I disse dage har Helle Thorning-Schmidt med sine to lix-tals tunge kronikker og sine “ni valg” lagt nogle skinner ud, der skal genrejse det gamle arbejderparti politisk og ideologisk og afskærme det fra SFs hastige kannibalisering. Indholdet af kronikkerne beskrives som en blanding af 90'er blairistisk tankegods a la Anthony Giddens, klassisk socialdemokratisme, venstrefløjspolitik tilsat Noa Redingtons analyse af den politiske situation.
Journalist Jakob Nielsen har skrevet en fremragende analyse på Kforum, hvor han ser Thornings nye initiativer som et forsøg på at få skabt noget politisk autoritet omkring hendes person. Det har Thorning faktisk manglet lige siden, at hun blev valgt til formand for Socialdemokratiet for præcis 3 år siden. Nielsen antyder, at det meget vel er ved at være sidste udkald for S-formanden for at skubbe denne proces i gang, der i sidste ende også skal munde ud i at give partiet ny fremgang – inden så længe. Hvis ikke, så kunne hun blive den første S-formand i nyere tid, der falder helt en uden en fløjkrig.
Lige nu står Thorning også et i politisk kæmpedilemma, hvorvidt S skal medvirke i regeringens ventede indgreb overfor strejken på det offentlige arbejdsmarked, som efter alt at dømme vil ende med, at de strejkendes fagormåder får præcis det samme i lønfremgang, som det øvrige offentlige område plus en nedsættelse af en ligelønskommission oven i hatten.
Politikens Peter Mogensen analyserede sig i går frem til den konklusion, at Helle Thorning '“ fordi hun mærker presset fra super-populisten Villy og SF, ikke kan gå med til et indgreb. For Fogh er det den gamle sandhed i politik om, at man faktisk har en interesse i, at ens politiske modstander skal være stærk nok til kunne lave en holdbar politisk aftale. Jeg tror Mogensen får ret. Thorning er så svag, at det bliver et nej. Prisen er dog at Helle Thornings politiske autoritet svækkes yderligere. For S-formanden vil blive kritiseret af VK, at hun åbenbart prioriterer særinteresser og sine egne Galluptal højere end samfundets og økonomiens ve og vel.
Hvis “det går, som vi spår”, så skal Dansk Folkeparti i stedet “levere varen” og de afgørende stemmer i Folketinget til regeringens indgreb, og DF'erne kan endnu engang fremstå som 'de ansvarlige' i dansk politik, selvom at DF også har mange lavtlønnede offentligt ansatte vælgere, der er ude og strejke.
Men nu skal strejken have lov at løbe en uges tid, og så kommer indgrebet!
16 kommentarer til “En skæbnestund for Helle Thorning?”
Hvorfor skal den socialdemokratiske formand absolut være oppositionens statsministerkandidat?
Hvorfor genrejse et arbejderparti? Så længe de sidder fast i dén tanke vinder de jo aldrig noget. De sidder fast i 30’er-princippet om, at arbejderne kæmper imod fabriksejerne, men virkeligheden er at S-togførere betaler topskat mens der bliver uddelt børnecheck, ældrecheck og uddannelseschecks til alle.
Arbejderkampen er forbi. Selvsving (P1) havde en sketch, hvor de konstaterer at udseendet af valgplakater er Socialdemokratiets eneste mærkesag. Det ville være så godt, hvis S lukkede, og Venstre droppede deres falske tag-line, slog sig sammen med SF og bare kaldte sig Venstre – Danmarks Socialistiske Folkepartei.
Thorning bliver aldrig statsminister. S er på vej ud af dansk politik. Det går bare lidt for langsomt.
HTS kunne jo også benytte muligheden for at lægge afstand til SF på det økonomiske område. Hun kunne jo stemme FOR indgrebet og derved distancere sig fra SF`s historisk uansvarlige økonomiske politik.
Betone forskellen mellem SF`s uansvarlighed (historisk) og Socialdedemokraternes ansvarlighed.
Herved kunne hun jo måske også sætte lidt dagsorden til en forandring.
En lille diskussion med Villy om økonomi ville garanteret give presse.
“Thornings nye initiativer som et forsøg på at få skabt noget politisk autoritet omkring hendes person”
Er det ikke meget sigende at mens hun forsøger dette, er medierne i bund og grund ligeglade, og i stedet mere fokuserede på afgørende samfundsspørgsmål om Løkke’s cigaretter, Brian M. cirkus-reklame og en håndfuld spindoktorer der har fået fratrædelsesgodtgørelse, og samtidig arbejdet videre for Fogh.
Det er naturligvis ikke i sig selv særligt gode sager for VK, men at de kan fylde så meget i mediebilledet, kan da vist kun tolkes som at det går ganske godt for regeringen, og at oppositionen har mere end svært ved at gøre sig gældende med noget konstruktivt.
@Superman
Var det anderledes i 1998-2001? Var medierne ikke mere interessrede i at kalde Poul Nyrup kluntet og lave proceshistorier end skrive om Foghs fortrin som oppositionsleder?
Apropos lixtal.
