I USA hedder genren 'kiss and tell', når kendte smækker med døren og hælder skidt ud af ørerne i en bog, om ens forfærdelige oplevelser i sit ægteskab, i sit job eller som i dette tilfælde: I Dansk Folkeparti. MF Louise Frevert begik i går endeligt politisk selvmord ved at skride fra Dansk Folkeparti. Dette drastiske skridt hyper nu hendes råt-for-usødet-meninger om Pia Kjærsgaard, og Louise Frevert er nu på tur i mediekarrussellen med optræden i Go Morgen Danmark osv. Det skal nok ende med et pænt salg for erindringsbogen “Grib Chancen”, der tegner til at blive et langt karaktermord på DF-lederen.
Til Berlingske siger Louise Frevert:
»Pia Kjærsgaard kan uden videre gå forbi dig på gangen uden at hilse, og det selv om jeg jo fylder godt. Hun går bare forbi. Hun er næsten altid sur. Tænk, altid at være så sur. «
Louise Frevert, som er uofficiel Danmarksmester i, at kunne lire flest floskler af på 30 sekunder har lykkeligvis for læserne fået hjælp af en Se og Hør-journalist til at skrive bogen. Det sikkert givtige samarbejde til trods, kan Se og Hør og Frevert ikke blive enige om, hvorvidt Frevert har sagt, at Pia Kjærsgaard er en 'led mokke' eller ej.
Jeg gætter på, at Pia Kjærsgaard bider ydmygelserne i sig. Om et par dage er der andre ting, der er mere interessante for medierne og Frevert endegyldigt history i dansk politik.
Frevert, der ved siden af sin danserkarriere også er tidligere pornostjerne under kunstnernavnet 'Miss Lulu' i 1970'erne har haft en mildt sagt broget karriere i dansk politik. Freverts eftermæle er belastet af en kontroversiel sag fra 2005, hvor Louise Freverts hjemmeside var ret så omdiskuteret for at have givet plads til flere islamfjendske indlæg. Frevert mistede en del ordførerskaber på den konto, og DF-toppen har ikke haft det store behov for at returnere dem, hvilket mavedanserinden, forstår man på Kristian Thulesen Dahl, siden har været ganske mopset over.
Hvis Pia Kjærsgaard virkelig er så led en kælling, som Frevert siger, så har jeg da et eller andet sted forståelse for initiativet. Men Freverts eftermæle bliver nok ikke voldsomt forbedret af hendes nye bog. For vi må alle nu engang erkende, at når man kaster med mudder, så er der en tendens til, at en del af skidtet klæber til én selv. Når krudtrøgen har lagt sig, så står folk ikke ligefrem i kø for at takke den tidligere mavedanserinde for hendes bitre bekendelser.
Forestillinger om, at kunne melde sig ind hos V, K eller Ny Alliance kan hun godt glemme. Partierne vil ikke røre hende med en ildtang.
8 kommentarer til “Miss Lulus bitre bekendelser”
ville du 😉
/Nicolai
Nopes! 😉
Hej Jarl
Et eller andet sted bryder jeg mig ikke om tonen i dele af din kommentar: hvad gør det, at LF har været med i P-film i sin ungdom, og at hun har været mavedanser? Skulle hun ikke i stedet kun bedømmes på sin politik? Og er det ikke nok?
– bræstrup
Kære Bræstrup
Hvis præmissen var rigtig, så havde du da en klar pointe.
Men nu synes jeg ikke ligefrem, at det er “politik”, som Louise Frevert har haft på hjerte, siden hun forlod DF i går. Tværtimod, så er det person-snak altsammen, og det er netop Frevert, der har givet bolden op til det.
Jeg tror for øvrigt at Louise Frevert står ved at være mavedanser. Det er da et hæderligt job og det var nu mere ment beskrivende end nedsættende.
Jeg mener heller ikke det er nødvendigt at bringe folks farverige fortid ind i billedet, medmindre den bidrager til den aktuelle historie. (hvilket den ikke gør)
@Tintin
Jeg konstaterer, at Louise Frevert selvbiografien ” Grib Chancen”, der bl.a. er omtalt i Ekstra Bladet – inklusive forlagets annoncering – også indeholder omtale af politikerens “farverige fortid”.
Man kan efter min mening også blive for bornert, men vi SKAL heller ikke være enige om alt 🙂
Kom lige i tanke om den er post. Hvem fanden havde den gang troet at hun skulle være kandidat for CD???
Og så endda til ingen nytte. Det antager farcens karakter!
/Nicolai
Jeg tror, at det sparer CD’erne for mange kvaler. Hvem af dem kunne helt bogstaveligt se vælgerne i øjnene efter det cirkus?