Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Manden der sagde 'Øf' til marxismen

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 28, 2011

Comments icon

8 kommentarer

Det politiske Danmark blev i går en del fattigere, da Folketingets tidl. Formand Erling Olsen døde i en alder af 84 år.

Jeg fik vist aldrig hilst på Erling Olsen, men han var i de år i midten af 90'erne, hvor jeg arbejdede som sekretær på Christiansborg en skikkelse, man naturligvis lagde mærke til, netop i kraft af at han var formand for Det Høje Ting 1994-1998. Med sit uudgrundelige smil, milde øjne og elegante underspillede facon var han en person, der med en naturlig ophøjethed fyldte de rum ud, som han opholdt sig i.

Utallige er anekdoterne om hans hurtige og fyndige replik. Her er en enkelt:

Da Olsen var rektor på det marxistiske RUC i 70'erne råbte studenterne 'svin' efter ham på gangene. Typisk for Olsens humor replicerede han: 'Øf'.

Erling Olsen blev boligminister i 1978 i Anker Jørgensens mindretalsregering på grund af sin indsigt i økonomi. Han var dr. polit. Og det var der, at han begik det ret enestående kunststykke, at skrive løgnehistorier og insidesladder om regeringen under pseudonymet Dr. Mefisto, blive afsløret i forehavendet, men alligevel overleve som minister.

I firserne var Olsen aktiv deltager i den Anker Jørgensen-kritiske og Svend Auken-skeptiske fløj af partiet. Fraktionen 'Olsen-banden' havde til formål at få Poul Nyrup Rasmussen kørt i stilling til en dag at overtage partiet. Olsen var tilsyneladende stolt over at have deltaget i samtlige mytterier, der havde været mod ledelsen inklusive fjernelsen af Auken som partiformand i 1992. Det formildende ved Olsen – udover hans afvæbnende charme – var vel også, at han tilsyneladende aldrig lagde skjul på sin skepsis overfor Auken som partiformand. Var han så illoyal? Ja og nej. Olsen var kritisk mod den kurs, som Anker Jørgensen, Svend Auken, Lasse Budtz, Kjeld Olesen lagde i forhold til fodnotepolitikken, og han var også sammen med en håndfuld andre S-MF’ere for EF-pakken i 1986, altimens flertallet i S-gruppen var imod. Men han STEMTE til gengæld altid MED partiet i folketingssalen. På den led betød partiloyalitet alt for Olsen, selvom at han ikke sjældent var i åben opposition til sit partis ledelse.

De fleste, der har fulgt Olsens virke, betragter ham som en højrefløjssocialdemokrat. I hvert fald når det kommer til emner som økonomi, EU mv. Men som justitsminister i 1993-94 førte han en rimelig blød linje ikke mindst i forhold til hashhandlen på Christiania. Det var også ved den lejlighed, at han fik sit egentlige folkelige gennembrud med sine mange rappe replikker og sit medietække. Det var også ved den lejlighed at hans tilnavn som 'uglen' blev født, fordi han af en journalist ikke ville sættes i bås som 'due' eller 'høg', når det gjaldt sit syn på retspolitikken. I dag kan man se, at Olsen nok alt taget i betragtning var en due. Det er også tvivlsomt om, han var enig i socialdemokraternes omvendelse til den stramme udlændingepolitik. Det er dog gætteri, for Olsen blandede sig ikke i den offentlige debat efter, at han stoppede sin karriere på Christiansborg i 1998.

På papiret fik Olsen en flot karriere. I hvert fald afslutningen var pæn, men taget i betragtning, hvor blændende begavet manden var, så sidder man alligevel tilbage med en fornemmelse af, at Olsen muligvis tidligt indså sin egen begrænsning. Måske i konsekvens af dette gik han ikke efter magten, men valgte i stedet rollen som 'havkatten i hyttefadet', der var vældig aktiv i intrigerne, men uden dog at fremstå usympatisk. Hans baggrund som professor bosiddende i Klampenborg og valgt i Ryvangskredsen og i Gentofte gav ham dog heller ikke ligefrem et image, der indbød til at blive 'arbejderfører'.

Han var født en i en stærkt venstreorienteret akademikerfamilie, hvor faderen historieprofessoren Albert Olsen tilhørte Socialdemokratiets venstrefløj. Moderen '“ var ifølge Olsen selv '“ politisk set at sammenligne med vore dagens BZ'ere.

