Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Leasing-Helle og gnavne Lars

Author icon

Skrevet af

Clock icon

maj 31, 2011

Comments icon

104 kommentarer

Vi er ved at nærme os afslutningen på en forrygende politisk sæson. Og selv på den – officielt – sidste dag var der masser af drama på Christiansborg.

Hvis man er rød, så hæfter man sig nok ved dagens foræring fra Danmarks Statistik, hvis foreløbige tal viser, at Danmark i 1. kvartal 2011 teknisk set var i recession med en negativ vækst på 0,5 pct.

Tallet blev offentliggjort få minutter før, at statsministeren gik på talerstolen med et budskab om, at Dannevang atter bobler af optimisme og virketrang. Det kan godt være rigtig lige nu, men sådan var det ikke i årets første tre måneder. Set over et. Hvordan situationen er i dansk økonomi netop nu? Det ved man ikke præcist. Men regeringens økonomer i Finansministeriet opjusterede i går sit skøn for hele året til, at Danmark får en samlet vækst på 1,9 pct. Samtidigt har Det økonomiske råds sekretariat a.k.a. 'Vismændene' i dag afgivet deres halvårsrapport, hvor de regner med, at væksten for 2011 bliver på 1,6 pct. Dvs. en anelse mindre end Finansministeriets prognose.

Spørgsmålet er om den tidl. LO-konsulent Helle Thorning-Schmidt og de halvstuderede røvere på RUC Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov, folkeskolelærer Villy Søvndal og tidl. lokale fagforenings og DKP-formand Ole Sohn får ret i deres vurdering, at væksten i landet er gået i stå – til trods for, at det budskab bliver modsagt af stort set hele økonom-sagkundskaben. Men det kan jo være, at socialdemokraternes egne økonomer i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er lige om hjørnet med en analyse, der slår fast, at det står endnu værre til med økonomien end hidtil antaget?

I øvrigt falder det i øjnene hos alle dem, der går mere op i at analysere de økonomiske nøgletal frem for ferm populistisk retorik, at vismændene roser tilbagetrækningsreformen og regeringens 2020-plan. Og tør man nævne, at det stadigt relativt lave ledighedstal er støt faldende, dog skæmmet af en faldende beskæftigelse, men alligevel? Og så er der de pæne eksporttal?

Men mon ikke, det alligevel ender med, at Løkke ender med at se dum ud i morgendagens aviser og TV-aviserne med sine forklaringer om, at det går fremad, mens han bliver modsagt af det grimme nøgletal for 1. kvartal? Det vil jeg næsten tro. Men lad os nu se. Især morgenaviserne har faktisk strammet sig an mht. at sætte ind i substansen mht. økonomi. Det gælder i hvert fald de tre morgenaviser, som jeg læser: Berlingske, Politiken og Information.

Dansk politik handler ikke kun om de store ting. Der er også de små ting. Og i går gik dele af Christiansborg-pressen i selvsving over historien om, at Lars Løkke Rasmussen havde udvandret fra et interview med to Berlingske-journalister, for at 'trække lidt frisk luft' og for ikke at få ødelagt sit dårlige humør. Det skete angiveligt efter, at de to frække Berlingske-journalister, som var i audiens for at interviewe statsministeren om hans udnævnelser af eksport-ambassadører, også havde formastet sig til at spørge ind til de konservatives meldinger om, at de ønsker en skattenedsættelse. Afsnittet, der beskrev Løkkes momentane udvandring og vrede, blev imidlertid på eget initiativ efterfølgende bortredigeret af Berlingskes chefredaktion. Lars Løkke skulle have lov til at trække lidt frisk luft uden at det skulle med avisen. Berlingskes politiske redaktion blev vrede og skrev en protest på avisens intranet, som dog hurtigt bredte sig til andre medier. Forargelsen over Løkke '“ og Berlingskes redaktions beslutning '“ har uden tvivl været udbredt til hele det journalistiske miljø omkring Christiansborg. Men er det en stor sag, der kræver megen opmærksomhed? Njah. Løkke har jo ikke forhindret nogen i at skrive, hvad de vil. Man kan dog undre sig over, at Løkke ikke bare besvarer eller glider af på spørgsmålet. Det er jo ikke jordens mest kontroversielle spørgsmål og han har besvaret det før på sine tirsdagspressemøder.

Det interessante er, at Løkke tilsyneladende udviser så lidt overskud og i stedet forfalder til netop slige uvaner, som gør, at han ikke er specielt vellidt blandt journalister. Og skal man vinde et valg, hvor man skal overbevise vælgere herunder journalister om sin sag og sine fortræffeligheder, så kan det altså ikke nytte noget, at man optræder med så lidt overskud. Det er faktisk utroligt, at det ikke er sivet ind hos Lars Løkke Rasmussen efter så mange år i gamet.

Bortset fra det, så er sagen vel en arbejdskonflikt i det Berlingske Hus, som kun får så megen omtale, fordi det ud over at involvere statsministeren også er en type sag, der især interesserer journalister og mediefolk. At gøre ophøje det til en sag om pressefrihed er helt ude i hampen. Aviser er vel altid blevet redigeret ud fra, hvad der skønnes væsentligt. Og her kan der være forskellige meninger. Nogle journalister er åbenbart også faldet i den grøft, hvor de ser sagen som bevis på, at Henrik Sass Larsen havde en pointe i sit udfald forleden mod de borgerlige medier? Det har jeg svært ved at se. Sass Larsen hævdede faktisk ikke, at de borgerlige avisers indhold og redigering var tendentiøs. Nej, der var blot alt for mange borgerlige meningsdannere og debattører i debatspalterne. Og derfor skulle disse aviser '“ for en kort stund viste det sig '“ have frataget mediestøtten.

Og så er Helle Thorning-Schmidts privatøkonomi og dispositioner atter engang i søgelyset. Denne gang med en fidus, som V-politikerne nu omtaler som “Fair Leasing”, hvor S-formanden kan spare momsen ved '“ via en mellemhandler – at lease en bil i Tyskland. Thorning har hidtil overlevet alle tidligere afsløringer af, at der ikke altid er helt sammenhæng med, hvad S-formanden og hendes parti prædiker og, hvad de foretager sig privat. Mest bemærkelsesværdigt var top-socialdemokraternes hang til at benytte privatskoler for deres egne børn, mens de samtidigt fordømte alle andres menneskers brug af dem. Så var der Benny Engelbrechts mindeværdige og ganske lidenskabelige fordømmelse af en V-politikers brug af rabatkort til trods for, at både hans partiformand og politiske ordfører faktisk var indehavere af selvsamme rabatkort. (Dem skyndte man så at tilbagelevere i en fart) I 'Leasing-sagen' har en anden topsocialdemokrat partiets næstformand Nick Hækkerup ved en tidligere lejlighed kategorisk og med stor social indignation og patos lyst leasing-fidusen i band:

“Langt de fleste almindelige hårdtarbejdende mennesker betaler deres skat og leaser deres bil som tilsigtet. Men der er også en lille del, som har meget, meget ondt og gør alt, hvad de kan for at smyge sig udenom. Det kan ikke være rigtigt, at de skal grine af os andre hele vejen til banken, fordi de sniger sig udenom. Det er jo et solidarisk system for fanden,” sagde han. Dengang.

Men hvad betyder solidaritet, når Helle Thorning kækt fastslår, at 'alle regler er overholdt' og at hun “er glad for sin bil”.

Hvis man synes, at Lars Løkke er glat og Anders Fogh Rasmmussen var glattere, så er det vist intet at regne i forhold til, hvad Christiansborg har i vente under den formentlig kommende statsminister.

Vælgerne kan vælge mellem den tørre, men gnavne Lars eller den kække, men glatte Helle.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    104 Comments

  1. peter g

    sagde den 31. maj 2011 kl. 16:08:

    Kære Jarl

    Jeg er forbavset over, at din analyse af parternes fortrin og diverse småting ikke omfatter to væsentlige punkter:

    1. Et VKO-drevet (selv om de beskydler SSF for det) skred mod holdningen, at borgeren er til for staten og ikke omvendt: se http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2011/05/31/nar-hensynet-til-staten-gar-forud-for-borgerne/

    2. VKO’s efterhånden fuldstændigt utilgivelige omgang med lovgivningsarbejdet : http://politiken.dk/debat/signatur/article1295928.ece

    De ovenstående punkter fortaber sig i det gængse fnidder, men er væsentlige faktorer, hvis vi skal bevare demokratiet i Danmark.

    VKO har simpelthen været der for længe, og vappe dem ud er formentligt den eneste måde at få dem ind på et eller andet spor igen.

  2. Jesper Skov

    sagde den 31. maj 2011 kl. 16:25:

    Kristian Madsen fortsætter sin propaganda for Helle Thorning: http://blog.politiken.dk/madsen/2011/05/31/recession-ikke-i-gr%C3%A6sted/

    Hans vittighed kan altså ikke opveje hans lidt løse omgang med fakta.

  3. Henrik Juul

    sagde den 31. maj 2011 kl. 17:00:

    “Det interessante er, at Løkke tilsyneladende udviser så lidt overskud (…)”.

    Det er sgu nærmest underskudsagtigt på en syg nederen måde!

    🙂

  4. Thomas

    sagde den 31. maj 2011 kl. 17:03:

    Rolig nu. Mht til den leasing sag, hun lejede bilen i Glostrup, og de havde en aftale med et tysk firma. Der har næppe været noget fordækt, eller ond vilje bag den aftale. Hun har bare lejet en billig bil, uden at tjekke bilforhandlernes leverandører, hvor mange gør også lige det?

  5. Thomas

    sagde den 31. maj 2011 kl. 17:05:

    PS: Jeg er helt vild med dine reklamer Jarl!

    Sidste blog var der en reklame for Victoriamilan.dk, og i denne uge er det en annonce for billig leasing af biler:-) . In case HTS, kigger forbi 🙂

  6. Ole

    sagde den 31. maj 2011 kl. 17:19:

    Helt enig med Thomas smukke reklamer du har scoret ;_) Ad Leasing sagen må mmam sige hun er umanerlig dum når hun allerede er taget med fingerne i kagedåsen og er notorisk kendt som skatteundrager og tendentierende til løgnerske for enten er justitsminsiteriet eller Skat ført bag lyset og begge dele er ulovligt så Helle er kriminel og arbejder kun for egen vindingsskyld – med S SF har alle man af huse for at dysse denne katastrofale sag ned men ude på danske arbejdspladser har danmark set mønstret og det kan selv trusler fra Cafe Vanilla ikke stoppe så afmagten må være enorm hos skattetænkerpartiet – smuk blog igen Jarl.

