Tingene er begyndt af flaske sig for regeringen. Man indgik i fredags en aftale om en tilbagetrækningsreform med de radikale, som splitter oppositionen og siden har man lavet andre politiske aftaler med DF og den enlige Kristendemokrat Per Ørum Jørgensen.
Christiansborgs journalister står på den anden ende, fordi de ligesom oppositionens politikere naturligvis er optaget af at beskrive det drama, som alle venter, vil udspille sig under et folketingsvalg. Vil Lars Løkke Rasmussen falde af hesten? Forlader han derefter dansk politik? Hvem tager over hos V? Hvad nu hvis Løkke alligevel vinder? Hvem bliver så ministre? Hvad med Helle Thorning-Schmidt? Hvad med Villy Søvndal? Hvad med Pia? Vindere og tabere. Døde og sårede. The winner takes it all '“ the loser standing small.
TV2s Anders Langballe er en erfaren og seriøs politisk journalist med næsen i sporet. Han har fået det indtryk efter at have talt med “kilder tæt på regeringen” (det kan være centrale ministre som fx Claus Hjort Frederiksen '“ det kan være Løkkes spindoktor Mikael Børsting), at valget er tæt på.
Hvorfor nu det? Hvis man ser bort fra blå bloks ikke alt for overbevisende opbakning i meningsmålingerne, så får regeringen nu god presse på grund af, at den er lykkedes at komme i gennem med ganske konkrete økonomiske reformer. Imens får S-SFs økonomiske politik tilsyneladende hverken tilstrækkelig politisk opbakning nu eller efter et valg til at kunne blive gennemført, hvis man skal tro meningsmålingerne. De udstyrer nemlig de radikale med vetoret. Gudskelov!
Der er dermed langt om længe ved at brede sig en stemning af, at rød bloks økonomiske politik består af lige lovlig megen hokus-pokus og at forhåbningerne om dets effekter er ren voodoo-økonomi. S-SFs økonomiske plan bliver af en stort set samlet økonomstand ikke taget alvorligt, selv om at man udtrykker sig forsigtigt og diplomatisk, også henset til at de radikale slet ikke deler S-SFs økonomiske opfattelse og er lodret uenig i deres mest konkrete værktøjer i form af højere skatter på erhvervslivet og de højestlønnede. Så hvad vil S-SF når de får regeringsmagten? Videreføre/administrere de borgerliges økonomiske politik?
Selvfølgelig kan S-SF-R nå et eller andet kompromis. Men det bliver ikke den plan, som S-SF fremlagde i går, der ender med at blive en ny rød regerings politik. Det er den fuldkommen ubrugelig til, og de radikale vil aldrig stemme for den, som den foreligger. Til gengæld er 'planen', som i virkeligheden er et katalog, ret effektiv som 'Potemkin-kulisse', hvor S-SF i offentligheden overfor vælgerne kan henvise til, at de skam også har en plan, som i modsætning til de blås politik, så ikke går ud over vigtige vælgergrupper. Det var dog klogt af dem ikke at skifte plan og rende fra deres tidligere retorik, selvom de naturligvis har været riemligt rystede over, at de radikale indgik forlig med regeringen om tilbagetrækningsreformen. Nu undgik S-SF den helt store panik, selvom ingen længere tror på, at fagbevægelsen skaffer de i den røde plan lovede 15 mia. kr. '“ og slet ikke efter, at en rød regering formentlig må leve med at en tilbagetrækningsreform – trods S-SFs modstand – bliver gennemført efter valget.
Regeringen har tilsyneladende i huj og hast også indgået et forlig om SU, som ellers normalt ville foregå i den bredere forligskreds blandt dem socialdemokraterne. Det er ret underligt, at det sker '“ medmindre naturligvis, at regeringen pludselig har fået travlt. Man kan prøve at gætte på, hvorfor regeringen har sådan et hastværk, siden regeringen tilsidesætter Christiansborgs normale politiske spilleregler. Det spurgte Anders Langballe så også statsministeren om i dag på pressemødet. Og svaret var '“ mildest talt '“ uklart.
Regeringen fremlægger i det hele taget megen “vælgeregnet” politik i disse dage. Integrationsministeren fremlagde mandag en plan for, hvordan udlændinge fra demokratiske lande kan komme uden om de ellers høje barrierer, som ellers er blevet opstillet i de sidste 10 år af regeringen og DF. Formålet er selvfølgelig, at regeringen vil have en lidt blødere profil på området. Målsætningen er naturligvis den samme: Man ønsker ikke udlændinge fra 3.verdenslande og slet ikke fra muslimske lande ind i landet. Det bliver spændende at se om de røde går i den fælde.
Snart præsenterer regeringen en vækstplan, som dog i princippet kan blive 'fyret af' nårsomhelst. Også efter at valget er udskrevet. Dermed har regeringen så en plan klar på hylderne, som matcher de rødes vækstplan. Og den kan formentlig tjene det formål at løbe med overskrifterne en dag under valgkampen. Det samme med andre planer og politik, som regeringen ydermere måtte have i ærmet.
Løkkes valgraket ligger på affyringsrampen. Spørgsmålet er om meningsmålingerne, der ligger på 47-48 pct. til de blå er 'gode' nok til, at statsministeren kan overbevises om, at en valgsejr er inden for rækkevidde. Det mener jeg ikke, at de er. Endnu. Men måske kan en ny '“ og for regeringen gunstig – måling henover weekenden ændre billedet. Spørgsmålet er dog, om statsministeren føler, at han ikke har andet valg. Det er der noget, der tyder på.
Valgudskrivelse. 70 pct. chance for at valget udskrives torsdag eller først i næste uge (op fra 40 pct.) 30 pct. for at valget udskrives til efteråret.
Løkke fortsætter som statsminister 35 pct.(op fra 30 pct.)
P.s. Helle Thorning påstår i øvrigt kækt og frejdigt, at der er uafhængige økonomer, der bakker den røde plan op. Forespurgt i dag af Jyllands-Posten kom der dog intet klart endsige meningsfyldt svar fra statsministerkandidaten. Forståeligt nok. For svaret er, at der er ingen uafhængige økonomer, der bakker planen op. Og det kan Thorning jo ikke så godt stå og sige…
Jeg giver 100 kr. til den, som kan komme med et navn på en bredt anerkendt uafhængig dansk økonom, der bakker “Fair Løsning 2020” op. (Det er så ikke økonomerne i AE-rådet, hvor Thorning sidder med og dets aflæggere på Aalborg Universitet og RUC herunder de socialistiske økonomer Jesper Jespersen og Hans Aage. Endelig gælder det heller ikke de socialistiske økonomer i kollektivet CASA, som helt sikkert også vil være flinke overfor den røde plan))
Update fredag. Et par målinger i løbet af ugen viser ret entydigt, at regeringen fortsat er for meget bagud til at de kan vinde et valg. Så mit bud er at valget med 90 pcts sandynlighed først kommer til efteråret eller sensommeren.