Jarls Blog har i grunden megen sympati for intentionerne bag dannelsen af det ny liberale parti 'Liberalisterne'. Der er faktisk brug for sådan et projekt, når Venstre fuldstændig sælger ud af værdierne. Derfor har jeg og mange andre været spændt siden i fredags, hvor Liberalisternes pressechef proklamerede til Weekendavisen, at nu havde man fundet MANDEN, der skulle føre partiet til Christiansborg i øvrigt med pæn finansiering fra Saxo Bank.
– Vi kan simpelthen ikke give dig navnet endnu. Jeg kan bare sige, at der er tale om en landskendt Venstre-mand, som virkelig er dygtig. Du vil blive positivt overrasket, « sagde pressechefen med overbevisning i stemmen til Weekendavisen og fortsatte:
– Vores kandidat vil vise, at vi spiller på den lange bane i Folketinget. Vi har fået en bedre mand, end vi overhovedet havde turdet håbe på.
Artiklens forfatter Anna Libak begyndte at spekulere, hvem der mon var tale om. Søren Pind, Samuel Rachlin, Peter Kurrild-Klitgaard og Asger Aamund blev nævnt. Lutter glimrende navne, som dog alle mere eller mindre blev afvist hen ad vejen.
Liberalisternes formand Torben Mark Pedersen slog siden fast at partiet var klar med en frontfigur, der var 'slagfærdig, erfaren, pressevant og landskendt'.
Hatten af for Liberalisterne. De må virkelig have fået fat i én af de helt store drenge. Og det havde de sådan set også på sin vis.
Torsdag aften kan Politiken foromtale en artikel fredag i Weekendavisen. Her står, at Liberalisternes “landskendte” topnavn, der viser, at de spiller på den “lange bane” er ingen ringere end Karsten Madsen bedre kendt som Dobbelt-Madsen.
Karsten Hvem? tænker mon læsere af Jarls Blog. Til trods for at Berlingskes tidligere redaktør skulle være 'landskendt', så kræver han nok alligevel en præsentation.
Karsten Madsen er en mangeårig politisk journalist og redaktør. For en fem-seks års siden måske den mest magtfulde mand i dansk dagspresse med et kæmpenetværk til toppolitikere i samtlige partier. Mange års fedteri for Anders Fogh Rasmussen gjorde ham til medlem af DRs bestyrelse. Det gik ikke så godt, for at sige det mildt. Forinden var han hældt ud af Berlingskes bestyrelse blandt andet efter en række pinlige historier omtalt i konkurrerende aviser m.v. om hans såkaldte 'flaske-klirrende diplomati', som han angiveligt skulle udføre på bladhusets vegne med lidt for store repræsentationsregninger mv. Så i stedet blev Madsen politiker! Bevæbnet med seler, krøllet jakke og krummer i overskægget rejste han forsamlingshusene tynde med sit i øvrigt spændende og interessante foredrag med hans ubestrideligt enorme viden om og indsigt i dansk politik. Madsens interesse for politik var vakt i ungdomsårene, hvor han var aktiv DSUer. Så arbejdede han i den socialdemokratiske Nyhedstjeneste, SNT, på Christiansborg, men blev hældt ud efter intrigerne i Socialdemokratiet i de år. Herefter indledte han sin aviskarriere på BT, hvor han i 1987 afslørede, at Anker Jørgensen blev tvunget væk fra magten i Socialdemokratiet. Så gik der en del år, hvor han var medlem af den konservative redaktørforening, men fik så sidst i 1990’erne et medlemskort til Venstre af Niels Anker Kofoed. Det var også nødvendigt for at blive chefredaktør på først Fyens Amts Avis og siden hen Jyske-Vestkysten. På Berlingske sluttede festen så i 2003, hvor han dog efter sigende fik tre års løn for at gå som chefredaktør.
