S-SF er tæt på regeringsbænkene. Så tæt at de nu begynder at rasle med sablen i forhold til embedsmandværket, sådan at forstå, at de risikerer udrensning eller m.a.o., der kommer en 'De Lange Knives Nat' den dag, Henrik Sass Larsen og co. indtager regeringskontorerne på Slotsholm og Omegn.
Berlingske skriver i dag:
'Socialdemokraterne har udset sig en række regeringstro embedsfolk i ministerierne, som de vil af med, hvis de overtager regeringsmagten efter næste valg. Det skriver forfatterne Peter Mose og Susanne Hegelund i en ny bog om det magtfulde embedsværk. Efter ti års VK-regering beskylder Socialdemokraterne mange af de i princippet apolitiske embedsmænd for at have involveret sig for meget i regeringens politiske projekt.
»Indercirklerne i oppositionen rasler med noget så skrækindjagende og udansk som en »dødsliste «. En oversigt over topembedsmænd, som Socialdemokraterne ikke bryder sig om eller stoler på. Listen opremser embedsfolk, der kan risikere at få sparket, herunder mindst én departementchef. De vil få en passende »ærefuld « exit eller blive forflyttet, « skriver forfatterne i bogen »Javel, hr. minister «, der snart udkommer på Gyldendals forlag.'
Konkret bliver departementschefen i beskæftigelsesministeriet Bo Smiths navn nævnt som en af dem, der åbenbart skal “forflyttes”.
Konfronteret af Berlingske i dag om Mose og Hegelunds oplysninger afviser Sass Larsen 'ethvert kendskab” til nogen »dødsliste « over embedsfolk:
»Jeg kender ikke til, at nogen skulle have lavet en sådan. Det opererer vi ikke med, « siger han og indrømmer en vis skepsis over for dele af embedsværket.
»Vi er meget sensible over for, om de overskrider deres beføjelser. Nogle af dem har i konkrete forhandlingsforløb været meget, meget aktive politisk-taktiske spillere. Vores udgangspunkt er langt fra, at vi har disrespekt for dem alle. Men vi er påpasselige, « siger Henrik Sass Larsen i bogen.
Altså Sass afviser og bekræfter på én gang bogens oplysninger.
På Christiansborg er ingen formentlig i tvivl om, at S har lavet en 'dødsliste' over embedsmænd, de ikke bryder sig om. For hvor skulle Mose og Hegelund dog have den oplysninger fra? Det er jo ikke noget, parret selv har fundet på.
Med mit kendskab til Henrik Sass Larsen og hans hang til ofte at benytte sig af et dramatisk sprogbrug (som jeg i øvrigt selv har en svaghed for) så er det tænkeligt '“ for ikke at sige overvejende sandsynligt '“ at Sass selv er kilde til oplysningen. Den er for at sige det ligeud plantet i bogen for derigennem at true og dermed ryste embedsmændene.
Sass er en magtspiller af Guds Nåde. Han bruger gerne hele værktøjskassen i det politiske spil, og nu er socialdemokraterne altså nået til den fase, hvor de forsøger at lægge pres på embedsmandsværket for ikke at hjælpe regeringen alt for meget med smarte idéer. Faktisk ER det omvendt opfattelsen mange steder i regeringen, at embedsmænd for længst er holdt op med at tænke kreativt.
Man skulle tro, at dette angreb på det danske embedsmændskorps var en ren vindersag for regeringen mht. angribe oppositionen, men jeg synes Venstres Gruppeformand Kristian Jensen formulerer sig noget uskarpt i sin kritik:
– At lave et berufsverbot, hvor man siger, at man skal forflyttes eller fyres, fordi man i Socialdemokraternes optik har været for langt fremme, det er helt sindssygt og meget udansk, siger han.
Det er et eklatant brud med det ellers højt besungne embedsmandssystem, men er det ligefrem 'sindssygt'? Næh.
Sass er ingenlunde sindssyg. Han vil '“ som de fleste politikere (fraregnet Tina Nedergaard) – bare have magten og for enhver pris. Især nu hvor den mere end nogensinde er inden for rækkevidde.
