Kategorier

Det svageste led

Hvis man vil bryde en alliance, er det almindelig logik at forsøge at slå på det svageste led. Og det har længe været en kendt sag, at de radikales synspunkter på efterløn og den økonomiske politik adskilte sig så markant fra S-SF, at VKO havde en mulighed for at udstille forskelle i en valgkamp. Det som regeringen ikke havde tænkt på eller forsøgt sig med før, var at udfordre denne svaghed i en konkret forhandling ved at give så store indrømmelser, at de radikale blev fristet over evne. Da det skete i går aftes blev dansk politik ændret nærmest ved et trylleslag.

“Den var hjemme' for Helle Thorning-Schmidt og co. for bare 3 uger siden. Oppositionen kunne stort set ikke røres. Alt prellede af på den. Nu er S-SF og de radikale splittet og førstnævnte er i gang med at redde, hvad reddes igen i en panikaktion, hvor man forsøger at overtage radikale og regeringens standpunkter i den økonomiske politik, mens man stædigt forsøger at fastholde illusionen om, at S-SF har en hemmelig plan, der helt omkomstningsfrit for afgørende vælgergrupper kan lukke hullet på 47 mia. kr. i statskassen frem mod 2020.

Efterlønnen bliver ikke afskaffet, men kraftigt reduceret. Det er et kompromis, som især DF har udvirket . Nu er spørgsmålet så om S-SF kan angribe DF tilstrækkeligt effektivt, samtidig med at man skal forklare vælgerne, at man IKKE vil ændre efterlønsforliget medmindre, at vælgerne sammensætter et nyt folketing , hvor S-SF-Enhedslisten får flertal. Meningsmålingerne på det sidste peger ikke på 'ægte rødt'.

Og imens skal topsocialdemokrater som Henrik Sass Larsen forklare deres tidligere ret bombastiske udmeldinger om at 'det bliver over mit lig' etc., imens de vil sælge vælgerne den forklaring, at de radikales efterlønsaftale ikke vil stå i vejen for en ny regering. Det bliver en stor pædagogisk opgave.

De radikales Margrethe Vestager er sammen med regeringen den store vinder af forhandlingerne. Simpelthen i kraft af, at hun får sin politik gennemført og får flashet over for vælgerne og S-SF-toppen, at partiet ikke er til at komme udenom, hvis man ønsker en ny regering. Spørgsmålet er om udsigten til stor radikal indflydelse på økonomi, skat og udlændinge er noget, der øger chancerne for en rød regering. I det omfang, det tiltrækker vælgere, så er det positivt, men hvis vælgere bliver hjemme eller stemmer på de borgerlige i protest, så er man lige vidt set med S-SF-briller.

Forhandlingerne har været en katastrofe for Helle Thorning-Schmidt. De har udstillet S-SFs politiske strategi som sårbar og måske endda som helt forfejlet. Thorning selv har tilsyneladende været lidt for sikker på sig selv og sin strategi og på, at de radikale forlod forhandlingerne. Men kunne hun have gjort andet? Næppe. Ikke med den kontraktpolitik-strategi som S-SF har valgt.

Og hvad så med den røde kontraktpolitik? Ja hvad er der tilbage af den? Efterlønsreformen kan Thorning ikke rulle tilbage. Fair Løsning-planen med den “12 minutter” er fortsat en politisk vittighed, hvor det nye er, at ikke engang fagbevægelsen støtter den længere. Selv S-SFs angreb på de borgerliges forsøg på at skabe lavvækst i kommunerne lyder hult, når de selv vil indføre lavvækst, men først om fem år (dvs. på den anden side af valget'¦). Det er svært at påstå, at andre 'har valgt sparevejen', når man åbenbart selv deler analysen og anbefaler de samme værktøjer bare på et andet tidspunkt.

Og hvad blev der så af vejen mht. at 'arbejde sig ud af krisen'? Ja her har fagbevægelsen allerede sagt farvel og tak. Den finder ikke 15 mia. kr., hvis efterlønnen m.m. bliver forringet. Det siger næsten sig selv. Derfor bliver det meget spændende at se hvad S-SF ellers hitter på, når de tirsdag eller onsdag præsenterer deres egen 2020-plan.

Og Thorning selv? Ja hun er under angreb fra en kendt og i egne øjne venstreorienteret samfundsdebattør – Henrik Dahl – med professionelt kendskab til statsministerkandidaten, der hævder, at hun intellektuelt er særdeles tynd i kortene. Samtidig bliver Løkke fejret i de borgerlige medier for med tilbagetrækningsreformen at have leveret sit svendestykke som statsminister. Glemt er fadøl, klimatopmøde og andet. For en stund.

Og hvad så? Får vi nu det valg? Oppositionen er 'blæst i atomer', som Peter Mogensen sikkert vil hævde og regeringen har leveret et synligt, ja nærmest historisk vigtigt politisk resultat, så det ligger vel lige for at udskrive valget på tirsdag i næste uge?

Sandsynligheden stiger, men jeg tror ikke på det sker med det samme. Forklaringen er den enkle, at vi stadigvæk ikke har set meningsmålinger, der viser at Lars Løkke Rasmussen kan vinde valget. Nogle vil så fastslå som en nærmest uigendrivelig kendsgerning, at udgangspunktet næppe bliver bedre. Er man så sikker på det? For vil regeringen ikke forbedre sit udgangspunkt ved at fremlægge en vækstpolitik og andre tiltag som vil kunne understøtte dens egen dagsorden? Men om lidt kommer fagbevægelsen, Ekstra Bladet, Information og Politiken farende med en kampagne med annoncer og byger af artikler om alle de mennesker, som aftalen er gået ud over. Der bliver ikke et øje tørt.

Jeg vil sige 40-60 for et valg i juni (op med 10 pct.), men jeg tror ikke på en valgudskrivelse, før vi har set et par målinger, der er foretaget efter efterlønsforhandlingerne er afsluttet, og som vel og mærke sandsynliggør, at de borgerlige kan vinde. Ellers giver det jo ingen mening for Løkke, at udskrive valget nu.

