Kategorier

Ole Sohn har ret

Man må endnu engang gratulere rød blok med fredagens flotte meningsmåling i dagbladet Børsen: 100 mandater mod blås kun 75.

Og der er kun grund til at konstatere, at målingen er fuldt fortjent. Ikke mindst overfor blå blok og navnlig regeringspartierne, hvor det denne gang tilsyneladende er statsministerpartiet Venstre, der bløder vælgere.

Man må sige, at Birthe Rønn Hornbech endnu engang har forstået at løbe med opmærksomheden og i en grad, så vælgerne flygter væk.

Først i næste uge finder vi ud af, om farcen med integrationsministeren skal fortsætte, eller om Lars Løkke Rasmussen nok engang skal lade uger gå, hvor regeringen ser endnu mere forpjusket, handlingslammet og nedslidt ud.

Men hvad har oppositionens topfolk så gjort i mellemtiden for at få så pæn og historisk stor en vælgeropbakning?

Svar: Ingenting

Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt er nærmest helt forsvundet fra medieplatformene.

Man har overladt 2. geled til at forsvare sig imod lidt af den kritik, der kommer fra de borgerlige og fra de radikale.

Ingen neutrale iagttagere – bortset fra en enkelt professor på Aalborg Universitet – kan ellers få øje på rød bloks økonomiske politik, især ikke efter at LO's Harald Børsting droppede idéen om at øge arbejdsudbuddet med 12 minutter om dagen (eller var det en ferieuge færre eller en ekstra ugentlig arbejdstime?). Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen mente først, at det blev aktuelt med et større arbejdsudbud, når arbejdsløshedstallet engang når det historiske lavpunkt i 2007, hvor ledigheden var under 100.000. (Dvs. forslagets troværdighed vel nærmest svarer til, hvis man trak bukserne ned på sig selv og fremviste landets samlede økonomiske sagskundskab sin bare ende…)

Kritiske medier, der spørger skyggefinansminister Henrik Sass Larsen eller skyggeskatteminister Nick Hækkerup, hvor de mon vil hente de 15 mia. kr. eller på anden måde angive løsninger på fremtidens udfordringer bliver præsenteret for særdeles tungtvejende argumenter som, at der nok er tale om enten noget 'økonomipis' eller måske endda 'fuckjournalistik'. Det sker iøvrigt ganske ofte, at journalister bliver skældt hæder og ære fra ved brug af de værste gloser, hvis de skriver noget grimt, som oppositionens topfolk ikke kan lide.

SFs skyggeøkonomiminister Ole Sohn, der også er kendt for at råbe højt i telefonen, udtrykker sig dog mere elegant dennegang.

I en kommentar til dagens flotte Green-måling i Børsen fastslår Sohn:

'Pressen tager vores plan mere alvorligt end regeringens genopretningsplan, som ikke holder og efterlønsforslaget, som der ikke er flertal bag. Og fordi vi står så godt i meningsmålingerne, bliver vi bedømt som om vi sad i regering. Derfor er det naturlig, at der er meget fokus på vores plan, siger Ole Sohn.

Men Sohn har jo ret.

Pressen tager tilsyneladende den røde plan mere alvorligt, selvom rygraden i den – de 12 minutter – for længst er blevet undsagt af LO, FOA mfl. ja selv af Henrik Sass Larsen.

Stiller man dette overfor 'genopretningsplanen, der ikke holder' '“ men immervæk for længst er vedtaget, og som ifølge overvismanden virker – så må man virkelig tage hatten af for, hvor effektivt Sohns spin tilsyneladende har virket.

Og det er stadig en gåde for de fleste herunder for de radikale, hvor mon S-SF vil finde 15 mia. kr. som skulle finansiere den røde plan? Imens kan man så læse et helt katalog over diverse folk i fagbevægelsens krav til en ny rød regering.

Bevares. Sohn kan med rette pege på, at 'efterlønsreformen' næppe bliver af det omfang, som Løkke spillede ud med. Fagbevægelsens modkampagne er lykkedes, og igen blev man bekræftet i, at en reformdagsorden er umulig, bl.a. fordi mange medier er mere interesserede i at beskrive de enkelte potentielle ofre for reformen end, hvad der ville gavne fællesskabet på den lange bane.