SFs gruppeformand Ole Sohn angriber også embedsmændene i selvsamme bog:
– Embedsmænd udfører de ordrer, de får fra ministrene. Vi ser løbende fuldstændig mærkværdige besvarelser og udregninger fra ministerierne, når de skal kommentere oppositionens forslag.
Og videre:
– Der er en helt anden målestok, når de skal beregne regeringens egne forslag. Det er politisk bestillingsarbejde, siger Ole Sohn.
Se, det er en påstand, som SFs gruppeformand kan slynge ud, men som det er helt umuligt at verificere. Glimrende spin fra SF.
Mon ikke VK-regeringen inden dagen er omme indleder en offensiv mod regeringsalternativet i denne sag? Det burde de kunne, for ellers fortjener de næsten at blive hældt ned af brættet. Det er for at benytte sig af Peter Mogensen-sprog: “Et straffespark uden målmand”.
Imens føler embedsmændene sig klemt i de partipolitiske stridigheder.
Men mon ikke at Sass Larsen falder til ro, når han træder ind ad døren i Finansministeriets Røde Bygning? Embedsmændene er mestre i at få ministre til at føle sig godt tilpas, så inden så længe at de nye ministre har sat sig i stolen, er tilliden såmænd nok (gen)oprettet.
Jeg vil næsten vædde på at intet hår bliver krummet på én eneste embedsmand, når S og SF kommer til.
DAGENS BAROMETER: S-SF erobrer regeringsmagten: Sandsynlighed 85 pct.
43 kommentarer til “De lange knives nat”
Jarl skriver: “DAGENS BAROMETER: S-SF erobrer regeringsmagten: Sandsynlighed 85 pct.”
Jeg går ud fra at, de sidste 15 % er sandsynligheden for at S tager regeringsmagten alene og/eller danner en S-SF-R-regering?
Er det meget konspiratorisk at tro at man ved at lække at man har sådan en liste forsøger at opnå at fastholde det billede mange vælgere nok har af en magtfuldkommen og træt regering der nu efter snart 10 år hænger alt for meget sammen med embedsværket ?
Udover Smith hvem kunne så tænkes at stå på sådan en liste hvis du skulle give et bud.
Historien er vel i gang med at gentage sig selv med henvisning til en tidligere endog meget skarpere kritik af embedsværket:
” Tag den siddende regering som eksempel. Nu har den været regering i snart ni år. Der er stadig flere eksempler på, at især socialdemokraterne misbruger central-administrationen og embedsmændene.
I flere tilfælde er embedsmændene blevet beordret til arbejde, som er rent partipolitisk. Ét af de grove tilfælde var, da finansministeren beordrede sine embedsmænd til at udarbejde et fup-notat om Venstres politik.
Der er foretaget en lang række partipolitiske udnævnelser af embedsmænd. Senest er en partitro socialdemokrat blevet udnævnt til departementchef i Finansministeriet.
Jeg kan sige klart, at Venstre ikke længere stoler på de vurderinger, der kommer fra finansministeriet. Vi betragter ministeriets vurdering af oppositionens politik som ren socialdemokratisk partipropaganda.
Socialdemokraternes misbrug af embedsmændene underminerer systemet med neutrale embedsmænd. Det er en trist udvikling, for det er værdifuldt med et system, hvor embedsmændene kan betjene enhver minister uanset partifarve.
Misbruget af embedsmændene er blevet så groft, at Folketinget med stort flertal har givet regeringen en næse for det. Men det blæser regeringen højt og flot på. I det hele taget opfører regeringen sig mere og mere arrogant i forhold til Folke-tinget.” -AFR, 5. juni 2001
1. Kækheden og selvtilliden fejler ingenting hos sosserne. Og med god grund.
2. Næh. Det er naturligvis også et godt spin!
Men man skal vel vælge hvilken argumentation man vil bruge til at angribe regering for at det skal være troværdigt?
For enten så “hænger regeringen alt for meget sammen med embedsværket”.
Eller også er embedsmændene regeringens villige redskab.