Kan Løkke vinde valget? Jeg fastholder stadig min 30-70 vurdering, hvor Thorning er storfavorit med 70 pct. chance '“ eller risiko – for at blive statsminister.

P.s. På Politiken hos Kristian Madsen kan man læse hvad mange frustrerede socialdemokrater tænker i deres inderste over Thorning ageren i sagen.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

85 kommentarer til “Det svageste led”

Så fik jeg noget for kontingentkronerne til Det Radikale Landsforbud og tak for det!

Med hensyn til valget så kunne regeringen håbe på økonomisk fremgang senere på året og derfor vælge at skyde valget til efteråret. De separate meningsmålinger der er foretaget i forhold til, hvem der er bedst til at håndtere økonomien er jo skuffende for regeringen og på den måde får man mere tid til at vende opinionen.

Personligt så jeg dog gerne en hurtig afklaring og dermed en snarlig valgudskrivelse.

Selvfølgelig KAN der komme et bedre tidspunkt for Løkke at udskrive valg på, men det er ikke specielt sandsynligt. Valget bør udskrives nu mens S/SF stadig slikker sårene og dårligt ved hvilket ben de skal stå på. Løkke får næppe en sejr som denne igen og lader han tiden gå vil han blot minder vælgerne om hvor trætte de er af VK-regeringen.

Kristian Madsen er som altid på vildveje. Citatet “For mig at se burde S-SF i det mindste afvise at regere på det blå forlig og insistere på ny forhandling om tilbagetrækning mellem partierne i et nyt flertal” er helt i hegnet. Madsen agiterer for at en S-SF regering skal gøre tilbagetrækningsreformen til et kabinetspørgsmål, men det er helt igennem utænkeligt at Det Radikale Venstre skulle bryde et indgået forlig. Den slags gør man bare ikke og Det Radikale Venstre gør det i særdeleshed ikke. Den strategi S/SF har valgt er den eneste reelt mulige.

Jeg vil iøvrigt gerne gøre opmærksom på at jeg i efteråret i flere omgange – også på denne blog – argumenterede for at Løkkes eneste reelle chance lå i at satse helhjertet på reformsporet, bl.a. fordi at Det Radikale Venstre ville være “tvunget” til at støtte dette og dermed splitte oppositionen. Af en eller anden grund var der ikke mange der købte den analyse dengang. Så vidt jeg husker blev der endda responderet med adskillige hånlige indlæg.

Hvornår må der senest udskrives valg på denne side af sommeren?

Lars har vel også barn, der skal konfirmeres næste søndag. Vil det spille en rolle?

2:
Problemet for Lars Løkke er, at indholdet i tilbagetrækningsforliget isoleret set ikke er voldsomt populært i vælgerbefolkningen, og om vælgerbefolkningen også opfatter SSF som klædt politisk af ind til skindet. Derfor kan det være en fordel at vente og se…

En fin analyse, men jeg mener, Løkkes chancer er bedre end 30/70%. Meningsmålingerne kan allerede have ændret sig til blåt flertal i løbet af i går, efter det positive forhandlingsresultat, og en nøgtern vurdering af de to blokkes udgangspunkter for et valg tilsiger, at Løkke sagligt set har langt det bedste projekt at sælge til danskerne.

Helle Thorning-Schmidt (og Villy Søvndal) derimod navigerer som en vejrhane, og gårsdagens udmelding om, at S og SF på forhånd nærmest har opgivet at kæmpe for efterlønnen øger ikke just kampviljen og begejstringen i baglandet, herunder fagbevægelsen. For mig at se, er det bedste argument for en ny regering simpelthen det gammelkendte, at vælgerne vil have nye ansigter på ministerposterne.

Jeg kan i øvrigt ikke helt vurdere, hvorvidt det ville være en fordel for Løkke at udskrive valg, inden S og SF har fremlagt deres økonomiske plan for vælgerne.

Efter min mening må man tage hatten af for Løkkes evne til at føre disse forhandlinger til ende og hjemtage stikket.
Respekt for det.

Kan S-SF nå at finde egne ben og udforme en valgkampagne med helt ny dagsorden, hvis valget udskrives på tirsdag?
For mig at se er et lynhurtigt valg en helt naturlig konsekvens af dette.
I en krig gælder det om at udnytte fjendens forvirring, når man har slået hul i forsvaret.

Hej

Hvilken rolle vil en ny radikal folketingsgruppe spille, og hvilken styrke vil den besidde efter et snarligt folketingsvalg?
Er det ikke 7 af de nuværende 9 medlemmer der ikke ønsker genvalg.

Hvor stiller det gruppens evne til modstå trusler, eller forholde sig sobert til gyldne løfter, hvadenten de kommer fra højre eller venstre?
mvh

Måske kunne det ligefrem friste nogen til at stemme på rød blok at Sass Larsen vil betale med sit politiske lig…

Madsen er da helt på afveje.
Hvis S/SF vil sætte pistolen for panden for R ( hvilket de ikke får noget ud af )og gøre dette til et kabinetsspørgsmål vil Thorning jo kun få et par måneder som statsminiser.
Det tror jeg godt også fagbevægelsen kan forstå.

Bliver LA ikke en meget vigtig spiller ?.

Der kan efter valget komme et EL/SF/E/R men ikke et V/K/O/R flertal.
I den situation har LA udsigt til fire års ørkenvandring bortset lige fra 2020 aftalen hvor man vil tage sig betalt for ulejligheden med krav om skattelettelser.

S/SF alliancen var nødvendig. Det er rigtigt at den har nogle åbenlyse svagheder i sig som vi ser nu men en SR alliacne havde åbnet en flanke mod DF og V på skat og udlændinge som Jarl vist også antyder.

Det afgørende for valget bliver om VKO kan argumentere for reformens økonomiske nødvendighed.
Men man kunne jo kaste et blik til Sverige. Her lykkedes det jo for den borgerlige regering at få en del socialdemokratiske vælgere til at acceptere omfattende omlægninger i førtidspensioner, sygedagpenge mod at få et bedre job fradrag.