  7. Sebastian Frandsen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 17:30:

    Ekstra Bladet har beregnet, at HTS ’scorer’ omkring 160 kr. i måneden på dette – er den sag så ikke lukket…?

  8. Michael Kastberg

    sagde den 31. maj 2011 kl. 18:17:

    @Sebastian Frandsen

    Det handler ikke om beløbets størrelse, men om (dobbelt)moralen.

    Helle Thorning Schmidt prædiker ét, men gør privat noget helt andet.

    Og det er fint så længe det kun er hendes private økonomi. Men når/hvis hun får magt over min og mine, så kan hendes “ubesværede” omgang sit værdisæt pludselig bringe rigtig mange mennesker i problemer.

  9. Optimist

    sagde den 31. maj 2011 kl. 18:26:

    7) Det var ca. 25.000 det kostede statskassen, men Nick Hækkerup mente finten fik folk til at grine når de gik ned i banken. Måske er det samme målestok de vil bruge omkring de tit omtalte ufinansierede skattelettelser. Var det ikke ca. 600 kr. de udgør pr. måned?

    De skattelettelser som S og SF, sjovt nok har brugt meget tid på i dag under afslutningsdebatten.

  10. Ole

    sagde den 31. maj 2011 kl. 18:44:

    7 Sjovt Helle vil smadre sit ramponerede ry for 163 kr pr måned men lidt har også ret i en famillie hvor kun den ene million indtægt beskattes i Schweits – Jeg synes Helle skulle pege på magrethe Vestager som statsminster så ville vi idet mindste få en der levede op til de værdier hun prædiker – men i rød blok er det moralske forfald åbenbart ligegyldigt.

  11. Sebastian Frandsen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 18:57:

    @ 8 HTS har ikke selv prædiket noget i denne sag – det er Nick Hækkerup…

    @ 9 Der er jo ingen, der har noget imod, at folk ikke betaler ‘ekstra’ til statskassen, hvis skattelettelserne bliver givet. S har jo netop været med til at lukke ‘hullet’ i lovgivningen…

    @ 10 Min pointe er således, at netop når det ikke er mere end 163 kr. så er det næppe noget HTS har tænkt videre over, men ‘bare’ leaset sin bil af et firma, der tilfældigvis har adresse i Tyskland…

  12. Jan Christensen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 20:02:

    11, hun benægter jo ikke engang selv, at hun var klar over, at bilen blev leaset til den lavere tyske moms.

  13. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 20:13:

    Løkke prøver at tale sig til at de går fremragende og nej det gør det ikke og det er heller ikke hvad nøgletallene siger.

    Udvalgte nøgletal ser behagelige ud umiddelbart, balndt andet beskæftigelses tallene som er blevet kraftigt påvirket af at komunerne massivt har satset på at få så mange i løntilskudsjob som aldrig før.

    Hvis man ser på den årlige arbejdskraft undersøgelse siger den det stik modsatte nemlig at vi på arbejdsløsheds siden har nået et absolut lavtpunkt under den igangværende krise.

    Hvis vi ser på antallet af mistede job i det private erhversliv ja så har vi stadig mistet 125 000 job som ikke er genskabt.

    Hvis vi kigger på salgspriserne på huse ja så mister danskerne 50 millioner om dagen af deres private opsparing og ja vi har en recession eller ræcession som man siger i Vænstre.

    Det kan godt være at tilbagetræknings reformen tager hånd om nogle problemstillinger i 20tyve men hvad pokker hjælper det når det er her og nu problemerne er!

    I 2007 var Spanien en af elite økonomierne i Europa ifølge den økonomiske sagkundskab i blandt andet Danmark, se Spanien nu og tæl så årene.

    Irland fik stor ros internationalt da de lavede voldsomme økonomiske opstramninger i 2009, se dem nu hjalp det.

    20tyve planen har blandt andet som forudsætning at vi har en ledighed på 3.5 i 2015 og har genskabt 125 000 private jobs i 2015, vi kan vel ikke alle rende rundt i hjemmeservice ordninger.

    Jeg synes det er meget populært at snakke om fugle på taget men vi har en lang række meget konkrete udfordringer og jeg synes helt ærligt at der mangler svar som er lidt mere kvalificeret end at statsministeren påstår at det hele går godt.

    Nå ja recessionen er ifølge Løkke drevet af at man sparer så hårdt i kommunerne og at det havde man ikke ventet!!!!!

    Jeg troede ellers man ifølge VKO oprustede massivt i kommunerne og at det var forbruget i det offentlige der var roden til alt ondt.

    Jeg aner ikke om HTS og co er i stand til at levere svarene på udfordringerne men jeg ved at siden Fogh og Løkke valgte at hælde benzin på en højkonjuktur og gå ud og sige at de økonomiske teorier skulle skrives om, så har min tillid til Vænstres evne til at forvalte vores fælles økonomi været begrænset.

    Mener i at man i lyset af den faktiske situation virkeligt skal bruge tid på at diskutere om HTS sparer 163 kr om måneden på en fuldt lovlig ordning? eller er det bare et udtryk for at man har brug for et halmstrå?

    Hvorfor er det i øvrigt i fastholder jeres dobbelte standarder når det kommer til Socialdemokrater!!!

  14. Bjarne Binee Jørgensen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 20:13:

    @7 og 11 Sebastian Frandsen
    Jeg er meget enig med dig, Selvfølgelig skal spørgsmålet om der overhovedet er en sag afgøres ud fra beløbsstørrelse og resultat. Eksempelvis skal der da ikke være en sag, hvis en bankrøver kun får et ringe udbytte. Ligeledes skal der kun være en sag hvis en revolvermand rammer sit offer og ikke hvis han rammer ved siden af. Også here må din bagatelgrænse gælde.

    Jeg er også glad for, at du ikke nævner ordet moral. Man kan simpelthen ikke nævne “moral” og Socialdemokraterne i samme sætning. Hvorimod ordene “mangel på moral” og “dobbeltmoral” passer nydeligt sammen med Socialdemokraterne

  15. Sebastian Frandsen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 20:23:

    @ 14 +1 for din brug af ironi…

    Men samtidig synes jeg, at det er imponerende, at du kan sammenligne en fuldt ud lovlig handling med noget ulovligt… – herudover er der jo også en strafmæssig forskel, om man eksempelvis begår et stort bankrøveri eller et lille tyveri…

    MEN jeg skal da forresten love for, at jeg har stukket hånden i en hvepserede (til 163 kr. i måneden…)

  16. Optimist

    sagde den 31. maj 2011 kl. 20:37:

    @ 11

    Pointen er netop Hækkerups udsagn om, at personer som Thorning skulle grine på vejen til banken.

    Samme evindelige retorik som de påståede ufinansierede skattelettelser, disse socialdemokrater igen i dag har harceleret over.

    Retorik der dækker over, at borgernes penge først og fremmest er samfundets og en evindelige moralisering og ønske om ensretning.

    Det er der hykleriet og dobbeltmoralen ligger.

  17. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 21:05:

    @2 Jesper Skov

    Hvori består Kristian Madsens sløsede omgang med fakta

  18. Jan Christensen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 21:31:

    Hvis nogen skulle have tid, lyst og lejlighed til at følge resten af Afslutningsdebatten, kan man gøre det her: http://kortlink.dk/94yg

    Det er i øvrigt muligt at spole i debatten, og hvis man vil se Lars Løkkes anden tale sent her til aften og den efterfølgende debat, skal man begynde ved 22.27.

  19. Optimist

    sagde den 31. maj 2011 kl. 22:19:

    @ 17

    Bare et eksempel:

    ..Men det store problem er, at beskæftigelsen også falder

    Den private er faktisk steget i første kvartal.

  20. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 22:32:

    19

    Antallet af folk i arbejde falder, det eneste der er sket er at folk der har forladt arbejdsmarkedet er steget således så der er nogle færre i arbejdsløsheds køen og så har kommunerne været rigtig gode til at få folk ansat med lønstilskud og så tæller de ikke som arbejdsløse mere.

  21. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 31. maj 2011 kl. 22:34:

    19

    Kan du ikke lige henvise til et link der viser det går fremad med beskæftigelsen fordi arbejdsløshedstal er desværre ikke så ideologiske at de skelner mellem ansættelses forhold

  22. Optimist

    sagde den 31. maj 2011 kl. 23:08:

    @ 20

    Du kan jo bare følge Kristans Madsens blog. Har han ikke en kilde til sine påstande?

    Som jeg skrev til dig, er den private beskæftigelse steget i første kvartal.

  23. Jan Christensen

    sagde den 1. juni 2011 kl. 03:34:

    Det må have været et stort dilemma for Henrik Qvortrup: Hvilken af de to sager involverende henholdsvis statsministeren og oppositionslederen skulle han vælge at skrive om i sin klumme i Metro Express? Tænk sig, han valgte at skrive om Løkke: http://kortlink.dk/94z4

  24. Kasper Lauest

    sagde den 1. juni 2011 kl. 06:11:

    Rendyrket populisme fra VKO: http://www.b.dk/nationalt/slut-med-ejendomsvurderinger

    Utroligt at Liberal Alliance vil være med på den galej. De har da efterhånden godt og grundigt ramponeret deres rygte som økonomisk ansvarlige. Der er kun DRV tilbage.

  25. Christian

    sagde den 1. juni 2011 kl. 07:17:

    Kasper Lauest:

    Hvorfor mener du det er populisme at afvikle et bekosteligt system hvis hvis funktion som minimum er dunkel og i yderste potens dybt overflødeligt?

  26. Anders J

    sagde den 1. juni 2011 kl. 10:06:

    “Orker” i Helle T.-agtig stil næsten ikke at forhold mig til Kristian Madsens ukvalificerede indlæg og tendentiøse udlægninger af nøgletal og statistik og Thomas Haugaards ditto her på bloggen.

    Men det kunne da være fint, om de kunne forklare, hvorfor ledighedsprocenten også falder http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR244.pdf, når ifølge de to sosser: “på grund af den store afgang fra arbejdsmarkedet falder ledigheden fortsat.”

