Kategorier

Flid, fedt og snyd

I dag afleverede Ny Alliance 20.000 underskrifter i indenrigsministeriet. Partiet er nu sikker på at opstille til folketinget ved næste valg. Måske i denne festlige anledning valgte MF Leif Mikkelsen i mandagens udgave af Information at affyre en ordentlig bredside mod Anders Fogh og Claus Hjort, uden dog at nævne dem ved deres navn, men blot omtaler dem som 'ledelsen'. Det gør ikke noget, Leif. Vi ved godt alle sammen, hvem du mener!

Det står rigtig skidt til med holdånden i Venstre, mener Leif Mikkelsen. Den tidligere V-ordfører anklager ledelsen for at tryne gruppemedlemmerne. Venstres politiske ordfører kalder påstanden ‘absurd’

Demokratiet og de personlige kompetencer har trange kår i Danmarks største parti. Hvis man skal til tops i Venstre, må man tale ledelsen efter munden, lyder den skarpe kritik fra tidligere venstremand, Leif Mikkelsen. Han beklager, at de personlige relationer klart overskygger medlemmernes politiske evner, når der skal uddeles poster.

“Det er desværre sådan, det fungerer. Og i stedet for at skabe korpsånd, skaber det frustration, bitterhed og ærgrelse,” siger Leif Mikkelsen, som efter flere uenigheder med Venstres ledelse 11. maj forlod partiet til fordel for Ny Alliance.

For i Venstre er det blevet alt for politisk kostbart at gå imod ledelsen, lyder konklusionen i et interview med Information i dag,

“De, der siger det rigtige, når ledelsen lytter, de får jobbene,” siger Mikkelsen, som klandrer V-toppen for at tryne gruppen:

'De politiske poster går til dem, der har gjort en indsats. Det handler ikke om at være enig med ledelsen,” siger Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen.

Tjah der er ikke meget nyt i sommerinterviewet med Leif Mikkelsen. Hans synspunkter og vurderinger overrasker næppe dem, som kender bare en smule til til ledelsesforholdene i Venstres folketingsgruppe.

Det er Troels Lunds opgave at bilde offentligheden ind, at det kun er flid, der afgør, om man får en ordførerpost. Yeah right! Troels siger jo også alt det rigtige som “far” vil høre, for han vil så gerne være minister…

Nu var der ellers blevet så roligt i Venstre efter at Leif Mikkelsen havde forladt Venstre og gået over til Ny Alliance. Hvor er det dog synd for Claus Hjort og Anders Fogh, at Leif Mikkelsen skal ødelægge hyggestemningen ved grillen.

Man ser det for sig i Humlebæk og i Nivå:

Leif og regnvejret'¦øv!

Tillykke til Leif Mikkelsen og resten af Ny Alliances med opstillingen!

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

En kommentar til “Flid, fedt og snyd”

Adlai Stevenson sagde i 1952. “In America any boy may become President and I suppose it’s just one of the risk he takes!” Overfør det på det, at have politiske ambitioner i DK og i erhvervslivet. Chancerne for at fejle er mangfoldige og bejlerne til stillinger er hensynsløse og ofte langtfra de dygtigste, men dem med de bedste forbindelser. Således også i politik. Den positive forskel er de partier som forstår at luge ud i de hensynsløse, egoistiske chanceryttere når deres uduelighed er åbenbar. Det kræver en holddisciplin som kan være svær at opretholde, og den danske ‘konsensusmentalitet’ skinner igennem alt, alt for ofte. Enten er V-ministre af en særlig støbning, med tanke på det fåtal der er rokeret rundt med, eller også opfattes det som ‘kadaverdisciplin’, som jo ingen bryder sig om, og altid er godt mediestof, at være hensynsløs ærlig overfor sine principper.

Lukket for kommentarer.