Forærede Lars Løkke Rasmussen af ideologiske grunde den offentlige sektors penge væk til privathospitalerne? Eller værnede Løkke med sin beslutning om patienternes rettigheder ved at sikre dem adgang til at blive behandlet på privathospitaler, da han som sundhedsminister i 2006 skar igennem en diskussion mellem Regioner og privathospitalerne og fastsatte en '“ af Rigsrevisionen senere fastslået '“ alt for høj pris for patientbehandlingen?
Well, that is the question.
Rigsrevisionens kritik får naturligvis ingen politiske konsekvenser. Det sikrer VKO-flertallet. Men Rigsrevisionens konklusion – i endnu et notat – bakker igen ganske klart op om oppositionens kritik, og S-ordfører Henrik Sass Larsen sagde i går, at det mest anstændige en minister kunne gøre i den situation, var at gå af. Det tror han næppe selv på, vil ske. Til gengæld kan oppositionen naturligvis skabe mest mulig larm om sagen. Og her har de en god sag. Ingen politiker ser godt ud med så klar en kritik fra en uvildig og respekteret instans som Rigsrevisionen.
I moderne politik gælder også reglen om, at 'perception is reality'. (Dvs. den gængske opfattelse hos “manden på gaden” – uanset hvad – skaber den politiske realitet)
Og derfor vil kampen frem mod valget stå mellem de to fortolkninger af den komplekse sag, hvor argumenterne frem mod næste valg formentlig vil lyde i retning af:
Regeringen udsulter det offentlige sundhedssystem, fordi de af ideologiske grunde ønsker at privatisere det. Derfor betalte de overpriser på samlet set over 1 mia. kr. for privathospitalernes ydelser i forbindelse med et udvidede sygehusvalg.
Oppositionen er ligeglad med patienterne. Af ideologiske grunde ønsker de et dyrt og ineffektivt sundhedssystem, hvor der er mere fokus på systemet end om patienterne får hurtig adgang til behandling.
Oppositionen kan næppe komme meget videre i en sag, som ikke bliver nem at mobilisere vælgere på. For regeringen har fra i år ændret aftalen, hvorved at den aktuelle diskussion dermed handler om historiske forhold fra perioden 2006-2009. Og dermed bliver det næppe en sag, der kan hidse befolkningen op i større grad, sådan at det får betydning for udfaldet af næste valg.
Det ved Løkke også. Så derfor prøver han at tage 'sagen til efterretning' i stedet for at tage kampen op, selvom at Løkke erklærer sig for 'grundlæggende uenig' med Rigsrevisionen.
Statsministeren får imidlertid ikke meget ud af at fortsætte diskussionen. Han skal derfor hurtigt videre og beskæftige sig med andre ting. Der er et klimatopmøde lige om lidt, det handler om at redde klodens fremtid. Det skal nok interessere medierne mere end en sag, der næppe udvikler sig yderligere.
32 kommentarer til “En tabersag at diskutere med Rigsrevisionen”
“Og dermed bliver det næppe en sag, der kan hidse befolkningen op i større grad, sådan at det får betydning for udfaldet af næste valg.”
Jeg vil vove den påstand, at af alle politiske emner, så er sygehuse måske det velfærdsemne som har bedst potentiale som en stor vælgersag, hvilket man jo kunne se i forbindelse med Gødstrup vs. Aulum-debatten. Ikke at det her vil medføre store folkelige demonstrationer, men danskerne går voldsomt op i deres sygehuse.
Det er måske ikke helt på højde med udlændingepolitik, men det er et emne som figurerer rigtigt højt på mange vælgeres dagsorden. Derfor tror jeg du har ret i LLR gør klogt i at tie det i ihjel og i stedet tale om det der latterlige topmøde.
1. Hvor skriver jeg, at danskerne IKKE går op i deres sygehuse?
Det er DENNE sag, hvori jeg ikke kan se et større folkeligt oprør for mig.