  27. Peter M

    sagde den 1. juni 2011 kl. 10:26:

    @ 24

    Ja, det betyder vel, at LA ikke er parate til at se på boligbeskatningen, selvom de øk. vismænd, som de altid henviser til, mener, at det er nødvendigt…

  28. Optimist

    sagde den 1. juni 2011 kl. 10:39:

    @ 21 Stigende privat beskæftigelse

    http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR252_1.pdf

    Se i øvrigt videre seneste offentliggørelser:

    Fortsat stigende forventninger i industrien

    Stigende tendens i byggeriet bekræftes

    Landbrugets økonomi kraftigt forbedret

    Stor stigning i produktiviteten efter tre års fald

    Stor stigning i detailsalget

    Industriens omsætning steg

    @ 26

    Det er korrekt at arbejdstyrken er faldet og at ledigheden dermed kan registres som vigende, uden at der samlet kan være tale om en stigende beskæftigelse. Men det er gammel viden og tal der genbruges

    Der er mistet 170.000 private jobs, men alligevel ligger beskæftigelsen over f.eks. 2001 niveaeut.

  29. Michael Poulsen

    sagde den 1. juni 2011 kl. 10:44:

    19-22

    I glemmer at ledighedsprocenten også kan være påvirket af at der nu kommer personer på arbejdsmarkedet som ikke har været registreret nogle steder da de ikke har været berettighet til hverken dagpenge eller kontanthjælp.
    Det mørketal kender ingen.

    Ledigheden var sandsynligvis været undervurderet gennem et stykke tid pgra denne gruppe.

    26
    Den sætning undrede også mig.
    Hvis arbejdsstyrken bliver mindre vil hver ledig jo tælle mere procentmæsiigt.

  30. Rasmus Jensen

    sagde den 1. juni 2011 kl. 11:07:

    @26, 29
    Såfremt afgangen fra arbejdsmarkedet er større end faldet i beskæftigelsen giver sætningen da fint mening.

  31. Michael Poulsen

    sagde den 1. juni 2011 kl. 12:48:

    30

    Ja, men alt andet lige giver en stor afgang fra arbejdsmarked ikke en lavere ledighedsprocent men en højere.
    Det er noget vrøvl Madsen skriver.

  32. Kasper Lauest

    sagde den 1. juni 2011 kl. 13:59:

    25. Når ejendomsvurderingen ikke forlængst er blevet afskaffet skyldes det at alle ansvarlige politikere udmærket har vist at skattestoppet på ejendomsværdiskatten var rendyrket populisme, som ikke ville kunne fortsætte i al evighed. Nu forsøger blå blok at lukke genvejen til at genindføre den traditionelle ejendomsværdibeskatning som stort set alle økonomer, røde som blå, mener er noget nær uomgængeligt, om ikke lige her og nu så i hvert fald i løbet af en overskuelig årrække. Under alle omstændigheder viser det at Løkkes nufundne økonomiske ansvarlighed ikke er mange potter pis værd – ligeså med Liberal Alliance.

  33. Optimist

    sagde den 1. juni 2011 kl. 14:48:

    @ 32

    De radikale vil finansiere lavere skat på arbejde, med fjernelse af skattestoppet på ejendomsværdiskatten.

    1) Sidstnævnte giver negativt provenu indtil 2020/2025

    2) De vil ikke røre ved lejeboliger og deres skattefrihed

  34. Christian

    sagde den 1. juni 2011 kl. 16:26:

    @ 32

    Ha – er man politisk uenig med f.eks. R så er man “populist”. Er man enig; er man radicool!(Læs: Ekspert der alene lovgiver udfra almenvellets egentlige interesser…(my mommy made me…) i modsætning til deres faktiske interesser…)

    Cheers Popeye, og nyd den lange weekend…

  35. Bjarne Binee Jørgensen

    sagde den 1. juni 2011 kl. 17:45:

    @ 15 Sebastian Frandsen

    Du har selvfølgelig ret hvad angår HTS absolut lovlige handling og mine – skal vi sige – knap så lovlige handlinger.

  36. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 1. juni 2011 kl. 18:36:

    26

    Kan da godt gentage. Ledigheden falder fordi så mange forlader arbejdsmarkedet og fordi der er en del der kommer i Løntilskudsjob.

    Hvorfor mener du ikke det er bekymrende at antallet af personer i ordinære job bliver ved med at falde?

  37. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 1. juni 2011 kl. 18:38:

    28

    Med alle de optimistiske meldinger hvorfor melder dst så ud at vi nu officielt igen er i recession ?

  38. Kasper Lauest

    sagde den 1. juni 2011 kl. 20:19:

    34. Egentlig ikke. Forestillingen om at det er klogere at beskatte immobile goder som boliger fremfror lønindkomst deles af økonomer på både højre og vestre side af det politiske spektrum. Man skal faktisk lede temmelig godt for at finde økonomer der IKKE deler denne opfattelse. Det har intet som helst at gøre med at være radikal eller ej, Det Radikale Venstre er blot det eneste parti der for tiden støtter tiltag i den retning. Der er næppe nogen tvivl om at de øvrige partier med tiden vil følge efter, blot er det trist at de her og nu agerer akkurat som de gjorde ift efterlønnen indtil for ganske nylig.

  39. Ole S.

    sagde den 1. juni 2011 kl. 22:12:

    Problemet med RVs planer om boligbeskatning er, at det kan trække tæppet væk under folks økonomi. Pensionister fx., kan jo ikke lige gå op i indkomst, hvis deres ejendomsskat stiger.

    Det er den usikkerhed som RV slet ikke forholder sig til.

    Lav en plan, der ikke indeholder dette, så kan man politisk måske komme videre.

    Evt. kunne den skattemæssige ejendomsværdi reguleres når en ejendom blev handlet. Da er man jo i gang med at gennemgå hele sin økonomi alligevel. Og man skal næppe betale mere i boligomkostninger; prisen på boligen vil blot falde når skatten stiger.

    Mht. udviklingen i tallene for beskæftigelse og arbejdsløshed så kan man med fordel læse definitionerne hos Danmarks Statistik; det burde besvare det meste.

    Beskæftigelsen i den offentlige sektor falder mere end beskæftigelsen i den private sektor stiger; samlet er der et fald i beskæftigelsen.

    Arbejdsløsheden falder.

    Når arbejdsløsheden falder, selvom beskæftigelsen også falder skyldes det en nettoafvandring fra arbejdsmarkedet (til eksempelvis pensionering). Dette vil man også forvente i de kommende år, når antallet, der går på pension er større end de nye årgange, der gør deres entré på arbejdsmarkedet.

  40. Optimist

    sagde den 1. juni 2011 kl. 22:48:

    Mere om Thornings leasingbil:

    http://www.bt.dk/politik/lyver-helle-om-sin-leasingbil

    Om boligbeskatning. Ja, det er en gammel traver om de immobile aktiver og beskatning, men de radikale glemmer både andelsboliger og lejeboliger i deres udspil.

    Hvorfor skal man overhovedet beskattes i at bo i sin egen bolig som man har købt og betalt med beskattede milder?

    Skulle man endelige gøre noget radikal (host), så udfas ejendomsværdiskatten sammen med rentefradraget og kør det hele over grundskylden. Renteindtægter skulle ligeledes heller ikke beskattes.

  41. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 2. juni 2011 kl. 02:21:

    39

    Dit indlæg er fejlagtigt på flere områder men start med at læse forslaget for det har du tydeligvis ikke gjort.

    Men hvorfor er man så chokeret ved tanken om at flytte skat fra arbejde til bolig?

    Optimist hvis du stod ved dine indlæg med navn så havde det måske den pædagogiske effekt at du gjorde dig lidt større umage vedrørende at sætte dig ind i det du kritisere men du er åbenbart ikke tilhænger af at fægte med åben pande!

  42. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 02:41:

    @ 41

    Jeg tolker dit personangreb, som en erkendelse af dine manglende evner og viden til at argumentere for dit standpunkt.

    @ 37

    Der er forskel på opgørelsen af nationalregnskabet for 1. kvartal og så konjunkturtallene. Men i øvrigt burde du genlæse de indlæg der beskriver indholdet i BNP væksten, som er mere nuanceret end bare recession. Det er allerde forklaret i tråden.

    OT:

    Nu går Nick Hækkerup også til angreb på bankøkonomerne. Virkeligt synd, at de røde ikke kan finde nogle økonomer der godtager deres plan.

    http://politiken.dk/politik/ECE1297920/s-beskylder-storbanker-for-politisk-aktivisme/

  43. Anders J

    sagde den 2. juni 2011 kl. 05:59:

    38. Man kunne jo også finansiere skattelettelser på arbejde ved at skære i det offentlige forbrug – fx bare bringe det tilbage til Nyrup-niveau. Ved godt, at det kan være svært at forestille sig for en radikal, for hvem den evigt voksende velfærdsstat jo er et mål i sig selv.

  44. Kasper Lauest

    sagde den 2. juni 2011 kl. 06:47:

    39. Det er helt forkert. For det første kan pensionister indefryse deres ejendomsværdiskat, for det andet stiger ejendomsværdiskatten kun såfremt boligpriserne stiger, hvilket betyder at friværdien kan belånes.

  45. Kasper Lauest

    sagde den 2. juni 2011 kl. 09:02:

    …lad mig lige illustrere med et eksempel. De forslag der er i spil går typisk på at genindfase ejendomsværdiskatten således at folk ikke skal betle mere i ejendomsværdiskat end de gør idag, men at skatten fremover skal stige (eller falde) i takt med værdistigninger (eller fald). Det vil svare til at sætte ejendomsværdiskatten til omkring 0,5% af ejendomsværdien.

    Hvis en person idag ejer en bolig til en værdi af 2 millioner kroner skal han altså betale 10.000 kr. om året i ejendomsværdiskat. Skulle boligen nu stige med 50% stiger ejendomsværdiskatten til 15.000 kr. om året. Altså en ekstraudgift på 5.000 kr. om året. Dette skal ses i relation til at personen reelt er blevet 1 million kroner rigere. Godt nok står pengene i musten, men disse kan forholdsvis problemfrit belånes til en attraktiv rente, hvis personen skulle have problemer med at finansiere ekstraskatten på 5.000 kr. om året. I forhold til alle andre former for indkomst er der stadigvæk tale om en yderst begrænset beskatning. Dertil kommer at det er tanken at stigninger i boligskatten skal modsvares af fald i indkomstskatten, hvorved de ekstra 5.000 kr. burde være endnu lettere at finansiere.

