Finansminister Claus Hjort Frederiksen har fremlagt forslag til Finanslov for 2011. Det skete i år en tempereret sal i Eigtveds Pakhus, hvilket sikrede, at Hjort ikke kom til at ligne en svedig gris, som tilfældet var sidste år. Og det er vel også det mest opsigtsvækkende nye.
Alle vidste i forvejen, at det står grelt til med økonomien. Finansministeriet er '“ ikke overraskende '“ mere optimistiske. Væksten vil ligge på 1-2 procent næste år. Ledigheden vil ikke stige nær så meget som tidligere '“ og det er stadig under niveauet under Nyrup-regeringerne, hvis det skulle være nogen en trøst. Måske vil ledigheden endda falde næste år.
På bundlinjen er der ikke desto mindre blodrøde tal. Det offentlige underskud bliver på små 80 mia. kr. til næste år. Dvs. omkring det samme som underskuddet bliver i år. Dvs. der skal lånes endnu flere penge.
Til trods for oppositionens kritik om, at der er tale om en økonomisk 'chokkur', så foreslår regeringen, at det offentlige 'kun' bruger tre milliarder ekstra næste år i forhold til i år. (Til sammenligning foreslog regeringen sidste år, at der 'kun' blev brugt 16 mia. kr. ekstra i år). Dvs. der er aldrig nogensinde blevet brugt så mange penge på den offentlige sektor, som nu.
Trods al kritikken så er der reelt konsensus om den økonomiske politik. Stort set alle partier vil bruge penge på at stimulere efterspørgslen for at fastholde væksten, og sørge for at ledigheden ikke bliver for stor. Ingen ønsker at beskære den offentlige sektor. Uenigheden handler kun om prioriteringen.
Begge blokke er således alle keynesianere i en eller anden grad. Og til en vis grænse. Hvis markederne mister tilliden til dansk økonomi, så vil de ikke købe vores statsobligationer og dermed ikke finansiere vores statsgæld. Sådan fungerer verden nu engang uanset om mediernes darling Pernille Rosenkranz-Theil påstår noget andet.
Men en opposition skal jo finde hår i suppen, og de har så tænkt sig at bruge endnu flere penge på at stimulere efterspørgslen.
Så valget står mellem at bruge flere penge – eller endnu flere penge. Som vi altså ikke har.
Reelt set har oppositionen heller intet valg. 'At bruge endnu flere penge' er det eneste ledige standpunkt på vælgermarkedet, hvor forskellige grupper råber op om, at netop de fortjener mere opmærksomhed og flere offentlige kroner.
Regeringen forsøger at tage brodden af noget af kritikken ved at foreslå et par milliarder ekstra til sundhedsområdet. Til gengæld er satspuljemidlerne blevet mindre. Det er mere end tænkeligt, at der undervejs i finanslovsforhandlingerne vil åbenbare sig midler til indsatsen overfor udsatte grupper.
Hvis Ole Sohn havde siddet i finansministerstolen, så ville han formentlig have præsenteret et finanslovsforslag, der på mange stræk havde lignet Claus Hjorts, men med endnu flere skatter, og hvor provenuet var blevet brugt på mere velfærd.
Såfremt at meningsmålingerne i de næste par måneder viser borgerligt flertal måske kombineret med at Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag forbliver på dagsordenen, så vil statsminister Lars Løkke Rasmussen kraftigt overveje at udskrive folketingsvalg. I alle andre situationer så styrer regeringen lige imod et finanslovsforlig med DF og LA.
Hvad får LA så ud af støtten? Det vil blive moderat, men de vil få en eller anden form for lettelse af erhvervsskatterne er mit bud. Det kommer til at gøre ondt på de konservative, som skal se på, at LA får en konservativ mærkesag igennem. Det vil nok også skabe lidt interne problemer i samarbejdet i blå blok. For hvilken fjer skal K så have og sætte i deres hat?
Endelig skal DF havde flere penge til de sociale områder, end der indtil videre er planlagt med finanslovsforslaget måske kombineret med nogle værdipolitiske indrømmelser. Det kræver også LAs medvirken.
Der er meget på spil for blå blok. Hvis ikke de i de sandsynligvis sidste finanslovsforhandlinger inden næste valg fremstår som nogenlunde fasttømret '“ trods alle forskellighederne, så bliver det for nemt for oppositionen at udstille og problematisere den indbyrdes uenighed. Det er man også helt klar over både hos LA og DF. De to partier har faktisk udviklet et udmærket forhold, også fordi man jo ikke kæmper om de samme vælgere.
Finanslovsforslaget indeholder også hvad der ligner et vaskeægte spinforslag, hvor der skæres 100.000 kr. i apanagen til Kongehusets medlemmer. Den slags symbolske forslag har det med at tage mere opmærksomhed end mange andre besparelser. Men nu er det da synligt for enhver, at der er tale om en spareplan, når selv kongehuset må spænde livremmen ind'¦
Under alle omstændigheder har finansministeren med sit finanslovsforslag forsøgt at få kommunikeret til danskerne, at regeringen tager krisen seriøst ved at spare en smule her og der. Reelt er der kun tale om omprioriteringer. Alt sammen naturligvis for at fremstå mere troværdig på det økonomiske område end rød blok og deres 'Fair Løsning'-plan.