Men overbevis mig gerne om det modsatte!
At privathospitalerne blev gevaldigt overbetalt og det var med til at udhule de offentlige hospitaler (det var ikke ekstra penge), det var altså allerede fremme i debatten dengang. Der er således ikke tale om bagklogskab.
Sagen er “sne fra i fjor”.
Regionerne har for længst indgået aftaler med privatsygehusene, på markedsvilkår.
Det offentligt finacierede sygehusvæsen kan iøvrigt overhovedet ikke sammenlignes med aktører på det private marked, der overvejende påtager sig “nemme” opgaver.
Hvor er det at elever, studerende, kandidater, PHD ´er etc. undervises og studerer?
Hvilke private aktører har tilbudt at oprette et akutberedskab? Hvilke private aktører har tilbudt at opføre et nyt “supersygehus” på Sjælland (ca. 5 mia dkr)-og at drive det?
Diskussionen offentlig / privat er absurd. Det er simpelthen ikke de samme størrelser der tales om.
-Og markedet har vist sig at fungere! Så lad os se, om det i fremtiden vil fungere så godt at private investorer for alvor vil tilbyde sig, når alle biomstændighederne ikke kan sies fra.
For manden på gaden handler privatisering om at det offentlige sparer penge eller får mere for pengene. For den helt almindelige offentlige ansatte dansker, der har mærket spareiver eller nedskæringer i egen hverdag, er det nok svært at forstå at Løkke ligefrem har foræret vores alle sammens penge væk.
Løkkes gavebod overfor privatisering.
Jeg blev opereret på privathospital i maj måned.
fordi der var 2 års ventetid .
Betjening og standard var o.k.
Næsten alt personale enten var eller havde lige været ansat i det offentlige.
Efterfølgendebegærede jeg aktindsikt og fik kopi af samtlige fakturaer.
PRISEN VAR DET DOBBELTE.
Man kan tage hele folket ved næsen en kort tid
og en del af folket altid
Men aldrig hele folket for altid.
Boe
6. Så vidt jeg ved, så er den prisforskel, der diskuteres, snarere på 5-10 procent.
Priserne er i gennemsnit 5-10 procent højere end den gældende DRG-takst i det offentlige på de ydelser der renmt faktisk udføres på private hospitaler. Som lars løkke konstaterede efter kommunalvalget er gennemsnit noget mærkeligt noget. Med hensyn til privathospitaler dækker det f.eks. over at private hospitaler indtil for ganske nylig blev honoreret med over 100.000 kr. for samme fedmeoperation som de offentlige hospitaler fik under 50.000 kr for.
Men det er i virkeligheden ikke så interssant som at se på hvorfor den liberale Lars Løkke reelt gav et særdeles stort statstilskud til den private del af sundhedssektoren for at “løbe den i gang”. Og hvis det er et så fantastisk produkt – hvorfor skal der så fortsat statstilskud til i form af skattefradrag for sundhedsforsikringer?
Der bliver årligt givet skattefradrag i størrelsen 0,5 mia. kr til disse forsikringer – og det kunne være interessant at se hvad det prædist er for en samfundsgevinst der kommer ud af dette.
Og i det hele taget kunne det være interessant om der på et tidspunkt kom en undersøgelse af kvaliteten på de private sygehuse. Min skadestueansatte beklager sig i hvert fald med jævne mellemrum over at skulle agere oprydningshold for privathospitaler. For privathospitalerne ringer jo blot 112 når der opstår en komplikation.
– Det er på tide, at regeringen tager til efterretning, hvad rigsrevisor er kommet med og accepterer vurderingen af, at man kunne have fået det billigere, udtaler Kristian Thulesen Dahl.
Har har Lille Lars fra Græsted så en oplagt chance for at sætte DF på plads og bede Tulle om at stikke piben ind.
