Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Jarls blog på “Ã‚llinga-øggan”

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 16, 2011

Comments icon

25 kommentarer

I går gik startskuddet til “Folkemødet” på Bornholm. Det har jeg skrevet en lille blog om til Politiken. Læs mere her.

Jeg må sige, at det er vældig sjovt her på øen. Stort set hele medie- og politikerdanmark er herovre. Vejret, humøret og kvaliteten af arrangementerner er i top. Det eneste det kniber lidt med er lokal opbakning. Det er som om, at det ikke rigtig er gået op for bornholmerne , hvad der foregår. Men det kan jo være, at de dukker op på et tidspunkt. De som er her er pensionister og skolebørn. Der er trods alt stadigvæk nogen på øen, der passer deres arbejde.

I går kulminerede festen på den kreative klasses foretrukne sommerresidens herovre “Gjæstgiveren” i Allinge, hvor kendisfaktoren røg gennem loftet. Jørgen Leth holdt hof og reciterede sine digte til lounge musik og alle var her for at sippe cubanske øl. Der var Kristian Thulesen Dahl, Henrik Sass Larsen, Søren Pind, Harald Børsting, Rytteriet, Bo Lidegaard, lægen Bente Klarlund og mange flere.

I dag skal jeg selv i ilden på Allinge Røgeri kl 13.30, hvor Altingets Rasmus Nielsen stiller kritiske spørgsmål til mig om bloggen. I aften er der afterparty i Tines Gjæstahuz nær skolen.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    25 Comments

  1. Jens

    sagde den 16. juni 2011 kl. 09:31:

    “Det er som om, at det ikke rigtig er gået op for bornholmerne , hvad der foregår”

    Eller også er det måske lige netop det de har 🙂

  2. peter g

    sagde den 16. juni 2011 kl. 09:39:

    #1
    😆

  3. Henrik Juul

    sagde den 16. juni 2011 kl. 10:07:

    Hvor meget fylder omtalen af Thøger S bogen i det selskab? Kommer der en anmeldelse af den på bloggen?

  4. SteffenVW

    sagde den 16. juni 2011 kl. 10:18:

    Troede det var et folkemøde… men omvendt så er det jo ret bekvemt at folket istedet tager på rigtigt arbejde og i givet fald man ikke arbejder så er Bornholm besværligt langt væk.

  5. Jan Christensen

    sagde den 16. juni 2011 kl. 10:59:

    Kan man se spørgsmålsseancen noget sted, direkte eller forskudt? Jeg kunne også godt tænke mig at se Sass Larsens interview med Thomas Larsen fra i går aftes. Det kan jo være svært at nå det hele.

    Bortset fra det, var jeg overrasket over at læse, at Pia Kjærsgaard ikke vidste, Margrethe Vestager har været minister: kortlink.dk/96fv

    Der havde også sneget sig et par unøjagtigheder ind, da hun i går blev interviewet af den som altid rottweiler-venlige, Henrik Qvortrup: http://kortlink.dk/96fw

    Måske skulle Pia Kjærsgaard være lidt mere ydmyg og læse lidt bedre på lektien i fremtiden. Hun kunne også overlade scenen lidt mere til f.eks. Morten Messerschmidt. Jeg mener faktisk, tiden er ved at være inde. Det sker jo for alle. Bertel Haarder – én af mine absolutte yndlingspolitikere – er heller ikke helt så skarp, som han har været.

  6. Jan P

    sagde den 16. juni 2011 kl. 11:53:

    Beklager det sure opstoed, men jeg kan ikke undgaa at bemaerke, at ideen bag det saakaldte ‘folkemoede’ kommer fra Sverige. Det er vel i grunden ogsaa ganske svensk at politikere, journalister og lignende kan hygge sig sammen og forvisse hinanden om faelles fortraeffelighed. Dunsten af skatteborgerbetalt selvfedme naar antageligvis helt til Ystad.

    Det er dig vel undt Jarl, men jeg synes aerligt talt, det er et lidt usmagelig arrangement.

  7. Optimist

    sagde den 16. juni 2011 kl. 14:48:

    Har Harald Børsting haft brug for at sige noget, siden han forsørger at pumpe luft i det forsliste forslag om deltid, som igen får hård medfart, denne gang endda fra FOA & Co?

