Kategorier

Ølfaktor, venstrefløjens sprog og fremtidens forsvar i 'Cordua & Steno'

Hvem vil vælgerne helst drikke øl med? Ja det spørgsmål kan afgøre folketingsvalg.   'Ølfaktoren' er blevet identificeret som ny variabel for vælgeradfærden. Vi får strategisk direktør Claus Andersen fra mediabureauet OMD i studiet kl. 10.05 torsdag i 'Cordua & Steno'Radio24Syv.

Venstrefløjen bør skrotte sin revolutionære jargon samt deres symboler som hammer og segl. Det er fremmed for 99 pct. af befolkningen, og det tilhører det 20. århundrede.   Det mener fagforeningsmanden Jan Hoby, der selv er medlem af Enhedslisten i et indlæg på hjemmesiden modkraft.dk Men hvilket sprog skal Venstrefløjen så benytte sig af i sin agitation? Mød Jan Hoby kl. 10.30

Forfatteren Henrik Nordbrandt er en af Danmarks kendteste lyrikere.   Han lider heller ikke af politisk berøringsangst fx mht. at samarbejde i et TV-projekt med Dansk Folkepartis Pia Kjærgaard. Mød Henrik Nordbrandt først i 2. time.

Det danske forsvar er i forandring. Ender vi med at lægge samtlige af forsvarets grene sammen? Og er endemålet ikke, at fx det danske luftforsvar bliver en del af et nordisk eller europæisk luftforsvar – simpelthen fordi det er det mest rationelle både hvad angår effektivitet og drift? Debat mellem Dansk Folkepartis Søren Espersen og Socialdemokraternes Jeppe Kofod.

Hør hele 1. time om ølfaktor og venstrefløjens sprog her

Hør hele 2. time med Henrik Nordbrandt og debat om forsvarets fremtid her

Kategorier

Morten Bødskov i 'Cordua & Steno' torsdag

I en ny bog 'Opgøret om 30 års udlændingepolitik' fortæller bl.a. en række borgerlige politikere og meningsdannere mv. om hvorfor de mener, det var nødvendigt med en markant ændring i dansk udlændingepolitik efter regeringsskiftet i 2001. Vi har en af bidragsyderne til antologien Kasper Elbjørn i studiet torsdag kl. 10.05 i Cordua & StenoRadio 24Syv.

Lovgivningen, der regulerer de private lejeboliger, stammer fra 1939, hvor der var mangel på boliger. Lovgivningen er forældet, ulogisk og på mange måder uhensigtsmæssig, mener foreningen som organiserer de private udlejere, som i mange år forgæves har forsøgt at ændre og forenkle loven. Debat mellem Ejendomsforeningen Danmarks formand John R. Frederiksen og Socialdemokraternes boligordfører MF Jan Johansen.

I 2. time ca. kl. 11.30 får vi besøg af justitsminister Morten Bødskov (S)  i studiet, hvor vi bl.a. skal tale om offentlighedslov, retspolitik mv. Forinden skal vi vende situationen i dansk politik og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Har lytterne spørgsmål eller kommentarer til justitsministeren eller vore andre gæster, så skriv til os via Facebook Cordua & Steno.

Hør hele 1. time om 30 års udlændingepolitik og debat om lejelov

Hør hele 2 time med Ugens Fidusbamse og Morten Bødskov

Kategorier

Astrid Krag, Folkemøde og Festivalen For Den Politiske Sang II i Cordua & Steno torsdag

Folkemødet i Allinge på Bornholm står for døren. Torsdag løber den  tredje udgave af den politiske festival ad stablen. Vi har et interview med  Bornholms borgmester  Winni Grosbøll i starten af 1. time af denne uges  udgave af Cordua & Steno” på Radio24 Syv.

Der er ballade med lægerne og i det hele taget er der pres på  sundhedssystemet i disse år fra politikere og borgere. Regeringen vil have  mere lighed i de forskellige socialgruppers sundhed. Hør med, når vi får  besøg af Sundhedsminister Astrid Krag kl. 10.20. Sidst i denne time skal  uddele Ugen Fidusbamse til en værdig modtager.
I 2. time afholder vi den 2. udgave af 'Festivalen For Den Politiske  Sang' forud for Folkemødet på Bornholm, hvor vi spiller eller synger og  ikke mindst kommenterer vores gæsters medbragte politiske musik. Det sker  i selskab med Folkemødets Gudfader Venstre Bertel Haarder, SFs Pernille Vigsø Bagge og den tidligere bassist i det legendariske 70'er band Røde Mor, Finn Sørensen, der i dag er MF for Enhedslisten.

Hør hele 1. time med Astrid Krag og Ugens Fidusbamse her  

Hør hele 2. time med “Festivalen for den Politiske sang” her