En milliard er småpenge hvis det kan motivere nogle af de dumme og dovne offentlige ansatte til at yde mere (eller måske tage EN mindre syge/pjækkedag og komme ned på kun 20-24 sygedage om året).
@10. Det er altid interessant at studere statistikker på Danmarks statistik. De har nogle udemærkede arbejdsmarkedsstatistikker der ville kunne kvalificere dine indlæg.
Jarl, er du virkelig så sikker på, at det er en tabersag?
Jeg er enig i at en diskussion om for høje DRG takster ikke mobiliserer nogen vælgere, men der er jo andre måder at vinkle denne sag på.
Med denne sag i hånden kan socialdemokraterne fremstille Løkke som en ultraliberalist, der vil indføre amerikanske sundhedstilstande. Og det kan da mobilisere de velfærdsglade danskere, eller hvad Jarl?
Tænk bare på hvor meget det skadede Uffe i 1998, at de almene boligforeninger og socialdemokraterne indrykkede store annoncer, hvor de sagde at Uffe ville liberalisere deres boliger og fjerne deres huslejeregulering…
12. Tjah. Det er meget muligt, at oppositionen vil forsøge at gøre det. Men vil det være troværdigt? Jeg har min tvivl.
Hvis “perceptin is reality” er LLR og VK store tabere i denne sag
Selovm LLR tirsdag hellere ville tale om alt muligt andet er det konklusionen om at der er betalt 9OO milloner mere end man havde behøvet for at få de samme operationer der står tilbage i bevidstheden
12 har ret
Oppositionen vil kunne bruge denne sag til at udstille llR som en ideologisk skyttegravskriger der bruger skatteydernes penge til at favorisere vennerne
Fradragsret for sundhedsforsikringer er et andet oplagt angrebspunkt for oppositionen som kan bruge denne sag til at skabe billedet af et mere og mere privatiseret sygehusvæsen som VKO har skabt af ideologiske grunde til skade for primært dem der er udenfor arbejdsmarkedet
Udenfor arbejdsmarket eller bare ikke er omfattet af en privat sygeforsikring på deres job.
Når jeg fortæller venner og bekendte om mine kolleger der falder på røven i en ordentlig rødvinskoger, og et par dage senere bliver scannet på Hamlet, så er der mange der bliver vrede. Især hvis de selv har prøvet at gå og vente 3-4 uger på at få en tid til en undersøgelse. Og så er der den gratis massage og psykologhjælp etc.
9. Jeg ser det som Kristian Thulesen Dahls måde at sige “tak for sidst” på. 🙂
14. Måske. Men vil det være effektivt? Jeg tvivler. Det vil som Mogensen og Kristiansen også var inde på være “ord mod ord”. Sagen får mig at se ikke nye vælgere til at flokkes om den røde blok.
15. “Mange bliver vrede”. Mon? Er det ikke bare udtryk for misundelse hos nogle?
@Jarl Cordua
Jeg tror måske du undervurderer sagens evne til at mobilisere og opildne “de allerede omvendte”. Det er nok ikke helt forkert at antage, at både SF og Socialdemokratiet har tillidsfolk, medlemmer og kernevælgere, der gerne så mere opposition til regeringen og “mere kant” som det oftest udtrykkes. Sådan en sag er derfor god til at give noget til kernen af vælgere.
Det synes også at være for nemt at affeje sagens potentiale overfor sving-vælgerne med at “sket er sket”. VK kørte benhårdt på skat og udlændinge ved 2001-valget, og det selvom den siddende regering på begge områder netop havde gennemført ret markante stramninger (og det selvom det samlede skattetryk var uforandret fra 1993 til 2001). Her passer dit citat med “perception is reality” meget godt ind: VK fik med meget stor dygtighed og professionalisme skabt et indtryk hos mange vælgere af, at der ikke var styr på noget som helst, og at de samtidig havde løsningerne.
