Medie-efterdønningerne som følge af Politiets rydning af Jagtvej 69 foregår i øjeblikket mest i Dagbladet Politiken, hvor der i en række artikler i søndags blev rejst kritik af politiets indsats under rydningen. Kilderne til artiklerne og den underliggende kritik var såmænd de autonome, der opholdt sig i huset under rydningen. Københavns Politi bad derfor i weekenden statsadvokaten om at gå ind i sagen. Dermed er den blevet sendt til 'hjørnespark', hvor alle parter herefter må afvente statsadvokatens undersøgelse.
I går blev min ringhed '“ i kraft af at være blogger – bedt om at kommentere Politiets spinindsats i sagen til dagbladet Politiken. Før jeg forfalder til almindelig selvfedhed vil jeg gerne dele æren med alle jer andre politiske bloggere, som er med til at give denne del af blogosfæren større og større troværdighed. For jeg er langt fra den eneste blogger, som optræder i de traditionelle medier.
I søndags var det David Troels Garby fra Dansk Politik, som satte noget af dagsordenen i Politiken med en fin historie om omfanget af toppolitikernes optræden i medierne. Imens disse linjer skrives, er det Jacob Mchangama fra Punditokraterne som er med i P1-radioprogrammet 'Kaffeklubben' med sine liberale tanker om samfundet, og mange andre programmer som “P1-Debat”, 'Harddisken' og Lasse Jensens 'Mennesker og Medier' har behandlet blogger-fænomenet og har ladet bloggere af forskellige karakter komme til orde.
Nyhedsavisen og Urban bringer dagligt indlæg fra deres bloggere i deres aviser, men også Jyllandsposten og Berlingske Tidende har tidligere skrevet om blogosfæren. Kim Møller fra Uriasposten lader man gerne kommentere Danmarks Radios dækning og bloggeren Kristian Madsen er politisk kommentator for “Nyhedsministeriet” på TV2 Radio.
Faktum er, at de traditionelle medier i stigende grad tager de mange bloggere alvorligt, og det synes jeg faktisk, at journalisterne skal have credit for.
14 kommentarer til “Politiske bloggere bliver taget alvorligt”
Men alligevel utroligt at ud af de klart mest læste blogs, nøjes man med Uriasposten, mens de andre som har været ganske toneangivende de senere år, Polemiken, Snaphanen, Hodja (og tidligere, nok for tidligt, andre), ignoreres.
Man forsøgte i årevis at undgå bloggerne, simpelthen fordi de førende lugtede for meget af DF, og nedtoner nu de mest læste, for i stedet at vælge de ufarlige blogs, hvis verdensbillede ligner mainstreammediernes egen politiske korrekthed (og man kan så diskutere hvor det lige præcis er, de supplerer debatten).
Det synes jeg sådan set hører med til historien.
For at sige det lidt ubarmhjertigt: Man skraber bunden for at finde nogen blogs som ikke udfordrer kernekunderne, men mener ikke (på de pseudoborgerlige Berlingske og JP) man har kunnet komme udenom Uriasposten.
PS: Man kunne også tage en niche-blog som Gudernes ragnarok. Den flår Fakkel-Rune og Carsten Aggers excesser i småstykker, men se om Politiken tør bringe det som modvægt til “mikrofonholderiet”.
Problemet med de nævnte blogs er jo at de ikke handler om politik, men om forholdet mellem vesten/kristendommen og islam og muslimer.
Det kan godt være at vi andre er ufarlige fordi vi ikke gider bruge vores tid på det korstog, men kvaliteten og relevansen både her hos Jarl og hos Kristian Madsen er der absolut intet i vejen med.
Det er sandt at bloggere omtales mere og mere i de “gamle” medier. Men to kommentarer til Jarls eksempler er alligevel på sin plads:
For det første: Når Punditokraterne optræder i medierne tæller det ikke som opmærksomhed omkring blogosfæren. Alle skribenterne derovre er forskere og såkaldte “eksperter” og er interessante for medierne i kraft af andre egenskaber end deres bloggeri.
Lisbeth Knudsen blev fx heller ikke chefredaktør på Berlingeren fordi hun bloggede. Det gjorde hun pga. sine faglige evner og erfaringer. Det samme må man sige om punditokraterne.
For det andet: Er Kristian Madsen ikke stadig en af de mindre bloggere? Selvom kvaliteten i hans indlæg er tårnhøj, er han stadig ny på scenen, og det er næppe hans meritter som blogger der vejer tungt når han hives ind for at kommentere for TV2 Radio. Så vidt jeg ved har han været/er centralt placeret i Socialdemokraternes partimaskine.
Til Kimpos kommentar har jeg også et par ting at bemærke:
For det første: Hodja er anonym. Det gør ham uinteressant for de etablerede medier.
For det andet: Kimpolina har faktisk været omtalt i en af gratisaviserne ( http://www.polemiken.net/?p=3400 ).