Men af en eller anden grund, så bliver Sohn aldrig forholdt, at verden endnu har til gode at se et samlet konkret forslag fra rød blok, der svarer på de langsigtede udfordringer.

Sohn har nemlig ikke ret i, at de pæne meningsmålinger betyder, at S-SF bliver bedømt som om at de sad i regering. Fordi det ville fordre, at de rent faktisk havde noget politik på hylderne, som journalisterne '“ og vælgerne '“ kunne forholde sig til.

Men det er netop pointen:

S-SF har ingen økonomisk politik '“ og dermed: al mulig økonomisk politik. For vælgerne kan da vælge, hvad de hver især selv vil tolke ind i S-SFs økonomiske politik. For hvert enkelt giver det mening. Ikke mindst, hvis man af alle mulige andre grunde synes at VK-regeringen gør det dårligt, og at der er udsigt til, at de tager 'noget fra nogen'.

I SF-udgaven af deres egen politik udstedes, der næsten dagligt gavechecks til forskellige grupper, der har behov for offentlig omsorg og service. Forleden blev det endda for meget for en enkelt socialdemokrat, som mente at SF'erne lige burde styre sig mht. at forfalde til tidligere vaner med at bruge det årlige offentlige budget 3-4 gange.

Vil billedet ændre sig? Næh. For hvorfor skulle S-SF dog fremlægge en sammenhængende økonomisk politik, når vælgerne alligevel er ligeglade, og pressen kun momentvist, synes det er værd at udfordre.

Når vi når frem til valget, så vil '“ eller kan – de politiske journalister ikke skrive mere om den røde 'plan'. Og de orker formentlig heller ikke at skrive borgerlig kritik af den. Faren er, at pressen kun beskæftiger sig med substansen i diverse forslag, så længe det har nyhedens interesse. Herefter er troværdigheden '“ i den ene plan i forhold til den anden plan '“ fuldkommen ligegyldig.

Det er derfor Sohn frækt, frejdigt og uimodsagt kan hovere i Børsen over, at pressen finder S-SFs plan mere troværdig end regeringens.

For det kan han '“ på sin vis '“ have ret i.

Man fornemmer, at champagnepropperne allerede er sprunget hos SFs 26 mand-store spinafdeling og Ole Sohn. Og hvem kan dog fortænke dem i det?

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

21 kommentarer til “Ole Sohn har ret”

Du er med andre ord ikke enig med Thomas Larsen i at Thorning og Søvndals forsvindingsnummer skyldes at de barsler med en ny plan hvor der kommer lidt mere kød og dermed troværdighed i deres økonomiske politik.
Mange mener at vide at man pønser på at fremrykke pensionbeskatningen.

Hvordan vurderer du den ide politisk ?

Det kunne være interessant at vide hvordan det kan
ske at uden og forsvarsministeren kan optræde med forskellige meninger om det danske krigsskib skal hjem eller ej.
Har du lidt inside stuff på hvad der er sket eller er det bare et symptom på at kommunikationen ikke fungerer ?

Villy og Helle holder sig vel langt væk fra DKs politiske scene pt fordi det ville ‘stjæle’ lidt af al den opmærksomhed der pt. hærger VK-regeringen i forbindelse med den uendelige strøm af enkeltsager.
I stedet sparer de krudtet til når/hvis enkeltsager tager en pause.

udover at S-SFs økonomiske plan i bedste fald er uklar i forhold til reformspørgsmålene (‘den tager vi i tre-partsforhandlinger efter valget!’), så har VK jo også en række økonomiske problemer, jf. at Per Clausen af alle har kunne regne sig frem til, at bankpakkerne i stedet for et plus på 4,5 milliarder giver et minus på 2,5, fordi de bankernes kan trække mange af udgifterne fra i skat.
Selvom Brian Arthur givet vis har ret i at man ikke kan stille det så entydigt op, så ændrer det ikke ved at overskuddet bliver mindre end han har ladet forstå, og at de penge ikke kan indgå i deres økonomiske plan. Kombineret med de lave kurser på co2-kvoter, noget der er værdisat væsentligt højere i regeringens planer, så bør det vel også føre til at VK revurdere deres Genopretningspakke.

