarbejde fra dag 1.

    Derudover kan et skattesystem være mere eller mindre vækst skabende. Således at et lavskatteland skaber meget vækst og over tid vil skatteindtægterne overstige dem i et højskatteland.

  17. Kasper Lauest

    sagde den 7. februar 2011 kl. 20:26:

    10. Enig, bortset fra at det var George H.W. Bush der var præsident da USSR faldt endegyldigt fra hinanden.

    2. Lidt tyndt at skyde skylden på kongressen. Det var Reagan der fik gennemtrumfet skattelettelserne – så burde han i samme moment have fundet pengene. Det var jo her at troen på Lafferkurven kom ind: der var ingen grund til at skulle finde pengene da skattelettelserne jo var selvfinansierende. Det resulterede i en lempelse af marginalskatten fra 70% til 28% – det må man da kalde en skattelettelse der vil noget! Det førte så til en tredobling af USA’s statsgæld til trods for at der også blev gennemført offentlige besparelser.

  18. Thomas Elbæk-J

    sagde den 7. februar 2011 kl. 21:09:

    Om offentligt ansatte i kommunalbestyrelserne:
    så vidt jeg kan se er der to forskellige spørgsmål, der er på spil her.

    Det ene er: hvor meget skal kommunalbestyrelsesmedlemmer betales? Skal de have større eller mindre diæter eller skal de være noget nær fuldtidslønnede, også udenfor de største byer? Hvis man forestiller sig at noget nær fuldtidslønninger bliver det almindelige, så er det i hvert fald en rimelig formodning, at så vokser arbejdsbyrden også mere eller mindre tilsvarende. Og så bliver det tidsmæssigt definitivt umuligt at passe kommunalarbejdet samtidigt med at man har en lille forretning. Så som jeg ser det er en måde at holde vinduet bare lidt på klem for selvstændige i kommunalpolitik, at kommunalpolitikken ikke bliver til et fuldtidsarbejde.

    Det andet spørgsmål, der er på spil her, handler om jobsikkerheden. Kommunalpolitiske hverv er jo usikre. Jeg har ingen opgørelse over hvor mange komunalrødder, der skiftes ud hvert fjerde år, men det er klart at jobsikkerheden ikke står mål med at være fastansat lærer. Måske ikke engang med at have en velfungerende butik.

    Og her ligger, tror jeg, den største forskel mellem offentligt ansatte og selvstændige: de offentligt ansatte har såvidt jeg ved gode muligheder for at gå på deltidsorlov, heltidsorlov, etc. – og bagefter vende tilbage i deres gamle stillinger. En politisk karriere indebærer som udgangspunkt ikke nogen væsentlig forringet jobsikkerhed for dem (med mindre den politiske karriere bliver langvarig, og så sidder de jo godt i den sadel).
    Selvstændige har kun deres egen butik, og den kan de ikke lige tage orlov fra.

    Det kunne derfor være en sjov tanke at lege med, at man istedet for at regulere lønnen til et helt urealistisk niveau forsøgte sig med at stramme de offentligt ansattes orlovsmuligheder.

  19. Dansklærer

    sagde den 7. februar 2011 kl. 21:22:

    8+9

    Accent bruges, når der er tale om en person med et andet modersmål. Dialekt er geografiske sprogforskelle. Således bornholmsk dialekt eller engelsk accent.

  20. Niels C

    sagde den 7. februar 2011 kl. 21:25:

    Et andet problem er også at kommunen stadigvæk i et stort omfang er identisk med de ydelser der leveres; dette betyder at erfaringer fra det private bliver en hæmsko.
    Først på det tidspunkt, hvor kommunen i højere grad kommer til at stå som rekvirent af arbejdet, vil erfaringer fra det private blive mere relevante og kunne tiltrække valgte med privat baggrund.
    Hvis du idag som politiker radikalt lægger sig ud med et område indenfor den offentlige forvaltning bliver du uvenner med alle i kommunen og mindst en 1/3 af befolkningen.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 7. februar 2011 kl. 21:49:

    19. Jo det vidste jeg godt i forvejen. Det vi diskuterer er, hvilket af de to ord, der beskriver et sprog, som angiver en bestemt – i mangel på et bedre ord – socialklasse

  22. Ole Mikkelsen

    sagde den 7. februar 2011 kl. 22:16:

    21. Sociolekt
    …is the word.
    http://da.wikipedia.org/wiki/Sociolekt

  23. Ole S.

    sagde den 8. februar 2011 kl. 00:10:

    #Claus T.
    Jeg synes din argumentation har flere svagheder.
    Den største er:
    Hvorfor indså USSR-ledelsen, at de ikke kunne holde trit med USA mht. oprustning? Et godt bud på et svar er “Starwars-programmet”, som de var meget bange for ifølge kilderne (fra dengang de var åbne). Og Starwars var et eksempel på Reagan-oprustning.

    I øvrigt gik Danmark statsbankerot (som du kalder det; det benævnes også en pengeombytning) i 1813. Napoleonskrigene sluttede først 1815.

  24. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 8. februar 2011 kl. 00:29:

    Jarl

    Som sædvanligt når du skriver er der både meget hvor vi er enige men søreme også meget hvor vi er uenige 🙂

    Din antagelse om “Selvstændige tænker i at både lægge og overholde budgetter, sikre en effektiv drift” som en modsætning til offentligt eller for den sags skyld privat ansatte mener jeg er temmelig langt ude. Ledere i såvel det private som i det offentlige bruger faktisk temmelig meget tid på netop budgetter og regnskaber, BUM modeller og jeg skal komme efter dig. Hvilket du også godt ved hvis du tænker dig om.

    Efter at have fuldt eller direkte været en del af to Kommunalbestyrelser igennem de sidste 20 år, en i Nordsjælland og en i syd i udkants danmark.

    Så er det mit generelle indtryk at det der betyder noget for alvor er det enkelte medlems lyst og evne til at yde en indsats, at den enkelte Borgmester evner at bringe alles talent i spil. Et politisk niveau og et embedsmands niveau der klart hver for sig forstår og respektere hinanden rolle.

    Det ses ikke mange steder og både som ansat i kommuner og som politiker har jeg mødt flere dårligt fungerende kommuner end gode.

    Noget af det gode ved kommunalreformen er at de små landkommuner hvor al betydnings fuld sagsbehandling blev varetaget af en udvalgs formand der bagefter skulle hjem og fodre grise er en saga blot.

    De mange selvstændige landmænd (og Jarl det må du også kende fra Bornholms små daværende landkommuner) forstod ganske enkelt ikke at de skulle holde fingrene fra den daglige drift. Byggetilladelser og Førtidspensioner bevilliges nu i mindre grad på baggrund af bekendtskaber.

    Men netop at man kommer længere væk fra dagligdagen gør at mange praktikere bliver skræmt væk, især i nedskærnings tider hvor studie turene og de begejstrede indvielser er blevet få, er det blevet en sur tjans at være kommunal politiker.

    Realiteten nu til dags er jo at det er ekstremt minimalt hvor mange skruer slotsholmen har ladet være tilbage at skrue på ude i kommunerne.

    Jeg tror ikke på teorien om at talentmassen bliver større af at øge hyren ( selvom den især for Borgmestre er latterlig lav, Furesøs Borgmester gik ned i Løn da han skiftede Kontorchef Jobbet i beskæftigelses ministeriet ud med en borgmesterkæde og samtidigt er hans karriere mere eller mindre spoleret)

    Men hvis vi ser på hvad der bruges af timer i de frivillige foreninger af ulønnede også højt uddannede højt lønnede mennesker, så er det ikke vederlag der er afgørende. Jeg føler mig overbevist om at det er den enkeltes mulighed for at føle at man gør en forskel der betyder noget.

    Jeg ved godt at tanken om at vi mennesker arbejder alene af lyst og ikke styret af ønsket om penge profit er vederstyggelig på disse sider men ikke desto mindre sand når vi kommer til forenings livet.

