Kategorier

Cordua i Jeppesens Top 182

Ja hvem havde dog forestillet sig at jeg skulle deltage i Michael Jeppesens radioprogram Top 182, der sendes hver fredag kl 14-16 på Radio 24-Syv? Anyway. Det skete i går, hvor der blev delt karakterer ud til Borgens politikere. Det går ud over bl.a. Karsten Nonbo (V), Pernille Vigsø Bagge (SF), Thor Möger Pedersen (SF), Lars Løkke Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S) Søren Pind (V), Kristian Jensen (V), Peter Christensen (V), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Frederiksen (S), Martin Lidegaard (RV), Margrethe Vestager (RV), Lars Barfoed (K), Uffe Elbæk (RV), Ida Auken (SF), Ole Sohn (SF) og Jeppe Kofod (S).

Det mest dramatiske øjeblik i programmet udspandt sig dog i starten af 1. time hvor Morten Messerschmidt ikke kunne holde ud at høre flere spørgsmål fra Jeppesen om, hvornår han overtager efter Pia Kjærsgaard og forlader programmet. I programmet medvirker også Rasmus Jønsson. Jeg kan ikke nægte, at jeg morede mig over at deltage i programmet. Hvordan jeg lod mig overtale? Det er stadigvæk en gåde. Det skete til Radio 24Syvs julefrokost for 14 dage siden.

Her kan man høre programmets 2. time.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

5 kommentarer til “Cordua i Jeppesens Top 182”

Jarl Cordua spørger “Hvem havde dog forestillet sig, at jeg skulle deltage i Michael Jeppesens radioprogram…” Ja, i hvert fald ikke jeg. Hvor må Jarl Cordua være stolt. Tænk sig at få lov at optræde sammen med en kulturpersonlighed Michael Jeppesen.

1. Det var ikke udtryk for stolthed. Du fejllæser mit udbrud.

Jeg har aldrig været fan af Michael Jeppesen. Tværtimod. Men jeg hyggede mig i hans program. Du kan jo prøve at høre det.

Min mening om Michael Jeppesen ufortalt, må jeg indrømme, at de udsendelser, hvor han og indbudte gæster giver karakter til Folketingets medlemmer, faktisk er ret underholdende. I den seneste lykkedes det således Cordua, ved en brav '“ for ikke at sige heroisk! '“ indsats, at få rettet noget op på den seneste S-sympatiserende karaktergivning fra Jeppesen, Jønsson & Madsen.

To be continued, I’m sure '¦ og lur mig om ikke Madsen kommer stærkt igen i næste udsendelse, hæ.

Det næste bliver vel, at Poul Madsen inviterer dig til at skrive en ugentlig klumme på bagsiden af EB… 🙂

Lukket for kommentarer.