Torsdag er som bekendt 'Cordua & Steno'-dag på Radio 24-Syv.
I første time får vi besøg af LO's formand Harald Børsting til en snak med os og lytterne om en række emner. LO er udfordret i disse år. Medlemmerne siver fra LO's medlemsforbund og hvad er LO's rolle i fremtiden? Overenskomstforhandlingerne i foråret lover heller ikke ligefrem guld til medlemmerne midt i en krisetid, hvor jobs flytter ud af Danmark.
I første halvdel af 2. time får vi i anledningen af Nordkoreas 'kære leder' Kim Jong-Ils pludselige død besøg af kanalchef Mads Brügger, der tidligere har besøgt Nordkorea med sin kommunistiske teatertrup. Med i studiet er også tidligere folketingsmedlem for SF Pelle Voigt, der besøgte landet i begyndelsen af firserne og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (LA), Lars Dueholm, der for relativt nylig holdt ferie i landet.
I den sidste halve time får vi besøg af den dansk-tjekkiske filmfotograf Marek Bican, der sammen med os og lytterne vil reflektere over Tjekkiets netop afdøde tidligere præsident Vaclavs Havel betydning for ham selv, hans landsmænd og det ny Europa.
Og endelig hører vi gerne om endnu flere kreative forslag fra lytterne om offentlige besparelser. Vi udlodder en nytårskurv.
Programmet kan høres her.
4 kommentarer til “Harald Børsting i 'Cordua & Steno'”
Selvom om en time med Harald B er hård kost så var de samlet 2 timer i dag det hidtige bedste program.
Lidt kritik af jeres indslag som Havel:
1) I beskæftigede jer ikke med det som han var kendt for: Hans skuespil fra før han blev oppositionsleder. “The Garden Party” er mest kendt.
2) I kom ikke så godt omkring hans politiske filosofi, som i virkeligheden er meget stringent: Frihed er noget som vi selv skal vælge at leve i, og derefter kan vi blot håbe, at alle andre følger med. Derudover er der hans analyse af det post-totalitære samfund, som er interessant læsning – men mest relevant i forståelsen af lande som Nordkorea og Hviderusland.
Men som filosof var han lidt hæmmet af, at kommunisterne ikke gav ham lov til at studere. Derfor er hans skrivestil ikke akademisk skolet. Han forholder sig ikke meget til de forskellige filosofiske retninger, hvilket kunne medvirke til at placere ham bedre. Ja – og så er hans hovedværk sammensat af breve han sendte til sin kone Olga mens han sad i fængsel. Det er med de briller det skal læses.
Havel ‘valgte’ at leve i frihed. Derfor benægtede han også, at han var systemkritiker – For han var ikke en del af systemet!
Han blev så en del af systemet som præsident, og i den rolle fungerede han mere som systemkritiker, hvilket ikke altid var synderligt diplomatisk. Både venner og fjender var enige om, at han de første mange år som præsident, faktisk var en dårlig politiker. Han var ikke eftergivende og pragmatisk i en grad, som den slags toppolitik kræver.
Hør programmet her:
http://arkiv.radio24syv.dk/video/4185756/cordua-steno-2