  46. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 09:18:

    @ 45

    Hvorfor skal man overhovedet betale skat af at bo i sit eget hus?

    På sigt stiger ejendomme ikke mere end inflationen og lønningerne, og skulle der være geografiske forhold der spiller ind, betales der over grundskylden.

    Begrundelsen for beskatningen, er at der sammenlignes med beskatning af kapitalindkomst, men hvorfor skal der overhovedet ske beskatning af renteindtægter og kurgevinster, når det sker af beskattede og opsparede midler?

    Det er der ingen begrundelse for.

    Du glemmer også i dit regnestykke andelsboliger, samt størstedelen af udlejningsmarkedet.

  47. Henrik Juul

    sagde den 2. juni 2011 kl. 09:27:

    “Tre ud af fire virksomheder har slet ikke søgt efter nye ansatte i foråret, og der har været meget få problemer med at få de folk, man ville. En undersøgelse tyder på et fortsat iltfattigt arbejdsmarked.”

    Kender flere ledige akademikere der mere eller mindre tvinges i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob af “Anden Aktør”.

  48. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 2. juni 2011 kl. 09:51:

    45

    Du mangler at svare på hvorfor du mener det er forkert at flytte skatten fra arbejde til bolig.

    Jeg troede at alle borgerlige var enige om at at nedsættelse i skatten på arbejde betyder mere gang i hjulene. Hvorfor ikke støtte dette.

    Jeg synes i skylder en forklaring, at Nick Hækkerup er enig med jer er desværre ikke godt nok for mig 🙂

    Hvad er der galt i at opfordre dig til at fægte med åben pande ?

  49. Kasper Lauest

    sagde den 2. juni 2011 kl. 10:42:

    46. Hvorfor skal folk overhovedet betale skat af deres indkomst kunne være et lige så relevant spørgsmål.

    Staten har brug for penge og boliger er alt andet lige et langt smartere beskatningsobjekt end lønindkomst – især i en globaliseret verden.

    Samfundsøkonomi må nødvendigvis have et pragmatisk fokus. Hvis man forfalder til ideologi, som du gør, løber man hurtigt ind i problemer.

  50. Jesper Skov

    sagde den 2. juni 2011 kl. 11:21:

    49.

    “Samfundsøkonomi må nødvendigvis have et pragmatisk fokus. Hvis man forfalder til ideologi, som du gør, løber man hurtigt ind i problemer.”

    Så hvis man ønsker, at sænke verdens højeste skattetryk og mindske verdens største offentlige sektor, så er man simpelthen intet andet end ideolog, blottet for pragmatik.

    Er DRVs udlændingepolitik ikke også udtryk for ideologi og ikke pragmatik?

  51. Jan Christensen

    sagde den 2. juni 2011 kl. 11:37:

    50, det er lige præcis det, den er, og når hvedebrødsdagene efter Tilbagetrækningsreformen er forbi, vil De Radikale lige så stille vende tilbage til deres naturlige leje, altså mindre end 5-6 % vælgertilslutning. Spørgsmålet er så bare, hvor de pågældende vælgere forsvinder hen?

  52. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 11:48:

    @ 49 Indkomst giver borgeren en forbrugsmulighed og beskatningsgrundlag.

    Det gør beboelse af sit eget hus ikke. Skatteyderen bliver ved ejendomsværdiskatten både beskattet af udbetalingen, lånebeløbet, afdragene, samt stigning i en fiktiv fastsat værdi.

    Mit indlæg tager udgangspunkt i logiske slutninger og en rimelighedsbetragtning.

    Jeg anser derimod dit for værende mere en gentagelse af fraser fra skolede danske nationaløkonomer uden abstraktion eller refleksion.

    Ønsker man en reel reform, skulle rentefradraget udfases over en lang årrække sammen med en liberalisering af lejemarkedet.

    Ejendomsværdiskatten skulle så helt fjernes. Det ville så også stille ejer- og andelsboligerne overvejende skattemæssigt ens.

  53. Kasper Lauest

    sagde den 2. juni 2011 kl. 12:30:

    50. Det var da lidt af en stråmand. Ideologi omhandler måden man ønsker at indrette samfundet på og her er det naturligvis helt legitimt at ønske sig en anden indretning end den vi pt har. Men den indretning skal så hænge sammen økonomisk. Det er forholdsvis uanfægtet indenfor økonomien at boliger er et “smartere” skatteobjekt end lønindkomst. Man kan så være modstander af dette, men i så fald må begrundelsen være af ideologisk karakter og ikke af økonomisk karakter.

    52. At udfase rentefradraget og liberalisere lejemarkedet er da også en glimrende idé. Men der er en række fordele ved ejendomsværdiskatten, som ikke kan opnås på anden vis, bl.a. den at ejendomsværdiskatten virker stabiliserende på boligpriserne og dermed også på konjunkturudviklingen. Nationalbanken foretog nogle meget grundige analyser af hvorledes den økonomiske udvikling ville have set ud såfremt skattestoppet på ejendomsværdiskatten ikke havde været i kraft: http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/088C7BE280D577A0C1257855002C3A66/$file/KVO_1_2011_2del_web.pdf

  54. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 12:37:

    @ 53

    Nu underbygger du netop min pointe. Du gentager blot hvad du har læst og som bekræftiger dig i dit partis holdning.

  55. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 2. juni 2011 kl. 12:41:

    Findes der ikke bare en person blandt de borgerlige som er i stand til at forklare hvorfor det er en dårlig ide at nedsætte skatten på arbejde og flytte den til boligen.

  56. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 12:47:

    @ 55

    Læs ovenfor. Udfas rentefradraget og ejendomsværdiskatten, samtidigt med at man fjerner huslejereguleringen og gerne gør almene boligforeninger skattepligtige.

    Eventuelle mellemregninger kan klares over grundskylden, som skal betales af både ejere, andelshavere og lejere.

    Skatten på arbejde kan sættes ned ved at reducere overforbruget i det offentlige, herunder undlade at indexere kontanthjælp og dagpenge med lønudviklingen, men kun med inflationen.

  57. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 2. juni 2011 kl. 12:47:

    52

    Forstå dog det handler ikke om at stille nogen lige det handler om at flytte skat væk fra arbejde.

    Det er ikke ideologi det er økonomisk sund fornuft.

  58. Kasper Lauest

    sagde den 2. juni 2011 kl. 16:19:

    54. I modsætning til dig der ikke har læst en pind om hvad du udtaler dig om, eller hvad? 😉

  59. Kenny Starfighter

    sagde den 2. juni 2011 kl. 16:56:

    @57
    Problemet er, at hele øvelsen udelukkende går ud på at få hamsterne til at løbe hurtigere rundt i hjulet, så staten kan få sit næste fix. Det får bare aldrig ende.
    Det illustreres ret tydeligt af Kasper Lauest, der mener at man blot kan låne til at betale sin skat. Det er jo lige så uholdbart som når staten låner til sit forbrug. Lån skal altid betales tilbage igen! Der kommer jo ikke en mand med en pose penge som han afleverer hver gang huset er steget i værdi. Og man få jo heller ikke penge tilbage i skat når det falder i værdi igen. Der ligger ikke nogen indtægt bag værdistigningen.

    Ingen af jer er formentlig husejere. Men for et helt alm. parcelhus i Ã…rhus, betaler jeg en månedsløn efter skat i ejendomsskat (19.000 kr). Så jeg synes faktisk jeg betaler RIGELIGT i forvejen.

    At økonomerne “støtter” jer, er fordi de er blevet stillet det forkerte spørgsmål. Nemlig, “Hvordan maksimerer vi skatte provenuet i Danmark”, i stedet for at kigge på at reducere staten så indtægter og udgifter følges ad.

  60. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 17:32:

    @ 58

    Min pointe, er at du kun vinkler det fra de kilder der understøtter dit partis noget endsidige dogmatik og ikke perspektiverer emnet, læs andelboliger og lejeboliger.

    Skal man se på bekatningen af kapital, herunder subsidiering af boligsektoren, er området meget større end ejerboliger og ejendonsværdiskat. Så vidt jeg husker, så udgør den for almene boliger et to cifret milliardbeløb.

    Jeg gentager endnu en gang. Hvorfor skal man betale skat for at bo i sit eget hus? Det er en ren formueskat. Udfas ejendomsværdiskat og rentefradrag (+ skat af renteindtægter) og der vil være et positivt provenu.

    Reguler herefter på grundskylden, så også andelsboliger og lejeboliger kommer til at betale mere og liberaliser lejeloven og beskat almene boligforeninger.

    @ 57

    Hvorfor ser du så ikke på leje- og andelsboliger?

  61. Kasper Lauest

    sagde den 2. juni 2011 kl. 18:27:

    59. Jeg er boligejer, men dette er en diskussion om samfundsøkonomien og ikke om hvordan jeg bedst maksimerer mine egenintereser. Stigningen i boligens værdi ER udtryk for en øget formue – der er ikke tale om at finansiere noget som helst med låntagning. 19.000 kr er jo iøvrigt peanuts i forhold til hvor meget du antageligt betaler i indkomstskat.

    60. De kilder der understøtter mit partis ensidige dogmatik??? Det er jo et rent mainstream-synspunkt blandt økonomer uanset politisk observans. Det er faktisk vanskeligt at finde nogen der taler imod. Desto mere globaliseret verden bliver desto mere uholdbart bliver det at fastholde høje indkomstskatter. Med mindre at midlerne til at reducere indkomstskatterne udelukkende skal findes via offentlige besparelser er det svært at komme udenom boligskatter.

  62. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 18:58:

    @ 61

    Du gentager dig selv og forholder dig ikke til de andre forhold, udlejningsboliger og andelsboliger.

    Du har endvidere ikke begrundet dit synspunkt om, hvorfor man skal beskattes af at bo i sin egen bolig.

  63. Kenny Starfighter

    sagde den 2. juni 2011 kl. 19:26:

    @61
    For at blive i trådens emne, så prøver du at maksimere statens udbytte, da du som alle andre socialister mener staten er gud. Så synes jeg faktisk Helle Thorning er mere menneskelig når hun kun prøver at maksimere til sig selv. Det er vist kun socialister der kan blive forargede over den slags.