Men jeg tænker, at S-SF ligesom i den økonomsiek politik er ret ligeglade med om argumentationen hænger sammen. Anything goes og det går nok henover hovedet på de fleste.
Det her handler om at kritisere regeringen. Forståeligt nok. Det er jo politisk krigsførelse = valgkamp.
3. Ja det ligner mere end en tanke at taktikken her er kopieret fra Venstres ditto i 2001.
Ligesom så meget andet i S-SFs strategi…
Hegelunds rygter er i bemærkelsesværdig grad befriet for bare antydningen af hvor de skulle komme fra.
Synes også Michael Christiansens ide om øget brug af politiske embedsmænd lyder spændene selv om DJØF vil bekæmpe det med alle midler
Den bedeste måde at blæse en historie op på er ved at bruge andenhåndskilder lidt lemfældigt.
JP spørger her forfatterne om de har kedskab til konkrete lister:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2378429.ece
Der er helt sikkert stadig en historie. Men det er påfaldende at sådanne historier altid lige får lidt ekstra.
Jeg tror desværre at sosserne vil være ganske tilfredse med at have et stort embedsværk til at regne på DF’s og LA’s politikforslag når de kommer til! Så historien ender nok ved truslen.
Det dansk politik har brug for er en uafhængig regneenhed under folketinget som kan regne upartisk (hvad det så end er…) på begge fløjes politik. Så kunne vi komme ud over mudderkastningen og diskutere holdninger.
http://raeson.dk/2010/torben-m-andersen-giv-folketinget-uafh%C3%A6ngige-%C3%B8konomer/
6. “Hegelunds rygter er i bemærkelsesværdig grad befriet for bare antydningen af hvor de skulle komme fra.”
Haha. Ja hvem i toppen hos S kunne mon dog finde på at bruge udtrykket “dødsliste”…?
Det er svært at gætte…
I øvrigt er der ikke tale om “rygter”, men om flere “kilder”. Jeg ved godt, at du giver den som S-partisoldat her på bloggen, men derfor må man godt være præcis.
7. Det er i mine øjne alene udtryk for ren ønsketænkning hvis man tror, at en dansk udgave af Congressional Budget Office vil føre til mindre mudderkastning. Et lille hurtigt “vi er uenige med kontorets skøn af effekten af vores forslag, men henholder os til de tal som AE/DI/LO/FM/Saxo Bank er kommet frem til” og så er det tilbage i skyttegraven.
Hvem har nu ret? Peter Mose eller Henrik Sass Larsen? Hrmmm…!
http://www.b.dk/politiko/forfatter-fastholder-anklage-om-s-doedsliste
“Jeg står fast ved, at der hos oppositionen cirkulerer nogle navne på konkrete embedsmænd, de synes er gået for langt, og som de er skeptiske og mistroiske overfor.”
Ok – nu “cirkulerer”, der nogle navne. Først hed det sig, at der i “indercirklen” i S var en konkret liste med embedsmænd.
Altså, der er jo lidt forskel på noget von hørensagen og så en konkret liste!
Jarl
Ja hvem skal vi tro på nu, dødlisten der viser sig ikke at være en liste. Det havde da klart været en god historie hvis den havde været sandt.
Derudover så er din hukommelse dårlig hvis du kalder mig partisoldat.
Jeg tror at Jarl beskriver det meget præcist: “Men mon ikke at Sass Larsen falder til ro, når han træder ind ad døren i Finansministeriets Røde Bygning? Embedsmændene er mestre i at få ministre til at føle sig godt tilpas, så inden så længe at de nye ministre har sat sig i stolen, er tilliden såmænd nok (gen)oprettet.”
Det hele er teatertorden fra Sass, der ikke KAN andet end at spille brutal – han tror formodentlig virkelig at han kan skræmme nogen. Men efter et valg må han forholde sig til den politisk-økonomiske virkelighed, og der får han i dén grad brug for de højt kvalificerede embedsmænd.
Selvfølgelig findes der ingen “dødsliste”!
Det er muligt, at Henrik Sass er usympatisk og grov, men dum er han altså ikke.
Lige så selvfølgeligt er der også embedsmænd, som S-R-SF har et godt øje til, fordi de i deres øjne har fremstået som lige lovlig tjenstvillige.