Det, der for mig afgør, om sagen har et potentiale, er hvis oppositionen, med Socialdemokraterne i spidsen, kan komme med nogle let forståelige alternativer til regeringens politik (og ikke bare ændre fortegnet).
Jeg bemærker mig også, at sagen oprindeligt blev ført frem til Socialdemokraternes ledelse ved at Henrik Sass tog sagen op som sin egen; det selvom Socialdemokraterne ellers altid har gjort meget ud af at sige, at de havde dygtige fagordførere, som skulle tage sig af deres fagområder etc. Det skete ikke længe efter sidste valg i 2007, hvor Henrik Sass som bekendt var blevet mål for nogle grove anklager fra Jens Rohde (som du, så vidt jeg husker, også afdækkede her på bloggen).
Man siger nok ikke for lidt, hvis ikke den mistænkelighed Rohde havde rejst blev hængende ved Henrik Sass, og baglandets ønsket om at Socialdemokraternes ledelse blev forandret (eller at der skete en forandring i det hele taget) efter endnu et valgnederlag, kunne i mange andre partier og situationer nok have betydet afgangen for fx den politiske ordfører.
Men her tog Sass overbetalingen til de private sygehuse op, netop fordi – vil jeg mene – den repræsenterer det de i USA kalder for et “red meat”-issue for vælgerne. Dvs., sager hvor man måske ikke vinder nye vælgere, men hvor man i stedet er på sikker grund med dem man allerede har og kan mobilisere/opildne dem. Groft sagt kunne Sass demonstrere sig som “rigtig socialdemokrat” ved hjælp af overbetalings-sagen (så vidt jeg husker det gav han den heller ikke for lidt retorisk).
17. Jeg er til gengæld enig i, at det er en god sag at mobilsere “allerede omvendte” vælgere – og at den kan bruges i forhold til en appel til de offentligt ansatte på de berørte områder.
Men det er næppe tilstrækkeligt til at den den røde blok vinder næste valg. Og om to år – så er der formentlig nye udfordringer, som vælgerne går mere op i.
@8 Måske er skattefradrag nødvendige fordi der i forvejen tvangsindkræves til et skamløst ineffektivt offentligt sundhedsvæsen? Den dag, der indføres benchmarking, ledelsesansvar og sund fornuft i det offentlige sundhedsvæsen kunne man måske afskaffe skattefradraget.
Gad vide hvorfor visse provinssygehuse insisterede på at tage operationer som de havde 3 af om året?
Gad vide hvorfor sygehusene ikke kan finde ud af at indføre elektronisk patientjournalsystem?
Gad vide hvorfor sygehusene ikke af sig selv kan finde ud af at følge best practice, fx Vejles cancerbehandling?
Spørgsmålene fortsætter i det uendelige…
@Jarl Cordua, 18
Et mandat vil ved næste valg nok koste omtrent 20.000 stemmer, hvis cirka 85 pct. af vælgerne deltager (som nok er at regne som det historiske gennemsnit). Det er lidt for uoverskueligt at regne på, hvor mange stemmer der skal til at ændre mandatfordelingen, da små-forskydningernes ændringer i kredsmandaternes tildeling oftest vil blive kompenseret med tillægsmandater.
Men ét procentpoints ændring i valgdeltagelsen er lig med 40.000 ekstra der stemmer. Når man lægger det til, at ingen meningsmålinger i meget lang tid med statistisk sikkerhed har kunnet fastslå, hvorvidt den ene eller anden side i dansk politik har et flertal, så synes jeg “turnout” (for igen at låne et amerikansk udtryk) bliver interessant: Partiernes evne til at få sine kernevælgere til at stemme kan få stor betydning for hvor regeringsmagten ender. Det er en omvendt tilgang til politik sammenlignet med den at gå efter median-vælgerens interesser, men i en sag som denne – hvor det drejer sig om overbetaling til private med offentlige midler – bør man kunne opildne kernevælgerne uden at skubbe median-vælgerne fra sig i samme bevægelse.