  64. Kasper Lauest

    sagde den 2. juni 2011 kl. 20:22:

    62. Hvad mener du med at jeg ikke forholder mig til det? Jeg har tidligere skrevet at jeg er tilhænger af at liberalisere lejeloven. Det ene udelukker ikke det andet.

    Man skal beskattes af at “bo i ejen bolig” fordi jord og boliger er et intelligent skatteobjekt – væsentlig mere intelligent end lønindkomster. Den fordelingsmæssige “retfærdighed” vil endvidere være mere eller mindre opretholdt da der er en nær sammenhæng mellem indkomst og værdien af ens bolig.

    63. Jeg er ikke, har aldrig været, og bliver aldrig socialist.

  65. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 21:23:

    @ 64

    Nej du forholder dig hverken til andelsboliger eller almene boligforeningers skattefrihed.

    Du gentager blot de radikales politik, igen og igen og abstraherer overhovedet ikke.

    Omkring beskatning af fast ejendom, kan det ske over grundskylden. Der er ingen grund til at have en ejendomsværdiskat.

    At beskatte borgerne for at bo i sin egen ejendom, finder jeg på alle måder amoralsk og ulogisk. Det forholdt du sig heller ikke til, men ser blot ejerboliger som et aktiv der kan plukkes skat af.

  66. Kenny Starfighter

    sagde den 2. juni 2011 kl. 21:27:

    @64
    Ok, beklager så er det mig der ikke aner hvad forskellen er på en socialist og en social-liberal. Retorikken og troen på statens godhed er for mig at se den samme.

    Der er ikke noget “intelligent” ved boligbeskatning. Kald det dog bare en smart fidus i stedet, fordi folk jo skal bo et sted. Sænk skattetrykket generelt, så skal du se mig juble. Det andet er jo bare en lusket måde at beskatte på, især hvis ens økonomi forringes pga. arbejdsløshed eller pension.

    I øvrigt har jeg i de 8 år jeg har ejet mit hus aldrig betalt så meget i ejendomsskat som nu, så jeg er ved at brække mig over folk der skriver om skattestop og skattelettelser.

  67. Henrik Juul

    sagde den 2. juni 2011 kl. 22:38:

  68. Optimist

    sagde den 2. juni 2011 kl. 22:46:

    @ 67

    Nej, da det ikke er en del af en finansiering.

    Det her er fugle på taget, som reelt er et bedrag:

    http://jp.dk/indland/faktameter/sf/villy_sovndal/article2445650.ece

  69. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 2. juni 2011 kl. 23:50:

    Jeg prøver en sidste gang.

    Kenny og Optimist

    Jeg anerkender at i ønsker at nedsætte de samlede skattetryk og har det som politisk mål i sig selv.

    Jeg anerkender også at optimist mener at der af ideologiske grunde og fordi han mener at alle skal behandles lige så kan man ikke ændre beskatningen af den ene boligform uden at ændre den anden.

    Men indtil hvorfor mener i så at det vil være en ulykke at flytte skat fra arbejde til bolig ?

    19 000 i ejendomsskat Kenny !!!!

    Forøvrigt så har min faste ejendom været ramt af skattestoppet så min faktiske udgift til ejendomsskat er faldet i samme periode som din er steget, hvor er verden mærkelig.

    Jeg begynder at forstå hvorfor i skammer jer over at stå ved jeres indlæg med jeres egne navne.

  70. Optimist

    sagde den 3. juni 2011 kl. 07:28:

    @ 69

    Jeg begynder at forstå hvorfor i skammer jer over at stå ved jeres indlæg med jeres egne navne.

    Gider du ikke droppe dine barnagtige personangreb og holde dig til substansen?

    Beskatning af fast ejendom skal ses under et, og her kommer man også til at se på lejeboliger og andelsboliger.

  71. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 3. juni 2011 kl. 07:56:

    “Beskatning af fast ejendom skal ses under et, og her kommer man også til at se på lejeboliger og andelsboliger.”

    Hvorfor ?

    ps Jeg tillader mig at fastholde min kritik af jeres manglende mod til at stå på mål for jeres indlæg med jeres egne navne.

  72. Optimist

    sagde den 3. juni 2011 kl. 08:10:

    @ 71

    Beskatning af fast ejendom skal ses under et, og her kommer man også til at se på lejeboliger og andelsboliger.'

    Hvorfor ?

    Har du ikke selv skrevet, at der skal flyttes skat fra fra arbejde over til fast ejendom, men du nævner sjovt nok ikke de massive subsidier lejesektoren får.

    Sjovt nok, er det en typisk socialistisk vinkel.

    Som jeg ligeldes skrev, der er ingen logik eller moral, i at man skal betale skat for at bo i sit eget hus, hvilket du heller ikke har kunnet argumentere for.

  73. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 3. juni 2011 kl. 09:30:

    Optimist

    jeg er overbevist om at du besvarer mit spørgsmål så godt du kan og mere kan man jo ikke forlange.

  74. Optimist

    sagde den 3. juni 2011 kl. 09:33:

    @ 73

    Jeg er godt klar over at dine evner er særdeles begrænsede, men at din erkendelse ikke er nået så langt.

  75. Kasper Lauest

    sagde den 3. juni 2011 kl. 11:15:

    65. Det er ved at blive en anelse trættende med de evindelige personangreb fra din side, mest af alt fordi det fjerner fokus fra substansen. Men for en god ordens skyld: Jeg er ikke radikal partisoldat. Ej heller taler jeg blot vismændene efter munden, heller ikke når det gælder boligskatterne. Indtil for ganske nylig var både DRV og vismændene tilhængere af beskatning af gevinster ved salg af bolig. Det har jeg aldrig nogensinde været tilhænger af, men istedet fastholdt at ejendomsværdiskatten er den klogeste form for boligskat.

    Hvorfor så det?

    Grundlæggende er det et problem i en stadig mere globaliseret verden at operere med komparativt høje indkomstskatter. De reducerer incitamentet til at arbejde og tage en uddannelse, de øger incitamentet for højtuddannede til at flytte til udlandet istedet for at arbejde i DK, de øger lønpresset og sætter dermed konkurrenceevnen under pres og de vanskeliggør tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft udefra.

    Imidlertid vil en marginal lempelse af indkomstskatten formentlig ikke have nogen betydning for arbejdsudbuddet andre steder end i de økonomiske modelberegninger. Om man skal betale eksempelvis 56% eller 57% i marginalskat ansporer næppe én eneste person til at yde en ekstra indsats. En virkningsfuld nedsættelse af indkomstskatterne skal altså være forholdsvis stor hvis den skal forbedre arbejdsudbuddet. Det kunne eventuelt være en afskaffelse af topskatten eller en kraftig øgning af grænsen for hvornår der skal betales topskat.

    Med mindre man er Laffer-fundamentalist må man dog erkende at en sådan skattelettelse efterlader et hul i statskassen, der skal finansieres enten ved andre skatter eller ved offentlige besparelser. Der er mindst to gode grunde til at i hvert fald en stor del af finansieringen skal findes via andre skatter.

    Den første grund er arbejdsudbuddet. Den helt primære årsag til en skattereform er at arbejdsudbuddet skal udvides. Imidlertid kan folk reagere på tre forskellige måder på en indkomstskattelettelse:

    a) Man kan vælge at øge sin arbejdsindsats nu hvor den økonomiske gevinst ved dette vil være større.

    b) Man kan vælge at arbejde den samme mængde som før og blot nyde den eksta økonomiske gevinst man har fået.

    c) Man kan vælge at holde mere fri nu hvor man med en mindre indsats kan opretholde samme levestandard som før.

    Reelt er der ingen der ved hvordan folk vil fordele sig på de tre grupper. Nina Schmidt og andre har beregnet sig frem til at der VIL være en positiv arbejdsudbudseffekt – altså at a-gruppen vil være større end c-gruppen – men det er usikkert hvor stor effekten vil være.

    Der er dog en meget simpel måde hvorpå man reelt kan eliminere c-gruppen og anspore flere til at vælge a-gruppen. Det er naturligvis ved at sætte andre skatter op således at skattereformen for de fleste vil være neutral: De har samme disponible indkomst efter skat som før, men nu får de bare ekstra ud af at arbejde mere.

    Det er derfor langtfra bare “socialistisk tænkning” når man foreslår en skatteomlægning istedet for en ren skattelettelse (finansieret af offentlige besparelser).

    Den anden årsag er at finde i fordelingspolitikken. Hvis man finansierer en topskattelettelse med offentlige besparelser så hjælper man de vellønnede, der samtidig er dem med mindst brug for offentlig service, og skader de svage grupper med størst brug for offentlig service, uden at disse får glæde af en skattelettelser. Dette kan man selvfølgelig være ideologisk tilhænger af, men det er jeg personligt ikke.

    Fortsættes nedenfor….

  76. Kasper Lauest

    sagde den 3. juni 2011 kl. 11:26:

    ….fortsættelse….

    Indkomstskattelettelsen skal altså for en stor dels vedkommende finansieres af andre skatter og her er det helt umuligt at komme udenom boligskatter, som diverse kommissioner også har været inde på. Det er stærkt begrænset hvor langt man eksempelvis kommer med grønne afgifter.

    Kigger vi på boligskatterne er ejendomsværdiskatten den suverænt smarteste måde at beskatte på OG den mest retfærdige. Du nævner grundskylden, men personen med et skaldet lille pracelhus betaler det samme i grundskyld som naboen med et palæ på 400 kvadratmeter.

    Noget af det smarteste ved ejendomsværdiskatten er at den er konjunkturudjævnende. I Nationalbankens seneste kvartalsanalyse, som jeg tidligere linkede til, har de analyseret sig frem til at de afdragsfrie lån og skattestoppet på ejendomsværdiskatten alene kan forklare ca. 65% af stigningerne i boligpriserne fra 1999-2007. I deres analyse ses også at havde vi været disse skadelige tiltag foruden havde der hverken opstået en boligboble eller det efterfølgende krak. Der havde stadigvæk været en stigning frem til krisen, men i et betydeligt mindre omfang, ligesom det efterfølgende fald havde været langt mindre dramatisk. Dette er et af nationalbankens væsentligste argumenter for at fjerne skattestoppet på ejendomsværdiskatten.