Nu bliver oppositionen jo kritiseret en del i disse dage, men man må trods alt rose den for at have koordineret sine frontalangreb på Dansk Folkeparti på flotteste vis sammen med partiavisen, Ekstra Bladet, også kendt som Det Ny Aktuelt, der i dagens anledning har skrevet en frådende leder om netop DF i almindelighed og Pia Kjærsgaard i særdeleshed: http://kortlink.dk/92xy

Den ellers så skarpe chefredaktør, Poul Madsen, lyder i den forbindelse ikke til at have hørt, at S og SF også har erklæret sig parate til at acceptere reformen efter et valg, hvis de ikke har rent flertal med kommunisterne fra Enhedslisten.

Hvorom alting er, er det godt at se, Poul Madsen lytter til Helle Thorning-Schmidts diktat på de møder, de ifølge denne blog, jævnligt holder?

Mht. vælgervandringer, så kunne man også tænke, at Radikale kunne tiltrække nuværende borgerlige til den røde blok (svinggruppen). Alene fordi de nu har vist, at de kan være en “garant” for en ansvarlig økonomisk politik med en rød regering.

#10 Og det kunne også tænkes, at et lille antal borgerlige har fået endnu mere spat af symbolpolitik og VK’s prostitution på retsområdet og udlændingepolitikken. For ikke at stå i den situation, med et nyt VKO-sammenrend efter valget, at O forlanger menneskeofringer for et eller andet økonomisk tiltag, og VK igen siger ja.

11

Jeg tror mange vil være interesserede i at vide hvad alternativet er for borgerlige der har fået spat.
Ikke at du kan tale for dem alle men du kan da give en indikation.

Er det sofaen eller er det LA ?
Eller er det R nu hvor partiet har vist at det
er en garant for at holde S/SF på økonomisk nogenlunde sikker grund ?

En stemme på R vil også være en stemme på VK i opposition og dermed en mulighed for partierne til at genopfinde ( eller genopdage !?! ) sig selv som borgerlige.

Du fik ret, Jarl. Respekt. Forliget kom i hus.
Jeg mener nu det er noget udvandet i forhold til “afskaffelse” af efterlønnen.

Og så er der jo lige den med tilbagetrækning for de nedslidte. Den er vel dark horse og kan gå hen og blive “en dyr affære”, set i økonomisk perspektiv. Men en god ordning.

Den helt store overraskelse for mig er, at man ikke kan gå på efterløn med en “pensionsformue” på over en million kr. Det er ikke meget i disse tider.

Jeg så en opgørelse ultimo 2010 der sagde, at danskerne i gennemsnit havde en pensionsformue på kr. 750.000,00. Stigende.

Men alt i alt et godt forlig, som i mine øjne tager meget hensyn til “de svage”. Dermed ser det ud til, at de der har brug for det, får hjælpen. Og sådan bør det også være.

@12

Godt spørgsmål. Jeg var på vej til at blive LA-vælger, lige indtil de blev gift-by-association med Pia. PÃ… nær den økonomiske politik, så er der for mange områder, hvor R ikke har nogen jordforbindelse. EL siger nogle rigtige ting indimellem, men resten er helt hen i skoven -de er urealistiske drømmere. De forskellige socialdemokratier, som S, SF, V, og K, er formynderiske besserwissers, som alle har solgt ud af deres egen principper. Og DF har trukket hele bundtet ned i sølet. So now what?

Min slagplan er, indtil videre, at bidrage til at S & SF vinder valget. Fordi den eneste måde at opnå nogen fornyelse på hos V&K er at smide dem ud, så de kunne nærstudere deres egne partimanifester, og måske fremavle nogle borgerligt-liberale politikere. At genvælge dem as-is ville ellers blot bekræfte dem i hvad de gør, og i min optik er de galt afmarcheret.

Hvis nogen har et bedre alternativ, så er jeg lutter ører. Jeg giver ikke fem flade ører for S&SF’s økonomiske “plan”, men er parat til at satse 4 år, så vi kan få hevet statsministerens cojones ud af Pia’s faste greb – ved at fjerne grebet, eller, i det aktuelle tilfælde, fjerne de cojones hun kunne gribe om 🙂

Lad os håbe, at dette forlig (mod DF ´s ønske) kan tilføre partiet lidt ydmyghed (læs fornuft). Fru Kjærsgaard har jo længe troet, at det er hende der er en slags overstatsminister. Det er jo dog temmelig skrap kost for DF, at minimere efterlønnen.

Jeg er bestemt ikke fan af de radikale. Men det skal nok hjælpe lidt på DF ´s fremturen, at Vestager denne gang har taget et fast greb om Pia ´s …..:-)

Det ser jo ud til, at alle, (selv S+SF) bliver nødt til at tage de radikale alvorligt.

@10

Mht. vælgervandringer så kunne man også tænke sig, at de sving-vælgere, (eller blå socialdemokrater), som egentlig var ‘checket ud’ fra VKO, nu har set at Det radikale Venstre i høj grad vil kunne få indflydelse på en kommende rød regering, også hvad angår den meget ømtåelige udlændingepolitik. ‘Helle & Villys’ garantier om der ikke vil blive at der ikke vil blive ‘rykket et komma’ mht. udlændingepolitiken lyder ikke så troværdigt mere. Og da S+SF i deres iver for at komme til fadet de facto har accepteret Tilbagetræknings-reformen, så er det jo ligesom ikke noget argument for at stemme på dem fremfor DF eller Venstre.

15

Jo, men findes der ikke to grupper svingvælgere som kan være i spil her.

En gruppe (undskyld generaliseringen men 3Fere, Foaer mv ) som kredser omkring V/DF hvor udlændingepoltik bliver afvejet mod hvor slemt de synes efterlønsindgrebet er.

Og så en anden gruppe der mere er til LA og C ,og måske bedst kan beskrives som socialkonservative, men som ikke vil stemme på rød blok fordi de vil have sikkerhed for en ansvarlig økonomisk politik.
De vil ofte være mere enige med R om værdipoltikken.

Fra begge grupper vil der måske være en bevægelse til rød blok.

Det er muligvis ønsketænkning men jeg har blot svært ved at se mange røde vælgere tænke at hvis S/SF ikke vil sætte hårdt mod hårdt ift et VKORA(LA) flertal der alligevel vil gennemføre 2020 aftalen vil de vandre mod blå blok.