Det er ikke helt ved siden af. Den første artikel har lixtal 49, den anden har lixtal 40. Og alene 40 er nok til, at en artikel regnes for svær at læse – i denne sammenhæng.
Peter Løhmann;
“Var det anderledes i 1998-2001?” Næh, det kan du for så vidt have ret i. Måske det siger mest om medierne.
Men alligevel så lykkedes det jo da for den daværende opposition at bryde gennem muren med f.eks. skattestop, og i særdeleshed at sætte en dagsorden med udlændingepolitiken. Medierne skrev således ikke kun om kluntede Nyrup, men kunne også berette om et politisk emne, hvor oppositionen havde markant anderledes holdninger.
@Rasmus Malver
Selv om det helt åbenlyst ser meget sort ud for Socialdemokraterne på landsplan, så tror jeg at rygterne om partiets snarlige død er stærkt overdrevne. Jeg er helt overbevist om, at der i Danmark er et stort vælgergrundlag for et ikke-elitært, midtersøgende folkeparti der repræsenterer lønmodtagere – hvilket Venstres nuværende politiske kurs jo er et meget godt eksempel på.
Den der arbejderkamp er i øvrigt aflyst fra Socialdemokratiets og har været det siden midten af 30’erne hvor Stauning med Fremtidens Danmark droppede den påståede tankegang om klassekamp. Jeg indrømmer at elementer af den tænkning kom igen, omkring starten af 70’erne og fortsatte de følgende tyve år, men den eksisterer ikke i dag.
øhh undskyld mig Dr Garby men er Fremtidens Danmark ikke fra tidlig efterkrigstid med JO Krag som sekretær i det udvalg, der udarbejdede planen. (det er ikke et spørgsmål – bare en pæn rettelse)
Just: Hvordan er formlen på gør-det-selv lixtallet??
henvisning til lix-tal: http://da.wikipedia.org/wiki/LIX der er enda også en online lix-tal beregner
MvH
Søren
@Superman
Skatttestoppet var jo ikke noget, der fyldte medierne, førend der var valgkamp. Udlændingepolitikken reagerede S også kraftigt på bl.a. ved at hive både Thorkild Simonsen og Karen Jespersen ind i indenrigsministerstolen og lave en lang række stramninger af politikken. Min fornemmelse – og jeg understreger det blot er en fornemmelse – er at stramningerne både i antal og dybde var ligeså store under Nyrup som de, der er foretaget under Fogh. Forskellen har hovedsageligt været, at Fogh ikke har siddet mens der har været borgerkrig på Balkan og i Somalia.
@Agger
Jo, jeg tror David Garby mente Danmark for folket, som er fra den periode. Hermed etablerede Socialdemokratiet sig som et folkeparti, og ophørte dermed at være et rent klasseparti for arbejdere.
UNDSKYLD! Jo, selvfølgelig mente jeg “Danmark for folket”.
Løhmann;
“Udlændingepolitikken reagerede S også kraftigt på ”
“Min fornemmelse – og jeg understreger det blot er en fornemmelse – er at stramningerne både i antal og dybde var ligeså store under Nyrup som de, der er foretaget under Fogh”
Meget muligt, men det ændrer ikke på at den daværende opposition fik sat en dagsorden, og fremstillet sig selv som et alternativ, der kunne levere nogle løsninger som den daværende regering ikke kunne. Så kan du, og jeg, så mene at det i bund og grund er nogle illusoriske forskelle, og at de reelle forskelle bunder i udviklinge andre steder på kloden.
S’s reaktion på udlændingepolitiken ændrer jo ikke på at alle kunne gå til valg i 2001, og placere der kryds ved den ene fløj eller den anden, alt efter om de mente der var behov for en markant strammere udlændingepolitik. Uanset om der så reelt var tale om en markant stammere politik eller ej, så var det det alternativ der fremstod sådan. Og ligeså vigtigt så var det et altervativ, der fokuserede på det emne som store dele af befolkningen opfattede som det væsentligste samfundsproblem.
Og min pointe er sådan set bare, at Helle’s kronikker ikke umiddelbart gør det klart for mig, eller andre alm. borgere, hvilke centrale samfundsproblemer det er oppositionen kan og vil løse. Det er og bliver noget flueknepperi og alm. tom snak, og sågar på et tidspunkt hvor der er mindre enighed om hvad der udgør de vigtigste samfundsproblemer. Det korte af det lange er, at VK næppe behøver gå nervøse i seng på grund af Helle’s kronikker. De rammer ikke ned i et åbenlyst problem som VK ikke har fat på i borgernes øjne.
@Superman
Oppositionen i 98-01 begyndte ikke et angreb på den daværende SR-regering med at skrive to kronikker, hvor de oplistede skattestop, udlændingestop og alle de andre ting der skulle stoppes. Det kom til henad vejen.
I øvrigt synes jeg helt at ændringen i efterlønnen i 1998 er forsvundet som delforklaring på regeringsskiftet. Måske er det Krarups mange kronikker om “Systemskiftet” og lignende, men jeg tror ikke man skal underkende betydningen af den ændring i 98 for udfaldet i 01. SRFØ var bagud på point fra starten af; det var Fogh og VKO ikke.
