Kategorier

Fuglede om Lincoln, Chr. Friis Bach og Claus Hjort i 'Cordua & Steno' torsdag

Steven Spielbergs film 'œLincoln' har premiere torsdag. I 1. time i 'Cordua & Steno' på Radio 24Syv taler vi både om filmen, manden og myten Abraham Lincoln  med USA-kenderen Mads Fuglede.

I 2. time kl. 11. får vi besøg af den radikale udviklings- og bistandsminister Christian Friis Bach til en snak om aktuelle sager på hans ministerområde.

Kun i tre danske kommuner er der et flertal af borgere, der har et job. Problemet er ikke nyt. Hvad gjorde de borgerlige i grunden, da de var ved magten for at forhindre denne situation? Det taler vi om med tidl. finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sidst i programmet.

Har du et spørgsmål eller en kommentar til vores gæster eller har en god kandidat til “Ugens Fidusbamse”, så skriv til os på Cordua & Stenos Facebookside.

Vi høres ved i 'Cordua & Steno' i morgen torsdag kl. 10-12 på Radio 24Syv.

Husk i øvrigt at alle tidligere programmer og også dette program kan podcastes få minutter efter at det bliver sendt. Se og lyt mere her

Hør hele 1. time med Mads Fuglede om Lincoln (og Ugens Fidusbamse) her

Hør hele 2. time med Christian Friis Bach og Claus Hjort her

Hør eller genhør  programmer i vores serie  med  “historiens udenlandske toppolitikere” her  

Kategorier

Indvandring giver danske jobs, kinesere i Grønland og behovet for kommissioner i 'Cordua & Steno' torsdag

Premierminister David Cameron foreslår, at briterne skal stemme om EU. Vi får Cordua & Stenos EU-ekspert, lektor ph.d. fra CBS, Sine Nørholm Just i studiet til at analysere de mulige konsekvenser. Det er kl. 10.05 på Radio 24Syv.

Kineserne er på vej til Grønland på invitation fra selvstyrets regering for at udvinde landets naturlige ressourcer. Kommer det i grunden os ved? Vi taler med Søren Espersen (DF) om det kl. 10.30.

Undersøgelseskommissioner koster skatteyderne det hvide ud af øjnene og uegnede til at hænge de ansvarlige politikere op på deres beslutninger. Men hvad skal vi ellers gøre? Debat i 2 time kl. 11.05 mellem MF Ole Hækkerup (S) og Ole Birk Olesen (LA)

Giver indvandring af højtuddannede flere danske jobs? Debat kl. 11.30 mellem Tine Horwitz, der er CEO for Consortium for Global Talent, MF (DF) Hans Kristian Skibby og MF(S) Lennart Damsbo-Andersen.

Har lytterne kommentarer eller spørgsmål til gæsterne før eller under programmet, så er man velkommen til at sende dem til os via vores Facebookside Cordua & Steno. Undervejs skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Send os også gerne forslag om det.

Hør 1. time med Sine Just om Camerons tale, Ugens Fidusbamse og Søren Esperen om Grønland her  

Hør 2. time  med debat om undersøgelseskommissioner og problemer med  at få højtuddannede indvandrere i jobs  igennem det danske bureaukrati her  

Kategorier

Herlev-borgmester, Èlysée-traktat og elitens syn på håndens arbejde i 'Cordua & Steno' torsdag

Hos socialdemokrater både på Christiansborg og blandt S-borgmestre lyder kravet om at give kommunerne større muligheder for at investere, stadigt kraftigere. Meningsmålingerne for S er i bund og kommunalvalget nærmer sig. Nu vil regeringen sætte gang i væksten. Igen. Vi tager en snak om socialdemokraternes udfordringer med en markant stemme, nemlig Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen. Det er kl. 10.05 torsdag i 'Cordua & Steno' .

Den kulturelle overklasse foragter dybest set arbejderklassen. Det mener antropolog Dennis Nørmark. Vi tager diskussionen med ham og en anden markant debattør Lars Olsen, der bl.a. i bogen 'Eliternes triumf' tidligere har kritiseret eliten for at ignorere arbejderklassens behov og krav. Det er kl. 10.30.

Èlysée-traktaten mellem de to arvefjender Frankrig og Tyskland fylder i denne uge 50 år, og det fejres med en række arrangementer i begge lande, og sågar også her i landet. Hvad var baggrunden for, at de to lande indgik traktaten, hvad har den betydet for Europa i den mellemliggende periode og frem til nu? Det taler vi med professor Per Øhrgaard om kl. 11.00 i 2 time.

Sidst, men ikke mindst skal vi dvæle lidt ved de aktuelle begivenheder og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Har lytterne et bud eller har man spørgsmål og kommentarer til gæsterne. Så skriv før eller under udsendelsen på vores Facebook-side 'Cordua & Steno'.Vi høres ved torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv!
  
Hør hele 1. time med Thomas Gyldal og senere Dennis Nørmark og Lars Olsen her
  
Hør hele 2. time med Per Øhrgaard og Ugens Fidusbamse her