Men ingen er så dum at lave nogen “dødsliste”. Hvorfor skulle man dog det?
Hvis/når oppositionen kommer til magten, går der formentlig ikke mange måneder, før en departementschef skal pensioneres, en DSB-direktør-stilling skal besættes osv., og så kommer der selvfølgelig en rokade.
Og her må man endelig huske, at også stillingen som departementschef i Kirkeministeriet skal besættes, og mangler vi forresten ikke også en kommitteret for et eller andet?
Sådan – og KUN sådan – fungerer den politiske styring af statsadministrationen, og dette både under borgerlige og socialdemokratiske regeringer.
13
Skal lige forstå dig ret, er det teater torden når Sass fremturer med at der ikke findes en dødliste ?
Synes Moos og Hegelund ser temmeligt afklædte ud.
Det er sikkert et tilfælde og nok mere held end forstand for S men det er ret godt timet at rygterne om en dødemandsliste kommer i dagene inden afsløringen af at Claus Hjorts finansministerie har skønnet 43 milliarder forkert for IKKE at kunne leve op til EUs konvergenskrav.
Et skøn som passer lige ind i regeringens strategi om at man vil vinde valget ved at være dem tør tage de upopulære men nødvendige beslutninger.
Michael Poulsen:
“Rygtet” om dødemandslisten starter jo da forlaget og forfatterne skal promovere deres nye bog. I udgangspunktet er den jo ikke særlig sexet så hvad er bedre end at få gennemboostet medierne med titlen op til udgivelsen? Og her spiller dødemandslisten hovedrollen i det bogen jo ikke rummer “nyheder” eller “anderledes analyser”.
Sass Larsen hopper jo bare i ved at sige at der ikke er en liste MEN at man har et øje eller 2 på forskellige embedsmænd. De som glæder sig til regeringsskiftet ser Sass Larsens udtalelser som en debunking af historien og de som måske nok er trætte af regeringen men ikke glæder sig til et regeringsskifte ser udtalelsen som en ren tilståelsessag.
Og så er det bare svært at se hvori tilståelsen egentlig består. Måske det her er værd at bemærke at logikken hos oppositionen tilbage i 2001 jo var at den “langvarige regeringsmagt” havde medført at man betragtede embedsapparatet som “personlig ejendom”.
Nu har den siddende regering så haft magten ligeså længe så måske de også betragter apparatet som “deres”…
I Rønn Hornbech sagen skulle embedsværket administrere efter de regler og love som nu engang gælder. Og de regler betød at man ikke skulle behandle sager om statsløse palæstinensere. Da så regeringen står til at tage slag for “ikke at overholde internationale aftaler” tørrer de den af på embedsværket. I stedet for at stå på mål for deres egen politik. Det er om noget et udtryk for at man betragter embedsværket som et instrument der OGSÃ… kan bruges politisk. Det kompromitterer i mindre udstrækning embedsværket men er indikator på at “man” har mistet overblikket og blander politik sammen med administrationen og politik sammen med jura for som Jalr selv formulerede det: Juaren sætter begrænsninger for regeringens manøvremuligheder.
Men det er bare pudsigt at det er “bekvemmelighedsjura”. Påvist da alle var enige om at bryde FN-pagten dersom FN ikke kunne nå til enighed. Så det internationale aftaler er jo ikke mere gældende end de kan brydes hvis det er politisk oppertunt.
17
Jo, men tror du ikke at man i S med det eklatante fejlskøn der nu er blevet afsløret i finansministeriet , egentlig er meget godt tilfreds med at der med Hegelunds/Moses forsøg på at promovere bogen er skabt en bevidsthed hos vælgerne om at S er opmærksom på at der ageres mere og mere politisk i embedsværket
Jeg tror ikke der er nogen sammenhæng mellem rygterne om dødemandslisten og afsløringen om fejlskøn men det er en meget heldig timing for S.
Hvordan Hjort og co vil udviske indtrykket af at embedsværket har lavet et skøn som var forkert men passede ind i regeringens strategi kan jeg ikke se.