Skattestoppet var, efter min mening, den eneste reelt nye dagsorden oppositionen dengang satte (og det selvom skattetrykket i 1993 var identisk med skattetrykket i 2001).
En lignende dagsorden kunne den nuværende opposition efter min mening finde i uligheden, hvor regeringen ikke kan løbe fra at den er gal. Man taler om problemet (bl.a. Foghs åbningstale i 07), men har ikke gjort noget ved det. Her er der en kæmpe bane at spille på for S og oppositionen, da ulighed som begreb kan bære at blive bredt udover stort set alle dele af samfundslivet: Kulturel ulighed, social ulighed, ulighed i kompetencer, ulighed i økonomi, og ulighed i offentlig service.
Et andet sted man kunne sætte ind er integrationen. Netop integrationen er interessant, fordi Anders Fogh nu bliver angrebet for det samme, som Nyrup i sin tid blev angrebet for: Den fungerer ikke. Og modsat i 1998, så har Fogh ikke flere nye værktøjer i værktøjskassen. Nu har de løsninger, som VKO fra 2001 ønskede, været lands lov og ret i syv år, og alligevel går det stadigvæk hverken godt eller bedre med integrationen.
Endelig er miljødagsordenen også helt åben for oppositionen, og Svend Auken slår stadig Connie Hedegaard klart som danskernes foretrukne miljøminister. Både SF og i valgkampen især RV rykkede på miljødagsordenen.
Hvad er der fælles ved disse tre dagsordener – ulighed, integration og miljø? Jo, Helle Thorning nævner dem rent faktisk i kronikkerne, og det er også områder som Mette Frederiksen nævner i sine ni teser.
Integrationen går jo ikke godt noget sted i Europa, og dermed er det meget naturligt, at det heller ikke er tilfældet i Danmark. Det vil man kunne kritisere enhver regering for fra nu af og til evig tid. Forskellen på den nuværende regering og tidligere regeringer fra begge sider af det politiske spektrum er, at Fogh og co. i det mindste har forsøgt at gøre noget drastisk ved problemerne.
@Løhmann
“begyndte ikke et angreb på den daværende SR-regering med at skrive to kronikker,… Det kom til henad vejen.”
Fuldstændig enig. Men indtil videre er det ikke lykkedes S at sætte en dagsorden med hvad de kan gøre bedre. Og de to kronikker forekommer mig ikke at indeholde den store åbenbaring der gør det klart for mig, hvorfor Helle skal være statsminister i stedet for en venstremand.
Og enig i at efterlønssagen havde stor betydning. Men dertil kom de af vælgerne opfattede reelle forskelle på de emner som vælgerne betragtede som blandt de vigtigste; skat og udlændinge.
At der muligvis ikke var de store forskelle er jo en anden sag. Vælger sætter deres kryds efter deres opfattelser af situationen.
De muligheder du nævner for S, kan for så vidt være fine nok. Men indtil videre er der dog to problemer. 1) de er ikke kommunikeret særligt klart, eller ihvertfald ikke således at S har overbevidst nogen om at de kan gøre det betydeligt bedre, og i så fald er det jo ligegyldigt. F.eks. sente Hækkerups topskatte forslag den anden dag jo ikke noget signal om at S bekæmper ulighed i alle døgnets timer.
2) de områder du nævner er ikke nødvendigvis dem som vælgerne tillægger størst betydning.
F.eks. er det jo ikke givet at klimadagsordenen er den store vindersag. Både fordi det ikke er danskernes største bekymring og fordi at de færreste trods alt sidder med det indtryk at det sejler fuldstændigt for regeringen. Så selv om Auken måske ville være lidt bedre, så er det jo ikke en katastrofekurs vi er inde på.
Så igen. Helle’s kronik kan da være fin nok, og trods alt et sted at starte. Men hverken jeg eller, tilsyneladende, medierne, har kunne gennemskue hvori den store forskel ligger. Hvad er det for centrale samfundsproblemer som bekymrer hovedparten af danskerne, som S har en god løsning på, men som VK overhovedet ikke har nået svar på.
Og nej, jeg er ikke overbevist om at S kan forklare nogen at de i samarbejde med de radikale kan sikre en bedre integration. Den klare opfattelse er stadig er det var deres politik der har skabt problemerne i første omgang, og at de stadig ikke rigtigt har lært deraf. Så selv om det ikke nødvendigvis går super godt lige nu, så er det svært at forklare folk at en tilbagevending til tidligere tider skulle være løsningen. Og igen, det afgørende er jo ikke hvad du måtte mene sandheden er, men derimod hvilken opfattelse der dominerer i befolkningen.
Helle Thorning-Schmidt kom med en overraskende bekendelse i dagens udgave af P1-Debat, hvor hun duellerede med Claus Hjort Frederiksen: “Vi skal beskatte danskerne hårdere”. Læs og høre mere på http://omnial.blogbar.dk/2008/04/16/helle-thorning-schmidt-vi-skal-beskatte-danskerne-hardere