Men er omprioriteringerne tilstrækkelige? Og kan budgettet holde? Ikke hvis man spørger sagkundskaben. Det er fx ikke lykkedes at opdrive en økonom, der tror på regeringens forudsætning om nulvækst i kommunerne. Det har ligeså store chance for at lykkes, som at S-SF og fagbevælgelsen med 'Fair Løsning' kan hente 15 mia. kr. ved, at folk helt frivilligt og uden brug af “pisk” arbejder længere.
Så på den måde, så får S-SF åbenbart det til sidst, som de så gerne vil have det!
9 kommentarer til “Valget står mellem at bruge penge – og bruge endnu flere penge!”
Ynkelig borgerlig regering, som ikke vil levere reformer, men igen vil præsentere de ærlige borgere som skaber vædierne i dette land for et finanslovforslag med et overtræk på 80 mia – kun LA fokusere på indtægterne i Danmark og hvordan vi får forbedret konkurrencevnen. Hjort er igen i år en katastrofe som finansminister og kan kåres som årtiets socialdemokrat.
Er der nogen der ved om regeringen har indregnet den forventede besparelse på gr. af nedsættelse af lønningerne i det offentlige i finanslovsforslaget.
Det ser jo ud som om takstreguleringen vender fingeren nedad denne gang.
@2, så vidt jeg har forstået, vil lønnningerne ikke direkte blive nedsat nominelt, men der vil ‘blot’ ikke komme nogen lønstigninger – men burde være indregnet, da den økonomiske ramme jo er baseret på regeringens seneste økonomiske prognose.
@Jarl, kæmper LA og DF ikke om samme vælgergruppe? Hvis man læser hoforganet 180graders spalter, så lyder LA’s støtter mere og mere som en nonkeynesiansk udgave af apartheidpartiet.
@ rasmus
“Apartheidpartiet”
Ha ha ha. Hvor sjovt. Har du helt selv fundet på det ??
Df mener ikke at danmark skal være socialkontor for hele verden, altså er det et apartheidparti. Ej, hvor er det godt fundet på.
Racist-rasmus (der jo mener at alle negere er dumme og derfor skal flytte til danmark og forkæles af dygtige hvide mænd) mener at DF og LA kæmper om samme vælgergruppe – øhh, okay. Så nåede vi vist bunden i af fladpandede synspunkter vedr. dansk politik.
Og dog;
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1399184.ece
DF i regering, og der vil de nok sætte sig på justitsminister, økonomi- og erhvervsminister, trafikminister, kulturminister og forsvarvsministerposten.
Intet mindre.
Det er kronede dage for idiotien i kongeriget.
4., 5.
Jeg kører en lang linje her på bloggen, men henvisininger til at DF er “apartheidparti” og lign. er underlødige.
Der er masser af andre steder fx. på politiken.dk, hvor man kan bekræfte hinanden i at DF er nazister, racister osv.
Så nu har I begge fået lov, og så stopper debatten. Om det. Her.
@5, 6> Jeg beklager mit ordvalg. Det var ikke ment underlødigt eller fornærmende. Vil dog gentage mit spørgsmål: Er det kun mig der synes at LA og DF’s udmeldinger ift. hinanden udviser en vis grad af sammenfald i målgruppen?
Eks. kovending på accept af DF-deltagelse i regering og afskaffelse af racismeparagraffen. Begge er offensive udmeldinger fra LA, inden for august måned.
@7 Rasmus
Nu er 180grader.dk rimelig brugerstyret, og der har ofte været udtalelser fra islamisk hold, som enhver der kalder sig liberal og demokratisk må tage afstand fra. Så hvad angår islam-kritikken, ser jeg et logisk fællesskab mellem liberale og nationalkonservative. Så er der så forskel på hvor stor plads man ønsker det skal tage i budskabet.
Som sagt er 180grader brugerstyret. Jeg læser den selv en del, og det er slet ikke mit indtryk at alle der bruger den vil stemme LA. Mange er DF’ere og mener liberale er lige så blinde overfor islam-truslen som socialister og kulturradikale, og da Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøl er tidligere radikale, kan de slet ikke stole på det parti og da overhovedet ikke stemme på det.
Jeg regner selv med at stemme LA, bl.a. fordi jeg synes DF’s magt har bragt liberalismen i defensiven og fået det meste af debatten til at handle om udlændinge og islam. Vigtige emner, men andet skal helst ikke glemmes.
Om det så bringer DF i regering? Det har jeg det faktisk fint med hvis det gør. Jeg tror næppe DF får mere magt end de har haft hidtil, og det bliver godt når det er dem alle skyder på hvis tingene ikke er i orden. De seneste 9 år har de været med i næsten alle aftaler, men har også stået på sidelinjen og brokket sig over alle mulige småting og fremstået som partiet for “den lille mand”, med andre ord i regering og opposition på samme tid. Så jeg siger, lad dem endelig få ministerbiler. Tror det bliver mere til skade end gavn for dem.
Jarl, du har da ret i at det er afgørende at markedet har tillid til dansk økonomi. Til gengæld er vi ret langt fra en situation hvor markedet mister tilliden til dansk økonomi. Under alle omstændigheder vil det i så fald ikke være kortsigtede underskud der eroderer tilliden, men snarere manglen på en langsigtet troværdig plan for finansiel holdbarhed i DK.
Jeg er ingen fan af “Fair Løsning”, men S/SF har helt ret så langt at det er det lange sigt der er afgørende – og i den forbindelse kan en stimulation af økonomien her og nu være fornuftig, så længe man samtidig gennemfører reformer der sikrer langsigtet holdbarhed.