Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Jarls Blog anbefaler Venstres Jakob Engel-Schmidt

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 14, 2011

Comments icon

47 kommentarer

Traditionen tro så spiller jeg med åbne kort, mht. hvor jeg sætter mit kryds.

Jeg har som så mange andre borgerlige vælgere været meget splittet mht. hvilket parti jeg denne gang ville støtte. Politisk er jeg mest enig med Liberal Alliance, men jeg har jo et mangeårigt tilhørsforhold til Venstre. Endelig er der enkelte konservative kandidater, som jeg har en personlig stor sympati for.

Jeg bor i Københavns Omegns Storkreds og stemmer på VU-formanden Jakob Engel-Schmidt. Det gør jeg af to grunde. Dels fordi Engel-Schmidt er en glimrende liberal kandidat, og så for at undgå, at platuglen Eyvind Vesselbo løber med Venstres yderste mandat i storkredsen. Liberal Alliances spidskandidat i storkredsen er ikke '“ set med mine øjne – et seriøst alternativ. Skulle der være nogle, der havde præference for de konservative, så vil jeg anbefale socialminister Benedikte Kiær, som jeg finder er en både seriøs og troværdig politiker.

Imidlertid har jeg meget stor sympati for mange af LA's kandidater. Havde jeg boet i Østjylland havde Ole Birk Olesen uden betænkeligheder fået min stemme, og i Nordsjællands Storkreds har jeg mest fidus til Niels Westy Munch-Holbek. Stålsatte Venstrevælgere i Nordsjælland bør efter min mening alternativt støtte Sophie Løhde med deres stemme og i Østjylland klima- og energiminister Lykke Friis.

I Københavns Storkreds anbefaler jeg Venstres Martin Geertsen. Det sker i erkendelse af, at Søren Pind, som jeg stemte på sidst, er sikker på genvalg. Det samme kan jeg sige mht. Simon Emil Ammitzbøll, som jeg også håber får et smukt personligt valg. Er man til de konservative, så anbefaler jeg Nikolaj Bøgh.

I Sydjyllands Storkreds anbefaler jeg at man stemmer på skatteminister Peter Christensen, og på Fyn bør Venstrefolk genvælge Lars Chr. Lilleholdt eller nyvælge Jacob Elleman-Jensen. Er man konservativ er Mai Henriksen et godt bud.

I Nordjyllands Storkreds håber jeg på et genvalg af Venstres Karsten Lauritzen og Torsten Schack Pedersen. Et konservativt alternativ er Thomas Krarup.

I Vestjyllands Storkreds anbefaler jeg Venstres gruppeformand Kristian Jensen alternativt LA's landsformand Leif Mikkelsen.

I Sjællands Storkreds bør man genvælge Venstres finansordfører Jacob Jensen. Et konservativt alternativ er Rune Kristensen.

På Bornholm ville jeg anbefale Venstre-kandidaten Martin Sten Jørgensen alternativt de konservatives Kirstine van Sabben.

Jeg har aldrig overvejet at stemme på Dansk Folkeparti, men skulle jeg nævne et par kandidater, som indimellem kan have min sympati og professionelle respekt, så må det være Søren Espersen, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.

Hos de radikale håber jeg, at vælgerne betænker Rasmus Helveg Petersen i Sjællands Storkreds samt Manu Sareen og Uffe Elbæk i Københavns Storkreds med flotte personlige valg.


Rødt systemskifte aflyst

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 14, 2011

Comments icon

3 kommentarer

I lang tid har meningsmålinger ret entydigt spået, at en ny regering bestående af partierne S-SF og formentlig også Radikale vil genvinde regeringsmagten efter knap 10 år med VK-regeringen og dets støttepartier Dansk Folkeparti. Men på hvilke områder vil danskerne kunne mærke tydeligst, at der vil være kommet en ny regering, og hvor vil der så godt som intet ske?

Læs min analyse, som jeg skriver for avisen “Kommunen”.

P.s. I dag den 14. september er det præcis fem år siden, at Jarls Blog postede sit første blogindlæg.

Bottom border