    Så til det “moralske” spørgsmål, som du er så optaget af. Det er mig umuligt at forstå hvorfor det skulle være mindre moralsk at beskatte boliger end lønindkomst. Din løn er et resultat af DIT arbejde. Din boligs værdi er derimod et resultat af en samfundsmæssig udvikling som du kun i ringe grad kan påvirke eller forudsige. Det er tæt på at være ren lotto. Set i det lys virker det snarere umoralsk at en ekstra lønindkomst på 1 million kroner beskattes med op til 60%, mens en ekstraindkomst (i form af formueforøgelse) på ens bolig beskattes med 0%. En skat på 0,5% årligt af din boliggevist vil stadig være en uhørt lempelig beskattelse i forhold til samtlige andre indtægter.

  77. Jesper Skov

    sagde den 3. juni 2011 kl. 11:41:

    “Der er dog en meget simpel måde hvorpå man reelt kan eliminere c-gruppen og anspore flere til at vælge a-gruppen. Det er naturligvis ved at sætte andre skatter op således at skattereformen for de fleste vil være neutral: De har samme disponible indkomst efter skat som før, men nu får de bare ekstra ud af at arbejde mere.”

    Jo, du er socialist. Det kan godt være, at man i mærkelige Danmark kan rubriceres som liberal samtidig med, at man øger verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor, men fra et historisk og internationalt perspektiv vil de fleste klart beskrive dig som socialist.

  78. Kasper Lauest

    sagde den 3. juni 2011 kl. 11:49:

    77. Øger skattetrykket? Har du overhovedet læst hvad jeg har skrevet?

  79. Jesper Skov

    sagde den 3. juni 2011 kl. 11:53:

    78. Det var ikke møntet på dig, men mere generelt. Venstre kalder stadig sig selv for et liberalt parti, men de har jo øget skattetrykket og den offentlige sektor.

  80. Johan

    sagde den 3. juni 2011 kl. 15:36:

    Kasper Lauest, det er en fornøjelse at læse hvordan du på pædagogisk vis får forklaret tingenes sammenhæng her, trods de noget ukvalificerede og uhøflige debattører du er oppe imod. At de ikke er i stand til at forstå det ændrer ikke korrektheden af dine kommentarer – men illustrerer nok meget godt hvorfor disse helt logiske, nødvendige og i bund og grund ukontroversielle ændringer ikke er gennemført. De “borgerlige” går imod enhver form for ekstraskat (“socialist!”), også selvom den tager form af en skatteomlægning der gør systemet mere effektivt og retfærdigt (den form for snævertsynede tankegang er jo baggrunden for skattestoppet). Vore dages såkaldte socialister (populister) kombinerer det manglende mod til at gøre nogen sure, med modstand mod enhver form for skattelettelser, da den jo stort set pr. definition kommer “de rige” mest til gavn. Dermed er vi fanget i en trist status quo, som det er svært at se vejen ud af. Jeg tror du har ret i at folk med tiden – som så ofte før – vil indse det der allerede nu burde være åbenlyst, men det kræver nok at vi skal endnu længere ned i dyndet, og måske at vi skal være heldige at få nogle politikere med både evner og mod til andet end at lave karriere.

  81. Anders J

    sagde den 3. juni 2011 kl. 19:14:

    “Hvis man finansierer en topskattelettelse med offentlige besparelser så hjælper man de vellønnede, der samtidig er dem med mindst brug for offentlig service, og skader de svage grupper med størst brug for offentlig service, uden at disse får glæde af en skattelettelser. Dette kan man selvfølgelig være ideologisk tilhænger af, men det er jeg personligt ikke.”

    Og man kan være socialist som dig og tilhænger af at bevare verdens største skattetryk og offentlige sektor uden at det afspejler sig i serviceniveauet.

  82. Optimist

    sagde den 3. juni 2011 kl. 21:23:

    Du er velkommen til at bibeholde din fascination af ejendomsværdiskatten. Du kommer blot ikke med nye argumenter, men gentager blot de kendte banaliteter.

    Ejendomsværdiskatten, betyder skat af at bo i egen bolig og er en modifikation af den tidligere lejeværdi af egen bolig.

    Den rammer hverken lejere eller andelshaver i modsætning til grundskyld.

    Den betyder også en skat på formue. Køber man f.eks, et hus kontant, bliver denne beskattet af ejendomsværdiskatten. På sigt stiger ejendommens værdi med inflationen, hvilket betyder en stigende skat, selvom der ikke er opnået en fortjeneste.

    På samme måder er der problemer, når der sker ombygning eller tilbygning, hvor bygningens værdi øges.

    Der er der heller ikke nogen formuegevinst idet det ikke giver mulighed for et øget forbrug, som ved lønindkomst.

    Eventuel belåning vil kun være udtryk for, at der er skabt en forskel mellem den initiale fremmedfinansiering og så en anslået værdi.

    Dette kan være sket ved afdrag, læs opsparing eller som nævnt ved inflation.

    Hverken opsparing eller inflation er udtryk for en indtægt eller øgede forbrugsmuligheder.

    Ejendomsværdiskatten skal og bør endvidere ses i sammenhæng med beskatningen af nettokapitalindkomst og naturligvis skal man også se på hvordan andelshavere bliver beskattet, samt den massive subventionering af lejesektoren.

    Du skriver så at Det Økonomiske Råd var tilhængere af en beskatning af avancer ved salg af egen bolig indtil for nylig.

    Det mindes jeg ikke, da det sidste jeg husker de har nævnt omkring det, er at det vil betyde indlåsningseffekter, i.e. manglende mobilitet på ejendomsmarkedet og arbejdsmarkedet. (DORS – 25. maj 2005)

    Du må meget gerne komme med dokumentation for denne påstand.

    Din slutreplik udstiller i øvrigt din mangel på logisk sammenhæng i din argumentation, da den samme boliggevinst, som du kalder det, på en andel vil være skattefri.

    Ejendomsværdiskat er hverken rimelige eller logisk.

    OT:

    http://www.bt.dk/politik/saadan-ser-helles-leasing-kontrakt-ud

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1565528.ece

    Jeg har lejet en bil hos en autoforhandler i Glostrup og var ikke klar over, da jeg reagerede på tilbuddet, at det foregik via en tysk forhandler. Det blev jeg selvfølgelig, da jeg læste kontrakten, hvor det fremgår, at det er en såkaldt Fleggaard bil, siger Helle Thorning-Schmidt til ekstrabladet.dk

  83. Kasper Lauest

    sagde den 4. juni 2011 kl. 06:52:

    Dokumentation s.401 og frem her: http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2008/Rapport/Kapitel%20VII.pdf

    Her argumenteres der for at beskatte gevinster ved salg af bolig der ikke anvendes til køb af ny bolig.

    Iøvrigt er dine argumenter, som tidligere nævnt, baseret udelukkende på ideologi og ikke på hvad der er gavnligt for samfundsøkonomien. Du skal være velkommen til at have dette fokus, men i min verden er det rendyrket ideologiske udgangspunkt sjældent hensigtsmæssigt ift at skabe en sund samfundsøkonomi.

  84. Christian

    sagde den 4. juni 2011 kl. 08:33:

    Kasper Lauest:

    Der er, så vidt vides, ikke mange som er uenige med dig i at boligen er et hensigstmæssigt skatteobjekt i og med den er “konstant”. Det er med andre ord ikke nødvendigt at berette om “fordele” ved at beskatte boligen.

    Du skal derimod forholde dig til 2 anker mod dig.

    Den ene: Er “Boligbeskatten” rigtig/sand? (altså er det i almenvællets interesse at beskatte boligen)
    Den anden: Synes du, uanset dit ideologiske ståsted, at det er rimeligt endsige fornuftigt at folk betaler skat af deres bolig OG at denne enten stagnerer eller går op i takt med de offentlige ejendomsvurderinger?

    Optimist, undertegnede og flere andre finder det jo “forkert/urimeligt” at beskatte folk på deres bolig. OG for hvad det er værd finder vi mange ting (u)rimelige uanset økonomiske konsekvenser (indenfor et ikke defineret spektrum 🙂 )Jeg vil tro at vi har det tilfælles at der er visse ting som “bør” være på en bestemt uanset det kunne have “gavnlige” økonomiske konsekvenser at gøre noget andet.

    Du påberåber dig 1. pladsen på det teknokratiske podie ved at sige at “Rs boligbeskatningsmodel er den bedste set udfra almenvællets interesser”!

    Vi påstår at almenvællet har andre interesser end dem du står for 🙂

    Cherio

    Æ’et er forsøg på at være morsom…

  85. Optimist

    sagde den 4. juni 2011 kl. 11:23:

    @ 84

    Igen, du har ingen argumenter og ingen saglige begrundelser for dine anbringender, som jeg nævnte ovenfor.

    Debatten bliver derfor kun til mudderkastning fra din side, hvor du ikke evner at argumentere ud over et teknokratisk standpunkt.

    Jeg har nu adskillige gange stillet dig et ret enkelt spørgsmål – hvorfor skal man beskattes af at bo i sin egen bolig.

    Det magter du overhovedet ikke at forholde dig til, men du tyer blot til reproduktive gentagelser.

    Om Det Økonomiske Råd undrer det mig meget at de foreslår en gevinstbeskatning i 2008, når de i 2005 kom til det stik modsatte resultat.

    Jeg har kun skimmet din henvisning igennem, men ser dog at de også vil inddrager andelsboliger, samt bemærker, at den del der vedrører inflation ikke skal beskattes, ligesom forbedringer og udbygninger. Det var netop mine anker, jf. ovenfor, hvortil kommer skattefriheden for almene boligselskaber.

    En reel reform ville fjerne nettokapitalindkomsten fra selvangivelsen og dermed skattesubsidiet til rentefradraget og fjerne straffen for at spare op. I dag beskattes renteindtægter f.eks. af frie midler med op til 56 % – før inflation.

    Stigning i grundpriserne vil kunne beskattes over grundskylden, og dermed vil man kunne få en både enkel og fair skatteopgørelse.

  86. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 4. juni 2011 kl. 19:54:

    Kasper

    Jeg har ikke rigtigt indtryk af at dem du henvender dine udmærkede indlæg til overhovedet gør en indsats for at forstå dem.

    Alternativt kan man måske sige at du prøver at komme med praktiske løsninger på praktiske problemer hvor der så er andre der hellere vil diskutere ideologien og så er ligeglad med løsningen af de praktiske problemer.

