Integration, skat og uddannelsespolitik. Det er tre områder, som regeringen og Venstre engang regnede for vinderområder i forhold til midtervælgerne.
De positioner er enten blevet tabt eller på vej til at blive tabt. Nu samler statsministeren tre trænede debattører til den sidste storoffensiv for at genvinde lidt af det tabte terræn til det røde alternativ, som alle forventer, vil overtage regeringsbænkene efter valget, der formentlig kommer engang i efteråret.
Derfor vil man formentlig se, at regeringen i den kommende tid vil komme med udspil, der revitaliserer i hvert fald Venstres politik på disse '“ og måske endda flere – områder.
Integrationsområdet har vist sig at være en ministerdræber. Den eneste hidtil overlevende er Bertel Haarder, der endte med at bede sig fritaget området. Nu ligger posten hos Søren Pind, der skal holde fanen høj frem til valget. Han vil formentlig forsøge på samme måde, som det skete i udviklingsministeriet, at omgøre ministerposten til en offensiv politisk platform frem for at lade sig sive ned i al for meget sagsbehandling. Gør han ikke det, så bliver han med stor sikkerhed ædt op. Birthe Rønn Hornbech havde i sin strategi succes med én eneste ting: Hun nægtede at forholde sig til alle offer-sagerne, som pressen valfartede med. Til gengæld forsømte hun totalt at forklare og forsvare regeringens udlændingepolitik. Rønns tilgang til medierne var stort set at skrive en kronik og så ellers lukke ned for pressen. Pinds tilgang er en anden. Han vil se medierne som en helt afgørende mulighed for netop at forklare og forsvare regeringens politik.
Peter Christensen er en anden trænet debattør med liberalt snit, der skal forsøge at give regeringen lidt kant til Liberal Alliance. Hans manøvrerum må dog siges at være yderst begrænset. Rigets finanser er ikke just til flere skattelettelser de næste mange år. Til gengæld kan Christensen bruge ministerposten som platform til at gå i kødet på oppositionens skattepolitik. Måske ser vi en revitalisering af et nyt skattestop? Christensens udnævnelse skal også ses som belønning for tro tjeneste for Lars Løkke Rasmussen ikke mindst under bilagssagen. Men som politisk ordfører fik han nok svedet vingerne en anelse, da han af mange blev set som lige lovlig aggressiv i sin kritik af Helle Thorning'“Schmidt under hendes mands 'skattesag'. Christensen har måske heller ikke haft den allermest synlige periode på denne side af nytår. Nu finder han formentlig ny energi til denne opgave.
Troels Lund Poulsen er en glimrende debattør, mere end han har vist sig at være en kæmpesucces som minister. Som miljøminister og skatteminister har han ikke ligefrem været folkekær. Men han slås benhårdt for regeringen og Løkke. Det er nemlig en mangelvare '“ selv i Venstre! Der ligger et par uløste opgaver '“ folkeskole og SU-reform på bordet, men der findes ikke en levende sjæl, der tror på et forlig på denne side af et valg. Så Lund har stort set frie hænder for at kæmpe for traditionelle Venstre-synspunkter på området. At Lund kom væk fra skatteministeriet kan måske give ham en ny profil efter den pinlige sag med Rolex-uret og den heftige udskældning fra erhvervslivet, som han har været udsat for.
Endelig spår de fleste at Ellen Thrane Nørby bliver ny politisk ordfører for Venstre. Hun går for at være lidt af en mediedarling i pressen, og så pynter hun jo gevaldigt (PÃ… STATISTIKKEN!) på en kvindernes internationale kampdag, hvor oppositionen, der ellers har krævet Rønns afgang, nu problematiserer, at to kvinder er røget ud af regeringsholdet. Nørbys rolle bliver vigtig i den kommende valgkamp. Kvinderne flygter fra Venstre, så det er tiltrængt med et kvindeligt ansigt, der kan formidle regeringspartiets politik. Og måske på en lidt blødere facon end det tidligere er sket.
30 kommentarer til “Nye ministre skal slås for Venstres politiske dagsorden”
Tak for en fin analyse.
Men hvad med de Konservative. Er de gået på ferie – jeg synes ikke man hører eller læser noget om dem nogen steder ?
1. Hvordan skulle man trænge igennem med nogetsomhelst så længe dansk politik handler om Birthe Rønn?
Så jeg forstår nu godt, hvis de holder krudtet tørt.
