Blogklumme bragt i Nyhedsavisen tirsdag den 16. oktober 2007.
EU. Sig navnet ved et middagsselskab, og øjnene flakker hos gæsterne. EU interesserer få og endnu færre følger europæisk politik. Bruxelles bliver forbundet med vidtløftige traktater og teknisk lovgivning langt fra en dansk politisk dagsorden, der mest handler om velfærd, integration, arbejdskraftmangel og skat. Samarbejde om miljøet fraviger alene reglen om, at danskerne totalt ignorerer EU-politik. Kun i to tilfælde får EU os op af stolene. Det er, når lige knapt halvdelen af vælgerne hvert femte år besværer sig hen til stemmeurnerne for at sende en håndfuld såkaldte 'EU-parlamentarikere' til Bruxelles. Eller når vi i snit hvert femte år skal stemme om en ny traktat, som vælgerne som helhed hverken har sat sig ind i eller interesserer sig for. Ikke overraskende udvikler traktat-afstemninger sig derfor til et spørgsmål om, hvorvidt man er enten for eller imod EU. Omkring 40 procent af befolkningen slår korsets tegn for sig, hver gang talen falder på EU. Andre 40 procent støtter mere eller mindre bevidstløst enhver udvidelse af EU-samarbejdet. Tilbage står usikre 20 procent – ofte socialdemokratiske vælgere – som afgør folkeafstemningernes udfald. For tiden kræver politiske partier både fra højre til venstre igen en ny folkeafstemning om en ny EU-traktat før den endnu ikke er forhandlet færdigt. Spillereglerne er ret klare: Afgiver Danmark yderligere suverænitet til EU, så foreskriver Grundloven, at politikerne skal spørge vælgerne. Hvis det ikke er tilfældet, så bliver der ingen afstemning. Det sidste satser både regeringen og Helle Thorning-Schmidt på. De har sammen flertal til at afgøre sagen, og det er vel egentlig ikke så skidt.
9 kommentarer til “Folkeafstemning om hvad?”
VI ALENE VIDE
Jeg bryder mig ikke om argumentet om, at den gennemsnitlige vælger ikke orker/gider sætte sig ind i spørgsmål om EU, og at politikerne derfor skal beslutte hvorvidt, vi skal underskrive den nye traktat eller ej. Problemet er, at man også kan bruge argumentet om vælgernes manglende interesse for, og viden om, politiske sprøgsmål til f.eks. at argumentere for den oplyste enevældes genindførsel.
Desuden er en manglende folkeafstemning om den nye traktat vel heller ikke befordrende for vælgernes (manglende) interesse for EU-spørgsmål?
1. For mig er det et ubestrideligt faktum, at befolkningen ikke interesserer sig en pind for EU. Hvad enten at du bryder det om det eller ej 😉
Tænk. Jeg synes faktisk, at jeg tager befolkningen alvorligt. Hvorfor skal de dog bruge tid på at sætte sig ind i indviklet og dødkedeligt juridisk fikkumdik? Modstanderne af EU vil have en afstemning om EU mindst hveranden uge, hvis det stod til dem. Jeg siger bare, hvis reformtraktaten IKKE indeholder nogen suverænitetsafgivelse, så skal man da ikke ulejlige befolkningen. De har da andet at lave!
Men det er da et helligt argument at insistere på folkeafstemning om dit og dat. Jeg tror ikke på det.
Udemærket klumme!
Jeg er sådan set enig i, at det ikke giver meget mening at sende traktaten til afstemning, hvis der ikke finder suverænitetsafgivelse sted, da debatten uden tvivl ikke vil komme til at handle om traktaten, men om alt mulig andet.
Men spørgsmålet er så om afstemningen ikke kommer alligevel. Helle Thorning har medlt ud, at hun er villig til at sende traktaten ud til folkeafstemning, selvom juraen ikke kræver det. Det er højst sandsynligt bare opportunisme og små drillerier, men kan hun stå få fristelsen og presset for at føre det helt ud i livet? Jeg har min tvivl.