Foreløbig forsøger han vist at aflede opmærksomheden ved at tale om Christania…
Jeg er bare i tvivl om hvorvidt den historie fortsætter til mere end i morgen. Det er ikke første gang der er skønnet forkert og jeg har i hvert fald svært ved at tro at man skulle være så strategiske i sin tænkning. Medarbejderstaben er trods alt bare mennesker som dig og mig.
Jeg kan ikke forestille mig at de 1,5 år før realiteterne tænkte: Hvis vi skønner så vi får påtale af EU så kan vi bedre forsvare en spareplan – uanset dennes beskaffenhed.
Det kan være men det lyder bare for konspiratorisk til mig.
Er dog enig i sharia-Christiania er i den mere mærkelige ende… 🙂
19
Rent vælgermæssigt er det formentlig en ren tabersag at finansministeriet har lavet et skøn som “tilfældigvis” passede ind i regeringens strategi og som nu har vist sig at være meget pessimistisk for at sige det pænt.
Var Hjort ikke en af dem der meget gerne ville have et meget tidligt valg feks lige efter nytårstalen…
Var han klar over at skønnet ikke holdt og at det ville være godt med et valg inden det blev afsløret..
Er det ikke dårlig spin når hensigten bliver alt for tydelig. Alle kan regne ud hvorfor Hjort pludselig taler om sharia og Christania.
Michael:
Alt er selvfølgelig muligt. ´Men den afsløring du taler om er jo voldsomt begrænset. 101 million mere og budgetoverskridelsen havde været en realitet.
Og graden af pessimisme synes jeg også er til at overse. Kommunerne sætter jo år efter år nye rekorder i budgetoverskridelser og staten er heller ligaspiller. Lad os bare sige de havde skønnet 25 – 50 % anderledes så ville skønnet fortsat give påtale fra EU.
I see ghosts… 🙂
21
Overvismanden kalder det for et “markant fejlskøn” og selvom ingen af os kan vide om det er et bestillingsarbejde eller ej så er det dog meget pudsigt at når finansministeriet skønner markant forkert sker det så det passer ind i regeringens genvalgsstrategi.
Jo større underskuddet så ud til at være des nemmere var det utvivlsomt at få DF med til genopretningspakken og Thulesen Dahl er givetvis rasende over dette her.
@22
“passer ind i regeringens genvalgsstrategi.”
Jeg tror ikke, at regeringen har ønsket at gå til valg på offentlige besparelser. Det vinder man da ikke valg på.
Det er muligt du har ret. Jeg kan ikke selv gennemskue tallene så jeg henholder “kun” til det overordnede.
1. Skønnet blev ikke antastet – i sin tid
2. Selv hvis der var skønnet væsentligt lavere så er grænsen 3 % og vi landede ultimativt på 2,9 % så altså uanset skønnet så er vi meget tæt på grænsen.
3. EU’s reaktion på skønnet er ikke afgørende for finanspolitiken
4. De er kloge både i regeringen og finansministeriet men at de skulle kunne agere så strategisk stramt som det foreslåes virker bare for søgt. Også på baggrund af punkt 1.
23
Ihvertfald ikke hvis ikke vælgernes krisebevidsthed er til besparelser.
Det har regeringens valgt at satse på at den er som chancen til genvalg og det er temmelig sikkert også den chance regeringen har.
I den strategi passede fejlskønnet glimrende.
Om det så var et bevidst fejlskøn eller ej men jeg tør godt gætte på hvad vælgerne mener om det.
24
Glem ikke at Hjort måtte vride armen rundt på EU kommisæren for at få ham til at sige at DK sandelig havde at leve op til 3% kravet og det havde været endnu mindre troværdigt hvis skønnet havde været mindre.
Michael:
Jeg tror bare “kun” at det er dele oppositionens vælgere der tror som dig. Og i den optik er det jo relativt ligemeget set i en valgoptik. Så de vælgere du taler om tror jo at Hjort er djævlen selv, fejlskøn eller ej.
Michael
“Et skøn som passer lige ind i regeringens strategi om at man vil vinde valget ved at være dem tør tage de upopulære men nødvendige beslutninger.”