Dels er der måske muligheden for et rent rødt flertal og hvis 2020 aftalen bliver opfattet som et fait accompli vil de måske snarere vælge sofaen end at støtte VKO som måske skal give LA topskattelettelser.

Interessant og slående lørdag.

Der er næsten skamros fra sagkundskaben til den indgåede reform. Det er et stort skridt mod balance, selvom det lille sidste stykke mangler.

I det modsatte billede står Søvndal og lover guld og grønne skove, mens han igen hiver de 10 kr. ekstra for en pakke cigaretter frem.

Forliget har med al tydelighed demonsteret hvor reformangste S og SF i bund og grund er, og at DF kan tvinges til reformer, selvom det er hårdt.

Løkke må siges at have præsteret det mesterstykke ingen havde håbet kunne gennemføres, mens Thorning igen står på sidelinien og er blank.

Kommer der så også en mindre vækstpakke, f.eks. med fjernelse af den upopulære multimediskat?

Jarl, hvorfor taler alle politiske kommentatorer om politik, som om der ikke er nogen valgkampagne op til det faktiske valg? De/I får det til at lyde, som om meningsmålingerne bliver oversat til mandaterbilletter til Christiansborg, så snart en statsminister trykker på valgknappen.

Du siger ganske rigtigt, at De Radikale udstiller S-SFs absurde og konstante krumspring og zig zag-politikskift for at komme i regering, for der er vel ikke så meget tale om en nyskabt situation for rød blok så meget som en forsmag på, hvilket rod af en valgkamp, S-SF ville præstere?

Alle kommentatorer får det til at lyde, som om den afsluttende valgkamp med partilederdebatter, kampagner og mudderkastning ingen indflydelse vil få på det endelige udfald, men jeg mener selv – i al bagklogskabens lys – at rød blok ville gå en svær tid i møde, specielt fordi de stadig har uld i munden, når det gælder om finanspolitiske udmeldinger.

Mener du selv, at den endelige, faktiske valgkamp ikke ville være nogen signifikant udfordring for rød blok, selv uden De Radikales udstilling af S-SF med dette nye udspil?

Ja, jeg er godt nok imponeret over VKs taktiske snilde (og de Radikales dødsdrift).
Fornylig så jeg en undersøgelse, der pegede på, at 80% af R’s vælgere ønsker radikal deltagelse i en S-SF-regering.
Gad vide, om også disse vælgere synes godt om R’s binding til VKO?
Det giver ikke rigtig mening i min optik.
Omvendt kan R formentlig tiltrække nogle af de frafaldne, som er gået til Liberal Alliance.

@18
Jeg tror de fleste anerkender at meget kan ske i en valgkamp – men ikke meget mere end 2% point 🙂
Det er netop derfor mange kommentatorer snakker om de berømte 48% blå blok skal stå til i meningsmålingerne, før Løkke tør udskrive valget.

Du har også ret i at S-SF + R har mulighederne for at lave et stærkt underholdende teater, både ifht. den økonomiske politik, men også ifht. udlændinge.
MEN: Blå blok kan også skabe meget rod for sig selv, hvordan vil f.eks. LA navigere i en valgkamp? Hvort hårdt vil slaget mellem LA og DF blive? mellem LA og K? mellem K og DF, for den sags skyld?
Og kan V holde sig ude af ballade med de andre 3 borgerlige partier? Det er jo ofte Venstres lod at være den samlende faktor i blå blok, men det er jo ikke altid lige nemt…

Så ja, rød blok kan se frem til en svær valgkamp, men det kan blå blok nu også…

vh
Flemming

Hej Jarl

Hvad vurderer du der vil ske såfremt S+SF+Ø+R får flertal samtidigt med at V+O+K+R ikke har flertal men der findes et flertal V+O+K+R+LA så skal aftalen vel genforhandles og kan de røde ikke bruge dette scenarie til at skræmme i en kommende valgkamp?

24. Hvis LA mener at de kan holde til at vælte den aftale mod at få ingenting og at det hele falder på gulvet, så skal de da gøre det. Det vil dog være torskedumt. Så dumt tror jeg faktisk ikke på at LA vil opføre sig.

21. Fordi det efter min vurdering er begrænset, hvad man – under normale omstændigheder – kan flytte under en valgkamp. Jeg kan sige, at en Claus Hjort faktisk abonnerer på den opfattelse. Med andre ord: Valget vindes mellem valgene.

21

Rigtig godt spørgsmål, for det scenarie forekommer at være det mest sandsynlige udfald af valget.

Med mindre LA i den situation blot tilkendegiver, at de tilslutter sig uden videre, vil der skulle forhandles. Hvis R sidder i regering, kan de ikke bare lave den type forhandlinger uden om regeringen. Det vil også være svært, hvis de som støtteparti for en S-SF regering har nikket til et regeringsgrundlag. Så vil det jo være regeringen, der skal lægge op til nye forhandlinger og lede dem. Hvis de skal leve op til udtalelser om det ønskværdige i brede forlig, kan det ende med, at S-SF må være primus motor i en de facto forringelse i forhold til det nu skrottede velfærdsforlig. Mon det får Børsting og konsorter til at juble?

21

Præcis og LA bliver jo nød til at svare INDEN valget.

De lavtlønsgrupper der vakler mellem at blive hos DF/V eller stemme på S/SF for at sikre efterlønnen kan godt blive overbevist om at gå til rød blok hvis LA ikke afviser at presse citronen og kræve skattelettelser i toppen.

Anders Samuelsen bliver en nøglefigur i valgkampen.

Henrik Dahl i Politiken:

 »Jeg oplevede på tætteste hold Harald Børstings tale ved LO's nytårskur i 2008, og det var noget af det mest nedladende, jeg nogensinde har hørt. Hele min side af bordet var bestyrtet over Børstings arrogance. Han betragtede Helle Thorning-Schmidt som en lille pige, man klapper på hovedet. Det var ekstremt patroniserende «.

http://politiken.dk/debat/ECE1281605/de-roede-er-en-katastrofe/

Gud hvor er det dog pinligt at læse…

S-SF burde bukke og takke de radikale. De havde tydeligvis ikke selv nogen idé om hvordan de nødvendige penge skulle skaffes og nu har de radikale fundet pengene til dem. Det oven i købet på en måde stort alle ved er den rigtige (vismænd, arbejdsmakeds- og velfærdskommisioner, og alle andre der regner på tallene, sikkert også de fleste af S og SFs folketingsmedlemmer).