    Dem der kalder sig Liberale minder mig mere og mere om de verdensfjerne debat fraktioner som Pittelkow og co sad og bestyrede på Litteratur videnskab og andre samfundsfagligt videnstunge steder.

    Ideologi og politisk teori kan være spænende nok at diskutere men det er ikke det der får et samfund til at fungere.

  87. Kasper Lauest

    sagde den 4. juni 2011 kl. 19:59:

    84 + 85. Jamen, det var da herligt hvis vi efterhånden kan blive enige om det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige i at beskatte jord/boliger fremfor lønindkomst. Deri ligger også det primære svar på “hvorfor man skal beskattes af at bo i egen bolig” – jeg har således svaret på dette “simple spørgsmål” igen og igen og igen.

    Jeg anerkender som tidligere nævnt at man kan være ideologisk modstander af at tage dette samfundsøkonomiske hensyn. At man kan finde det forkasteligt/moralsk angribeligt at beskatte boliger. Som jeg også tidligere har skrevet finder jeg personligt det synspunkt noget nær uforståeligt. Jeg finder det væsentlig mere problematisk at beskatte lønindkomst, da denne indkomst rent faktisk er at produkt af eget arbejde, hvilket boliggevinster ikke er.

    Ift inflationsproblematikken er der intet mærkeligt i at en værdistigning som følge af inflation følges af en tilsvarende højere skat. Det er fuldkommen på lige fod med alle andre indekserede afgifter. Personen der betaler ejendomsskatten har jo i langt langt de fleste tilfælde ligeledes haft en indtægtsfremgang der minimum ligger på niveau med inflationen.

    I forhold til “almenvellet” vil jeg blot sige følgende: Som tidligere nævnt viste nationalbankens analyse at omkring 65% af boligboblen frem til 2007 kunne forklares ved de afdragsfrie lån og skattestoppet på ejendomsværdiskatten. Havde VK-regeringen IKKE iværksat disse ulyksalige tiltag ville “almenvellet” med stor sandsynlighed have opnået følgende:

    1) Ingen overophedning af økonomien i 2006-07.
    2) Ingen forværring af konkurrenceevnen som følge af overophedningen.
    3) En væsentlig mildere lavkonjunktur som følge af finanskrisen og boligkrakket – der nu snarere havde karakter af et moderat prisfald snarere end et “krak”.

    Glemmer vi finanskrisen og fokuserer på fremtiden ville en lavere indkomstskat til fordel for højere boligskatter medføre:

    1. Et større arbejdsudbud
    2. Færre der forlader landet – lettere at tiltrække arbejdskraft udefra
    3. En forbedret konkurrenceevne som følge af det større arbejdsudbud
    =
    Et rigere Danmark.

    Dette har vel ganske stor betydning for “almenvellet”.

    Man kunne også spørge på en anden måde: Hvorfor et det så uendelig forfærdeligt at skulle betale mere i boligskat, såfremt dette bliver modsvaret af en lavere indkomstskat?

    Og så lige en sidste kommentar til Optimist: Det er absurd at hævde at jeg kaster med mudder. Du er helt alene om personangrebene i denne diskussion.

  88. Christian

    sagde den 4. juni 2011 kl. 20:23:

    Kasper Lauest:

    1. Vi er ikke enige i at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at beskatte folks bolig!!!! (Det er derimod oppertunt dersom du som politiker ønsker at bruge en masse penge – For kilden tørrer ikke ud!!!)

    2. Du synes det er moralskt angribeligt at beskatte indkomster, da disse hviler på at nogle yder, mens du mener at det er rimeligtmoralskt forsvarligt at beskatte betingelsen for familien, stabilitet, mv. ligesom du mener at “bare fordi man har betalt sin bolig så skal man fortsat betale til fælleskassen etc.” (Interessant argumentation. Du har fanget Thomas Haugaard….)

    3. Med hensyn til almenvÆllets interesser så er du mere end inspiration til Bambi. Du kobler lånemuligheder med boligskat og cykler derudaf. Men Du får da ikke en eneste økonomisk vismand til at sige at ejendomsværdibeskatning(eller lignende) er i almenvÆllets interesse. Du kan få dem til at sige at det er et godt instrument med henblik på at finansiere udgifter – FORDI indtægtskilden i værste fald stagnerer og i besdte fald stiger.

    (ejendomsværdibesktningen handler alene om finansiering! Ikke om at “undgå” prisbobler”

    PS. Hold nu op med hvem der kastede med mudder!!! Hvis ikke du vil søles til skal du ikke kravle i rendestenen!

  89. Kasper Lauest

    sagde den 4. juni 2011 kl. 20:34:

    88.

    Ad.1. Du fordrejer hvad jeg skrev. Jeg skrev at det var samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at beskatte jord/boliger FREMFOR lønindkomst – altså at flytte skat væk fra lønindkomst over til jord/boliger.

    Ad.2. Jeg synes ikke det er moralsk angribeligt at beskatte lønindkomster, men det er endnu mindre moralsk angribeligt at beskatte boliger. I det hele taget synes jeg det er malplaceret at diskutere moral ift skatter.

    Ad.3. Det er bedre for almenvellet at blive beskattet af boligen end af lønindkomsten, hvilket jeg har redegjort for utallige gange.

    (ejendomsværdibeskatningen handler bestemt ikke alene om finansiering. Som jeg har redegjort for virker ejendomsværdibeskatningen stabiliserende på boligpriserne og dermed også konjunkturstabiliserende. Nationalbanken betoner dette element særdeles meget i deres anbefaling af ophævelsen af nominalprincippet).

    PS: Jeg har ikke kastet med mudder og finder det besyndeligt at skulle beskyldes for dette.

  90. Christian

    sagde den 4. juni 2011 kl. 23:10:

    Kasper Lauest:

    Jeg skyder dig absolut intet i skoene. Det klarer du af egen drift 🙂

    Altså… Det er, ifølge dig, populisme når regeringen + det løse ønsker at droppe den offentlige ejendomsvurdering. # 24. OG man er økonomisk uansvarlig hvis man er med på den galej.

    Jeg undlader at kommentere på dine mellemregninger.

    Og hopper videre til at det du nu mener er at det er bedre at beskatte folks boliger FREMFOR deres indtægt. Og som flere skriver så er du et klogt pædagogisk menneske så skrevet på nudansk så skal skatten på arbejde flyttes over på boligen…

    Der er absolut intet spændende, nyt eller fornuftigt i dit synspunkt.

    Vi er, uanset de ikke er tilstede her, mange som er uenige med dig i at det er “samfundsøkonomisk gavnligt” at beskatte folks bolig. Vi er også mange som er ganske uenige i betragtningen om at det handler om enten boligskat eller “lønskat”. (Hvad er dit provenue på bolibeskatningen renset for administration?)

    Det er klart nok du synes moral ikke hører hjemme i en skattedebat for havde din tilgang tilsagt moral var du kollapset inden første sving…

    Men det er da herligt at moral ikke hører hjemme når det gælder finansiering men blot forbrug.

    OK – Jeg køber du ikke er radicool… (nej det gør jeg ikke hehehe… Jeg snød dig)

  91. Optimist

    sagde den 4. juni 2011 kl. 23:21:

    @ 87

    Det er bemærkelsesværdigt så let du går hen over materien, selvom jeg har forklaret det dig flere gange.

    Ejendomsværdiskatten er hverken fair eller rimelig. Den beskatter folk der bor i egen bolig, men ikke dem der bor i andelsboliger eller lejeboliger.

    Den beskatter formue og opsparing der ikke afspejler øgede forbrugsmuligheder.

    Det har du fået forklaret adskillige gange, men alligevel viger du udenom. Dit præmis har fra starten været ejerboliger, mens du helt har overset andele og lejeboliger.

    Det er derfor noget søgt, når du gentager din påstand om at beskatning af bolig er bedre end beskatning af løn.

    Nej, det du mener det er bedre at beskatte ejerboliger, indføre formueskat og øget kapitalbeskatning, og så overse andelsboliger og lejeboliger.

    Ejerboligers værdi stiger på sigt med inflationen, i visse områder med stor efterspørgsel dog noget mere.

    Såfremt der skulle være en ekstraordinær stigning, kan det dog argumenteres, at dette skal beskattes over grundskylden, men så rammer det netop alle. Både andele, ejere og lejere, herunder almene boliger.

    Derfor bør de radikales forslag også afvises.

    Ejendomsværdiskatten skal ikke genaktiveres, men fjernes, sammen med rentefradraget og skat af renteindtægter. På den måde vil lejeren også kunne bibeholde sin opsparing, hvis han køber obligationer, og ikke se den spist op af skat og inflation.

    Faktisk vil det formodentligt alene givet et samlet merprovenu til staten over tid. Inden den seneste skattereform var provenutabet ved rentefradraget alene 30 mia. jf. Skattekommissionen.

  92. debertin

    sagde den 5. juni 2011 kl. 13:08:

    #91

    – hverken lejere eller andelshavere har investeret i et kapital aktiv, begge grupper har adgang til en boligret, ej mulighed for spekulative kapital afkast, derfor virker det ganske logisk ikke at skulle betale ejendomsskat

    – andelshavere køber ikke, gentager ikke, en lejlighed eller hus, de overtager en del af en forenings gæld/aktiver, og modtager i bytte herfor en boligret (hvilket bla illustreres ved at forsikring af svamp i boligen, påhviler foreningen, ikke den enkelte beboer)

    Alt godt

  93. Optimist

    sagde den 5. juni 2011 kl. 13:48:

    @ 92

    Andelsbeviser kan sælges med en skattefri gevinst – for at blive i ovenstående retorik – og der er rentefradrag for belåning af dette. Der er dog ingen ejendomsværdiskat

    Almene boliger betaler ikke skat af deres overskud (som de fleste endda ikke vedtægtsmæssigt må have) og der er massive subsidier til dem, igennem statslån med lange løbetider og lav rente.

  94. Rasmus S

    sagde den 6. juni 2011 kl. 10:25:

    Hej Jarl

    Stort tillykke med optagelsen i Kraks blå bog 2011-2012 – det er godt klaret!

  95. Ole S.

    sagde den 6. juni 2011 kl. 10:35:

    Hvis man udlejer sin bolig, så betaler man skat af den leje man modtager.

