Kategorier

Kristian Thulesen Dahl, Peter Loft og debat om økonomisk politik i Cordua & Steno torsdag

Venstre beskylder Socialdemokraterne for at have 'ubetalte regninger' for fem milliarder kr. Vrøvl, lyder det fra S. Det er Venstre, der skylder at vise, hvordan de vil finansiere løfter for 11,8 milliarder kr. Debat om rigets finanser og den økonomiske politik mellem Venstres finansordfører Peter Christensen og finansordfører Jesper Petersen fra Socialdemokraterne.

Det er i Cordua & Steno torsdag kl 10.05 på Radio24syv.

DF står fortsat stærkt i meningsmålingerne, og Kristian Thulesen Dahl har udsigt til at blive Danmarks mest indflydelsesrige politiker – måske lige på nær statsministeren – efter det kommende valg. Mød ham i morgen i programmet.

Solkongen Ludvig den Fjortendes finansminister Colbert sagde engang, at 'Beskatningens kunst består i at plukke gåsen på en sådan måde, at man opnår den største fjer med den mindst mulige skræppen og hvæsen'. Citatet er hentet fra en ny bog skrevet af Peter Loft, med titlen 'Behøver det at være så indviklet', hvor den tidligere departementschef i Skatteministeriet reflekterer over det skattesystem, som han selv har været med til at udforme '“ og som næsten alle danskere har en (kritisk) mening om. Hvordan er det blevet til '“ og hvorfor? Mød Loft sidst i 2. time.

Vi skal også have uddelt Ugens Fidusbamse og vendt ugens politiske begivenheder i dette sidste live-program inden Påsken. Skriv gerne med forslag og kommentarer til os på Cordua & Stenos Facebookside.

Hør 1. time med Peter Christensen, Jesper Petersen og Kristian Thulesen Dahl her

Hør 2. time med Ugens Fidusbamse og Peter Loft her

Kategorier

Betaling ved lægebesøg, udkantsmyten og venstrefløjens unuancerede forhold til religion i Cordua & Steno torsdag

Er det begyndelsen til enden på velfærdstaten, som vi kender den, hvis vi ligesom i Sverige eller Norge betaler et mindre beløb for at gå til lægen, som flere Venstres folketingskandidater for nyligt i en undersøgelse for nyligt mente var en god ide? Debat mellem Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance og tidl. sundhedsminister Astrid Krag (S).

Det er i 1. time af programmet Cordua & Steno, der sender hver torsdag kl. 10-12 på Radio24syv.

Det er en myte, at Udkantsdanmark er uden fremtid, og at alt er gået i stå uden for Danmarks storbyer. Myten skyldes kulturlivets nedladende iscenesættelse af provinsen som et hul i jorden og ikke mindst politikernes bevidste centraliseringspolitik, der har drænet udkantsområderne for offentlige arbejdspladser. En anden politik kan ændre udviklingen, hvis man altså vil. Det mener debattøren Kaare Dybvad, der er aktuel med bogen 'Udkantsmyten'. Han er gæst i 2. time.

Religiøse og troende mennesker har altid vakt skepsis og ubehag på venstrefløjen. Når der ikke er andre emner at fat på, så graver venstrefløjs-debattører adskillelse af kirke og stat frem. Hvis man ikke kan mene andet, så er det altid gratis at give omgang præster og folkekirken en tur med grovfilen. (..) Det er symptomatisk for venstrefløjens unuancerede forhold til religion Sådan skrev Jens Jonatan Steen for nylig i en leder i den socialdemokratiske netavis Piopio.dk Han er gæst sidst i 2. time.

Som sædvanlig må I lyttere meget gerne skrive til os med kommentarer og forslag til vores gæster og emner via vores Facebookside Cordua & Steno.

Hør hele 1. time med bl.a. Astrid Krag og Simon Emil Ammitzbøll her  

Hør hele 2. time med Kaare Dybvad og Jens Jonatan Steen her  

Kategorier

Flygtninge i arbejde, Hjemmeværnets våben og en V-regerings udenrigspolitik i Cordua & Steno torsdag

Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er blot hver fjerde i beskæftigelse. “Mens den arbejdskraftrelaterede indvandring er en økonomisk gevinst for Danmark, så er flygtninge, der får asyl, en global velfærdsopgave, der koster penge,' siger Torben Tranæs, forskningschef- og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, der vurderer, at flygtninge får svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Hvad gør vi ved det?   Debat mellem udlændinge og integrationsordfører Ole Hækkerup (S) og Venstres integrationsordfører Martin Geertsen.

Under terrorangrebene i København for nyligt, hvor to mennesker blev myrdet, blev blandt andet anvendt en automatriffel, der tidligere var stjålet fra en hjemmeværnsmand. Det har fået hjemmeværnet til at bede korpsets medlemmer om at indlevere våbnenes bundstykker for at forhindre, at noget lignende kan ske igen.   Er det rimeligt? Debat mellem medlem af forsvarsudvalget Bjarne Laustsen (S) og Marie Krarup, forsvarsordfører for DF.

Hvordan ser en mulig ny Venstre-regerings udenrigspolitik ud? Bliver den meget anderledes end den, som den danske regering pt. står for? Vi spørger Venstres udenrigsordfører Søren Pind om, hvad Venstre bl.a. mener om krigen i Ukraine, og hvad vi skal gøre ved Putin og for at få stoppet borgerkrigen i Syrien.

Vi skal også have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Har lytterne et forslag eller kommentarer til programmets emner eller gæster, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time med Ugens Fidusbamse, Martin Geertsen og Ole Hækkerup her

Hør hele 2. time med Marie Krarup, Bjarne Laustsen og Søren Pind her