Det var jo langt hen af vejen dette fejlskøn der dannede basis for at det var nødvendigt med de upopulære beslutninger, så for mig at se ligner det et temmelig stort selvmål.
27
Mon ikke køreplanen var et valg i januar/februar hvor tanken så var at vælgernes krisebevidsthed skulle gøre at de ville acceptere besparelserne.
Det var måske planen som så ikke blev bakket op af målinger og derfor blev planen ikke effektueret.
Nu må krisebevidstheden ( det var ikke så slemt alligevel ) alt andet lige aftage og regeringens strategi ligger mere eller mindre i ruiner.
Dertil skal lægges mistanken om bestillingsarbejde fra embedsværket så det må være en skidt dag for regeringen.
Jeg synes konspirationsteorierne er ved at komme ud af kontrol.
Det er klart, at det ikke er tillidsvækkende, at Finansministeriet rammer så skævt med deres skøn over det offentlige underskud. Men at det skulle skyldes bevidst manipulation er far fetched:
1) FM er ikke de eneste, der laver økonomiske prognoser. Det gør vismændene, Nationalbanken, bankerne osv. Jeg har ikke kunnet finde nogle andre prognoser for statsunderskuddet lavet på tilsvarende tidspunkter som FMs skøn, der viser markant andre tal end Finansministeriet. Vismændene skønner fx i maj 2010 at underskuddet vil blive 88 mia. kr og i oktober 2010 skønner de, at underskuddet vil blive 77 mia. kr. (www.dors.dk). Det vil sige, at konspiration for at holde vand skulle involvere alle de nationaløkonomiske prognosemagere i Danmark. Hvor sandsynligt er det?
2) Hvad er årsagen til fejlskønnet. Som jeg har læst det (fx i Børsen), så er en af de primære forklaringer højere indtægter fra beskatning af pensinsindtægter (pal-beskatning)
Den højere PAL-beskatning skyldes i høj grad stigende globale aktiekurser. (C20 indekset steg ca. 20 pct. fra foråret 2010 til udgangen af 2010). Er der nogen, der seriøst kan mene, at Finansministeriet i foråret 2010 skulle have baseret deres økonomiske prognoser på en global aktiefest?
At finansministeren så har udnyttet de dystre skøn over økonomien til at fremme sin politiske dagsorden er ikke til diskussion, men at de har været en konspiration om at fuske med tallene virker ikke troværdigt.
Det virker på mig som om ledende socialdemokrater som Morten Bødskov er ved at blive grebet af paranoia. Dødslister over embedsmænd, konspirationer mellem alle nationaløkonomer om at fuske med tallene osv.
Og at påstå, at de nye tal ændrer ved behovet for økonomiske reformer i Danmark, virker heller ikke særligt overbevisende på mig. Eller vil Bødskov og kompani basere Danmarks økonomi på, at børserne i al fremtid bliver ved med at stige 20 pct. om året eller hvad?
Michael & Thomas:
der findes også denne blog: http://www.theregimeindenmarkistellingliesbutwerevealthemall.com
Jeg tror I finder mange flere sympatisører der.
Der er også en søsterside: http://www.youcanthandlethetruth.com
Cherio – suckers 🙂
Bachelor fra RUC Morten Bødskov og hans meningsfæller på avisredaktionerne er blevet sat endegyldigt på plads af Overvismand Whitta-Jacobsen, som fastslår på News:
“Det er fuldstændigt udelukket at der er tale om en bevidst manipulation”
Han tilskriver fejlskønnet “Særlige omstændigheder” som det er “svært at forudse”.
Hverken Politiken, Ritzau eller JP gjorde sig den ulejlighed at videreformidle den del af historien.
Hvorfor? Ja hvorfor mon?
Politiken mener fx. at en “regneskævert” er det samme som et “fejlskøn”.
Hvornår indser avisredaktionerne at de ikke magter at formidle økonomisk politik og overlader det til journalister med relevant akademiks baggrund?
Horfor skal vi i et så højtudviklet land som Danmark trækkes med at forudsætningsløse journalister med et højskoleophold i baggagen skal løse opgaven med af formidle dette komplicerede stof?
