Vi er ved at nærme os afslutningen på en forrygende politisk sæson. Og selv på den – officielt – sidste dag var der masser af drama på Christiansborg.
Hvis man er rød, så hæfter man sig nok ved dagens foræring fra Danmarks Statistik, hvis foreløbige tal viser, at Danmark i 1. kvartal 2011 teknisk set var i recession med en negativ vækst på 0,5 pct.
Tallet blev offentliggjort få minutter før, at statsministeren gik på talerstolen med et budskab om, at Dannevang atter bobler af optimisme og virketrang. Det kan godt være rigtig lige nu, men sådan var det ikke i årets første tre måneder. Set over et. Hvordan situationen er i dansk økonomi netop nu? Det ved man ikke præcist. Men regeringens økonomer i Finansministeriet opjusterede i går sit skøn for hele året til, at Danmark får en samlet vækst på 1,9 pct. Samtidigt har Det økonomiske råds sekretariat a.k.a. 'Vismændene' i dag afgivet deres halvårsrapport, hvor de regner med, at væksten for 2011 bliver på 1,6 pct. Dvs. en anelse mindre end Finansministeriets prognose.
Spørgsmålet er om den tidl. LO-konsulent Helle Thorning-Schmidt og de halvstuderede røvere på RUC Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov, folkeskolelærer Villy Søvndal og tidl. lokale fagforenings og DKP-formand Ole Sohn får ret i deres vurdering, at væksten i landet er gået i stå – til trods for, at det budskab bliver modsagt af stort set hele økonom-sagkundskaben. Men det kan jo være, at socialdemokraternes egne økonomer i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er lige om hjørnet med en analyse, der slår fast, at det står endnu værre til med økonomien end hidtil antaget?
I øvrigt falder det i øjnene hos alle dem, der går mere op i at analysere de økonomiske nøgletal frem for ferm populistisk retorik, at vismændene roser tilbagetrækningsreformen og regeringens 2020-plan. Og tør man nævne, at det stadigt relativt lave ledighedstal er støt faldende, dog skæmmet af en faldende beskæftigelse, men alligevel? Og så er der de pæne eksporttal?
Men mon ikke, det alligevel ender med, at Løkke ender med at se dum ud i morgendagens aviser og TV-aviserne med sine forklaringer om, at det går fremad, mens han bliver modsagt af det grimme nøgletal for 1. kvartal? Det vil jeg næsten tro. Men lad os nu se. Især morgenaviserne har faktisk strammet sig an mht. at sætte ind i substansen mht. økonomi. Det gælder i hvert fald de tre morgenaviser, som jeg læser: Berlingske, Politiken og Information.
Dansk politik handler ikke kun om de store ting. Der er også de små ting. Og i går gik dele af Christiansborg-pressen i selvsving over historien om, at Lars Løkke Rasmussen havde udvandret fra et interview med to Berlingske-journalister, for at 'trække lidt frisk luft' og for ikke at få ødelagt sit dårlige humør. Det skete angiveligt efter, at de to frække Berlingske-journalister, som var i audiens for at interviewe statsministeren om hans udnævnelser af eksport-ambassadører, også havde formastet sig til at spørge ind til de konservatives meldinger om, at de ønsker en skattenedsættelse. Afsnittet, der beskrev Løkkes momentane udvandring og vrede, blev imidlertid på eget initiativ efterfølgende bortredigeret af Berlingskes chefredaktion. Lars Løkke skulle have lov til at trække lidt frisk luft uden at det skulle med avisen. Berlingskes politiske redaktion blev vrede og skrev en protest på avisens intranet, som dog hurtigt bredte sig til andre medier. Forargelsen over Løkke '“ og Berlingskes redaktions beslutning '“ har uden tvivl været udbredt til hele det journalistiske miljø omkring Christiansborg. Men er det en stor sag, der kræver megen opmærksomhed? Njah. Løkke har jo ikke forhindret nogen i at skrive, hvad de vil. Man kan dog undre sig over, at Løkke ikke bare besvarer eller glider af på spørgsmålet. Det er jo ikke jordens mest kontroversielle spørgsmål og han har besvaret det før på sine tirsdagspressemøder.
Det interessante er, at Løkke tilsyneladende udviser så lidt overskud og i stedet forfalder til netop slige uvaner, som gør, at han ikke er specielt vellidt blandt journalister. Og skal man vinde et valg, hvor man skal overbevise vælgere herunder journalister om sin sag og sine fortræffeligheder, så kan det altså ikke nytte noget, at man optræder med så lidt overskud. Det er faktisk utroligt, at det ikke er sivet ind hos Lars Løkke Rasmussen efter så mange år i gamet.
Bortset fra det, så er sagen vel en arbejdskonflikt i det Berlingske Hus, som kun får så megen omtale, fordi det ud over at involvere statsministeren også er en type sag, der især interesserer journalister og mediefolk. At gøre ophøje det til en sag om pressefrihed er helt ude i hampen. Aviser er vel altid blevet redigeret ud fra, hvad der skønnes væsentligt. Og her kan der være forskellige meninger. Nogle journalister er åbenbart også faldet i den grøft, hvor de ser sagen som bevis på, at Henrik Sass Larsen havde en pointe i sit udfald forleden mod de borgerlige medier? Det har jeg svært ved at se. Sass Larsen hævdede faktisk ikke, at de borgerlige avisers indhold og redigering var tendentiøs. Nej, der var blot alt for mange borgerlige meningsdannere og debattører i debatspalterne. Og derfor skulle disse aviser '“ for en kort stund viste det sig '“ have frataget mediestøtten.
Og så er Helle Thorning-Schmidts privatøkonomi og dispositioner atter engang i søgelyset. Denne gang med en fidus, som V-politikerne nu omtaler som “Fair Leasing”, hvor S-formanden kan spare momsen ved '“ via en mellemhandler – at lease en bil i Tyskland. Thorning har hidtil overlevet alle tidligere afsløringer af, at der ikke altid er helt sammenhæng med, hvad S-formanden og hendes parti prædiker og, hvad de foretager sig privat. Mest bemærkelsesværdigt var top-socialdemokraternes hang til at benytte privatskoler for deres egne børn, mens de samtidigt fordømte alle andres menneskers brug af dem. Så var der Benny Engelbrechts mindeværdige og ganske lidenskabelige fordømmelse af en V-politikers brug af rabatkort til trods for, at både hans partiformand og politiske ordfører faktisk var indehavere af selvsamme rabatkort. (Dem skyndte man så at tilbagelevere i en fart) I 'Leasing-sagen' har en anden topsocialdemokrat partiets næstformand Nick Hækkerup ved en tidligere lejlighed kategorisk og med stor social indignation og patos lyst leasing-fidusen i band:
“Langt de fleste almindelige hårdtarbejdende mennesker betaler deres skat og leaser deres bil som tilsigtet. Men der er også en lille del, som har meget, meget ondt og gør alt, hvad de kan for at smyge sig udenom. Det kan ikke være rigtigt, at de skal grine af os andre hele vejen til banken, fordi de sniger sig udenom. Det er jo et solidarisk system for fanden,” sagde han. Dengang.
Men hvad betyder solidaritet, når Helle Thorning kækt fastslår, at 'alle regler er overholdt' og at hun “er glad for sin bil”.
Hvis man synes, at Lars Løkke er glat og Anders Fogh Rasmmussen var glattere, så er det vist intet at regne i forhold til, hvad Christiansborg har i vente under den formentlig kommende statsminister.
Vælgerne kan vælge mellem den tørre, men gnavne Lars eller den kække, men glatte Helle.