Søren Pind får nok ikke så meget at lave nu, hvor det står fast, at EU og ikke DK styrer dansk udlændingelovgivning jf. http://jp.dk/indland/indland_politik/article2362269.ece
3. Måske, men det er ikke gået op for hverken ham eller de radikale eller befolkningen.
Pind har været integrationsminister i få minutter og man er allerede i gang med at diskutere integrationspolitik:
De radikale Manu Sareen og Zenia Stampe går til angreb på den nye minister:
http://politiken.dk/politik/ECE1217126/radikale-om-pinds-udnaevnelse-en-rigtig-rigtig-sort-dag/
Hvorimod Pind fastholder sit synspunkt om “assimilering” i sin gamle kronik:
http://jp.dk/opinion/kronik/article1260830.ece
Pind har vel dermed allerede leveret varen og skabt kant til rød blok.
Tre trænede debattører som ministre i Ardenner-offensiv – og en mediedarling, der kan pynte som politisk ordfører. Kampdagen har vist ikke ædt din sjæl, Jarl.
🙂
5. Haha. Nej. Gudskelov. 🙂
Jeg må sige at jeg er skeptisk overfor Ellen Trane Nørby som politisk ordfører. Ikke fordi hun er kvinde, men forid hun er Ellen.
Men selvfølgelig skal hun have chancen. Jeg håber nu min skepsis bliver gjort til skamme.
Mon ikke dele af befolkningen vil finde en ministerrokade lidt latterlig så tæt på et valg… og alt imens det meste brede lovgivningsarbejde syntes stillestående ?
Tror vælgerne først og fremmest havde kviteret for en regulær fyring af Rønn og en overdragelse af hendes ministerium til en anden sidende minister. Det havde virket mest rigtigt, ansvarligt og regulært i situationen. Det kan i mine øjne sagtens give bagslag, at statsministeren forsøger at positionere Venstre ift en kommende valgkamp, når det forestående problem reelt var en venstreministers varetagelse af hvervet. Navnlig udnævnelsen af Peter Christensen kan fremstå som en decideret vennetjeneste her kort før lukketid. Og ja det kan især virke paradoksalt og pinligt, at det lige er skatteministeriet han skal varetage.
7. Jamen det er tydeligt at regeringen har fået skabt sig store problemer ved at fjerne to vingeskudte ministre og få ekspederet Rønn-sagen væk fra dagsordenen til over på den anden side af af valget. 😉
Uha. Ja jeg tror også at vælgerne i blå blok valfarter til rød blok når de ser Peter Christensen på skatteministerposten… 😉
Jeg tror faktisk kun at situationen kan løses med et folketingsvalg her og nu!
Hvorfor skriver du ikke det i stedet for al det pladder, Bendtsen.
I går sejlede regeringen rundt. I dag står de i det mindste på nogenlunde sikker grund. I hvert fald for en tid. Og regeringen er allerede begyndt at kommunikere politik med Søren Pinds angreb på FN-konventionen.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2362440.ece
Og socialdemokraterne i København er ved at angribe ham for dovenskab.
Held og lykke med at sælge den ude ved kakkebordene! 🙂
“Derfor vil man formentlig se, at regeringen i den kommende tid vil komme med udspil, der revitaliserer i hvert fald Venstres politik på disse '“ og måske endda flere '“ områder. ”
Og tilgift dertil, hvis vi skal gå ud fra historikken, nye “sager”.
Hvis man skal tro Ekstrabladet, så tror de, der direkte har penge involveret i valgresultatet, ikke meget på forbedringer fra Løkke & Co : http://ekstrabladet.dk/sport/betting/spil-nyheder/article1515329.ece
5.+6. Ah – det vækker jo minder:
http://www.bt.dk/nyheder/nyrups-julepynt
Glimrende analyse Jarl, jeg er meget enig i, at regeringen nu står noget stærkere – gemt bag personsagerne, Rønn mv. står jo det faktum, at regeringen faktisk står ganske godt i hele den økonomiske diskussion, jf. fuck-journalistik udtalelser og lignende.
Et spørgsmål – så vidt jeg kan se, så mente “den stive” ikke, at han skulle møde op til overdragelsen af kirkeministeriet – det er godt nok et lille ministerium. Men det virker sgu lidt useriøst.
11. “Den Stive” havde ellers en god undskyldning for at blive væk: Han er sengeliggende med et brækket lår…
Mon ikke Pind vil spille kultur kortet lidt mere end Rønn. Han nævnte da at han lige havde snakket med lederen af Dannerhuset, idag, og han mente der var nok at tage fat på.
Han kan jo også sejle i et lunt farvand, kultur problematikken har jo fået et spark bagi med Merkel’s og Cameron’s udmeldinger om multikultur, ja selv den norske regering har skærpet kursen.
Det bedste skud mod S SF og de Radikale er, når de skyder på regeringen for problemer med politikken, at påpege at der ikke er et eneste europæisk land (inklusive Sverige), der ikke har problemer.