@29
Bare en lille tilføjelse i forhold til PAL-skat indtægten i 2010. I følge Skat blev der i 2009 opkrævet knap 9 mia. i PAL-skat. I 2010 blev der opkrævet 42 mia. kr. PAL-skat. I hele perioden 2006-2009 blev der i alt opkrævet 35 mia. kr. i PAL-skat. Jeg kan godt forstå, at FM ramte galt her.
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/462.html?rel
29+30
Når de samme journalister ikke tager usikkerheden i skønnet om underskuddets størrelse i betragtning i debatten om behovet for at reducere ved reformer og besparelser kan jeg ikke mindes en tilsvarende forargelse.
Jeg skriver ikke at der har været en konspiration men mon ikke mange vælgere sidder tilbage med fornemmelsen af at det var et meget pudsigt sammentræf at FM laver et forkert skøn der gavner den strategi enhver kan se regeringen har lagt.
Perception is reality.
Thulsen Dahl har bedt om en forklaring og det forstår jeg godt.
Vælgerne vil da kun acceptere feks en efterlønsreform hvis krisebevidstheden er stor.
Det ændrer de nye tal i dag selvfølgelig på men effekten er naturligvis usikker.
Jeg er generelt en stor elsker af konspirationsteorier, men den her om bevidst fejlbudgettering fra regeringens og FM’s side holder ikke en meter. Jeg ved, at Finansministeriet/regeringen lige før sommerferien 2010 var markant bange for at underskuddet skulle blive endnu højere og søsatte nu og her initiativer, som skulle sikre mod underskuddet i 2010 blev endnu højere.
En væsentlig grund er helt sikkert pensionsbeskatningen,jf. tidligere indlæg, som i flere år har vist sig ekstrem vanskelig at budgettere.
En anden mindre forklaring kan være, at det for regeringen formodentlig har været vigtigt, at skønnet holder. Dermed kan indtægtssiden på visse poster være holdt “konservativt” i budgettet og omvendt på visse på udgiftsposter. Men er at gøre det store valgkampsstrategier 1 ½ år før tid – det anser jeg for helt udelukket.
@33
Det er klart, at fejlskønnet vil blive brugt til at undergrave krisebevidstheden, så langt er vi enige.
Men det triste faktum er, at de høje pal-indtægter er en engangsgevinst, og de derfor ikke ændrer en døjt på de økonomiske udfordringer på andet end helt kort sigt.
Det svarer lidt til, at en familie med et konstant månedligt overforbrug på 20.000 kr., vinder 10.000 kr. i lotto og derefter konkluderer, at de ikke længere har økonomiske problemer.
I øvrigt skal man have et helt særligt forhold til penge, hvis man mener at 50+ mia. i underskud betyder, at man bare kan bruge løs.
Det er forstemmende, som Jarl skriver, at journalisterne -som ikke kan forsvare sig med et kortsigtet ønske om at få den politiske magt for en hver pris – ikke kan finde ud af at formidle det økonomiske stof på en saglig måde.
Og det er forstemmende, at S+SF med stor sandsynlighed kan få magten på en strategi baseret på, at “you can fool all of the people, some of the time” og at pressen lader dem slippe afsted med det.
Politiken har også fordrejet Overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtalelser;
I dagens udgave af Politiken fremgår det, at overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
mener, at der efter den nyeste opgørelse af det offentlige underskud for 2010 ikke
længere er behov for finanspolitiske opstramninger. Denne udlægning er forkert!
Læs selv videre.
http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Artikler_og_kronikker/Pressemedelelse.pdf
Som andre er inde på, så lå prognosen i februar 2010 fra Finansminsiteriet på 95 mia. Ser man på de tilsvarende prognoser fra DORS og AE, også over året 2010 forløber de ens.
Det mindre overskud skyldes primært højere PAL, som er en engangsindtægt, og så lidt bedre beskæftigelsestal. Intet i talene ændrer i øvrigt på det strukturelle underskud, selvom FOA allerede var ude i JP og kræve fjernelse af nulvæksten i kommunerne.