  8. Jan Christensen

    sagde den 16. juni 2011 kl. 15:13:

    Godt at høre Helle Thorning tale om “solidaritet”, “fællesskab” og at “løfte i flok”, samtidig med, hun harcelerer mod “de rige”, der “ikke har bidraget så meget som én eneste krone til at betale kriseregningen.” Her er virkelig en politiker, der selv går forrest med et godt eksempel og ikke laver skatte- og momsspekulation, har manden placeret i skattely, sender datteren i privatskole, benytter sig af diverse favorable særordninger, eller bruger sit private netværk rundt omkring i ministerier, forvaltninger etc. til at sikre sig anden form for særbehandling. Kort sagt en supertroværdig politiker. Jeg er sikker på, hendes budskab er gået rent ind overalt i de danske hjem.

    Ligeså troværdigt var det at høre hende i går aftes i Deadline skælde ud på regeringen for dens mange løftebrud. Hun er som bekendt ikke selv et omvandrende løftebrud, som de seneste hvalvendinger omkring Socialdemokraternes holdning til grænsekontrol endnu engang har vist.

    Selvom Fair Løsnings skattepolitik heller ikke helt vil blive skrevet ind i S-SF’s regeringsgrundlag 1-1 efter et valg, som tidligere lovet, er der her blot tale om, at man agerer ud fra den nøgterne realitet, at man er nødt til at have 90 mandater bag sig for at danne regering, og det kunne Helle Thorning selvsagt ikke vide, da hun først fremlagde Fair Løsning. Det kan alle vist forstå.

    Hvem kan fortænke danskerne i at ville have en ny regering? Hvis Marlene Wind så også kunne få stillet posten som ny Europaminister (og Megalomaniminister) i udsigt, kan der ikke herske nogen som helst tvivl om, at Løkke og co. lige så godt kunne opgive kampen på forhånd.

  9. Luke

    sagde den 16. juni 2011 kl. 15:34:

    Idéen bag folkemødet er nu god nok.

    Problemet er bare, at almindelige folk er på arbejde, folkeskole- gymnasie- og universitetfolket læser alle op til hhv. afgangsprøver og eksaminer.
    Den almindelige jyde, fynbo eller sjællander har svært ved at pille en dag ud af kalenderen i denne tid, og det bliver derfor en meget homogen gruppe, som folkemødet tiltrækker: nemlig den samme, som altid tosser rundt inde omkring Christiansborg.

    Bravo

  10. Optimist

    sagde den 16. juni 2011 kl. 15:40:

    Avisen Politiken er ikke imponeret over Thorning:

    Hun talte i lidt over 23 minutter, S-leder Helle Thorning-Schmidt.

    23 minutter, hvor man skulle lytte godt efter, hvis man ville opfange egentlige socialdemokratiske budskaber

    http://politiken.dk/politik/ECE1309808/aggressiv-thorning-spolerer-oe-freden/

  11. Jarl Cordua

    sagde den 16. juni 2011 kl. 15:40:

    6. Sikke en mavesur negativ kommentar. Vorherrebevares.

    Altså mig bekendt er det organisationerne og partierne der selv betaler for at være her.

    At det offentlige har postet lidt penge i projektet er jo en klog investering.

    Selvfedme kan der være en fare for, men pointen ved Folkemødet er faktisk at alle kan gå ind fra gaden og være med. Det ER INGEN lukket fest.

    Men jeg ved godt at der sidder puritanere rundt omkring, som brækker sig over at magthavere tillader sig at have det sjovt.

    Jeg forstår i øvrigt slet ikke bemærkningen, at man bekræfter hinanden om egen fælles fortræffelighed. Tro mig, det er ikke det, der sker. Det er et benhårdt udskildningsløb om opmærksomhed for politikerne, men derfor kan det da på overfladen godt se behageligt ud – og ofte er det da behageligt.

    Folkemødet FORSØGER at åbne sig overfor “folket” dvs. øens fastboende, og onsdag kom der faktisk flere end tirsdag.

  12. Jarl Cordua

    sagde den 16. juni 2011 kl. 15:42:

    3. Måske. Hvis jeg får et anmeldereksemplar.

  13. debertin

    sagde den 16. juni 2011 kl. 18:56:

    #11

    -Altså mig bekendt er det organisationerne og partierne der selv betaler for at være her.
    Ja, og her er så ikke blandet nogen form for offentlig finansiering ind? Dvs. ingen private bidrag der er trukket fra i en skatteplitig indkomst, eller partistøtte kroner, næppe

  14. niels s

    sagde den 16. juni 2011 kl. 21:31:

    Hej Jarl

    Hyg du dig bare i fred med Leth og meningsfælleskabet.

    Vi andre nyder regnen og stilheden.

    ps Har man styr på Jeppe Kofoed denne gang?!!

  15. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 16. juni 2011 kl. 23:43:

    Hører i min øresnegl at DI på Gæstgiveren er ved at at forsøge at forklare Søren Pind og Pia Kjærsgaard et der er en verden uden for Danmark.