1. Det er jo ikke dem, der sidder og laver den slags planer. Det har de jo folk til.

Og hvorfor i alverden gå i byen med forslag, når ingen kræver dem? Og al debat handler om VK-regeringens rodebutik?

De røde spiller ikke ud med noget, der går ud over den brede befolkning. Kan de “nakke et par rige” ligesom med millionærskatten så er det vel det?

Nej jeg har ikke noget inside-stuff, men noget tyder på at Lene Espersen trods alt har mere “politiker” i sig end Lille Gittelund Smech.
Udenrigsministeren reagerer som politiker i valgkamp, mens forsvarsministeren er saglig administrator. Det er den første egenskab, der lige nu er mest behov for. Noget tyder åbenbart på at Lene er vågnet af alle de tæsk, som hun har fået.

Det er i øvrigt et generelt problem, at der ikke overordnet er en styring af kommunikationen i regeringen. Sådan bliver det let, når der er to partier, der sidder i den.

Det får de røde også at mærke, når det om lidt bliver deres tur 🙂

@2
Lille Gittelund Smech?? Dét er godt nok tør politiker-nørd humor. Man kan lige forestille sig hvordan nogle (misundelige) venstre-folk sidder og gnækker på Toga over dette udsagn.

Undskyld, ovenstående kommentar var naturligvis henvendt til hyrden himself @3

4. Jeg læste om “LGS” første gang på Ekstra Bladets side 2. Det er efterhånden sjældent man finder noget der at grine ad, men her var der da lidt.

Jamen verden er misundelig. Det er en stor drivkraft. Også i politik.

6. ja, misundelse er jo desværre en drivkraft hos cirka det der svarer til 100 mandater i folketinget. Tak for et godt indlæg ovenfor, Jarl.

Hej jarl

Når man ‘forholder’noget for nogen, er det sædvanligvis skjult for vedk.

Når man ‘foreholder’, er det præsenteret.

Godt være at Genopretningsplanen er vedtaget, men det er jo ikke det samme som at den holder, da den for bare 2010 blev overskredet med 8,7 mia. kr. Jeg gentager: 8,7 mia. kr.!! Kommunerne skal så spare endnu mere de kommende år, for at Genopretningsplanen bare nogenlunde hænger sammen.. Det synes ikke realistisk, Cordua! Glad for at de mange borgerlige medier ikke har taget det op! Har regeringen sagt, hvor de vil finde de penge, der mangler, når nu efterlønsreformen ikke bliver til noget?! Nej, de skylder et svar!

Regering ligger som den har redt. Udover en kort periode med Helle T. skattesag og “privatskole gate” har regering det sidste års tid haft en særlig evne til at tiltrække negative sager/skandaler.

For at skære ind til benet: det er nemmere at sælge aviser på skandaler om minister/borgerlige politikere end “besværlige” økonomiske debatter. Så længe VKO fortsætter med at levere skandale materiale så længe vil fokuseret ikke være på S+SFs økonomiske plan.

Bent Winter mener at have fundet rød bloks løsning
http://bentwinther.blogs.berlingske.dk/2011/03/03/ny-r%25c3%25b8d-plan-pa-vej/

Fremskydning af pensionsbeskatning ser virkelig ud som en smertefri rodbehandling uden bedøvelse.
Jeg kan kun – igen – opfordre læserne til at se/gense Debatten fra i torsdag. Ikke mindst Ole Sohns opførsel. Sohn taler her (inden han bliver hidsig) virkelig som en planøkonom.
Han snakker DI’s udsendte efter munden, gentager det sagte men springer let og elegant henover alle de steder, hvor DI mener det modsatte af S SF politik.
Skade at VK ikke har en’ der bare minder om Sveriges Anders Borg på det økonomiske område.

Her i DK savner vi vist et program a la BBC’s Hardtalk. Nogen der så hvordan Per Stig Møller blev gennembanket i 2002 af Tim Sebastian? Jeg kan desværre ikke finde noget download med selve programmat, men her er en sammenfatning fra Børsen: http://borsen.dk/nyheder/artikel/1/37132/per_stig_haardt_presset_i_bbc-program.html
(Bemærk cameo-optræden af selveste Birthe Rønn!) og en alternativ udlægning fra “Vindhætterne”: http://www.youtube.com/watch?v=85HHW-sVRYw , stadig helt i tidens ånd.