Udenlandske erfaringer fra bl.a. Tyskland viser, at socialdemokraterne har forholdsvis flere sofa-vælgere end andre partier. Det gælder højst sandsynligt også i Danmark. Hvis jeg husker rigtigt, var det “parti” socialdemokraterne i Tyskland tabte flest vælgere til ved det nylige valg sofaen.
Hvad med Afghanistan, Jarl?
Ikke mange dage siden regeringen var efter Thorning for at tale om en exit-strategi. Ja, hun var jo nærmest landsforæder og i ledtog med Taleban. Nu hører vi de samme toner fra Obama. Er han også skabs-talebaner?
Er jeg den eneste, der blot ser sagen her som endnu et eksempel på, hvor desperat Socialdemokrater bliver af ikke at have magten? Nu har de så valg at bruge den i teorien uvildige Rigsrevison i kampen.
Sagen er efter min mening helt absurd – og jeg finder det egentlig lidt usmageligt at debattere, hvorvidt det “virker” eller ej – da det sådan set er at gå med på Socialdemokraternes præmis om, at det overhovedet er relevant at se på emnet. (det svarer lidt til hvis vi i 30’erne sad og debatterede om debatterede, hvorvidt Göbbels propaganda var et “smart træk” eller ej – frem for at tage afstand fra det).
Rigsrevisionen skal tage stilling ti, hvorvidt pengene er brugt i overensstemmelse med lovgivningen – og det er de. Hvis man har noget i mod at loven tillod det, den tillod, så er det i Folketinget, man bør føre den sag!
Men der har Socialdemokraterne jo ikke et flertal bag sig – og så griber de gerne til uparlamentariske midler.
Kritikken er jo helt sort. Det svarer til, at Rigsrevisionen begyndte at beskæftige sig med, om kontanthjælpen ikke i virkeligheden er højere end den behøver at være for at folk kan opretholde et eksistensminimum; at de så på, om ikke SU’en er højere end den behøver at være i forhold til at sikre at alle studiepladser er optaget (mig bekendt blev der afvist rigtig mange studerende sidste år); etc. etc.
– bræstrup
22. Ja nu bestemmer jeg jo – usmageligt eller ej -hvad vi kan diskutere på denne blog.
Sammenligningen med 30’erne er til gengæld langt ude, Bræstrup! Dette er en lovlig og legitim politisk kamp om “sandheden”, der er helt inden for skiven!
Men tak for dine kommentarer i øvrigt.
@23
Det var blot en analogi ;o) – og jeg mener fortsat den holder.
…For jeg mener IKKE der er tale oem en legitim politisk kamp om “sandheden”. Der er ingen kamp dér! Folketingets flertal vedtog en lov, som ministeriet administrerede uden at bryde.
Misforstå mig ikke: Hvorvidt det offentlige betalte mere for nogle operationer, end man kunne have fået de operationer for, er et legitimt politisk spørgsmål at rejse – i Folketingssalen eller i aviserne. Men IKKE i Rigsrevisionen
Vi har i dag også en lov, som giver privatskoler et bestemt tilskud pr. elev (jeg mener det er 85 pct af den gennemsnitlige offentlige udgift). Det siger loven, så det er som det skal være. Det er da heller ikke rigsrevisionens opgave at komme med en vurdering af, om en sænkning af det tilskud til 80 eller 75 pct. stadig kan sikre at alle danske børn går i skole!
Hvis man mener at tilskuddet er for højt, så skal den kamp føres i folketinget.
– bræstrup
Mig bekendt er det socialdemokraten Bent Hansen, formand for amter og nu regioner i 19 år, der har slået 5.000 patienter ihjel hvert år på regionssygehusene, som er problemet.
Dertil har han med vilje ladet mange dø på ventelisterne.
Det var det, Løkke ville afhjælpe.
