Jarls blog

I den københavnske medieverden og den politiske offentlighed står folk i kø for først at grine af og siden undre sig over Danmarks Radios generaldirektør Kenneth Plummer. Ikke på grund af endnu en budgetoverskridelse. Bevares dem bliver der ikke flere af med ham som øverste ansvarlige. Det har han lovet. Næh sagen er, at Plummer er genstand for latterliggørelse i et betydeligt omfang på grund af hans beklagelser i en privat email til Politikens chefredakTøger Seidenfaden. Heri påpeger Plummer det fortrædelige i, at DR-generaldirektøren er blevet portrætteret af Politikens (i øvrigt uforlignelige) satiretegner Roald Als som en lænkehund til kulturministeren Brian Mikkelsen. Det er med hundehus, kødben og det hele! Imidlertid er Plummer efterkommer af slaver fra de vestindiske øer, og en satiretegning med en generaldirektør portrætteret som en hund i lænker virker sårende på både ham og hans børn, påpeger Plummer.

Seidenfaden har videresendt Plummers såkaldte 'tudemail' til Roald Als. Og ved et af tilværelsens mange tilfældigheder og en journalists lykketræf er hele historien end hos Ekstra Bladet, som nu i to dage forståeligt nok har gjort sig lystige over DR-generaldirektørens 'følsomme gemyt'. Fx har Ekstra Bladet været vakse nok til at spørge sædvanlige Als-ofre: Uffe, Claus(escu) Hjort og Lykketoft, der alle stiller sig noget uforstående overfor Kenneth Plummers (over)reaktion. D ´herrer er ifølge Ekstra Bladet alle nærmest ved at dø af grin over Plummers reaktion (eller vuf…), men er høflige nok til at stille op med gode 'gammelfar-råd' om nu ikke at tage sådan på vej overfor satirikeren Roald Als, som vitterlig er satiretegningens ukronede konge i dette land.

I og for sig er sagen ligegyldig. Alle har fået et godt grin over en DR-generaldirektør har afsløret sin omsorg for eget ego og nu høster velfortjent og forudsigelig spot for sin udstillede selvhøjtidelighed.

Det undrer dog mig, hvordan man kan stå i spidsen for en medievirksomhed som Danmarks Radio og åbenbart vide så lidt om, hvordan medierne fungerer. Plummer burde da kunne forudsige at Seidenfaden ikke kunne gøre meget andet end at vise Roald Als indholdet af den mail. Hvordan ellers forklare Als om DR-generaldirektørens sårede følelser? Plummers overreaktion og den manglende ironiske distance har uden tvivl medført så store latterbrøl på Politikens redaktion at mailen er landet nede hos den frække lillebror på Ekstra Bladet. Siden har alle vi andre fået lov til at more os derover. Hvad kan man lære af det?

Morale:1. Beklag dig aldrig over satiriske tegninger. Du ender med at blive gjort yderligere til grin.

Morale: 2. Send aldrig en e-mail, der ikke kan tåle at blive udbasuneret i offentligheden.

Læserne af Jarls Blog ønskes en God Påske!

Hvis læserne af Jarls Blog ikke var klar over det i forvejen, så er alle vi mennesker nogle uvidende fjolser, som ikke ved hvad der er godt for os selv. Det er bl.a. derfor, at det offentlige opkræver mere end halvdelen af vores indkomst i skat, netop fordi de 179 valgte folketingsmedlemmer er så meget mere indsigtsfulde og dygtige end alle os andre med hensyn til at bruge vores penge mest fornuftigt. Det er i mange danskeres øjne selve essensen ved et demokrati som vores og et udtryk for den højeste retfærdighed. Det mener de fleste socialister, men synspunktet deles også af mange liberale, konservative og Dansk Folkepartister. Kampen mod denne udbredte, men forkerte opfattelse er dog for længst tabt. Endegyldigt da Claus Hjort og Anders Fogh Rasmussen solgte ud af deres engang liberale synpunkter, og lod Venstre kaste liberalismen over bord.