    Så min løsning på problemet er at hvis man vil have talentfulde mennesker til at sidde i kommunalbestyrelserne ja så kræver det at disse også får magt til at udvikle kommunerne uafhængigt af hinanden og det er vist ikke lige det man ønsker fra central hold.

    PS En af de sjovere ting ved at at der reelt ikke foregår noget i kommunal bestyrelserne mere er at man rundt omkring er begyndt at udnævne politiske ordfører som så holder timelange lange taler som ingen hører og de handler jo reelt også om ingenting. Om få år har de nye kommunalbestyrelser overtaget amtsrådenes plads i folks bevidsthed og ingen aner mere hvem der sidder der og hvorfor.

    PPS Hele konceptet med at helgenkåre Reagan som Ideologisk friheds helt der kæmpede en tapper og retfærdig kamp og afskaffede alt ondt indenlands og udenlands er en af de sjoveste historier med mindst hold i virkeligheden som danske Liberale er kommet op med i mange år. Det er lidt underligt at se at man i sin desperate mangel på helte i den grad er villig til at se bort fra virkligheden og fakta. Men Søren Pind har jo altid higet efter at fortælle den store historie og når han nu ikke kunne finde andre.

  25. Valdemar

    sagde den 8. februar 2011 kl. 01:24:

    19. Jeg mener nu at have hørt i Sprogminutte, at Jarls definition nu var meget rammende, dialekter er mere komplekse end udtalen på “ugebladbud” de kræver egne ord, grammatiske regler og helst en udtalt manglen på flåde og hær(parafraseret efter jiddish sprogprofessor). Det de fleste mennesker render rundt med er regionale accenter.

    Hvad Jarl ikke har ret i er påstanden om at Reagan var en god præsident. Reagan er mere overvurderet end Chr.d 4. Han gav efter for terrorister, to gange (Libanon og Iran), startede stjernekrigsprojektet i Commodore 64tiden og mange andre militære dødssejler, Iran-contra, deregulerede bank og finanssektoren, udnævnte Greanspaan, svigtede i kampen mod aids, var påvirket af astronomi, Alzheimer og kristendom, gæstede og forsvarede horrible guerillaer og terrorister, forsøgte sig med Lafferøkonomi, svingede mellem krigshøg og nær skræmte russerne til at trykke på knappen og fredshippie hvilket skræmte de allieret, Iran-contra, og værst, værst af det hele var han forkæmper for forbuddet mod hvalfangst, hippie!

    I øvrigt skal byrådsmedlemmer have mere i løn

  26. Claus T.

    sagde den 8. februar 2011 kl. 07:55:

    16.
    Det er Laffers påstand om, at skattesænkninger er selvfinansierende, jeg anfægter.
    Du kan da ikke benægte, at Reagans skattelettelser førte til et katastrofalt underskud på USA budget?

    23.
    Pointen er, at Sovjet indså, at planøkonomien som sådan var merkedsøkonomien underlegen.
    Derfor ville man indføre en form for kontrolleret markedøkonomi, men projektet floppede, og Sovjet faldt fra hinanden.
    Reagans drøm om stjernekrige havde intet med den sag at gøre. Hans argument for oprustning var i øvrigt heller ikke at vælte Sovjet, men blot at kunne holde trit med sovjetisk oprustning. Men nu mener tilbederne af hans genfærd altså, at der var en skjult masterplan?? Det er da ikke uden komik..

  27. Toft

    sagde den 8. februar 2011 kl. 15:21:

    26. Indså sovjetlederne at planøkonomi var underlegen. Sådan bare lige? Det havde jo været åbenbart i masser af år.

    Hvorfor faldt Sovjet fra hinanden inden man nåede at gennemføre ændringer? Sådan bare lige.

    Det hedder vist pres udefra og senere pres indefra.

    Og klart nok at de kommunistiske ledere prøvede at lave ændringer. De ville jo beholde MAGTEN, ikke? Men det var heldigvis for sent.