Intet af ovenstående kunne man iøvrigt have solgt til EU på forhånd, for at undgå EUs krav og som Jørgen Whitta-Jacobsen skriver, er det også i Danmarks interesse at få nedbragt underskuddet under alle omstændigheder.
En nærmere afvigelsesforklaring findes her:
http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/03/20110324%20Stadig%20underskud%20paa%2051%20mia%20kr.aspx
Vedr status og hæderlighed
Pudsigt som AE pludselig er kommet ind i varmen, de plejer jo ellers ikke her at blive tillagt den store tiltro, men nu mener de det samme som vennerne……….
@37 At AE-rådet har stort set samme vurdering af statsunderskuddet som Finansministeriet er det endegyldige bevis på, at Morten Bødskov er paranoid og befinder sig ude på konspirationsteoriernes overdrev, når han beskylder Finansministeriet for at have fiflet med tallene. Men du mener måske, at AE-rådet, sammen med OECD, EU, Vismændene, Nationalbanken og alle bankøkonomerne var med i konspirationen?
38
Undskyld, men vil du virkelig bebrejde Bødskov at han henter den politiske gevinst i at få kædet skønnet sammen med genopretningspakken og får cementeret billedet af en regering der tager embedsværket for givet ?
Og sandsynligvis får gjort det en del vanskeligere for VKOLA ( og måske R ) at nå til enighed om en efterlønsreform ?
Havde VK været i opposition havde de reageret helt tilsvarende.
@39
Ja jeg vil faktisk bebrejde Bødskov, at han kommer med fuldstændigt grundløse beskyldninger mod embedsmændene i Finansministeriet jf. også overvismandens udtalelser(som kommer lige efter snakken om dødslisten over embedsmænd, der skal fyres).
Jeg synes, det er et meget stort problem, at S+SF sammen med LO kører en strategi baseret på at miskreditere økonomi som fag og økonomer generelt så de kan slippe for at forholde sig de økonomiske udfordringer, Danmark står over for, og de helt åbenlyse mangler i deres økonomiske politik. Det kan sagtens være, at det er en god strategi i forhold til vinde regeringsmagten, men det er ikke særligt hjælpsomt, hvis man gerne vil Danmark det godt.
Og du har sikkert ret i, at VK i opposition kunne finde på noget tilsvarende, men det gør i mine øjne ikke sagen bedre.
I øvrigt interessant at bemærke, hvor meget Anders Samuelsen fik ørerne i maskinen for at kritisere DR og TV2’s negativt vinklede indslag, mens Bødskov kan slippe afsted med grove og komplet grundløse beskyldninger mod embedsværket uden at der er nogen i pressen, der hæver et øjenbryn af den grund.
40
Det er godt nok ikke nemt at være Bødskov.
Hvis han havde ladet denne bold ligge stille ville han være blevet skældt hæder og ære fra , sikkert også her på bloggen, for at misse en oplagt mulighed for at tegne ( eller cementere ) billedet af et embedsapparat der laver skøn og administerer så det passer ind i regeringens strategi.
Selvfølgelig sidder der vælgere med en mistanke og skulle Bødskov lade den fasanhane flyve forbi ?
Naturligvis ikke.
41. Skulle jeg have skoset Bødskov for at have undladt at sige noget vrøvl om, at Hjort har manipuleret med en prognose?
Vrøvl.
En interessant ting Sass tog op, som jeg gerne ville høre mere end et syn på. Når jeg har læst og hørt bøger og taler fra fx Hans Engell, Uffe Ellemann Jensen og Poul Schlüter, roser de at vi i Danmark heldigvis kan beholde embedsmændende, når vi skifter regering, modsat andre. Og det virker da sympatisk at folk beholder deres arbejde.
Men er det virkelig så godt? Hvorfor gør de det så ikke også i udlandet? Det synes jeg godt vi kunne have en grundlæggende diskussion om, for jeg ser en svaghed i, når man har en svag minister, at personen er alene imod et stort system der helst vil fortsætte som de plejer. Tror fx det er et problem for borgerlige undervisnings- og videnskabsministre, der virkelig står for skud.