De radikale har måske gjort et valg lidt mere besværligt for de røde, men de har gjort det enormt meget lettere at skulle regere.

@ 24 + 25

Svaret er givet i en artikel i JP i dag (som desværre ikke er tilgængelig på nettet).

Hvis der kommer S-SF-R-Ø-flertal – men ikke V-K-O-R-flertal stemmer LA naturligvis aftalen igennem. Alt andet er enten utroligt dårligt S-SF-spin eller også en meget syg drøm. Vi har sgu da ikke tænkt os at kyle de radikale i armene på Søvndal og Sohn, HVIS det ulykkelige skulle ske og rød blok får flertal.

Betyder det så, at alt er godt, selvom rød blok vinder? Naturligvis ikke. Det betyder, at dette skridt på vejen stadig vil være taget – men at der stadig er meget der skal gøres. Fordi S-SF kun tænker på nye skatter, nye afgifter og nye udgifter…

Mvh Simon Emil

33

Ja ja men mon I har tøris i maven hvis der kommer meningsmålinger der viser at mange LA vælgere er gået til hhv R og C for at belønne dem for aftalen og I flirter med spærregrænsen.

Hvis LA ikke vil bruge sin indflydelse hvis ikke der er et VKOR flertal for 2020 aftalen hvordan skal borgerlige vælgere så tro at I vil gøre det i andre sammenhænge ?

33. Godt at du bekræfter det Simon Emil. Det var også det jeg havde forventet. 🙂

29. Mnjaa…en del af analysen er fin nok, men delen hvor Mogensen opstiller det som et problem at det bliver sværere at se forskellen på rød og blå blok, mener jeg IKKE er et problem som sådan. Alt andet lige lader det til at befolkningen generelt er trætte af VKO, så hvis de kan vælge stort set den samme politik i to forskellige indpakninger, så vælger de efter 10 år med VKO den nye indpakning.

@ 34 – det var vist heller ikke helt det jeg skrev. Jeg skrev, hvis der ikke var VKOR-flertal – men S-SF-R-Ø-flertal…

Og så gav du jo næsten anledning til at citere Harald Børsting (hvad man dog ikke kan tage sig selv i at gøre): Hvis og hvis og hvis… Jeg vil hverken forholde mig til, hvad der sker, hvis vi ryger under spærregrænsen eller hvis vi bliver større end 10 %. Strategien ligger fast: En stemme på LA er en stemme på en borgerlig regering. Får vi de afgørende mandater skal vi have indflydelse på vores fire mærkesager: lavere skat, højere vækst, en mere effektiv offentlig sektor – og meget mere frihed.

Mvh Simon Emil

33
“Hvis der kommer S-SF-R-Ø-flertal '“ men ikke V-K-O-R-flertal stemmer LA naturligvis aftalen igennem.”

Uden forudgående forhandling, hvor I får indflydelse? Hvis ja, hvorfor er I så ikke med nu?

36

Tak for dit svar.
Jeg ville nu ikke være nervøse for de radikale men snarere for DF der jo med den flertalskombination kan se at alle deres sukkermadder bliver stemt ned men de får lov til at æde lorten ( undskyld sprogbruget ) set fra DFs stol.
De vil kigge sig om efter undskyldninger for at løbe for aftalen.

Det er jeres begrundelse for ikke at stille krav.

39

Det er vel ikke nødvendigvis et krisetegn, at menige partisoldater erkender realiteterne. Det var selvfølgelig sjovere for dem, da Villy sprang på surfbrættet i 2007-08 og erobrede den bølge, Jelved havde surfet på i 2005. Men allerede i 2009, da SF indgik et forpligtende samarbejde med S, har de nok været helt klar over, at bølgen nærmede sig kysten, og at partiets højredrejning måtte betyde en vis vælgervandring til Ø. Siden da har SF vel ligget nogenlunde stabilt omkring valgresultatet fra 2007 med nogle få toppe ind imellem og dale på andre tidspunkter. Jeg har svært ved at se, at SF skulle tabe vælgere over til den anden blok efter forliget, og så lever de nok med, at Ø styrkes. Ja, selv med at R vokser og dermed trækker stemmer til den i deres øjne rigtige side.

#31 Det må være dagens citat:

 »Foghs retorik har udløst et massivt tidsspilde til venstre. Når han sagde nogle frække ord '“ 'smagsdommere', 'skille får fra bukke' og 'rundkredspædagogik' '“ kortsluttede han alle tænkerelæerne til venstre. Sikringerne røg. Ingen kunne tænke. Slet ikke nyt. Og det er problemet med venstreintelligentsiaen: Deres sikringer tåler ingen spænding «

http://politiken.dk/debat/ECE1281605/de-roede-er-en-katastrofe/

#41
Den med at mange af ‘Politikkens skribenter opfattede 2001 valget som et statskup’, må nu også kandidere, jvn. Tom Jensen
gennemgang i Berlingske, hvor han med udgangspunkt i den der hjælpeløse sociolog anklage om at Noma var fascistisk
http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2011/05/11/%25e2%2580%259ddet-fascistiske-danmark%25e2%2580%259d-set-gennem-forvr%25c3%25a6ngelsens-prisme/

Jarl, noget andet er . Har du noget om Ole Sohns temperament. Igen i aftes i diskussionen på TV2 News var det som om han var ved at springe i luften flere gange, det virker også som om han ikke kan lide at blive sagt imod. Ikke så godt for en politiker som måske kommer til at stå en del i centrum.