    Men Karsten Dybvad er jo også bare en HTS lakaj

  16. Jarl Cordua

    sagde den 17. juni 2011 kl. 00:27:

    14. Hold nu op. Jeppe har slået sig til ro med sin lille nye familie, så stop nu det fis.

    15. Ja det er vist rigtigt.

    Se mere hvad der skete på Gæstgiveren den fantastiske aften:

    http://politiken.tv/ECE1309190/snobberne-fritz-og-poul-afbroed-debatmoede/

    Advarsel: Stærkt underholdende!

  17. Jens

    sagde den 17. juni 2011 kl. 10:19:

    Hmmm, tilsyneladende er det gået hen over hovedet på “folket”, at der i disse dage er “folkefest” på Bornholm:

    http://politiken.dk/indland/ECE1310028/allinge-havde-regnet-med-mange-flere-gaester/

  18. Jan Christensen

    sagde den 17. juni 2011 kl. 12:28:

    På det følgende link kan man se de interview, Henrik Qvortrup har lavet med seks partiledere under Folkemødet: http://kortlink.dk/96mn

    Man kan vist roligt konstatere, at den mest aggressive version af Q-Ball var den, der konfronterede Lars Løkke, og det forekommer mig, at han blev noget mere blød i knæene, da han skulle interviewe de to damer fra venstrefløjen, men nu er jeg jo også forudindtaget.

  19. Optimist

    sagde den 17. juni 2011 kl. 12:52:

    @ 18

    Han følger jo slet ikke op. Hun påstår at LO vil levere 15 mia. men det kan de ikke.

    De 14 mia. (ikke 15) som er beregnet af Arbejdsmarkedskommission indbefatter også alle dem der ikke er omfattet af overenskomster, som f.eks. også indbefatter selvstændige. Mange af disse arbejder langt mere end 37 timer og det er også dem der betaler mest i skat.

    LO skal dermed levere langt mere end 12 minutter for at nå 14 mia.

    I øvrigt er hendes snak om toldere og politi ved grænsen sort snak.

  20. Ole

    sagde den 17. juni 2011 kl. 19:03:

    19 Q er kun ansat som mikrofonholder for SSF og vinkle alt på en så underlødigvis at det ikke kan beskrives med ord uden at blive injurierende TV2 burde vælge et ordentligt menneske til den rolle istedet for den kulørte og manipulerende bladsmører

  21. Anders

    sagde den 17. juni 2011 kl. 21:31:

  22. Jan Christensen

    sagde den 17. juni 2011 kl. 22:11:

    Tak skal du have, Anders.

  23. Jan Eskildsen

    sagde den 17. juni 2011 kl. 22:43:

    “Det eneste det kniber lidt med er lokal opbakning. Det er som om, at det ikke rigtig er gået op for bornholmerne, hvad der foregår.”

    De har ikke fri fra arbejde, Jarl. Derfor er her kun politikere, deres håndlangere, journalister, fotografer, kommentatorer, organisationsfolk, partimedlemmer samt kokke og serveringspersonale.

    Nu må vi se, om der kommer folk lørdag. Men det kommer til at knibe med at lokke folk herover på hverdage. I øvrigt er service på hoteller og restauranter som den altid har været – under middel, og noget tyder på, at de ikke kan lære det..

    Hilsen Jan
    Næsten-nabo til elitemødet.

  24. Jan Eskildsen

    sagde den 17. juni 2011 kl. 22:52:

    Jarl skrev: “og onsdag kom der faktisk flere end tirsdag.”

    Undskyld, men mødet startede først onsdag.
    Der var temmelig godt besøgt torsdag, cirka 3000, siger politiet.

    Shuttle-busser kørte ofte tomme frem og tilbage mellem Hammershus og Danchels anlæg.
    Mange medier kalder det Danchells anlæg og Danchells hus, fordi det har stået i mødeavisen. Men på skiltet hedder det Danchel, og det samme står på mindestenen over manden.
    Lidt forvirrende, for det er aldrig blevet omtalt sådan før, men nogen har gravet i historiebøgerne og fundet ud af, at manden hed Danchell. Så kunne de godt havd fortalt samtidig, at intet i lokalområdet er kendt under det navn.

  25. Bjarne Hansen

    sagde den 18. juni 2011 kl. 17:23:

    Danchells Anlæg hedder oprindeligt Danchelløkke, og er et lystanlæg i Allinge. Området blev købt af kommunen i 1907 af distriktslæge Th. Danchell, fremgår det af Bornholms Turistleksikon.

Bottom border