Fogh står ihvertfald overfor en lille opgave med at samle ja-patierne.
/Martin Gregersen, http://www.martingregersen.wordpress.com
Kernen i vores folkestyre er vel det repræsentative demokrati. Vi hyrer nogle folk, som vi deler grundholdninger med, til at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger som skattelovgivning, sociallovgivning, miljølovgivning og anden lovgivning, som almindelige mennesker med en travl hverdag ikke har tid (eller lyst) til at sætte sig ind i.
Hvorfor er det så lige, at EU som område skiller sig ud som noget, befolkningen skal tage stilling til i tide og utide? Det er noget af det mest komplicerede lovstof, der findes, hvorfor alle folkeafstemninger efter to dage bliver til for og imod EU, uanset hvad der konkret stemmes om.
Direkte demokrati er en smuk tanke, men med mindre man forventer at folk har tid og lyst til at sætte sig ind i en gang jura-snak er det en utopi – med mindre man skal stemme om noget som f.eks. ligestillet arvefølge i kongehuset – at tro på direkte demokrati i en sag som denne.
@ 2-4
Gode argumenter for det repræsentative demokrati.
Dog er det værd at bemærke, at et flertal af danskerne i en nylig meningsmåling, ønsker, at den nye traktat skal til folkeafstemning. Så på et eller andet plan er der vel en interesse for traktaten, ellers havde man vel ikke haft et ønske om at den skulle til afstemning. Desuden har det ofte vist sig, at befolkningen ser noget anderledes på EU, end de partier de stemmer ind i Folketinget gør. Derfor er det nødvendigt med en folkeafstemning, for de folkevalgte deler netop ikke befolkningens syn på EU.
Som sagt tror jeg ikke på, at man ved at udelukke danskerne fra at tage stilling til noget så væsentligt som en ny EU-traktat øger interessen for EU. Tværtimod vil det i endnu højere grad føles som et fjernt apparatet, der har for stor indflydelse på vores hverdag, uden at vi får lejlighed til at tage stilling. Det bør EU-tilhængerne holde sig in mente.
@ Henrik
God pointe. Men så synes jeg, at politikerne skulle vise noget mandsmod og lave en alt-eller-intet afstemning, hvor vi også stemmer om vores forbehold. Enten er vi med eller også er vi ikke med, og så kan vi få en associeringsaftale som Norge har, hvis vi ikke bryder os om alt det slemme politiske noget i EU 🙂
Så kan vi nøjes med frihandelsområdet og det ved jeg da at mange renhjertede liberalister går ind for…
[…] about at Folkeafstemning om hvad? – jarls blog, – Last Updated – 8 minutes ago driive.com – Last Updated – Friday October […]
Kære Jarl
Spillereglerne er vel knap så klare, som du skriver. Jo, hvis der afgives suverænitet, kan der anvendes folkeafstemning, men det kan også vedtages af Folketinget, hvis der er 5/6 flertal.
Omvendt kan man jo godt have folkeafstemning uden afgivelse af suverænitet – Schlüters folkeafstemning om EF-Pakken i 1986 var som bekendt vejledende og ikke bundet op på grundloven. Min pointe er bare, at det i alle tilfælde er en politisk vurdering – juraen er der som regel råd for…
Anyway – får vi så den folkeafstemning eller ej? Jeg tror det ikke – læs evt. hvorfor i dette indlæg på min blog.
http://www.helleformagten.dk/?p=23
vh Jakob
7. Hej Jakob.
Du har naturligvis ret når vi taler om de juridiske og grundlovstekniske spilleregler. Men så lad os sige, at der siden EF/EEC-afstemningen 1972 er blevet knæsat en politisk spilleregel, der siger at politikerne forpligter sig til at følge en vejledende folkeafstemning – i hvert fald når det handler om afgivelse af suverænitet. Jeg skar ind til benet af pladshensyn! 🙂
Og så anbefaler jeg i øvrigt alle at læse Jakobs post.
vh Jarl