42. Ikke andet end at den tidligere DKP-formand og sidste ypperstepræst for Stalin-kulten herhjemme er berygtet for at blive vred på journalister, der ikke forstår hans synspunkter og at præsentere dem på en måde, som han forventer. Ole Sohn er i det hele taget en meget misforstået mand – måske hænger det sammen at han er uofficiel Christiansborg-mester i sortsnak dog i skarp konkurrence med trafikminister Hans Chr. Schmidt…

@43 – Det er det hele taget for mig helt uforståeligt, at en tidligere DKP-formand bliver taget seriøst i dagens Danmark. Hold da op. Det svarer jo til, at en tidligere fascistisk formand skulle tages seriøst engang omkring 1960. Der er i det hele taget ikke den store forskel på fascister og kommunister – begge er jo sådan set socialister. Men fascisterne er nationalsocialister, mens kommunisterne er internationale… Men det er same shitt.

S og SF’s “Folkeafstemning om efterlønnen” er vælgerbedrag. Tilbagetrækningsreformen bliver vedtaget uanset hvad.

Villy Søvndal, Helle Thorning-Schmidt og co. forsøger i disse dage '“ med MEGET stærk støtte fra fagbevægelsen '“ at gøre det kommende valg til en folkeafstemning om efterlønnen. Budskabet fra Villy og Helle er som følger: Hvis vælgerne sammensætter et Folketing med rent rødt flertal – altså mindst 90 mandater til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten '“ vil vi være garanterne for, at efterlønnen vil bestå i sin nuværende form.

Til det er der flere ting at sige: For det første er det ekstremt usandsynligt '“ chancen/risikoen er formentlig mindre end én procent (mit estimat) '“ at et sådant scenario, altså et S-SF-Ø-flertal, skulle blive til virkelighed.

For det andet er det de facto umuligt at forestille sig, at S og SF på nogen måde vil kunne regere, endsige skrive et regeringsgrundlag, hvis de starter med at lægge sig ud med De Radikale – uafhængigt af, om Margrethe Vestager og co. kommer til at sidde i regering eller ej. De Radikale vil selvsagt blive en endnu mere besværlig samarbejdspartner, end de allerede er i dag, hvis man forhindrer dem i at implementere deres største mærkesag, en forringelse af efterlønnen, og at tro, en S-SF-regering alene kan eller vil basere sig på kommunisterne fra Enhedslisten hører vist til i fiktionens verden. Med et sådant udgangspunkt kunne en statsminister, Helle Thorning-Schmidt, derfor ligeså godt aflevere stafetten tilbage til de borgerlige med det samme eller '“ mere sandsynligt – udskrive nyvalg.

I den sammenhæng er det også vigtigt at have to andre faktorer in mente: Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal er '“ det viser deres ageren, ikke alene i de seneste dage, men i hele deres tid som formand for henholdsvis Socialdemokraterne og SF '“ to meget magtsyge og opportunistiske politikere, der ikke skyr nogen midler overhovedet for at nå deres mål om at erobre regeringsmagten. At forringe efterlønnen markant for at få ministerbiler og ditto lønninger, pensioner etc. vil for dem være et meget lille offer at bringe.

For det andet vil en fastholdelse af den nuværende efterløns- og folkepensionsalder betyde, at S og SF's i forvejen akut nødlidende økonomiske 2020-plan vil være yderligere svækket. Hvor skal de to partier ellers finde de 18 mia. kr., som Tilbagetrækningsreformen ventes at bidrage med om året? I den sammenhæng bidrager en millionærskat, forøgelse af afgifter på cigaretter, chokolade etc. som en skrædder i helvede.

Sammenfattende kan man dermed konstatere, at Socialdemokraterne og SF's såkaldte folkeafstemning om efterlønnen er et illusionsnummer og vælgerbedrag af dimensioner. Man skal nemlig også holde sig for øje, at Tilbagetrækningsreformen efter det kommende valg ikke alene vil have støtte fra Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, men også Liberal Alliance, der '“ omend partiet naturligvis hellere havde set en endnu mere vidtgående reform '“ ikke lader muligheden gå fra sig for at trække Danmark et godt stykke i den rigtige retning set fra et borgerligt perspektiv. Sandsynligheden for, at de fem partier vil have flertal efter valget er mere end 99% (igen mit estimat).

Tilbage står altså, at der er tale om, at Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og konsorter i øjeblikket opfører et skuespil om efterlønnen, der intet, absolut intet, har med virkeligheden at gøre. Nej, realiteten er, at efter de to oppositionsledere torsdag – i lyset af VKO's uundgåelige aftale med De Radikale '“ via B.T.'s Helle Ib – indrømmede, at de ikke ville kæmpe for efterlønnen for enhver pris og dermed ikke gøre den til et kabinetspørgsmål for en eventuel rød regering, har det stået klart, at Tilbagetrækningsreformen bliver til lovgivning efter næste valg.

Kunne man med ovenstående in mente ikke få lov til at udtrykke et spagt håb om, at en samlet dansk presse ville ignorere S og SF's teatertorden og i stedet bede dem om at forholde sig til, hvordan de faktiske forhold passer sammen med de mange, mange udmeldinger fra Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal, Henrik Sass Larsen (det bliver over mit lig) om, at de ikke under nogen omstændigheder ville acceptere en afskaffelse eller forringelse af efterlønnen?

Ville det også være for meget forlangt at bede en såkaldt kritisk presse om at få Helle Thorning-Schmidt til at forholde sig til det paradoks, at hun, der i egen, lettere megalomane, virkelighedsopfattelse var den første politiker, der krævede efterlønnen markant forringet '“ i 2004 udtalte hun, at kun personer, der var ældre end 40 år (de er altså 47 i dag), skulle kunne gå på efterløn, nu fremstiller sig selv som selvsamme ordnings sidste, heroiske forsvarer. Hykleriet er vist til at tage og føle på '“ selv for socialdemokrater og SF'ere.

48

Jeg kan godt forstå den borgerlige frsutration over ar S/SF ikke vil løbe ind i et sikkert nederlag ved at gøre efterlønnen til et kabinetsspørgsmål.

Der mangler nu stadig flere kilometer før Villy og Helle når blot op på siden af blå blok i udslag af principper og magt for enhver pris.

Jeg tror roligt jeg kan love at LAs pris for at tilslutte sig en aftale vil blive et emne i valgkampen og lad os nu se hvad der sker hvis partiet falder i målingerne.

Bare et ord om topskattelettelser som pris for at tilslutte sig og Thorning kan godt lægge champagnen på køl.