Karsten Madsens politiker-ambitioner delte Venstres vælgere imidlertid ikke. Han opstillede forgæves til Folketinget i 2005 og EU-Parlamentet i 2004 i øvrigt efter en jætte-indsats fra Madsens side. Selv mener Madsen, at stort set hele verden har skylden for det, fordi den var imod ham. Andre mener, at det kunne skyldes, at der måske kunne arbejdes en del mere med Madsens personlige fremtoning, der tilsyneladende aldrig rigtig har interesseret ham for alvor. Bl.a. dette forhold gjorde ham til et af Ekstra Bladets satiriske side 2s absolutte yndlingsofre. Som nævnt har Madsen en (for)mørk(et) side af sin personlighed, hvor han ser verdensomspændende konspirationer arbejde imod sin person. Nu ved alle os, der har været lidt med i politik, at paranoia er en erhvervsskade, der uvilkårligt følger med. Efter 25 år på Christiansborg og omegn må man konstatere, at Madsen lider af den i ekstrem grad.
Madsens shoppen rundt blandt partierne, og hans fantastiske evne til at afsløre hemmeligheder, som (siden forhenværende) venner har fortalt ham i muntert lag, har dog givet ham et velfortjent ry som dobbeltspiller med det medfølgende flertydige tilnavn 'Dobbelt-Madsen'. Lige i øjeblikket er det Venstre, som er efter ham. For 10 år siden var det de konservative. Undertiden har det været de radikale, og for 20 år siden var det socialdemokraterne. Der er kun én, der er helt uskyldig, og det er '“ naturligvis – Madsen selv.
Men nu er Madsen tilbage i dansk toppolitik! Troede Liberalisterne. For Madsen har allerede trukket sig:
– I mails og på møder havde Karsten Madsen givet udtryk for, at han bestemt var fristet til at kaste sig ind i projektet. Jeg var overbevist om, at det nærmest var en formsag, da vi skulle holde et endeligt møde i tirsdags. Det var jo også derfor, vi turde melde så bombastisk ud i pressen. Jeg blev virkelig overrasket, da han pludselig sagde nej, siger Torben Mark Pedersen til Weekendavisen.
Politiken skriver:
Ifølge Torben Mark Pedersen begrundede Karsten Madsen sin nej i sidste øjeblik med henvisning til personlige forhold, og at han var bange for, at Venstre ville forsøge at køre en smædekampagne mod ham i pressen.
Karsten Madsen benægter over for Weekendavisen, at han overhovedet har været i forhandlinger med Liberalisterne.
– Jeg har bare holdt en rødvinssmagning og et politisk foredrag for dem. Jeg er totalt færdig med politik, siger han.
Nu har Madsen '“ efter en lang pause – fået sit navn i avisen igen, og hans særlige udgave af forfængelighed har sikkert fået det bedre med det. Liberalisterne derimod er dog blevet gjort til grin ved således at have demonstreret den amatørisme, som mange havde dem mistænkt for.
For det første er Karsten Madsen på ingen måde, det Liberalisterne lovede vælgerne i fredags. Han er hverken landskendt eller noget på den lange bane. Mindst af alt er han hardcore-liberalist. Det eneste Madsen er, er opportunist.
For det andet, så er det næsten politisk børnelærdom på Christiansborg, at man altså ikke kan tage Karsten Madsens ord for gode varer. Det kan to generationer af toppolitikere på Christiansborg tale med om. Det er jo lige præcis derfor, at mandens netværk eroderede på blot få år. Han udpinte det.
Men Madsen fik da lige vist, at han stadig kunne tage fusen på nogen. Flot, Madsen!
9 kommentarer til “Madsen kan endnu”
Interessant emne du tager op og tak for inside-viden om Madsen. Kender ham kun fra journalister, der var så uheldige at dele tiden på Berlingske med ham. Han kom som feteret redningsmand og røg direkte ind i den slags pinagtige fuldemandsoptrædender, som der er tradition for blandt magtglade, midaldrende chefredaktører (fik jeg sagt småliderlige).
Du har fuldstændigt ret i at Madsen er en eklatant fejlvurdering fra Liberalisternes side. Selv hvis han havde stået ved sit ord, havde han været partiet en rigtigt dårlig mand.
Som jeg ser det er det netop principfastheden og amatørismen, som er Liberalisternes stærkeste kort. Hvor AFR og de andre bøjer deres holdninger efter de politiske vinde, står TMP som en mand med en naiv, troskyldig indgang til politik og derfor også en mand der handler efter overbevisninger og ikke gustne afvejninger af folkestemningen.