@ 12 så skidt da, den undskyldning kan vel godtages :o)
Ok, der gik vist noget galt med den smily…
Udnævnelsen af Pind er virkeligt et klogt træk. Det der integration får han lukket ned.
Men resten: Helt ærligt. Hvor lavt niveauet er hos flere V-ministre så vi ved overdragelsen mellem Nedergaard og Trolex. De er begge blottet for format – det var ren bodegasnak. Hvordan kunne hun nogensinde blive udnævnt? Det var at gøre hende en kæmpe bjørnetjeneste.
PC kan jeg ikke vurdere, men umiddelbart har jeg svært ved at se ham som andet end en levebrødspolitiker. Check hans CV – http://peterc.dk/cv/ – kunne han dog ikke bare en gang have haft et regulært job.
Jeg synes det er forfriskende at se at man her nærmest kan tolke de som en sejr at en Borgerlig Statsminister er tvunget til at følge kravet fra EL og de Radikale om fyring af en minister og en uvildig undersøgelse på grund af mistanke om ulovligheder !!
Derudover så må jeg da kalde det en forfriskende anderledes strategi, hvis man ønsker at vinde de kvindelige vælgere og de blå socialdemokrater tilbage , at forfremme Trolex, PC og Pind.
Mon Helle Thorning, Villy og Margrethe er blevet utrygge?
Hvis jeg var Magrethe ville jeg glæde mig til at Manu Saren kan trække radikale vælgere ved at diskutere Integration med Pind og mon ikke Antorini skulle kunne klare sig overfor Troels.
[…] borgerlige kommentator Jarl Cordua mener ligeledes, at posten som integrationsminister nu ligger hos en mand, der vil forsøge at […]
[…] mere: Jarl Cordua kalder rokaden den sidste storoffensiv. Lad os håbe for de involverede, at det ikke bliver “The Charge of the Light […]
Man maa sige at “frihedsministeren” leverer varen. Hatten af for det…
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2362862.ece
Maaske er det bare mig der har misforstaaet alting, men jeg har vanskeligt ved at se, hvordan pligten til at blive dansk harmonerer med en liberal grundholdning. “Soeren Stalin” er vist det naemeste jeg kommer en kort karakteristik af det indtryk udmeldingen efterlader hos undertegnede.
@Sperling
PC er elektrikeruddannet. Såvidt jeg ved kræver at man passer et reelt job i tre år, mens man er i lære.
Og det passede han vist ganske godt.
Havde PC været akademiker har du nok ret. Men jeg ved dog ikke, hvornår han var færdigudlært. Mit bud er ca. 1998/1999 så han har vel også haft et års tid som uddannet elektriker bagefter.
LIdt iagttagelser ved dagens avislæsning.
I går ved overdragelsen af skatteministeriet gav Peter Christensen sin forgænger i stolen Troels Lund Poulsen et ur. Det var et billigt ur i “pang-farver” og som i pris var holdt på et rimeligt niveau i det Christensen jo var jyde…
Der var dermed tale om en elegant udstilling af Lunds Rolex-affære, hvor det var tvetydigt om der blev gjort grin med hele sagen eller Lund. Formentlig lidt af hvert. Det kan alle læse ind i, hvad de vil.
Jo latteren rungede, og selv Lund kunne ikke lade være med at grine.
Når man nu ved, at Christensen og Lund bag den muntre facade er noget nær dødsfjender, så er jeg ikke i tvivl om, hvem af de to, der grinede mest.
Men det jo sådan noget, som den almindelige presse ikke fanger…Man har sikkert kunnet finde “en ekspertudtalelse”et eller andet sted om at de to er gode venner.
Ligeså “nære venner” skulle Søren Pind og Birte Rønn også være betroede en af TV-journalisterne seerne i går.
Hrmm. Yeeeeaaahhh riiiight!
Lars Trier Mogensen lever i sin egen verden i en lederartikel, hvor han tror at den uvildige undersøgelse når en konklusion inden valget, så vælgerne kan tage stilling.
Ja den er god. NU har Politiken mfl fremturet for at få en undersøgelse, der ikke lader spørgsmål stå ubesvaret. Den slags må derfor være grundigt. Det kan selvsagt ikke tage en formiddag og derfor kan sådan en dommerundersøgelse naturligvis ikke blive overstået inden valget. Det siger sig selv.
Men mon ikke Lars Trier skriver en lederartikel i morgen om at det bare er FOR DÃ…RLIGT og en skandale? Skatteyderne skal i øvrigt hoste om udgifterne som naturligvis vil koste et stort tocifret millionbeløb, Alt i demokratiets navn!
