Kategorier

Thornings EU-exit, sikkerhedspolitik efter Krim, hypervarehuse og Uffe om Genscher i Cordua & Steno torsdag

Det er slut med at have tillid til russerne, og derfor skal vi nu hjælpe bl.a. baltiske nabolande med deres territorialforsvar '“ uden at det fører til krig, oprustning eller konfrontation. For desværre gør begivenhederne på Krim-halvøen og Putins retorik, at vi bliver nødt til at fjerne fristende sårbarhed. Det mener historiker og pensioneret brigadegeneral Michael H. Clemmesen, der til dagligt underviser på Forsvarsakademiet. Hør samtalen med ham om, hvad Nato og Danmark nu bør gøre i den nye sikkerhedspolitiske situation, der er opstået efter Ruslands annektering af Krim.   Det er i 1.time af Cordua & Steno på Radio24Syv.

Statsministerens mand skal være politiker i London og Christiansborg er endnu engang gået selvsving efter endnu mere avisomtale, der spekulerer i Helle Thorning-Schmidts mulige exit til EU-kommissionen måske endda til en post som EU’s udenrigsminster. Er der bare endnu engang gået landskamp i dansk presses dækning eller kan der være noget om snakken?   Hør vores kommentarer til det, hvor vi også skal uddele Ugens Fidusbamse.

Produktivitetskommissionen mener, at vi i Danmark betaler overpris på dagligvarer på grund af manglende konkurrence i dagligvarehandlen, fordi vi forbyder de såkaldte hypervarehuse. Der er således tale om en væksthæmmer. Købmændene og nogle kommuner frygter derimod at en tilladelse til hypervarehuse vil ødelægge bymiljøerne i de gamle købstæder, fordi det vil fjerne handlen. Debat mellem Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) og Liberal Alliances erhvervsordfører Joachim B. Olsen. Der er først i 2 time.

For 40 år siden satte den tyske liberale politiker Hans-Dietrich Genscher sig i forbundsrepublikkens udenrigsministerstol, hvor han forblev de næste 18 år under skiftende regeringsledere endda med forskellig politisk farve. Det markerer vi naturligvis i Danmarks mest tyskvenlige radioprogram med en optaget samtale med Genschers bedste ven i Danmark og tidligere udenrigsministerkollega, Uffe Ellemann-Jensen.

Har I kommentarer og spørgsmål til vores gæster eller forslag til Ugens Fidusbamse, så skriv til os på Cordua & Stenos Facebook-side.

Hør hele 1. time med Clemmesen og Ugens Fidusbamse her

Hør hele 2. time med debat om hypermarkeder og Uffe Ellemann om Genscher her

Kategorier

Machiavelli, Lars Lilholt, LA i Europa og 'Det Røde Hav' i Cordua & Steno torsdag

I renæssancens Norditalien for 500 år siden skrev Niccolo Machiavelli en lille bog 'Fyrsten' om magtens væsen. Den er siden blevet nærstuderet af eftertidens politikere for magtteoretikerens råd og iagttagelser. Også af nutidens politikere. Vi taler om den gamle florentiners tanker med forfatteren Erling Faurbye, som har studeret Machiavelli og skrevet flere bøger om ham og hans tid. Det er torsdag i 1. time på Radio24Syv i denne forproducerede udgave af Cordua & Steno.

'Ole Sohn skifter til Socialdemokratiet!!??!! Hvis man bor i nærheden af Vestre Kirkegård, så mærker man sikkert et mindre jordskælv pt. med alle de gamle S-koryfæer der vender sig i graven.' Sådan tweetede den tidligere DSU-formand og S-folketingskandidat Peter Hummelgaard Thomsen i februar, da Sohn skiftede fra SF til S. Vi har sammen med Hummelgaard besøgt området omkring 'Det Røde Hav' på Vestre Kirkegaard, hvor S-koryfæerne ligger begravet.

Liberal Alliance har etableret sig i Folketinget. Nu prøver de også på at få fodfæste i Europa-Parlamentet ved valget til sommer. Vi har LA's spidskandidat Christina Egelund i studiet til en samtale om, hvad LA vil udrette i Bruxelles. Det er først i 2. time.

Sangeren og musikeren Lars Lilholt er selvstændigt erhvervsdrivende og gammel hippie. Gad vide hvad han stemte ved sidste folketingsvalg? Hør mere om det og hans syn på samfundet, når vi taler med ham sidst i programmet.

Hør hele 1. time med Erling Faurbye og Peter Hummelgaard her

Hør hele 2. time med Christina Egelund og Lars Lilholt her

 

Kategorier

Tankegangen i Kreml, Cepos 10 år og økonomisk krigsførelse i Cordua & Steno torsdag

Krim har – i ly af russiske soldaters geværpiber – nu løsrevet sig fra Ukraine. Vesten står magtesløse tilbage. Ingen taler om militær invention. De eneste sabler, der rasles med i skabet, er de økonomiske sabler. Men hvilke midler er i det hele taget så effektive at de vil gøre indtryk på Vladimir Putin, og risikerer de ikke også at skade de vestlige lande? Det har dagbladet Børsens økonomiske redaktør Thomas Bernt Henriksen et bud på.

Hvordan tænker man i Kreml i magtens centrum i kredsen omkring Putin? Det taler vi om med den tidligere Moskva-korrespondent Samuel Rachlin. Det er kl. 10.30.

Tirsdag i denne uge kunne den borgerligt-liberale tænketank Cepos fejre sin 10-års fødselsdag. Vi får Cepos' direktør  Martin Ã…gerup  i studiet til en snak om, hvad vi kan bruge tænketanke som Cepos til.

Vi får også en telefon igennem til transportminister Magnus Heunicke (S) for at høre ham om, hvad han vil gøre for at rette op på DSBs elendige service.

Har du spørgsmål eller kommentarer til vores gæster eller et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse, så skriv til os på vores Facebook-side Cordua&Steno. Hør med på Radio 24Syv hver torsdag mellem kl. 10-12.

Hør hele 1. time med Thomas Bernt Henriksen og Samuel Rachlin om Putin her

Hør hele 2. time med Martin Ã…gerup og Magnus Heunicke her