Nu kunne man håbe på, at der alligevel stadig er grænser for politik og for politikeres vilje og fantasi til at blande sig i borgernes liv. Desværre har vi set flere nylige eksempler på det og især hos konservative politikere. Justitsminister Lene Espersen brillerede lige før jul med at forbyde en harmløs fritidsaktivitet, og for nogle uger siden mente familie- og forbrugerminister Carina Christensen, at det netop var op til hende at belære os alle om, hvor mange børn vi burde få. Havde man lidt forventninger til den nye konservative minister, ja så blev de ved den lejlighed endeligt pulveriseret. Ministeren har i øvrigt hverken selv børn eller aktuelle planer om at stifte familie. Karriereplanen stod i vejen, forstod man på hendes udtalelser. Men de manglende praktiske erfaringer til trods skal da ikke afholde frk. Christensen fra at belære danske forældre om, hvad der er godt for børnene. Hendes ligegyldige indholdsløse 'holdningsministerium' er gudskelov politisk set magtesløst, men alligevel gælder det om at få det til at 'gungre på broen' for medieopmærksomhed, så alle kan se, at “ministeren laver politik”. Det er det, som Bendtsen stolt kalder for “konservative markeringer”, og foreløbig har det medført det imponerende resultat, at de konservatives opinionstal konsekvent ligger under cifrerne fra sidste folketingsvalg.

Den markeringsivrige Carina Christensen har således i mangel på noget politisk fornuftigt at tage sig til nu udstedt en slags “fatwa” mod forældres uorganiserede slikuddeling i børnehaverne og andre daginstitutioner i anledning af børnefødselsdage m.v. Institutionerne får derfor i 2007 en vejledning i, hvordan de dermed undgår, at de små poder får alt for meget sukker i kroppen, når lille Sophie og Lucas fylder år ned i SFO’eren. Statsmagtens indblanding sker naturligvis KUN af hensyn til børnenes sundhed, så de ikke bliver fede, hyperaktive i timerne og belaster sundhedsvæsenet med følgesygdomme osv.

Jeg forstår slet ikke, hvorfor ministeren ikke bare forbyder slik til børn! Et alternativ er, at staten helt forbyder spisning af slik i de offentliges institutioner. Og så senere udvide forbuddet til de private hjem. Eller forretningerne at sælge det? Men kunne man forestille sig den mulighed '“ og jeg ved, at der er tale om det rene kætteri – at daginstitutionerne selv kunne hitte ud af at formulere en politik om, hvornår der kan og må deles slik ud? Anders Fogh rejser land og rige rundt for at fedte for de offentligt ansatte, alt imens hans forbrugerminister udviser dem dyb mistillid. Det er da genialt.

'Gøre op med åndstyranner. Lade unge vælge selv. Bryde skranker, hvor vi kan '“ være konstruktiv rebel!'

Ja, sådan sang vi i Venstres Ungdom i 1980'erne og 1990'erne. Teksten er skrevet af Undervisningsminister Bertel Haarder og VU-formanden nogle år i slutfirserne var Lars Løkke Rasmussen.

Ærlig talt. Kunne d'herrer internt i regeringen ikke kæmpe lidt imod reguleringsliderlige politikere som f.eks. Carina Christensen? Jeg ved, at Claus Hjort og Anders Fogh er fuldstændig ligeglade med ideologien, blot så længe de sidder solidt på taburetterne. Men I to har vel ikke solgt helt ud? Eller hvad?

Dem der påstår, at der ikke findes humor i dansk politik, bør måske kaste sig over bunken af stillede spørgsmål til regeringens ministre og ikke mindst besvarelserne. For ind imellem er det åbenbart muligt at finde guldkorn. Her er et eksempel, hvor Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med et “usædvanligt retorisk talent” besvarer et af de sædvanlige fjollede spørgsmål fra SFs ulidelige sundhedsordfører Kamal Qureshi:

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 3966, som medlem af Folketinget Kamal Qureshi (SF) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. marts 2007

Nej.

—

Det kan man vist kalde et klart svar!

Lars Løkke! I salute you!

Mens vi er ved humoren. Lad mig i øvrigt varmt anbefale alle at læse Kristian Madsens sylespidse satire over Peter Mogensen. Den gode Madsen får klart sagt, hvad stort set alle mener om Mogensens skriblerier ovre på Politiken.