Det er også Bent Hansen, der for nylig gav regionernes læger 15.000 kr/dag i løntillæg oveni den overenskomstmæssige løn.
De får næppe 100.000 kr/dag, så de 15.000 kr i tillæg er væsentligt mere end 15% overpris, som Thorning er så forarget over.
Det er også socialdemokraten Ulla Astman, der for nylig udtalte, at uanset ventelisterne, så må kun regionssygehusene lave forundesøgelser af patienter.
Det er fordi, regeringens behandlingsgaranti på 1 måned først tæller fra den dag, forundersøgelsen er gennemført, og så kan Astman lade patienterne vente et år, som de skal i øjeblikket på forundersøgelse til øjenoperationer.
Øjenlæger fortæller, at Hansen og Astman undegraver patienternes helbred ved at udbyde f. eks. øjenoperationer til så lave priser, at de private øjenklinikker ikke kan lave dem.
Det var den slags ikke Rigsrevisionen, men Kriminalpolitiet burde sættes ind på.
@Bræstrup, 23
Så vidt jeg kan se, så er det ikke korrekt. Rigsrevisionen skal også vurdere om pengene er brugt ansvarligt, jf. følgende paragraf fra Rigsrevisorloven (min fremhævning i fed – kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84924):
” § 3. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.“
@26, Løhmann
God pointe, men jeg læser nu den sætning i kontekst af § 2
” § 2. Revisionen omfatter
'¢1) statens regnskaber,
'¢2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,
'¢3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og
'¢4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.”
“Forvaltningen af midler” kan ljeg kun opfatte som refererende til de i §2 pnkt 2 + 3 omtalte “institutioner, foreninger, fonde m.v.” samt “selvstændige forvaltningssubjekter”
– jeg mener således ikke at sætningen giver mening i forhold til takster fastsat ved lov. Som nævnt ville det f.eks. give rigsrevisionen ret til at underkende taksten for friskoler – og hvad skulle afholde dem fra at gennemprøve indkomstoverførsler, børnechecken, ja hvad med diverse gratisydelser, det offentlige stiller til rådighed. For at blive ved emnet sundhed, så er det vel spild af statens penge, at Mærsk og mange andre med gode formuer får gratis lægehjælp. Fjernede man den, skulle han da nok sørge for at betale selv…
– bræstrup
Vi bør glæde os over at have en rigsrevision, der er i stand til at stå fast i en endog særdeles hård politisk tummel, og som klogeligt afholder sig fra at gå i dialog med folketingsmedlemmer, der med imponerende mangel på saglighed, har kritiseret embedet. Rigsrevisionen er borgernes tillidsmand. Embedet har vist sig tilliden værdig.
@Bræstrup, 27
Som Søren Seerup i 28 synes jeg Rigsrevisionens handlinger i denne sag bør bifaldes. Umiddelbart er det vel positivt at de fortolker lovteksten bredt, og derfor lader luppen løbe over flere offentlige udgifter end en stram fortolkning ville have tilsagt?
Men det kunne være interessant at få afklaret Rigsrevisionens område. Måske du kunne spørge dem i en mail?
Pinligt og uværdigt at høre Venstres politiskeordfører bruge et ord som makværk om Rigsrevisionens arbejde, men det er vel hvad man kan forvente fra den kant…
@ 30
Hvad? sandheden? ;o)
– bræstrup
Lige for en klarheds skyld. Det drejer sig ikke om at LLR fastsatte takster, men derimod at han greb ind i en forhandling mellem Amtsrådsforeningen og de privae sygehuses brancheforening. Amtsrådsforeningen havde på det tidspunkt allerede indgået aftale med 100 mindre og ikke organiserede sygehuse om behandling. De indgåede aftaler var på omkring 80% af de ellers gældende takster. Det var i dette forhandlingsforløb at LLR greb ind, og dikterede en fast takst og demonstrerede god socialdemokratisk politik ved at lade det offentlige købe varen dyrest muligt.