Afslutningsvis:
Med blogs som denne, Kristan Madsens og Troels Garbys (og andres) er vores hjemlige politiske blogosfære ved at blive moden. Den er ikke længere udelukkende en sikkerhedsventil og et samlingssted for højrefløjen. Men på trods af det må jeg sige at jeg stadig mangler at se en virklig god venstreorienteret blog.
Måske en eller anden kan pege mig i retning af en?
Tak for indlæggene. Det er udmærket at få en lille debat om forskelle og ligheder mellem de mange politiske blogs i blogosfæren.
Kimpo har nok en pointe i, at de politiske bloggere som interesserer sig vel meget for islam m.v. ikke finder vej til medierne.
Jeg må tilstå, at jeg heller ikke selv læser dem, især fordi jeg finder mange af dem for rabiate og for forudsigelig til min smag.
Men på nettet er der rigelig plads til os alle, og jeg anerkender bestemt at den del af blogosfæren er særdeles aktiv.
Jeg har det dog fint med at måtte “skrabe bunden” sammen med de mange – forstår jeg – “ufarlige” blogs som faktisk er blevet nævnt i de traditionelle medier.
At Kimpolina har været omtalt i en skide gratisavis er et sølle argument. Dem man nu kaster sig over, er generelt de ufarlige, som næppe er til at skelne fra den politisk korrekte journalist som kunne gå ind på et hvilket som helst dagblad og glide i et med tapetet.
Til kommentaren om at de oprindelige politiske blogs ikke handler om politik, men om civilisationskamp:
Det var da en ubegavet bemærkning. Den kamp har været hjertet i politik de seneste mange år. Politik og partipolitik er ikke det samme, og elegant formulerede uenigheder om sidste promille på skatten, eller hvem der blev kulturordfører i osteklokke kommunalbestyrelse, er nu engang krusninger på det stormombruste politiske hav.
Tag nu jarlens blog her. Nedenunder krummelurerne er der jo faktisk en venden sig mod kritikerne af mainstreammedierne. Det virker (fra en overfladisk læsning) som om jarlen har valgt side i kultukampen til fordel for “den etablerede anstændighed”. Dermed bliver jarlen knapt så interessant som blogger (han er muligvis en genial radicool journalist), fordi han ikke er det supplement eller den udfordring af det etablerede, som demokratiet skal leve af.
Jarlen og andre pæne fars rige drenge vil sikkert mene at pænheden får for meget modspil, ja, at DF-typerne får alt for meget plads til deres overstyrede muzak. Men så må man spørge sig selv: Er den folkelige reaktion mod eliten egentlig blevet fuldt accepteret og bekymringerne nu en accepteret del af den politiske proces?
At dømme efter mainstreammedierne og Christiansborg: Nej. Der er fortsat lang vej og stort behov for et korrektiv til den etablerede pænhed. En spade kaldes endnu ikke en spade i mainstreammedierne, og højrebloggerne er stadig langt det mest relevante alternative input.
Og Andreas må redifinere sin opfattelse af begrebet modenhed. Pænhed dækker vist bedre her.
Hej Kimpo,
Jeg er helt med på, at du føler stærkt for sagen, men er det okay at bede dig pænt om en lidt mere fair tone? Så tror jeg, at du vil vinde lidt større forståelse for dien stærke synspunkter 🙂
Venlige hilsner
Jarl
I orden, det er din blog. Synes bare jeg ville markerer bloglands styrke: At udtrykket er bredere, tolerancen overfor formen større.
6 –> Kimpo
Jeg er helt på linje med Kimpos sidste indlæg, en meget fin beskrivelse af sitationen og tendensen.
Men det også Kimpo har igen sine grænser.
Sådan er spektret mellem diplomati og uhæmmet politisk fra alle vinkler ukorrekt sandhedsøgning.
I sin ekstreme form ser det sådan ud: Politikeren tænker på resultater her og nu, mens filosoffen ikke tager hensyn til sine udsagns real-politiskse skade eller gavn.
Jeg synes, at Onkel Henning lavede den bedste analyse af den danske politiske blogosfære: http://www.henningholm.org/blog/2006/08/16/bent-l%c3%a6ser-blogs/
Kimpo:
“Og Andreas må redifinere sin opfattelse af begrebet modenhed. Pænhed dækker vist bedre her.”
Modne æbler smager bedre end umodne. Blomster er pænere end knopper. Kvinder en bedre end piger. Teenagere er ulidelige. Modne blogs er mere interessante end umodne blogs. Ekstreme og forudsigelige holdninger er ikke pæne, nej, men er de interessante?
OK, Andreas. Så er det din dømmekraft, og ikke din forståelse af selve begrebet, den er gal med. Du dømmer tydeligvis på formen, på om den ligner en avisklumme til forveksling, ikke på indholdet.
Og indholdet i en avisklumme er altså per definition uinteressant?
Skrev jeg det? Nej, jeg blogs var interessante ved det der adskildte dem fra de traditionelle medier, ikke ved det der lignede dem. *Gud, giv mig tålmodighed*