Dette er et meget stærkt brand, som også virkede for Pia Kjærsgaard i hendes unge dage. (Hvad der siden er sket er en helt anden historie).
Carsten Madsen står for omtrent det modsatte og ville derfor være nemmere at skyde ned end overpustet luftballon.
Hvis TMP og Liberalisterne spiller deres kort rigtigt godt tror jeg, at de kunne få deres amatørisme til at blive deres stærkeste kort. Madsen-affæren er vel blot endnu et tegn på, at her er tale om folk, der taler med hjertet og ikke spiller de små beskidte Chr.borg julelege.
Den allerbedste kandidat ville efter min mening være en erhvervsmand uden tidligere politisk karriere men med dygtige rådgivere og en fortid i medierne. Ærgerligt at Rachlin ikke ville, han ville da fx være et godt kort.
Kunne du ikke give en analyse af hvordan du ville angribe lederjagten og ikke mindst kommunikationsstrategien. Det ville jeg da fx gerne læse mere om 🙂
Som liberalistisk orienteret venstre-mand har jeg en vis sympati for for Liberalisternes projekt.
Men de har foreløbigt været en ligeså stor joke som Libertarianerne i USA.
Med de folk de forløbigt har på banen, kommer de ingen vegne i dansk politik. Det bliver ligesom Fremskridtspartiet før Pia.
/Limagolf
@Nai
Uhh. Det er altså svært. Jeg er enig i at “den troskyldige idealistiske renhed” giver Liberalisterne lidt goodwill på den korte bane – både hos pressen og vælgerne. Men ligeså snart at Liberalisterne bare er i nærheden af at blive taget alvorligt skal de jo forholde sig til en masse politiske spørgsmål.
TMP har klogt forlængst indset at han ikke er manden, der kan “forføre masserne”. Liberalisternes analyse mht at finde et kendt og erfarent ansigt er rigtig. Det kræver dog – for mig at se – også en sag.
Med Madsen har de sat en hel del overstyr. Undskyld jeg siger det ligeud, men de er med Dobbelt-Madsen som evt. rorgænger komplet til grin på Christiansborg. Jeg tror faktisk ikke at Løkke, Claus Hjort og Fogh er holdt op med at grine endnu..
Kan de komme tilbage. Måske. Men der er ikke plads til ret mange flere fejlskud. Hvis jeg var dem ville jeg fokusere på at samle underskrifter,opbygge organisation og ikke mindst begyndte at forholde sig til de forskellige politiske udspil. Måske vil tiden vise, at der måske er en eller anden, som kommer og banker på. Det der med at rende folk på dørene, det tror jeg sgu ikke på. I hvert fald ikke p.t. Folk skal tro på projektet først, før de melder sig på vognen.
Jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg en dag ville kunne stemme på Liberalisterne med den nuværende dagsorden. Men det kræver også nogle “tunge” folk i front.
Nu spurgte du om min mening, og så fik du den! 🙂
Hårde, men måske også retfærdige ord – i hvertfald ømmer vi os endnu. Og at vi som Liberalister stadig har et tomt område på størrelse med en velvoksen EU-støttet mark i det politiske landskab, det faktum kan ingen tage fra os. Så vi kæmper videre, og det vil vi blive ved med.
Mvh Morten Knudsen
Fmd. for Liberalisterne København
Jeg synes det lyder som en fornuftig plan at få basis på plads inden de går på jagt efter frontfiguren. Det virker nemt købeagtigt med en dyr kølerfigur, lidt som med CD’s ynkelige jagt på en afløser for Mimi (nu har CD selvfølgelig altid været et populistparti, men liberalisterne er jo det stik modsatte).
Når det er sagt skal de vel også allerede nu i gang med at markere sig i pressen.
Det er godt nok at Poul Pilgaard har et horn i siden på Karsten Madsen fra tiden på Berlingske og derfor gerne lægger avissider til hans fejltrin, men de bliver nødt til at komme frem med deres kritik og øve sig i at møde de kendte indvendinger mod liberalismen.
Burde det ikke være TMP der tager pressekontakten nu og sørger for at komme i JP og Berlingske så ofte som muligt. Der er jo også noget håndværk i at kunne kommentere hverdagspolitik. Hvordan forholder man sig liberalistisk til dårlig behandling af psykisk syge og hvordan sørger man for at medierne ringer for en bemærkning om dette?