En anden ting. Jeg tror tiden er kommet til at juraprofessorer får en kvote, hvor de kun i deres vurderinger i pressen må nå frem til en konklusion om, at der er basis for at rejse en rigsretssag.
Jens Elo Rytter fra KU har allerede to gange inden for de sidste 5 år nævnt ordet rigsretssag i hans vurderinger. Set i lyset af at der kun blev rejst to rigsretssager i det forrige århundrede, så må han allerede have opbrugt sin kvote for de næste par år!
Ydermere så problematiseres det bl.a i Politiken at Troels Lund ikke kender sit ministerområde. Hukommelsen er kort i pressen.
Søren Pind anede intet om udviklingspolitik. Det er da gået meget godt siden, Tina Nedergaard vidste alt om uddannelsespolitik qva sin baggrund som konsulent in DA. Vil nogen betegne hendes ministertid som en succes? Jeg synes godt man kunne kræve lidt mere dybde af en morgenavis, som mange betaler mere end 5000 kr. for om året…
#22
Nu HAR det vel ogsaa vaeret relativt sjaeldent og enestaaende, at ministre bevidst handlede i strid med lovgivning og konventioner?
Men OK, konsekvensen ER taget, ministeren er vaeltet, saa der er naturligvis ikke saa meget mere at komme efter.
Jeg er i oevrigt meget enig i dine vurderinger mht. ministres baggrundskendskab til deres “fagomraade”. Langt hen ad vejen boer de jo have folk til at tage sig af det faglige i ministerierne….
21. Så kunne det klæde PC at gøre os alle sammen opmærksom på at han er elektriker i sit CV.
Jeg går meget ind for at mennesker med forskellig baggrund repræsenterer os i Folketinget, men de skal ikke forsøge at skjule hvem de er.
Og i min bog er det et plus, at man har gjort sig nogle erfaringer i et rigtigt job. Politik er ikke noget job – det er et kald.Vi har alt for mange i Folketinget der ikke forstår det.
@24, Joachim Sperling (og til dels @22, Jarl Cordua)
Jeg er for så vidt enig med Jer begge i, at det ikke er kendskabet til ressortområdet som er det afgørende ved udpegelsen af ministre. Men det er til gengæld afgørende, at den vordende minister er i stand til at “iklæde sig” ministeriet. Ellers tror jeg mulighederne for at ministeren kan styre retningen på ministeriets arbejde er små. Udi den slags synes Søren Pind, at dømme efter tiden i Udviklingsministeriet, at have et fortrin. Efter tiden i Miljø- og Skatteministeriet er jeg langt fra overbevist om Troels Lund Poulsen evner til på den måde at “iklæde sig” et ministerium. Peter Christensen har for mig at se en række ligheder med Inger Støjberg, som det ikke virker til særlig mange har været imponeret af. Men relativt i forhold til fx Karen Ellemann, har Støjberg dog umiddelbart været mere driftsikker, og den evne kunne man måske også tiltro Peter Christensen. Det ministerium, som han er blevet tildelt, rummer i al fald ikke just oceaner af muligheder for at være politisk offensiv, hvilket han også synes at tilkendegive i de interviews, han har givet efter ministerudpegelsen.
Kære Jarl
Søren Pind slås allerede dygtigt for Venstres politiske dagsorden. Han bruger sproget subjektiv, og den strategi henvender sig direkte til hans publikum. Læs om Pinds idiomatiske sprogbrug her: http://retorik-tv.dk/pinds-idiomatiske-sprogbrug/
Det findes også i en light-udgave på:
http://selvfed.dk/s%C3%B8ren-pinds-klubvaerelse/
Mange hilsner fra Trine.
Lidt mere om Troels Lunds rolle til altinget.dk
http://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/troels-lund-skal-saette-skolepolitik-paa-skemaet
Jarl
At der ikke bliver rejst Rigsretssager er jo kun fordi der ikke er flertal for det.
Man kan lave nok så mange ulovligheder som minister men så længe der ikke kan samles 90 mandater til at rejse en rigsretssag så er det fløjtene ligegyldigt hvad ret så mange ministre gennem tiderne er godt tilfredse med.
Hvad mener du at du kan læse ud af det faktum at PC og Troels ikke kan lide hinanden?
@Sperling:
Informationen om PCs uddannelse ligger frit tilgængeligt på hans hjemmeside:
http://peterc.dk/peter-christensen/
Det lå “skjult” under hans private oplysninger…
Så forstår man bedre PCs skurvognsretorik – han er et tågehorn på niveau med Inger Støjberg og Mette Frederiksen…