Kategorier

De røde spindoktorer II

Der er efterhånden blevet sat navn på flere af regeringens særlige rådgivere. Og særligt tre nye navne, der ikke kommer fra partiernes pressetjenester, er værd at hæfte sig ved: Peter Goll – særlig rådgiver for justitsminister Morten Bødskov, Martin Rossen – særlig rådgiver for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og Martin Justesen – særlig rådgiver for skatteminister Thor Möger Pedersen.

For Kforum har jeg skrevet et portræt af de tre herrer samt lidt om de udfodringer, der møder Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver Noa Redington, der er udset til at være den, der skal holde styr på tropperne i rådgiverkredsen.

Kategorier

Ligger PET i spinkrig med Sass?

Henrik Sass Larsens rockerrelation præger igen mediebilledet i dag. Både i Weekendavisen og BT redegører og forklarer Socialdemokraternes tidl. politiske ordfører (i det omfang det nu er muligt), hvordan det kunne gå til, at han fra den ene dag stod til at blive finansminister i den nye 'Samarbejdsregering', og den næste dag må kæmpe for at redde sit politiske liv.

Det er på sin vis forunderligt, at vi igen skal høre om det famøse møde på Hugos Kælder (et pænt ølsted i Køge) mellem Sass, Sass’ ungdomskammerat og politiske mentor i DSU Tommy Kamp og Bandidos’ tidl. krigsminister 'Suzuki-Torben'.

Hvorfor vil Sass pludselig retfærdiggøre sig i en sag, som, hverken Helle Thorning-Schmidt eller ham selv har nogen glæde af, fortsætter i medierne?

Ja, der kan være hensynet sit gode navn og familien, som han selv påpeger i Weekendavisen. Men der kan jo også være andre motiver. Umiddelbart forekommer artiklen i Weekendavisen at være Sass’ forsøg på at komme en anden mediehistorie i forkøbet, som i går blev præsenteret af TV2 og i dag uddybet af alle Socialdemokraters hadeorgan nemlig BT. Her er historien, at Sass i en SMS til Suzuki-Torben '“ muligvis '“ godter sig over en forinden anden modtaget SMS fra rockeren om, at plageånderne fra Café Vanilla, der i sin tid fremsatte diverse påstande mod Kamp og Sass, nu er blevet sat ( eller rettere truet) på plads af Bandidos tidl. krigsminister. I dag afviser folkene fra Café Vanilla dog, at de skulle have været udsat for trusler fra rockeren. Til gengæld hævder Suzuki-Torben bl.a. i går på TV2, at Kamp satte i ham i stævne ved det famøse møde for bl.a. at snakke om trusler. Det afviser Sass, der samtidig bedyrer, at han aldrig har følt sig truet.

Forvirringen er total.

Når Sass kontakter Weekendavisens Arne Hardis, der tidligere har udtrykt en bekymring over de retssikkerhedsmæssige forhold i Sass-sagen, er det så for at rense sig selv ved at indirekte angribe PET? Eller er det et forsøg på at komme BT/TV2-historien om SMS-korrespondancen med Suzuki-Torben i forkøbet og vinde noget troværdighed ved at motivere sit interview med WA med, “at han ikke kan leve med rygterne”?

At Sass har opført sig tåbeligt ved at omgå et menneske, som han utallige gange af andre venner var blevet advaret imod at pleje omgang med, er selvindlysende. Sass siger, at han i dag selv kan se det og ingen kan påstå, at han ikke har betalt en stor politisk pris.

Men hvor står PET i denne dag?

Jeg undrer mig over, hvordan en SMS-korrespondence pludselig ender i BT? Og hvorfor nu?

Jeg undrer mig over, hvordan BT en måned inden valget kan vide, at Sass ikke kan sikkerhedsgodkendes? Det er jo en oplysning som i sidste ende må komme fra PET.

Hvordan endte billedet af trioen Suzuki-Torben, Kamp og Sass på Hugos Kælder mon på forsiden af BT? Og hvem tog billedet?