    Et (moralsk?) argument for ejendomsværdiskat kan være, at man derfor stadig skal betale skat, når man vælger selv at bo i boligen. Det er jo en indtægt/fordel man har, selvom der ikke er en pengestrøm.

    Tak, Kasper fordi du (44 og 45) forsøger at svare sagligt. Som også Kenny (59) er inde på, så indebærer din argumentation, at man har mulighed for at låne for at betale en større ejendomsskat, og derfor rammer det ikke så hårdt. Det er delvist rigtigt, men der er også problemer, bl.a. er det ikke gratis at optage nye lån. Det lever banker og realkredit godt af. Derudover vil jeg nævne fire punkter:

    1) Nu skrev jeg (39) at pensionister var et eksempel. Der er andre eksempler på mennesker, der ikke kan gå op i indkomst. For dem bortfalder argumentet om indefrysning af skatten.

    2) Det er ikke trygt at stifte gæld, især ikke i alderdommen, så forslaget vil medføre større utryghed.

    3) Hvad sker der, hvis man bliver nødt til at flytte pga. dårligt helbred?

    4) Hvad sker der, når ejendomspriserne igen falder? Så er der jo ikke sikkerhed for lånene, men skatten skal betales.

    Jeg siger derfor, at så længe forslaget er forbundet med utryghed så kommer det nok (politisk) ikke videre.

    Strik et forslag sammen, der fjerner denne usikkerhed, så kan man komme videre med dette (økonomisk fornuftige) forslag. Jeg er kommet med en skitse (39).

  96. Christian

    sagde den 6. juni 2011 kl. 11:11:

    Ole S:

    Man betaler ikke skat af den leje man modtager. I københavn kan du leje et værelse ud med 24.000 kr. i årligt fradrag. Derudover så fungerer det sådan når du lejer din bolig ud at der er en markant forskel på om du fremlejer eller “udlejer”. Hvis du ejer et hus i Holbæk som du ljer ud så svarer du skat af din indtægt (og du har også fradrag) men hvad er din pointe? Du skriver at man har fordel af at bo i egen bolig og derfor beskatningsrelevant (også i moralskt henseende) men hvad er det for en fordel du taler om? Og hvorfor skal den beskattes?(dersom den overhovedet findes)

    Det er morsomt du roser Kasper Lauest for suspekte formuleringer i # 44 og 45. For det første modregnes “indefrysningen” ved realisering. For det andet er det måske nok pænt skrevet og så kan I kysse hinanden og sige: “Ihh hvor taler vi pænt”! Men Kasper Lauests inderligt trivielle argument baserer sig på at f.eks. min mormor jo kunne belåne hendes bolig og investerer pengene således at “ekstraskatten” jo bare er et incitament til at forbruge eftersom muligheden foreligger. Erklæres hun efterfølgende insolvent og boligen må tvangssælges så skulle hun bare ha’ tænkt sig om. Tilbage står at både du og Kasper Lauest er tilhængere af at menneskers bolig er beskatnings samt spekulationsobjekt…
    Og så er vi en restpulje som mener at boligen er dit helle.

    PS. hvorfor skal min mormor belåne hendes bolig for at leve i hendes lejlighed?

  97. Ole S.

    sagde den 6. juni 2011 kl. 11:34:

    #96
    Den fordel man har ved at bo i en bolig er mindst på højde med den, man ellers ville få ved at udleje. Ellers ville man udleje.

    Ejendomsskatter er jo en slags formueskatter, synes du er de er mere rimelige?

    Jeg er uenig med Kasper L. om det rimelige i at ejendomsskatten stiger, når værdien af ejendommen stiger, så længe det gælde boliger. Jeg roser ham for at “gå efter bolden, ikke manden”.

    Din mormor skal efter min mening kunne bo i sin lejlighed, og kende sine udgifter, herunder ejendomsskatten. Det bør ikke komme bag på hende, at hun skal betale ejendomsskat, og man skal ikke komme og kræve at hun pludselig skal betale mere i ejendomsskat. Så kan hun, hvis pensionen er stor nok, blive boende uden øget belåning.

  98. Christian

    sagde den 6. juni 2011 kl. 12:10:

    Ole S:

    Du forholder dig ikke til den påståede “fordel”. Jeg har børn som går i skole og benytter “pasningstilbud” i nærområdet. Mine børns legekammerater bor hvor vi selv bor – hvilket jeg anser for enormt værdifuldt uden det beskattes 🙂

    Det forhold at jeg kan tjene penge på at flytte til en eller anden jysk flække og købe en solid villa med stor græsplæne ved at leje min bolig ud giver mig da ikke nogen fordel?!?!? Og da slet ingen grund til at flytte! Jeg bor hvor jeg bor fordi min familie, min bekendtskabs, arbejde osv. er hvor jeg bor. Jeg vil da ikke flytte til Nr. Nebel for at lave 6800 kr. pr. måned…

    Det her handler om beskatning af menneskers bopæl og ikke alt muligt andet!

    Min mormor, som i øvrigt døde for 4 uger siden, købte hendes lejlighed for at dø i den. Hun flyttede fra hus til lejlighed. Hun var 69 da hun solgte huset og købte lejlighed. I Espergærde. Hvert år steg hendes skatter. Hvorfor? (det må Kasper Lauest svare på) For jeg kan ikke få øje på nogen fornuftig begrundelse. Jeg kan heller ikke få øje på fornuftige begrundelser når jeg kigger mig omkring på dem jeg kender i alderen 34 – 40 år. Jeg fatter ikke de beskattes af deres bolig!
    (jeg forstår godt at mange ting skal finansieres men at beskatte folk på deres bolig forekommer mig umoralskt, usympatisk og tarveligt!

    Også selvom Kasper Lauest går efter bolden…

  99. Ole S.

    sagde den 6. juni 2011 kl. 12:53:

    Hvis du ser det som at du har udlejet din ejendom til dig selv, giver det måske mere mening. Det er den lejeindtægt du modtager og beskattes af.

    Hvis du solgte dit hus til naboen, og han købte dit hus i stedet, og I begge derefter blev boende og betalte husleje, så ville du skulle betale skat af den husleje du modtog.

    Det er lidt ligesom når selskaber i samme koncern handler indbyrdes. Det skal også beskattes.

    Ville du have det bedre med, at man beskattede den fortjeneste du havde, hvis du solgte din ejendom med gevinst?

    Jeg synes at det er helt rimeligt at beskatte ejendomme (herunder boliger) på en måde, som er kendt af køberen i forvejen. Så kan man disponere forsvarligt efter det.

  100. SteffenVW

    sagde den 6. juni 2011 kl. 17:32:

    Logikken bag den forhenværende “lejeværdi af egen bolig” var at ejendommen kunne betragtes som en virksomhed, som stillede sin “tjeneste” til rådighed for dig – derved blev fravær af husleje en indkomst – altså en bruttoskat.
    Men dette koncept krævede jo at man kunne drive sin ejendom som en virksomhed – altså skal udgifter og indtægter veje lige tungt.
    Dette er dog ikke længere tilfældet da rentefradraget er voldsomt reduceret og derfor er ejendomsværdiskatten nu blot en “normal” skat…

    Man kunne også vælge at beskatte vejrtrækninger og toiletbesøg… sådanne kan heller ikke flyttes ud af landet….

  101. Optimist

    sagde den 6. juni 2011 kl. 18:00:

    @ 99

    På samme måde kan man beskatte andelshavere eller lejere. I sidstnævnte tilfælde, hvor de sidder i en lejlighed med omkostningsbestemt husleje.

    Hvad med dem der holder meget fri og dermed sparer skatten – og ligeledes giver staten en alternativomkostning i form af manglende skat?

    OT:

    Helle Thorning i nye problemer:

    For vores almindelige lønindkomst – altså alle os med almindelige lønninger – stiger skatten ikke.

    http://www.bt.dk/politik/thorning-erkender-jeg-tjener-mere-end-de-fleste

    Rød plan om deltidsansatte skydes ned

    http://www.b.dk/politiko/roed-plan-om-deltidsansatte-skydes-ned

  102. Kenny Starfighter

    sagde den 6. juni 2011 kl. 18:47:

    Jeg kan ikke se den store forskel på at beskatte ejendom eller på at beskatte folks årlige beholdning af aktier en gang om året. Begge dele er fiktive gevinster indtil de bliver realiserede, og begge dele kan falde i værdi.

    Hvis kursen falder, eller selskabet går ned, er det bare en skam. Skødet er skrevet og gælden er Deres, Brodtgaard! Det er her jeg bliver lidt stram i betrækket overfor frelste systemtænkere som Kasper Lauest, der hellere ser staten bevaret for enhver pris, uden tanke for individet.

  103. Ole S.

    sagde den 7. juni 2011 kl. 07:26:

    Andelsboliger er støttet af staten fordi man har en idé om at andelstanken og det fællesskab der opbygges er prisværdigt og godt for samfundet.

    Sådan var det vist mere i gamle dage. I dag ser folk nok mere på det som et økonomisk arrangement, og fællesskabstanken er kommet i baggrunden. Man kunne derfor se lidt på den sag.

    Folk, der bor til leje, ejer jo ikke noget, som giver et afkast, så det kan man ikke lige sammenligne.

    En ting, der ikke er nævnt er sagen om asymmetri i skatteforholdet mellem at eje fast ejendom og at eje obligationer. Begge giver jo et afkast, og afkastet kan beskattes, men det sker meget forskelligt.

    Der er ingen, der er tvunget til at være husejer i dette land. Det er et frit valg.

    Nye undersøgelser (fra UK) viser i øvrigt, at det er hæmmende for arbejdskraftmobiliteten, at der er for mange, som ejer deres egen bolig.

  104. Toft

    sagde den 9. juni 2011 kl. 19:13:

    OT i forlængelse af 101.

    Thorning udtaler, at hun er glad for sin “LILLE Polo”.

    En Polo koster vel i omegnen af kr. 200.000,00. Så prisen er ikke helt LILLE.

    Men det er jo ikke noget problem med den indkomst (efter skat), som familien har.

    Hun sparer jo da også ca. 2.000,00 pr. år i den periode leasingaftalen løber.

    Jeg kender ikke reglerne. Men den moms Thorning betaler går vel i den tyske statskasse og ikke den danske?

    Hvem sagde samfundssind?

    Hvordan hulen slipper hun så let. Andre er blevet ristet i månedsvis for tilsvarende.

Bottom border