Christiansborg blev i dag rystet af meddelelsen om, at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen ikke kan blive minister, fordi han – ifølge Sass selv – ikke kan sikkerhedsgodkendes af PET. En besked som Sass fik i går 'fra relevante myndigheder'. (Det kunne meget vel være PET-chef Jakob Scharf eller Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen)
Sass Larsen, der ellers stod til at blive finansminister i den nye regering, forklarer selv til TV2, at det er på grund af et enkelt fysisk møde og en skriftlig kontakt med en 'fremtrædende rocker', der havde nogle problemer med samvær med sine børn.
PET er dygtige seriøse folk, som selvfølgelig gør, hvad de kan for at sikre os, at vore ministre er hæderlige folk med god vandel, som det hedder. Men ingen på Christiansborg vil tro på, at et enkelt møde med en rocker på et værtshus plus lidt mailkorrespondance kan udløse en manglende sikkerhedsgodkendelse. Det er jo oven i købet et møde, som alle kender til, fordi det har været omtalt og foreviget med et foto bragt i flere medier. Der må simpelthen være tale om en søforklaring eller et røgslør for at mere ligger bag Sass beslutning.
Jeg har ingen anelse om, hvad der får PET til at træffe en beslutning om, at Sass ikke kan sikkerhedsgodkendes. Det er formentlig kun Sass selv og PET – og Helle Thorning-Schmidt – der præcis ved, hvorfor. Det er dog nærliggende at spekulere i, at forklaringen skal søges et eller andet sted i Sass' relation til sin gamle ven Tommy Kamp, der i foråret blevet anklaget for at have skaffet restauranten 'Cafe Vanilla' i Køge en udendørsservering gennem sine kommunale kontakter på Køge Rådhus for til gengæld at have spist og drukket gratis og modtaget adskillige andre ydelser på restaurantens regning. Sass blev efter at en politiundersøgelse havde gennemgået sagen dog renset for beskyldninger – fremsat af caféejerne på Køge Lokal TV – om bl.a. at have købt efedrin-tabletter.
Lige nu kører der alle mulige rygter i det politiske miljø om 'den virkelige årsag' til Sass exit, og i de kommende dage vil pressen med stor sikkerhed kaste sig over sagen for at få endevendt enhver sten, der måtte skjule nye oplysninger.
For Helle Thorning-Schmidt er Sass' afgang et tab forstået på den måde, at hun mister en nær allieret, som tænker mere strategisk end hun selv hidtil har evnet. Det var Sass '“ og ikke Thorning '“ der forhandlede en aftale om magtdelingen på plads med venstrefløjen i partiet, som fik skabt ro om hendes formandskab. Det var også Sass, der lagde den strategi, hvor man fik skabt det succesfulde samarbejde med SF, der efter 10 års ørkenvandring gjorde rød bloks regeringsalternativ troværdigt hos vælgerne. Indtil Sass løb ind i problemerne med Café Vanilla-anklagerne, der også ødelagde hans personlige valg for 14 dage siden, var Thornings frihedsgrader ift. ham meget små til trods for, at Sass aldrig ville kunne vinde en popularitetskonkurrence hos sine partifæller. Café Vanilla-sagen og især omtalen fik dog pludselig socialdemokrater til at gå og snakke i krogene om, at Sass var tæt på en fyring som mulig minister, og at Thorning i øvrigt – som mange andre af hendes partifæller igennem årene – ikke var alt for imponeret af hans arbejdsindsats. Modsat hørte man på vandrørene, at Sass ikke just blev blæst omkuld af Thornings evner mht. tænke politisk-strategisk. Alt det blev imidlertid holdt i ave på grund af den magtdelingsaftale, som gjorde at Sass ikke var til at komme udenom, den dag der skulle dannes en ny regering. Nu har PET så givet Thorning lidt flere kort på hånden, hvor hun kan se helt bort fra Sass. Om hun ånder lettet op over at slippe af med Sass eller begræder tabet, det er ikke til at sige.
Men for Henrik Sass Larsen må det være en bitter dag. Så tæt på magten, og så glipper det alligevel. På grund af et tilfældigt møde på et værtshus med en rocker. Det ville være tragisk, hvis ikke det var så langt ude, at man må afvise forklaringen. For hvis Sass er blevet diskvalificeret på den baggrund, så er der et eller andet galt med PET. I så fald burde Sass påpege det himmelråbende uretfærdige i, at hans politiske karriere skal afspores på grund af så lidt. Ja på grund af en bagatel. Det gør han ikke. Og det er der måske en god grund til. En grund, som vi ikke kender. Endnu.