Kategorier

Valget gav Christiansborg nye talenter

Ved valget den 15. september besluttede vælgerne, at 67 nye folketingsmedlemmer i den næste valgperiode får chancen til at vise, hvad de duer til. Christiansborg består både af en slags 'adel' samt et 'borgerskab' af folketingsmedlemmer, forstået på den måde, at nogle medlemmer i kraft af deres talent, arbejdsindsats, synlighed og nogle gange efternavn simpelthen fremstår mere markante overfor vælgerne og derfor også med tiden ofte vil opnå de mest fremtrædende, ledende og efterstræbte politiske poster i deres respektive partier. Det ved man godt i partierne, hvor talenterne for længst er blevet spottet, og hvor man allerede nu har forventninger til flere af de nyvalgte, at de om nogle år kan blive ministre og/eller partiledere. Valget gik selvsagt ikke lige godt for alle partier. Men et godt valg til et parti er ikke ensbetydende med, at valget blev en 'god årgang', når det gælder tilgang af politiske talenter og arbejdskraft. Et dårligt valg til et parti kan 'midt i al elendigheden' udmærket camouflere positive nyheder om fornyelse i kraft af tilgang af politiske talenter, hvorfra et parti – måske – kan rejse sig.

Læs hele analysen af Christiansborgs nye talentmasse, som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

21 kommentarer til “Valget gav Christiansborg nye talenter”

Spændende nyt hold. Et spørgsmål jeg tænkte allerede på valgnatten var, hvem mon bliver den den første i Folketinget der enten bliver smidt ud af sit parti, eller forlader det for at blive løsgænger eller melde sig ind i et andet parti? Der har været nogen alle de perioder jeg har fulgt med i politik. Pernille Vigsø-Bagge var lige ved at gøre mit spørgsmål overflødigt… Men kunne være interessant hvem folk gætter på. Måske en fra Enhedslisten der som en anden Pernille Rosenkrantz-Theil finder ud af de sidder i et galehus og går til SF eller S for at få noget politik igennem.

Det er lidt af en fedtspillerklumme. At udnævne en række midaldrende – og i flere tilfælde prøvede – folk som Bjarne Corydon, Benedikte Kiær, Martin Geertsen, Manu Sareen, Christian Friis Bach og Lykke Friis som talenter, der på et tidspunkt kan blive ministre, er da at gå med både livrem og seler.

Annette Wilhelmsen er i øvrigt over 50 og det er nok svært at forestille sig at hendes politisk karriere når at komme op at flyve før hun skal på pension.

Hvad med nogen af de rigtigt nye som Esben Lunde Larsen, som bliver valgt til Vs gruppebestyrelse, Ane Halsboe, der er ny næstformand hos S og fra de radikale en som Jeppe Mikkelsen, som de skulle se en stor fremtid i?

2. Fis med dig, Garby. Men måske du kan berige os med din egen analyse af hvorfor du synes Esben LS og Jeppe M er så store talenter. Ane har jeg nævnt.

Min analyse går ud på at pege på den tilgang til folketingsgrupperne, der ville skille sig ud og hvem man skal holde øje med fremover.

Skipper er ikke “fynsk” men københavner valgt på fyn.

Hvad ligger i øvrigt til grund for vurderingerne, egne erfaringer med de nævnte?

4. Nå jeg mente ellers hun var indfødt nordjyde. Men man er ikke “fynsk” når man er valgt på Fyn? Give me a break!

Vurderingerne er baseret på egne og andres iagttagelser/erfaringer. Hvad skulle det ellers være?

@Jarl

Blot for os der ikke kan læse mellem linjerne.
Vil det være helt forkert at antage at Benedikte Kjær efter din bedste overbevisning er et bedre bud på en C formand hvis det af en eller anden grund ikke skulle være Barfoed der står i spidsen for partiet ved næste valg ?

Og ikke Brian Arthur.

6. Jeg forventer ikke, at Barfoed går af.

Det næste spændende der sker hos C er, når Per Stig M overlader sin sikre kreds til enten Connie H eller Mads Lebech inden næste valg.

Skulle Barfoed få en tagsten i hovedet vil Brian M være favorit.

7

Brian M er vel nok favorit hvis Barfoed af en eller anden grund træder tilbage i løbet af kort tid men om 2-3 år ?!
Din omtale af Kjær er meget rosende hvilket er forståeligt.

Kunne det tænkes at V nu vil prøve at lave et attentatforsøg på overborgmesterposten i København.
Betalingsring og Vild med Dans eller ej men Allerslev slår jo ikke Frank Jensen.

Bertel Haarder kunne blive Venstres svar på Ritt Bjerregaard eller er det ren tankespind ?!

Break eller ej – på fyn er man ikke “fynsk” når man ikke enten er indfødt fynbo, eller bosat her gennem længere tid – sådan tror jeg faktisk det er i de fleste dele af landet.

Jeg aner ikke hvilke begrundelse der ligger for vurderingerne, det er jo derfor jeg spørger. Primært fordi at jeg kender flere af de nævnte politikere, og i nogle tilfælde kan jeg overhovedet ikke genkende din beskrivelse af dem (og kan heller ikke forestille mig at andre ville beskrive dem sådan).

Glimrende analyse, Jarl.

Men jeg tror, du går galt i byen med hensyn til Nicolai Wammen. Han er og vil forblive et “sideshow” med en udstråling som et vådt franskbrød. OK. Han blev Europa-minister. So what?