I dagene efter at Sass – chokerende for alle – havde forladt forhandlingerne på Crownw Plaza, alle sine ledende poster og forsøgt at forklare sig i pressen, kunne man pludselig læse andre uddybende – ja afslørende – oplysninger om sagen i Ekstra Bladet. Her fik vi at vide, at det var rockerrelationen, der gjorde, at Sass ikke kunne blive minister. Ekstra Bladets kilde? Ja det giver næsten sig selv: Formodentlig PET.

Man kan kun rose pressen for at opdyrke sine kilder og gøre deres yderste for at vende enhver sten i sagen, men det kan samtidig undre, hvor de har deres oplysninger fra? Og hvor let strømmen med oplysninger tilflyder formiddagsbladene. De kan kun have deres oplysninger fra 'relevante embedsmænd' dvs. enten nøglefolk i centraladministrationen eller PET. Kan man forestille sig at oplysninger fra fx PET lækker til pressen, uden at PET-chef Jakob Scharf kender til sagen? Næppe.

Hvad betyder det? Jo, at PET ligger i spinkrig med et folketingsmedlem muligvis for både at retfærdiggøre sig selv, oplyse sagen eller mest kontroversielt: At slå Sass politisk helt ihjel.

Samtidig har PET en klemme på Sass. For der er helt åbenbart en helt masse ting, som han ikke må sige. Uanset om man mener, at Sass er en skurk eller ej, så er hele sagen ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv yderst betænkelig.

På Christiansborgs gange spekulerer man på, hvad PET-chefen evt. (politiske) motiv for at PETs fremturen i sagen via medierne kan være '“ udover naturligvis at retfærdiggøre, at man på sin vis medvirkede til en de facto fyring af Sass som ministeremne.

Scharf skulle ifølge nogle af disse spekulationer i begyndelsen af 90’erne have været DSUer og/eller have plejet omgang med DSUere blandt andet i et kollektiv, som han skulle have beboet. Herfra skulle bl.a. hans mulige animositet mod Sass stamme.

Det fortælles også, at Scharf indså, at Morten Bødskov ville blive justitsminister, og derfor gerne ville imponere den nye minister, som ifølge flere kilder de senere år har udviklet et anstrengt forhold til Sass. Ved at 'pille bukserne af Sass' ville Scharf – jfr. motivforskningen – kunne bringe sig i stilling til vigtigere stillinger i Politiet og centraladministration. Det er i hvert fald nogle af de spekulationer, som man kan støde på i og omkring Christiansborg-miljøet.

Jeg aner ikke, hvad der er op eller ned. Men en ting er sikkert. Helle Thorning-Schmidt bør nu gøre enten en ud af to ting: Enten blotlægger hun alle sagens detaljer for den undrende offentlighed eller også kan hun i det mindste standse PETs '“ sådan ser det ud '“ uværdige og stærkt bekymrende spinkrig mod en folkevalgt politiker. En politiker, som hun selv og systemet har givet mundkurv på og ikke er i stand til '“ på normal vis '“ at forsvare sig. Det ville i givet fald være et af de allerførste spæde forsøg hos den nye statsminister mht. at udvise en smule lederskab.

Kategorier

SF og dobbeltmoralen

Fredag slog Ekstra Bladet stort op på forsiden, hvordan SF afskedigede en højgravid medarbejder og to af hendes kolleger, der var på barsel.

SF gik som bekendt – markant – tilbage ved valget, og det betyder reduktioner i medarbejderstaben på Christiansborg, fordi det statslige partilskud reguleres i forhold til vælgeropbakningen. Det er ikke usædvanligt '“ bare spørg hos de konservative, der også kender turen.

Det var imidlertid opsigtvækkende, at sagen med de kvindelige medarbejdere først var løst ved et indgået forlig, fordi SF tilsyneladende forsøgte at slippe billigst omkring ved ikke at give dem den aftrædelse, som de havde krav på.
Ligesom det ofte sker blandt almindelige arbejdsgivere, så måtte fagforeningen involveres i sagen før medarbejderne fik, hvad de skulle have. Det sker tilsyneladende ofte på danske virksomheder:

3Fs Fagbladet skrev i august i år:

'2009 afgjorde Ligebehandlingsnævnet syv sager om afskedigelse i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Det tal er i 2010 over fire gange så stort. Der blev afgjort i alt 32 sager og givet godtgørelse i de 19.

