Liberal Alliance er en dundrende politisk succes, som nu bliver testet af medierne og politiske modstandere. Det bør ikke overraske nogle. Det er også fint, at man som Anders Samuelsen går til modangreb på medier mv. Men alt har en grænse, og den overskred LAs partileder i sidste uge med sit angreb på TV2s politiske redaktør Henrik Qvortrup. Læs min kommentar i dagens udgave af Information.
9 kommentarer til “Tid til at teste LA”
Tja bom bom.
Hvordan skal man reagere på perfide angreb?
Der er en manglende lyst til at tale politik i mediernes dækning af Christiansborg. De må politikerne forholde sig til får det afgør valg, og journalisterne har altid det sidste ord at skulle have sagt. Qvortrup har jo en pæn trackrecord for karaktermord, så selvmålet fra Samuelsen består nok i at provokere Qvortrup. Det er jo ganske let at finde på alle mulige løgne historier lige op til valget, som vælgerne jo først efter valget finder ud af er løgn.
At de politiske partier lyver om hinandens motiver, er det man kalder valgkamp. Det tabte Uffe Elleman valget i 98 på. Det kan man forvente, og det er derfor man lægger valgkampsstrategi.
Hvad man ikke burde forvente, men som i dag er realiteten, er politiske angreb fra medierne. En effektiv valgkampsmaskine må i dag have gode forbindelser til pressen for at vide, hvornår de nu køre den næste løgnehistorie eller personsag.
Indtil videre har LA vist ikke mistet nogen som helst opbakning i forbindelse med Samuelsens vredesudbrud. De fleste LA vælgere føler sig nok heller ikke at DR spørger på deres vegne i noget som helst.
Jeg vil være lidt nervøs, hvis jeg var fra S-SF, for der er vist snart ikke nogen nyhedsværdi længere i at køre sager på V, K og LA. Nogen skal der jo åbenbart køres personsager på, synes at være tidens nye trend blandt journalister, der dækker politik.
Hvad angår personangreb og medieopmærksomhed, så har man altså brugt tid på både en ikke-eksisterende skattesag og en fuldstændig kendt fortid hos to af oppositionens centrale figurer.
Jeg er overbevist om at man også var gået efter Henriette Kjær, Helge Sander, Birthe Rønn og Lene E, hvis de var i opposition. Problemet er at 3 af dem har fejlet i deres regeringsarbejde, og det er altså svært at kritisere oppositionen for.
Jarl
Fin velafbalanceret artikel og analyse.
Hvad mener du, vil de nå at smelte sammen eller kommer de ind med 8 mandater?
@ Benjamin
Hvad er den politiske substans i Henriette Kjær efter hun har sagde hun ville stoppe i politik?
Sander, Rønn og Lene E. har ikke omhandlet deres privatliv, men været en diskussion om deres embedsførelse. Det er da yderst relevant.
Helle Thorning blev kun en sag fordi hun vil indføre millionærskat i Danmark, men belejligt nok betaler hendes mand ikke skat i Danmark, selvom han selv og hele familien bor her. Min faglige interesse gør at jeg godt kunne tænke mig at læse skats afgørelse. Det lovede Helle jo at hun ville offentliggøre. Det er en sag mellem Kinnock og Skat så fred være med det. En skam at andre mindre kendte personer ikke kan få lov at bruge den afgørelse sag i lignende sager
Hverken jeg eller Jarls indlæg kritiserer oppositionen, og du kan da ikke i ramme alvor mene, at det er et personangreb på Ole Sohn at diskutere den ideologi, han har arbejdet for som samfundsmodel. Det er vel den mest politiske af alle diskussioner.
@Rasmus
Jeg er enig i at der er substansforskelle. Hvad angår Ole Sohn var der i hvert fald ikke tale om nyheder.
@ Benjamin
Hehe nej. Jeg opfattede egentlig også debatten om Ole Sohns fortid som SFs egen måde at lukke den flanke på. Når der kommer valg kan politiske modstandere jo ikke bruge den, for det har vi jo diskuteret.
Jeg glæder mig dog til den dag Ole Sohn stopper i politik og skriver bogen om, hvad der får en voksen mand i 30erne til at blive DKP formand og støtte et fremmedmagts forsøg på at indføre diktatur i Danmark. Sovjets rædsler var på ingen måder hemmelige.
“Kvoten for aggressive udfald fra Samuelsens side er i hvert fald opbrugt.”
Sikkert – når det gælder din og Peter Mogensens kvote, Jarl.
Ellers synes jeg egentlig Rune Engelbreth (af alle!) har sagt, hvad der bør siges om den sag. http://blog.politiken.dk/engelbreth/2011/03/15/samuelsen-s%c3%a6tter-tv2-og-dr-pa-plads/
Tv2s dækning var en skandale. Jeg synes Samuelsen forsvarede sig godt i presselogen og sagde det der skal siges. At bruge hele tv2s nyhederne til at lave ren fokus på “kendis” den dag man har landsmøde er uværdigt og urimeligt.
Det ligner en klar tendens at Qvortrup er blevet meget optaget af at stoppe LAs succes nu han bliver udstillet som så mange andre kommentatorer ved hans bastante kommentarer om at han ville æde en gammel hat på at de ikke kom ind.
Hvorfor er der ingen kritisk vinkel på det? Hvordan kan man have en politisk redaktør der udtaler noget sådan og hvordan kan man forvente en rimelig dækning af en mand der tydeligvis har et håb at han ikke bliver udstillet ligesom Thomas Larsen blev det i sagen med AFR og Nato.
Den vinkel havde været mere oplagt, Jarl.
8, glem det. I medieverdenen interesserer det ikke en levende sjæl, at Qvortrup har en personlig vendetta mod Løkke, er bugtaler for SF, defensor for Thorning-Schmidt og ikke voldsomt begejstret for Liberal Alliance, for nu at sige det mildt. Alle udenforstående kan se det, men inden for i det lukkede miljø er det – stort set – ikke noget, man taler om. Journalister og kommentatorer er jo per definition gode mennesker uden en politisk eller personlig dagsorden.