Og dine meget pessimistiske 1% chance for rent rødt vil stige dramatisk.

49.
1) Jeg tror faktisk at frustrationerne er større i S og SFs bagland end hos de borgerlige.
2) Sandsynligheden for et “arbejderflertal” et lig nul. De blå socialdemokrater vil på ingen måde støtte et S+SF+Ø flertal. Hvorfor tror du at S er så stille omkring et “arbejderflertal”? Tror du at S ønsker sig tilbage til 1980erne?
3) Tror du virkelig at LA vil være total politisk tonedøve og lave skattelettelser til et kabinet spørgsmål? Venstrefløjen vil selvfølgelig lave kampagner om den socialmassegrav ved at rulle den offentlige sektor tilbage til Nyrupske dimensioner '“ vi kan jo alle huske hvordan folk død på gaden under Nyrup.
4) Er der et emne hvor SF og S ikke har skifte standpunkt indenfor de seneste 4 år? Jeg kan ikke komme på et.

At jeg så stadig mener at SF+S har en 55-60% chance for at vinde et valg er noget andet.

ad 1)
Jeg synes jeg kan fornemme megen ærgelse over at S/SF ikke gjorde dette til et kabinetsspørgsmål og dermed løb ind i den åbne kniv.
ad 2)
Chancen er ikke stor. Den er større end 1% men LA skal kræve topskattelettelser under en valgkamp hvis det flertal for alvor skal komme i spil
ad 3)
Der bliver ikke tale om et kabinetsspørgsmål for LA hvis der kommer et S-SF-Ø-R flertal.
Lad os nu se hvad der sker under en valgkamp hvor nerverne er svære at holde i ro.
LA vil blive grillet på dette spørgsmål.
ad 4)
Der er masser af emner hvor S/SF står fast.
Feks at fjerne kontanthjælpsloftet og kræve en egentlig fattigdomsgrænse.

S-SF gjorde det ikke til et kabinetspørgsmål, fint nok.
Og nu vil de gøre valget til en afstemning for-imod efterlønnen. Men er det, i lyst af det nys overståede forlig, ikke mest et problem for DF?
Den skulle VKRI da nok kunne få drejet over på fornuftig økonomi, og så er vi vel tilbage hvor S-SF er i defensiven. Eller er jeg helt galt på den?

Et lille tirre-spørsgmål: Hvor mange af de nærværende skribenter, der er modstandere af efterløn, er tilmeldt ordningen?

For at lægge ud: jeg er ikke med, fordi jeg altid har ment den var hul i hovedet, og måtte/burde forsvinde, den dag politikerne fik en smule syn for realiteterne.

@53

Det er den absolut bedst forrentede måde at spare op på så det ligegyldigt hvad man mener om ordningen er det enten dybt naivt eller direkte dumt ikke at være medlem af ordningen

53. Jeg er ikke medlem af ordningen, fordi jeg som økonom indså, at den vil blive nedlagt længe inden, at det bliver aktuelt for mig. Og så er det uetisk at lade andre betale for at man kan holde fri, når man er sund og rask.

53. Jeg er med i ordningen af netop den årsag som der bliver redegjort for i indlæg #54.

@55

Det er også uetisk at lade andre betale min ejerbolig ved at udnytte rente fradrags retten men jeg er desværre ikke så ren i sindet som du Jarl 🙂 og lader da også andre være med til at betale mine sundhedsudgifter selv om jeg jo godt selv kunne finansiere dem på et privathospital.

Sjovt nok startede min flytning fra venstre mod højre lige præcist med rentefradraget. Da vi blev husejer første gang tog jeg selvfølgelig mod det, men da det gik op for mig, at jeg også delte fradrag med bl.a. bil- og lystbådsejere blev jeg mere skeptisk. Et er at dele hospitalsregning med andre, men jeg har altid haft svært ved at se, hvad andres biler kom mig ved.

58

Så du mener at højre er garant for afskaffelse af rentefradragsretten ?

Den følgende artikel er værd at have in mente, når man som Socialdemokraterne og SF på angiveligt troværdig vis vil forsøge at gøre det forestående valg til en “folkeafstemning om efterlønnen”: “Helle Thorning-Schmidt ville selv afskaffe – ikke forringe – efterlønnen i 2004 og hæve folkepensionsalderen til 67 år”: http://kortlink.dk/9342

57.,

Vent, du tror man tager imod andre menneskers penge ved at gøre brug af rentefradrag?

Er det med rentefradraget ikke en kunstig diskussion?

For rentefradraget gør jo de facto ejerboliger billigere, end de ellers ville være. Derfor kan man også sagtens kalde det en form for gave fra samfundet, vil jeg mene.

Men sådan kan man jo bliv ved. Det er vist mere en emotionel diskussion, hvad man kalder det.

@63

Ikke hvis du bor til leje eller ikke har væsentlig gæld

@64,
Ikke forstået. Det er vel dem, der betaler denne gave. De får så andre…

#63
Nix, rentefradraget kapitaliseres til de nuværende ejere, regningen sendes videre til de næste købere
mvh

#63

Rentefradraget gør ikke boligerne billigere, det presser bare salgsprisen op. Den faste rente/afdragsbeløb må vurderes at være nogenlunde stabilt. (Dermed ikke sagt at rentefradraget skal fjernes eller hvis det skulle, så skal det ske meget langsomt over en længere årrække for at nuværende boligejere skal have en chance)

Dagen i går viste med al (u)ønskelig tydelighed, at det ikke kun er S og SF’s økonomiske plan, der mild sagt er meget hullet. Endnu værre for oppositionen er det, at dens ledende politikere, Villy Søvndal, Helle Thorning-Schmidt og Ole Sohn, alle uden undtagelse er spejlblanke, når det drejer sig om økonomi. I går blamerede Søvndal således sig selv to gange (på TV2 News og i Deadline), mens Thorning-Schmidts velkendte overfladiskhed blev udstillet i TV-Avisen kl. 21. Læs min artikel om Søvndals pinagtige økonomiforståelse her: http://kortlink.dk/936k I kommentarerne nedenfor kan man også se et link til indslaget med Thorning-Schmidt.