(…)

De nye tal fra Ligebehandlingsnævnet får nu SF til at kræve, at ministeren kommer på banen.

– Det er helt uacceptabelt, at denne form for diskrimination finder sted. Det er en fornægtelse fra ministerens side, at tallene regulerer sig selv. Og krisetid tilsidesætter ikke lov og orden. Ikke mindst i en krisetid bør man lære at behandle folk anstændigt, siger SF’s ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Og Vigsø Bagge '“ der i dag er gruppeformand (og derfor må formodes have været med til at træffe beslutningen) i partiet, der fyrer gravide eller barslende medarbejdere '“ stillede dengang – for kun to måneder siden – en række spørgsmål til den daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Bl.a. dette:

“Finder ministeren det hensigtsmæssigt og rimeligt, at såvel små som store arbejdspladser i medfør af krisen rask væk diskriminerer mænd og kvinder, der får børn, og at denne klart ulovlige praksis er i kraftig stigning?”

SF er en lille virksomhed, men partiledelsen evner åbenbart ikke at forstå, hvorfor andre virksomheder gør præcis det samme, som regeringspartiet nu føler behov for at foretage sig, nu når indtægterne svinder: Man skærer selvfølgelig ned på sine udgifter, så økonomien kommer i balance.

Men skal vi lige høre Villy Søvndal give en rigtig gusten prøve på, hvordan en magtpolitiker forsøger at smyge sig udenom spørgsmålene mandag i TV2s Go’ Morgen Danmark?

'Vi har ikke råd til de funktioner, der er i et politisk parti, fordi vi har tabt et valg'

Villy skal dog have, at man slet ikke kan høre på ham, om han har siddet i 10 år eller kun en måned i ministerstolen.

Ja det er vel også det andre virksomheder gør, når de har ikke råd til 'de funktioner'.

Var det så bare udtryk for, at “kolde hjerner” hos SF traf disse gustne regnearksbeslutninger? Nej da! Ingenlunde! Det var skam noget af 'det mest smertelige', at skulle afskedige medarbejderne bedyrede udenrigsminister og partileder Søvndal i Go’ Morgen Danmark.

Men sådan er det næppe for virksomhedsejere, der står i præcis samme situation. For det er jo bare fæle kapitalister, som 'ikke i en krisetid behandler deres medarbejdere anstændigt', som Vigsø Bagge udtalte i august. (Måske hun har fået en statsrevisorpost for at ændre synspunkt, nu hvor hun selv har været med til noget lignende?)

SFs dobbeltmoral skriger til himlen. Alle andre virksomheder, der skærer i udgifterne og fyrer gravide, er uanstændige, men når SF selv kommer i den samme situation, så får man præcis de samme tekniske 'arbejdsgiversvar' i stil med, at man 'ikke har råd til de funktioner', som man plejer. Men forskellen er bare, at SF aldrig har forsømt en lejlighed til at stille sig an og gøre sig bedre end alle andre.

Nu sidder de så selv i suppedasen, og ordet 'pinligt' rækker, derfor slet ikke til at beskrive den tåkrummende sag, og for hvordan den udstiller SFs helt fantastiske hykleri.

P.s. SFs partispidser fik så en lektion i at det er dumt, at fyre – og snyde – overflødige politiske medarbejdere. For de kender værdien i at involvere medierne i en prekær sag. For hvorfor skulle de dog være loyale mod et parti, der forsøger at snyde dem for deres rettigheder? I øvrigt går rygterne på Christiansborg, at en af grundene til, at der er kommet så mange ekstra særlige rådgivere i ministerierne, i virkeligheden er SFs forsøg på at føre “socialpolitik” over for medarbejdere, som partiet ikke længere har råd til. I stedet får nogle af dem en tjans på ministeriernes lønningsliser. Betalt af skatteyderne.