Der sad nok hist og her en liberal venstremand og konservative, som mente, at denne blogger m.fl. overdriver Anders Fogh og Claus Hjorts bestræbelser på mest muligt at ligne socialdemokraterne.
– Aaarrh. På et eller andet tidspunkt, så kommer de der skattelettelser. Det er jo de små skridt, ikke?
Det er budskabet, som Claus Hjort har rejst rundt med på de små møder i Venstres partiorganisation, hvor frustrerede organisationsfolk og folketingskandidater i deres naivitet er blevet belært om, at et liberalt parti altså ikke bare sådan kan lave revolutioner henover natten. Det tør vælgerne nemlig ikke, og så vil en VK-regeringen blive hældt ud ved førstkommende lejlighed. Jeg tror enhver, som har slået ørerne ud for at høre på Claus Hjort i TV vil give mig ret i, at “tålmodighed” i det store hele har været beskæftigelsesministerens gennemgående budskab.
Igennem fem og et halvt år har mange VK vælgerne længtes efter den dag, hvor der i følge VKs regeringsgrundlag fra 2005 skulle været et såkaldt 'økonomisk råderum' (som ingen i øvrigt rigtigt ved præcist hvad betyder) så der kan gives skattelettelser. Det har i hvert fald været statsministerens, skatteministerens og finansministerens svar hver gang Bendt Bendtsen og andre konservative har skræppet op om kravet om skattelettelser.
Centralt i diskussionen står, at ufinansierede skattelettelser ville kunne 'overophede' en i forvejen rødglødende dansk økonomi. Skattelettelser ville simpelthen blive ædt op af inflation, er analysen. For at undgå det, må man derfor forsøge at holde de offentlige udgifter i ro, (hvad regeringen heller ikke har været særligt god til) eller imødegå effekten ved at øge arbejdsudbuddet, så økonomien fik produceret noget mere. Det kunne eksempel ske ved netop at skære i marginalskatten, så folk fik lyst til at arbejde lidt længere m.v. Derfor har der alligevel – indtil for ganske nylig – været et lille håb om en skattelettelse. Det er der ikke mere.
Det håb er nemlig nu blevet slukket med regeringens trepartsaftale til 6,5 milliarder kr. med de offentligt ansattes faglige organisationer og aftalen til 4 milliarder kr. med kommunerne. Hvis det havde været socialdemokraterne der havde gjort det, så ville Fogh i 1990'erne have udtrykt det således: Pengene fosser ud af statskassen.
I dag skriver Berlingske Tidende:
Regeringen fik indgået et par gode aftaler, men vi andre gik glip af en skattesænkning på fem procent.
Sådan kan regnestykket efter trepartsaftalen og aftalen om kommunernes økonomi gøres op, mener tænketanken CEPOS. Den peger på, at de to store aftaler, som regeringen har indgået den seneste uge, koster lige så meget, som det ville have kostet at skære fem procentpoint af topskatten.
»Det var en dyr uge, « siger CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
»Kommuneaftalen kostede fire milliarder kroner, og trepartsaftalen halvanden milliard om året. De penge går fra det skattepolitiske råderum. «
Omkostningen ved de to aftaler svarer til knap en tredjedel af de penge, som topskatten hvert år bringer ind i statskassen.
—
CEPOS står ikke alene med deres analyse, som deles af andre økonomer blandt andet de økonomiske vismænd.
Med andre ord: Regeringen har for at vinde det kommende valg '“ igen – ringeagtet V og K's kernevælgere. (Herregud de har jo ikke andre steder at gå hen!) Det altoverskyggende vigtige for Fogh og Co. er alene at blive genvalgt mere end at gennemføre den politik, som deres kernevælgere har troet at de ville. Regeringen har længe holdt borgerlige vælgere hen med snak om 'råderum'. Nu brænder man dette 'råderum' af på de offentligt ansatte, for at forhindre Helle Thorning-Schmidt komme til magten. Det er da kynisme, der vil noget.
Med aftalen rykker pilen på valgbarometret i retning af valg i efteråret, som jeg giver 25 procent chance.
9 kommentarer til “Et slag i ansigtet på V og Ks kernevælger”
25% chance for valg til efteråret er alt for lidt… prøv med 75%.
Kun et uforudseeligt dyk i meningsmålingerne til VKO kan forhindre et efterårsvalg (sep-dec).
/Limagolf
Men du vender vel bare den anden kind til og fortsætter med at give økonomisk og (omend lille) moralsk opbakning gennem dit medlemskab af det blå socialdemokrati 😉
Hej Morten,
Ja….
Af følgende grunde.
1. Liberalistene mangler markante folk, der kan give mig troen på, at de kommer i folketinget.
No offence ift. jer gæve mennesker, der arbejder hårdt for sagen.
2. Jeg tror der kommer en dag, hvor Venstre bliver nødt til at nyorientere sig.
3. Claus Hjort vil være glad for at slippe af med undertegnede, hvis jeg meldte mig ud af Venstre. Den fornøjelse under jeg ham ikke.