Han kan slet ikke performe som Helle Thorning og er ikke nogen trussel mod hende eller særlig talentfuld.

Nogen vil vel mene, at en person som har overlevet 2 kampafstemninger som næstformand( TRUKKET EN HEL… MASSE OVERSKRIFTER I ANDEN SAMMENHÆNG) . som kommer på tinge skule have en chance for at nævnes i den sammenhæng for Nye

… medlemmer (SOM) i kraft af deres talent, arbejdsindsats, synlighed og nogle gange efternavn simpelthen fremstår mere markante overfor vælgerne og derfor også med tiden ofte vil opnå de mest fremtrædende, ledende og efterstræbte politiske poster i deres respektive partier.

————
Men det er nok bare mig, hun slog så også Rasmus Helveg i personlige stemmer

Men du holder linie, helt tilbage fra dine fantasier om at Vestager ville flytte til Sjællandskredsen for at slippe for denne famøse person i folketingsgruppen. Og din sikker tro på at hun ville blive slået af sander jensen.

Personlig forstå jeg ikke, at Mette Frederiksen sider på en toppost, sætter man sig ind i det socialdemokratiske univers er det jo forståligt. And so on

11. Zenia Stampe er da bestemt markant på sin måde. Det er helt sikkert, men hun får ingen stor parlamentarisk karriere sammenlignet med de mange andre radikale, der blev valgt ind dennegang. Det er både min – og mange andres – vurdering. Men du har naturligvis lov at være helt uenig.

Jeg “fantaserer” ikke om de radikale, men spekulerer. Det er det som vi gør her på bloggen. Og at flytte Vestagers opstillingskreds var noget nogle radikale spekulerede i på et tidspunkt. Stampe overlevede som næstformand fordi hun i tide fik ændret attitude, fightede flot og at modkandidaten var mildt sagt miserabel.

Daniel.

Så siger vi, at hun ikke er fynsk selvom at hun dog er valgt på den fine ø…

Skal man begrunde en vurdering? Skal man ikke bare foretage én?

Det smarte ved denne blog er, at mine indlæg ikke behøver at stå uimodsagt. Du har derfor mulighed for at skrive herunder, hvor du er uenig i mine vurderinger. Jeg bilder mig ikke ind, at mine beskrivelser er komplette, men blot er et udtryk for, hvad jeg har bidt mærke i. Du er velkommen til at betvivle min autoritet, men det ville styrke din sag, hvis du fx. argumenterede for, HVOR du mener, at jeg går galt i byen.

#10
Enig, men sjovt som Vammen deler vandene.
Vammen er en mandlig udgave af Thorning, minus udstråling. Han er kejtet og trives slet ikke i en udadvendt rolle.
Det bedste man kan sige om ham er at han selv undgik skandaler i sin i Ã…rhus, det værste at man – måske – kan beskylde ham for at skyde besparelser foran sig, og nu har overladt dem til den nye borgmester.

@14. Wammen er ekstremt god til netop det udadvendte. Han er en glimrende taler, siger meget sjældent noget der støder folk fra sig og er god til at få folk til at føle sig inkluderet. De egenskaber vandt ham mange tilhængere langt ind i borgerlige rækker.

Omvendt betyder det også at han sjældent selv lægger holdninger frem som den første, men altid lige vejrer stemningen. Det kan man opfatte som holdningsløst og opportunistisk. Andre ser det som lydhørhed.

Det er mit indtryk, at han er vellidt i socialdemokratiske kredse, men at det mest er i Ã…rhus, at man er imponeret over manden. Andre steder brummes der over manglende arbejdsindsats og interesse, når der ikke lige er et kamera i nærheden. Og opfordringerne til at kandidere til posterne som formand for KKR og KL stod vist ikke i kø. Men den slags rygter kan naturligvis være blot rygter og symptomer på interne slagsmål hos socialdemokraterne. I dunno…

Er det ikke 69 nye folketingsmedlemmer, der er kommet til?
Derudover er jeg usikker på ham Thor Møger, skal han underskrive Grundloven som udpeget minister, men ikke folkevalgt?

@17, Skal han ikke blot sørge for at overholde ministeransvarsloven? Så er en underskrift på Grundloven vel overflødig?

Jarl Cordua skriver: “Socialdemokratiet har en god generation”

Men det skylles nok, at Jarl Cordua ikke har undersøgt alle de hoveder der er valgt til FT-gruppen for A. Folk der komer direkte fra pamperskolen DSU og som kun har haft universitet og job i deres bevægelse. Hvad med Simon Kollerup, Rasmus Langhoff eller Julie Skovsby…? Er det den nye fremtid?

19. Det ER en god generation.

Men så nævner du lige tre, der hører til i den tunge ende. Skovsby – som gjorde et pinligt indtryk i debatter under valgkampen – var inde i forrige valgperiode. Rasmus Langhoff er der ingen – heller ikke hos S – der tror på. Kollerup? Tjah bum bum. Han kan noget med kampagne ved jeg. Men det bliver ikke de tre, der formulerer socialdemokraternes næste partiprogram. Det tør jeg godt garantere.

19,20

Hvis Simon Kollerup kan formå ved sit første valg at få knap 10.000 stemmer og få 33. flest i Danmark så kan han ikke være helt talentløs…

Lukket for kommentarer.