Læserbreve er ligesom ikke nok!
Bortset fra det tror jeg ikke man skal underkende hvor mange skuffede liberalister der sidder ude i de små hjem og leder efter et alternativ til de to blokke. I virkeligheden forestiller jeg mig at liberalisterne kunne trække stemmer fra de radikale (Anders Samuelsen fløjen), så jeg tror ikke initiativet er helt dødt. Uanset om der bliver valgt eller ej kan de i hvert fald sætte en dagsorden, med mindre selvfølgelig det bliver så pinligt at liberalismen står tilbage som en slags pubertær, 80eragtig overbevisning, som er gravet frem fra møddingen.
Derfor tror jeg at der allerede nu er behov for at komme frem og markere partiet, eller bliver den nye leder på notits niveau, med mindre kontakterne på WA fortsat kan forsvare at give partiet hele sider.
Jeg bemærkede i øvrigt at Berlingske kørte en artikel om at små partier myldrer frem kort tid efter at navnet var godkendt, hvor der blandt andet blev fremhævet en der have lavet sit eget enmandsparti. Der er sgu da en subtil hån at sammenligne liberalisterne med et latterligt enmandspartik der går ind for noget med alternativ energi.
Berlingske er vist ikke på vores side for tiden, der bliver også gravet videre i ingenting i forbindelse med watergate – øhhh, waterfront affæren.
/Nicolai
Hvis Liberalisterne blot består, eller ønsker at gøre det, af liberale Venstre-folk, ville man så ikke opnå marginalt mere indflydelse ved at gøre sig gældende i Venstre der i forvejen har en stor opbakning og en strømlinet organisation, fremfor at starte fra bunden med noget helt nyt.
Liberalisterne hverken består eller ønsker at bestå af udelukkende liberale Venstre-folk. Selv har jeg en Radikal baggrund, omend jeg nu på ingen måde ønsker at vende tilbage til dette efterhånden gennemvenstreorienterede parti.
Herudover forestiller jeg mig ikke, at en kollektiv indmeldelse i Venstre ville nytte – med mindre man brænder for organisatorisk arbejde for en politik dikteret af ‘politbureauet’. Liberale og selvstændige holdninger bliver derimod i den grad banket på plads. Søren Pinds nylige udtalelser synes at bekræfte dette.
Konkurrence: Hvem kan finde ordet “liberal” på Venstres hjemmeside eller i noget af deres materiale?
Hvad man derimod kan finde er et længere indlæg med den klare besked, at Venstre ingen planer har om skattelettelser og bestemt ikke sparer op til disse.
Mvh Morten Knudsen
Fmd. Liberalisterne København
Jeg var i en tilstand, der vel mest af alt kan betegnes som chok, da jeg erfarede, at Liberalisternes “redningsmand” var Dobbelt-Madsen. Jeg troede simpelthen, at det var løgn.
Jeg er overbevist om, at dét var dét for Liberalisterne. De har kun ét skud i bøssen. Ét forsøg til at finde en ordentlig mand, der (måske) kunne have ført dem på borgen. Det løb er kørt nu.
Ikke så meget fordi, at vælgerne kan huske episoden med Karsten Madsen. Det kan de ikke. Men det kan den potientielle frontfigur, som Liberalisterne (måske) kunne have overtalt til at give det et forsøg. Det sker ikke nu. De ved hvor meget man har skreget af grin af navnet Karsen Madsen, da det kom frem, at det var ham, der var “redningsmanden”.
Jeg bor i Valby, og jeg bilder mig ind, at jeg kunne høre latterbrølet fra Humlebæk, da Claus Hjort åbnede sin morgenavis og læste om “den kendte Venstre-mand”. Det var ikke muntert.
Alle potientielle kandidater har for længst trukket følehornene til sig igen, det er jeg overbevist om.
/MH
Til Morten: Tjek dette http://www.venstre.dk/index.php?id=3930.
Hvad har jeg vundet?
hej Martin,
Jeg giver naturligvis en veskænket øl, når/hvis vi engang mødes. Jeg fandt også selv “liberal” et antal gange, da jeg satte mig ned og ledte.
Mvh Morten