Blogklumme bragt i Nyhedsavisen tirsdag den 6. november 2007.
Duellen på DR søndag aften mellem Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt afslørede det, de fleste med indsigt ved, at der stadigt er langt mellem de hjemlige amatørtilstande til 'rigtige' professionelle valgkampe som i USA. Når kampagneapparaterne i begge lejre kan sende deres partiledere på TV uden at have orienteret dem om banale, men vigtige nøgletal, så er det langt igen til professionelle forhold. Thorning rev statsministeren i næsen, at det almennyttige boligbyggeri var 'gået fuldstændigt i stå' i Foghs regeringstid. Det passer ikke, sagde Fogh, der var bygget 10.000. Tal fra Socialministeriet viser, at der er bygget små 8000 boliger. Fogh 'løj', mente socialdemokraterne. Da Fogh er statsminister, så lugtede medierne blod og hoppede med på spinnet. 1-0. Thornings eget tal var 0 boliger, hvilket jo ikke engang er i nærheden af 8000. Men S-formanden løj ikke, hun var bare tydeligvis uvidende om omfanget af boligbyggeriet. 1-1. Helt ærligt, i en debat om boligpolitik, må man da kunne forvente af begge partiledere, at de kender et så afgørende tal! Brændet bør falde ned over partiernes to kampagnestabe for at have forberedt toppolitikerne for dårligt. Thorning anklagede også Fogh for, at han lod patienter ligge på hospitalsgangene. Fogh fyrede tilbage og spurgte på hvilke hospitaler? Socialdemokraternes formand havde intet svar. Det er simpelthen for ringe. 2-1 til Fogh.
7 kommentarer til “Dårligt forberedte duellanter”
Patienterne der ligger på hospitalsgangene er fundet her http://politiken.dk/politik/article419621.ece
Jeg er heller ikke enig i, at Fogh ubetinget vandt “senge på gangene”-kampagnen. Helle fik vendt det til, at han forsøgte at benægte problemet, og at det var irrelevant, hvor det var, men det frem for alt var statsministerens ansvar.
Det er mit (personlige og uvidenskabelige) indtryk, at politikerne har en øget tendens til løse påstande, sandsynligvis for at forstærke et budskab, underbygge er stemning og for at få mediernes opmærksomhed. Tendensen er lidt kedelig, for nu at sige det mildt, og det er godt at medierne tilsyneladende har rettet fokus på den løse omgang med fakta. Bedre sent end aldrig.
Det er i hvert fald prisværdigt, at medierne sætter lidt fokus på fakta. Men i den anden retning trækker brugen af “politiske eksperter”, hvor et kommunikationsjob gør det ud for fuldkommen indsigt i det politiske liv.
@4. Helt enig. Jeg tror dog, at der kommer en modreaktion på den megen brug af eks-spindoktorer mv. som spil-og-spin-eksperter i medierne, og mere fokus på indholdet i politikken.
Mener heller ikke at Fogh slap alt for heldigt fra modspørgsmålet mht. hvilke hospitaler det drejer sig om, hvis man ser på det isoleret set.
Men når man nu har Søvndals “løgn” i baghovedet, så står Fogh bedre, da der således sås tvivl om Thornings troværdighed.
Mht. til Nils Ms link til politiken, så drejer det sig om et fåtal af patienter.
Politiken spørger hospitalet :
“Hvis I fik flere penge, kunne I så forhindre, at patienter ligger på gangene?
»Nej, det kunne vi nok ikke. Vi holder et sengeafsnit lukket på grund af personalemangel. Havde vi mere personale, kunne vi åbne det afsnit og lægge patienterne der «”
Én patient er én for mange. Men Thorning forsøgte sig med en “Søvndal” og blev taget med bukserne nede.
Jeg tænkte efter at jeg så programmet at det egentlig er helt forkert at forvente at bare fordi man er formand for et politisk parti, skal have styr på alle tal og alle områder. Det havde været meget mere interessant hvis de to paritier f.eks. havde mødtes 5 fra hvert parti, hvor hver havde deres felt (måske svarende til deres mærkesager). Jeg ville mene at diskussionerne ville få mere dybde, de ville blive en anelse mindre personfikserede, og tal og fakta ville sandsynligvis være mere korrekte.