Det store spørgsmål, der står tilbage, er: Kan man vinde et valg, hvis hovedtema er økonomi, når man ikke aner en brik om emnet – det har den ovennævnte trio bevist igen og igen – og oven i købet skal forsvare en økonomisk plan, stort set alle eksperter er enige om er særdeles luftig og ukonkret? Al logik tilsiger, at det ikke burde kunne lade sig gøre, men alligevel tror de fleste – jeg selv inkluderet – at rød blok ender med at få regeringsmagten.

Jeg går ud fra at de folk, der skriver her, hverken arbejder på et slagteri eller i en kulmine. Derfor spørgsmålet: Hvorfor tilmelde sig efterlønnen? Så man kan tøffe rundt i 5 år(nu 3) før pensionsalderen? Det er godt nok ikke mit mål i livet. Jeg håber at kunne arbejde til jeg er 100 år, ligesom Haldor Topsøe.

Så Anders Langballe på News kl 8, der havde talt med flere i regeringens inderkreds. Langballes indtryk er at “valget er lige om hjørnet”. Spændende!

Jeg synes dog ikke meningsmålingerne endnu er i top. Men måske ser det anderledes ud om en uges tid, hvor regeringen har præsenteret og leveret konkret politik?

Er det egentligt ikke ved at være det sidste udkald? For ellers kan vi jo se frem mod en sommer med alskens desperados fremmende egne mærkesager, nogle nye helt-ud-i-skoven forslag fra DF, som de plejer at barsle med hver sommer, samt en eller anden ny stinkersag fra regeringens side, som vi alle ved kommer, men endnu ikke ved præcist hvad er.

71

Ikke helt forstået. Det eneste regeringen kan nå at præsentere inden sommerferien er en vækstplan. Store dele af 2020 planen kan jo ikke omsættes til konkrete lovforslag før efter valget, når det indebærer nye forlig, nu også om fleksjob, førtidspension og SU. Så enten bør valget udskrives nu, altså i denne uge, eller også er Løkke tvunget til at vente til september, fordi han ikke vil ind i ferietiden.

69. Søvndals eksempel er nu ikke helt ude i skoven. Idéen er jo grundlæggende den samme som regeringens: at samfundet bliver rigere af at udvide arbejdsudbuddet udfra den ligevægtsøkonomiske forestilling om at udbuddet skaber sin egen efterspørgsel. Det er samme forestilling der ligger bag gevinsten ved at afskaffe efterlønnen – da det jo ikke giver stort blot at flytte en gruppe mennesker fra én overførselsindkomst til en anden. Hvis offentligt ansatte på deltid går på fuldtid vil det betyde at arbejdsudbuddet øges. Det er så klart at det ikke kan nytte noget hvis dette bare resulterer i øget offentlig beskæftigelse, men det er næppe heller det der er tanken.

Udover det er jeg såmænd enig i at Søvndal ikke er skarp i økonomi.

@74 Men så burde Søvndal sige det sådan: Hvis vi kan få de offentligt ansatte på deltid til at arbejd fuldtid, så kan vi fyre halvdelen af dem, så de kan ansættes i den private sektor og skabe væskt i dansk økonomi.

Men det gør han ikke. Han taler kun om, at der skal ansættes flere i det offentlige.

Var i øvrigt ved at kaste fjernbetjeningen efter tv’et da jeg så ham debattere med Pia K på TV2 news i går aftes. Først fastslår han skråsikkert, at seniorførtidspensionen ikke betyder noget “fordi alle ansøgninger ender med afslag”, hvorefter han kalder det “et absurd debatniveau, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved om de kan få 15 mia. ud af fagbevægelsen”.

Han er en god retoriker (på dansk) , men hold kæft hvor er han fuld af løgn.

@ 74

Søvndals eksempel holder ikke, da han ikke var konsekvent i sin argumentation. Såfrem man overhovedet kan konvertere deltidstillinger i det offentlige til fuld tid, så skal der fyres, så de samlede lønudgifter ikke stiger. Ellers er der ingen finanspolitisk holdbarhed i forslaget.

78

Mener du seriøst, at Løkke skal basere sine overvejelser på Nationens debattørers bodegaudsagn?

#77

Mon ikke der i forslaget er tænkt at der nok skal være færre offentligt ansatte, men dem som er så skal arbejde flere timer. Tanken er jo at den samlede arbejdsstyrke (målt i timer) skal blive højere, det gælder jo begge planer. Derfor man enten vil afskaffe efterlønnen og fremrykke pensionsalderen eller få de offentlige op på fuldtid så man på den måde frigør nogle ledige hænder til det private.

@ 80

Jeg har endnu ikke hørt Søvndal eller Thorning bemærke, at der skal ske fyringer i det offentlige som følge af ændring af deltidstillinger. På samme måde, som det næsten er en offentlig hemmelighed, at satsreguleringen skal sættes ud af kraft, for den del der vedrører indkomsten fra den yderligere arbejdstid. Tidligere har der været noget støj om hvad de egentligt mente, jf. artikler i Information (Ole Sohn og Sass Larsen).

@ 79

Jeg skrev at Thorning skal på skærmen, hvilket er en fordel for Løkke, fordi hun klarer sig dårligt, særligt alene, hvor hun ikke kan bruge overspringshandlinger og mundhugges med Løkke eller Hjort.

#81

Hvem siger fyringer? Ansættelsesstop og naturlige afgang kan sagtens løse det. Der er jo mange som inden for de næste par år går på efterløn/pension.

@82

Pointen er at han overhovedet ikke nævner det.

Læser man f.eks. Arbejdsmarkedskommissionens rapport er deltidsarbejde i det offentlige og planlægningen i forvejen et stort puslespil og dertil der netop grunde til at det er deltidsstillinger, f.eks. at der ikke er arbejde til en fuldtidsstilling.

Det betyder ikke, at der muligvis kan hentes noget, men blot at det er så ukonkret og at der er så mange ubekendte variabler.

@ 84 Måtte slå ordet op.

Imponerende af Annegrethe Rasmussen, men de er vist også slyngvenninder. Her fejler integriteten ikke noget.

Lukket for kommentarer.