    Ingen vil vel tilskrive Reagan hele æren for Sovjets fald. Men han var nu engang USA`s præsident (intet mindre) og dertil en mand med meninger. Så en meget stor del af æren tilfalder uomtvisteligt Reagan.

    Om man gør nogen forskel i denne verden i al almindelighed har bestemt noget at gøre med, om man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

    Men hvad nytter det at være der, hvis man ikke opdager man er der. Altså handler?

  28. Mikael

    sagde den 8. februar 2011 kl. 15:28:

    http://www.youtube.com/watch?v=ufwe5Db2zhM

    Det er sgu også surt at få ødelagt sit gode humør. Er der mon flere klip på lager hos TV2?

    😉

  29. Jan Christensen

    sagde den 8. februar 2011 kl. 15:42:

    28, enhver kan se, at Bertel Haarder er stresset og træt af politik og alt, hvad der følger med – ikke mindst journalister. Hvorfor har den mand ikke for længst fået lov til at trække sig tilbage og nyde sit velfortjente otium? Samtidig har Venstre en mand som Jens Rohde – alle hans fejl til trods – siddende nede i EU-parlamentet, hvor ingen lægger mærke til ham. Hvorfor lavede Lars Løkke ikke en ministerrokade samtidig med sin præsentation af tilbagetrækningsreformen? Vil han ikke sit eget bedste, eller er han bare bange for at udstille sine egne fejl?

  30. Valdemar

    sagde den 8. februar 2011 kl. 15:47:

    28. Hvad har det med noget som helst gøre ?

  31. Jarl Cordua

    sagde den 8. februar 2011 kl. 15:49:

    28. Hvad kan man lære af det?

    Man skal ikke tale til baggrund med Sarah Thuesen fra TV2, for så ender man på Michael Jeppesens hjemmeside.

  32. Claus T.

    sagde den 9. februar 2011 kl. 09:30:

    27.
    Du mener, at Reagan havde en del af æren for Sovjetunionens fald af to grunde:

    a) han var en mand med meninger
    b) han var USAs præsident.

    Det var vel nok heldigt, at han havde meninger, når han nu også var præsident i USA! Kan du forresten nævne nogle amerikanske præsidenter, som IKKE havde meninger?

    Men bortset fra det, er jeg meget enig med dig: Reagan-tilbederne giver ham ikke æren, fordi han foretog sig noget brugbart, men simpelthen fordi han var præsident på det givne tidspunkt.

  33. Toft

    sagde den 9. februar 2011 kl. 10:34:

    32. Du vil jo misforstå. Dit “svar” er en gang ævl. Reagan handlede. SLUT.

  34. Claus T.

    sagde den 9. februar 2011 kl. 15:02:

    33.
    Vil du være så elskværdig at fortælle, hvori Reagans handlinger bestod?
    Jeg ved, hvad Gorbatjov, Jeltsin og fx de østtyske demonstranter gjorde – men hvad var det helt præcist, som Reagan foretog sig?

  35. Jonas

    sagde den 15. februar 2011 kl. 19:20:

    Til de økonomiske orakler herinde kan jeg oplyse, at empiriske analyser (som fx gengivet i videnskabelige tidsskrifter) faktisk har vist, at skattelettelserne i usa under reagan var tæt på at være selvfinansierede. Man kan ikke bare betragte underskuddet på de offentlige finanser, det giver jo ingen mening..

    Derudover er det overhovedet ikke til debat i den økonomiske videnskab (både teoretisk og empirisk), at skattelettelser via adfærdseffekter vil modgå tabet i skatteindtægter, og at disse effekter vil gøre skattelettelser selvfinansierende, når fx marginalskatten er på et rigeligt højt niveau (som dog kan være ret højt) – dvs. det grundliggende i lafferkurven er altså bredt videnskabeligt accepteret. Derudover siger lafferkurven intet om, at skattelettelser generelt er selvfinansierende.. Tror nogen trænger til noget faglig viden udover de obligatoriske kurser i marxistisk økonomi i sfu :-S

Bottom border