I 1948 var der generalforsamling i Studenterforeningen i København '“ datidens politiske sandkasse for unge politikere in spe. Og ved den lejlighed stillede Erling Olsen forslag om, at foreningen tilsluttede sig den venstreorienterede '“ eller rettere kommunistiske '“ internationale studenterbevægelse Clarté. Forslaget blev '“ selvfølgelig – nedstemt. Historien har jeg fra den nu afdøde tidl. bestyrer af værtshuset Toga Vinstue, Johs. Lund Pedersen, som ved den lejlighed mødte Olsen for første gang. Lund Pedersen var da formand for Studenterforeningens Venstre '“ blev siden socialdemokrat – og satte i øvrigt livet igennem umådelig stor pris på Erling Olsen) (For eksempel delte de syn på Erik Ninn-Hansen, som de begge kendte fra Studenterforeningen og i øvrigt siden da foragtede ikke mindst på grund af intrigerne i denne forening)

Med tiden søgte Olsen så ind mod midten, hvor han blev. Og der står netop opgøret med marxisterne på RUC (som han tabte) og hans årelange medvirken i undergravningen af Aukens formandskab som yderligere nogle centrale punkter i Olsens politiske levned, når man ser bort fra ministerposterne og de fire år som Folketingets formand. Det var netop i hans formandstid, at vi var en hel stribe af yngre folk, der fik job på Christiansborg, netop som følge af 'Olsen-planen', der øgede partistøtten væsentligt og gav folketingsmedlemmerne mulighed for at hyre en HEL sekretær. Før dag havde de nemlig kun ret til en halv sekretær. Men bortset fra Olsen-planen, så er det nu svært at se, hvor han ellers fx med lovgivning har sat sine spor i samfundsudviklingen.

Jeg spår dog alligevel, at Olsen især i kraft af hans mange udødelige oneliners stadig vil blive husket om 50-100 år.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    8 Comments

  1. Jesper Skov

    sagde den 28. juni 2011 kl. 16:22:

    Han har nu blandet sig lidt i den offentlige debat siden hans tid som FTs formand. Denne glimrende kronik er fra efteråret: http://jp.dk/opinion/kronik/article2192270.ece

  2. Jarl Cordua

    sagde den 28. juni 2011 kl. 16:36:

    1. Det ligner ellers en boganmeldelse fra hans hånd.

    Det skulle ikke undre mig, at der findes lidt hist og her, hvor han har ytret sig. Men hovedreglen har da været, at Olsen – klogt – har holdt sig i skindet mht. at give sine efterfølgere “gode bedstefaderlige” råd.

  3. Christopher Arzrouni

    sagde den 28. juni 2011 kl. 17:13:

    Bemærk, at Olsen faktisk blandede sig lidt i politik. Men meget diskret: http://jp.dk/opinion/kronik/article2192270.ece

    Hvad mon Thorning ville mene om dette citat:

    “Hvis vi øger tilbagetrækningsalderen i takt med stigningen i levealderen, vil det få mærkbar indflydelse på arbejdsudbuddet. Vi er allerede lidt på vej. Vi skal blot rykke tidspunktet frem i det senest indgåede velfærdsforlig. 2020 er for sent
    (..)
    Hvis vi ser i øjnene, at sundhedsvæsenet bliver dyrt og lader os inspirere af udlandets sundhedsreformer, kommer vi også et skridt længere. Hvis vi letter presset på statsfinanserne ved at finansiere de stigende sociale udgifter med bidrag fra arbejdsmarkedet til almennyttige forsikringer ændrer vi gradvist Danmark fra en skandinavisk velfærdsstat til et moderne Velfærdssamfund”

  4. Jarl Cordua

    sagde den 28. juni 2011 kl. 17:51:

    3. Ja. Det må man sige.

    Man kunne kalde det “Dr. Mefistos Testamente!” 😉

  5. Jesper Jørgensen

    sagde den 28. juni 2011 kl. 20:41:

    Fornemt efterskrift, der vel er helt i tråd med hans virke 🙂

  6. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 28. juni 2011 kl. 22:22:

    Han er nok en af de mest kompetente magtspillere og analytikere Socialdemokratiet har fostret og dette har altid været kombineret med at han selv trivedes bedst med at være uden for spotlight men med sine spidende replikker i virkeligheden var født til nutidens medie behov for one liners.

    Hans ynglings ofre var især de politikere der tog sig selv lidt for højtideligt.

    At prøve at placere ham i en højre venstre kontekst giver absolut ingen mening.

  7. Morten Nielsen

    sagde den 29. juni 2011 kl. 17:37:

    Lige en lille tilføjelse til den velskrevne nekrolog: Erling Olsen var i sin tid som boligminister ansvarlig for ændringen af “saneringslovgivningen”, som groft sagt gav kommunerne hjemmel til at rive ned og bygge op uden inddragelse/høringer af borgere over mod “byfornyelsesloven”, der udvidede beboerdemokratiet og satsede på renovering af eksisterende huse frem for nedrivning. Man kan tage en tur til Nørrebro (Den sorte firkant) og Vesterbro og se forskellen.

  8. Jan P

    sagde den 30. juni 2011 kl. 13:30:

    Han var en fornem politiker.

    Gid Uffe Ellemann-Jensen dog havde kopieret hans vaerdige exit fra politik!

Bottom border