4. Venstre har i mange år været også mit parti, som jeg ikke frivilligt overlader til alle semisocialdemokraterne, som er igang med at misrøgte det.
5. Veneration og gammel vane.
–
Jeg vil stemme på enten en Venstremand eller konservativ som tager skattelettelser alvorligt. Hvis ikke jeg finder det – det er efterhånden svært – så bliver det Ny Alliance, hvis de fastholder deres skatteudspil.
Til gengæld kan jeg glæde dig med Morten, at jeg forlængst har underskrevet en stillerliste for Liberalisterne!
@1. Det var såmænd ikke skrevet for at lokke dig over i Liberalisterne. (Men vi kunne da godt bruge dig, så du skal altid være velkommen:-)
Nej jeg skrev det i en oprigtig undren over, at du er medlem af et parti, der direkte modarbejder dine interesser holdninger.
@2. Måske. Men det sker vel først hvis vælgerne og/eller medlemmerne svigter.
@3. Måske. Claus Hjort kan vel også bruge dig til at vise, at Venstre er et bredt parti med højt til loftet.
@4. Jeg tager kampen op indefra, sagde hønen, da den var blevet spist af ræven…
Og mange tak for underskriften i øvrigt.
Er det et godt gæt at regeringen og DF gerne vil lefle lidt for kernevælgerne, hvorfor næste finanslov skal i hus inden valget kan udskrives?
Jeg er så træt af Hjorts idé om, at små skridt er den bedste strategi, og at man “altså ikke bare sådan kan lave revolutioner henover natten.” Et af de bedste svar jeg har hørt til denne latterlige påstand, kom fra Lars Seier Christensen, som sagde noget á la følgende til Hjort: “Start med at sænke skatten til 40% udmiddelbart efter valget. Efter fire år gad jeg nok se den socialdemokrat, der tør gå til valg på at hæve skatten til 63%”.
For de interesserede kan jeg i øvrigt anbefale den altid fagligt uanfægtelige Nicolai Foss om overophedning:
http://www.punditokraterne.dk/overophedet-post55787
I mit stille naive sind havde jeg bagest i hovedet, der hvor fornuften kun sjældent er gæst, håbet på at Venstre på sigt arbejdede for skattelettelser. Dette håb er nu definitivt slukket med trepartsaftalen og kommuneaftalen.
Regeringen glemmer, at det er en velfungerende privat sektor, der sørger for, at der er råd til en offentlig sektor.
Ved f.eks. at hæve beskæftigelsesfradraget og fjerne topskatten kunne man have gjort det mere attraktivt at arbejde mere og længere i såvel den private og offentlige sektor. I stedet poster regeringen en masse penge i den offentlige sektor, som per definition er mindre effektiv end den private sektor.
Jo Jarl, det virker som et valg er på vej. Regeringen har sandelig fået Socialdemokraternes kritik af regeringen for at bruge for få penge på offentligt forbrug til at virke ude af trit med virkeligheden.
Den væsentligste faktor til at vi snart får valg, er dog de konservatives krav om skattelettelser, som de næppe (for at bruge et mildt udtryk) får igennem ved næste finanslov. Derfor vil de konservative være bedst tjent med et valg inden næste finanslovsaftale indgåes.
Anders Fogh kunne ikke drømme om at udskrive valg nu. I mere end halvandet år endnu har han stadig et meget stabilt og sikkert flertal, hvorfor skulle han risikere at miste det nu og i stedet få en meget usikker parlamentarisk situation?
I øvrigt tror jeg, Ny Alliance vil støtte en socialdemokratisk ledet regering, hvis der er ministerposter til trekløveret Khader, Seeberg og Samuelsen. Tror nogen i fulde alvor, Khader vil sige nej til at blive integrationsminister (hans erklærede mål), for i stedet sammen med Dansk Folkeparti at blive parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering? Jeg fatter simpelthen ikke, at alle politiske kommentatorer, bortset fra Hans Engell, er så naive.
Se også: http://omnial.blogbar.dk/2007/06/01/nar-politiske-kommentatorer-lader-hjertet-bestemme-over-hjernen/
Jarl, kan du ikke komme med en vurdering af situationen med de irakiske tolke og Ulla Tørnæs’ dårlige håndtering af den sag? Det er ikke første gang hun jokker i nælderne (sagen med hendes mands brug af ulovlig arbejdskraft fx), og hun er allerede én gang blevet degraderet på ministerlisten.
Når man som Tørnæs siger følgende som forsvar burde man ikke være minister med det ansvar det indebærer: “Jeg forsøger faktisk at påtage mig et politisk ansvar, men i og med, at jeg ikke har været orienteret, så kan jeg ikke påtage mig det politiske ansvar.”
Havde Ninn-Hansen blot luret den i sin tid, så havde han reddet sin og den daværende borgerlige regerings røv.
Det ser dog ikke ud til, at DF lugter en ministerskalp. Tørnæs er jo heller ikke konservativ, så de håber vel at kritikken kan drejes over på Per Stigs Udenrigsministerie?