Vi savner vist den slags journalistik, hvor journalisten graver helt til bunds for åben skærm, og punkterer de opblæste egoer.

Genopretningsplanen fra VKO holder jo heller ikke en meter, den manglende styring af det offentlige forbru skaber negativ vækst i det private, ødelægger konkurrenceevnen og har gjort det nødvendigt med hundredevis af nye skatter og afgifter, bla. fedt, multimedieskat o iværksætterskat, forsyningsikkerhedsafgift på fjernvarme og adskillige hundreder af andre tåbelige nye skatter.
Så valget på det økonomiske står mellem pest og kolera…

Den langstrakte affære om “den gamle, den vaklende Rønn’e” bekræfter i høj grad en af de centrale pointer i portrætbogen om Løkke: nemlig at han har mere end svært ved at skære igennem og træffe afgørende beslutninger. Den eneste gang, han har gjort det, var med nytårstalen, som han da også blev belønnet for hos vælgerne.
Ubeslutsomheden koster nu dyrt og betyder, at muligheden for at udskrive forårsvalg reelt er forsvundet.

@15: Det er lidt komisk at venstrefløjen kritiserer de borgerlige for at deres plan falder fra hinanden pga. manglende styring af kommunernes budgetter. Venstrefløjen såkaldte plan indeholder skam også stramme budgetter i kommunerne. Med det seneste skred er det ikke længere 15 mia. Harald Børsting skal finde for at få sammenhængende budgetter, men formodentligt snarer 16 – 17 mia. Opgaven bliver ikke lettere for den slags fagforeningsmand.

/Nikolaj

Muligheden for VKO-LA består i at Lars Løkke tager i mod invitationen fra Samuelsen og laver et fælles valgoplæg, som biver gennemført efter næste valg. Dt kræver at DF er med, men i teorien kan man lige så godt forhandle nu som efter et valg.
Det vil tvinge S-SF til at blive lige så konkrete. Og det kan de ikke i samarbejde med EL og R. Og det vil sætte to planer op i mod hinanden, hvor den ene er reel politik, og den anden ikke kan tåle at blive gennemlyst i en valgkamp.

Nu har Ole Sohn endnu engang udpeget facts:

http://politiken.dk/politik/ECE1220270/ole-sohn-de-radikale-forvirrer-vaelgerne/

Et hurtigt kig på b.dk’s “Berligskes Barometer” kan man se:

B’s gennemsnit Rød: 97 mod Blå: 78
Fjerner man B med 10 mandater fås 87 + 3 Nordatlantiske har vi de magiske 90

Rød stue kan snart undvære B, og det er vel kun S’ interesse at få dem med, for at agere løftestang for de mere “økonomisk ansvarlige” tiltag.

SF derimod vil vel hellere have EL med…

Måske er Rød blok egentlig kun S+SF+EL+Nordatlanten. Og de Radikale er stadig udenfor døren.

19. Jeg tror ikke meget på det.

“De radikale er socialdemokraternes lille hjælper”.

Sådan har Margrethe Vestager engang formuleret det på et gruppemøde ifølge mine oplysninger.

Hun er med de røde indtil jorden går under. Det tror jeg ikke mange på Borgen er i tvivl om.

Men i øvrigt så er de radikales flirt med de borgerlige ufarlig. DF vil næppe være med til et forlig.

@Jarl,

Klart vil de Radikale gerne binde sig til Rød blok de vil jo sansynliggøre at de kan få indflydelse 🙂

Men der skal ikke flyttes mange mandater mere (1-2?), så kan B ikke mere stille S og SF overfor for et kabinetsspørgsmål (…vel egentlig den Radikale version af ‘Nukes’)

Samtidig med er den mere populistiske gruppering i SocDem (‘De unge?’) vel ikke så tro mod de Radikale som 4-banden(Nyrup, Ritt,…) var det.

Danmark ender vel i en situation, hvor Rød blok er en ren venstre-rød regering end en ‘centrum-venstre’ regering som de Radikale gerne vil sælge.

Hvorfor skulle S og SF tage de Radikale med?

Lukket for kommentarer.