Jarls blog

Der er ved at blive skabt flertal for, at statsministerfruen skal have dækket nogle af sine udgifter, når hun repræsenterer vort land. Det er kun rimeligt. Når man tænker på, hvad riget ellers bruger af penge på uduelige folkevalgte, så gør Anne-Mette Rasmussen da i det mindste gavn ved bl.a. at tage med på udlandsrejser som statsministerens naturlige påhæng. Og den opgave løser hun ikke så ringe.

Men, men, men.

Kommer Anne-Mette på finansloven, så giver regeringen automatisk medier og folkevalgte lov til at gå parret efter i sømmene. Bruger de pengene på den rigtige måde og som tiltænkt osv. Fogh er ikke kendt for at være en, der smider om sig unyttigt med skattekroner på tant og fjas.

Alligevel vil formiddagspressen og ugebladene nu få det ekstraargument for at rode i parrets privatliv m.v. Og skulle der '“ mod forventning – være 'noget at komme efter', så kan Qvortrup & Co forsvare sig udelukkende ved at henvise til at Anne-Mette Rasmussen står på finansloven. “Folket” har en kontant interesse i at få at vide, hvad deres penge bliver brugt til. Med andre ord: Den til enhver tid siddende statsminister har fået indskrænket sin privatlivssfære yderligere.

Men den risiko/chance må man gå ud fra, at de nøje har overvejet i Statsministeriet.

Naser Khaders politiske aktier er faldende. Det er tilsyneladende en kendsgerning, som i ugens løn blev fastslået af flere medier. Hans netværk af muslimske demokrater rykker ligesom ikke længere. Its yesterdays papers telling yesterdays news, som det hedder sangen. De radikale i København har også været efter den tidligere mediedarling: Naser. Khader. Forleden demonstrerede radikale partimedlemmer imod Khaders linje, der dybest set består i, at han ikke på forhånd vil udelukke et samarbejde med V og K. Helt udsædvanligt blev der på de københavnske radikales opstillingsmøde begæret skriftligt afstemning om et siddende folketingsmedlems kandidatur, hvorved en fjerdedel '“ 39 – af de 163 fremmødte stemte imod Khaders opstillimg. Undervejs havde Khader også måttet høste hård kritik fra flere medlemmer.

I dag i Weekendavisen præsenterer journalisterne Arne Hardis og Hans Mortensen et par dybereliggende årsager til den interne radikale magtkamp.

'På Det Radikale Venstres højrefløj frygter man, at partiet i dølgsmål og lige så stille er ved at forvandle sig til et helt nyt parti; et moralistisk, venstreorienteret parti, som i stadig højere grad tiltrækker vælgere og medlemmer, for hvem forestillingen om samarbejde med Venstre og De Konservative er en vederstyggelighed. Det var denne frygt, der i denne uge fik den tidligere formand for De Radikale i Hovedstaden, Anders Thomsen, til at bryde tavsheden og anklage Marianne Jelved for at skifte karakter fra parti til sekt.

I et vredt indlæg, som offentliggøres i partiorganet Radikal Politik i næste uge, skriver Thomsen under overskriften  »Sure opstød «, at begivenhederne ved denne måneds opstillingsmøde for De Radikale i hovedstaden  »minder mere om en sekt end et politisk parti: En fejlfri leder, der ikke må kritiseres, en foragt for de ikke-troende, der betragtes som dårligere mennesker, og en afvisning af enhver mulighed for dialog og kompromis med ikke-troende. Er det virkelig det parti, jeg meldte mig ind i for mere end 10 år siden?'

Thomsen og ligesindede har det ikke nemt for tiden:

Anders Thomsen tilhører den mere og mere marginaliserede fløj i partiet, som Jelved-sympatisørerne kalder  »Blåskjorterne «. Han er i dag medlem af den radikale hovedbestyrelse, og han frygter, at hans parti er ved at forandre sig så grundlæggende, at den gamle rolle som midterparti smuldrer; et parti er jo ikke kun sin historie '“ det er også sin medlemsskare.

Blåskjorterne! “De Sekteriske” har øjensynligt hentet inspiration fra de italienske fascisters sortskjorter, da de skulle navngive partiets højrefløj. De hygger sig rigtig hos de radikale!

Resten af Hardis og Mortensen glimrende artikel peger på den tendens: at de mange nye radikale vælgere er mere venstreorienterede end tidligere.

Blandt de fremførte “vidner” er Frederiksbergs mangeårige radikale kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Høxbroe:

'De seneste tre-fire år er det blevet et andet parti end det, jeg meldte mig ind i i 1980. Der er ikke mange liberale mennesker tilbage i Det Radikale Venstre. Vi er blevet et socialistisk parti for velbjærgede, der af en eller anden grund ikke synes, de kan være medlem af SF eller Enhedslisten, men finder det mere politisk korrekt at være hos Det Radikale Venstre. Det er en stor forandring af det parti, der for ganske få år siden var medlem af forskellige borgerlige regeringer. Tidligere var det en radikal dyd at søge størst mulig indflydelse. Nu er vi blevet det mest isolerede parti i dansk politik. Ledelsen har et stort ansvar for, at det er blevet sådan. Den retorik, den har ført, har medvirket til at ændre partiet.

—

De radikales interne kamp om partiets sjæl bliver spændende at følge. Jarls blog tillader sig at sætte sin lid til at partiets liberale kræfter i sidste ende får overtaget, for dem har jeg en svaghed for.

Naser Khader bliver snart populær igen. Det sker ligeså snart den næste politiske krise '“ stor eller lille '“ der involverer Islam på en eller anden måde.

Marianne Jelved eksisterer i en anden verden end alle os andre. Langt inde i det radikale bagland sidder der dog fornuftige klartskuende folk, der forlængst har indset, at den radikales leders tid for længst er forbi.

Thomsens leder i det radikale blad er et skridt på vejen mod 'borgerkrigen' i partiet. Indtil videre holder nøglepersonerne sig fra at udtale sig.

Fortsat dårlige meningsmålinger vil forhåbentlig fremme Jelveds exit. Den dag, hvor det sker, da kommer magtkampen mellem Morten Helveg og Margrethe Vestager om partilederposten. Det bliver heller ikke kedeligt!

N.B. Hør P1-debat mandag 22.1.07, 12.30 hvor Anders Thomsen tørner sammen med Marianne Jelved om, hvorvidt at de radikale er ved at blive en sekt.

Venstres gruppeformand Svend Erik Hovmand melder nu, at han ikke genopstiller. Jubel og frydeskrig må fylde luften over det ganske land. Venstres kronisk søvnige gruppeformand på 61 vintre får over sine læber til Lolland Falster Folketidende:

– Jeg føler mig for ung til at stoppe og for gammel til at fortsætte.

Yeah right'¦

Næh, sandheden er nok nærmere, at Hovmand kan risikere ikke at blive genvalgt ved næste valg. Hovmand kæmpede under forhandlingerne om valgkredsenes størrelse længe, men forgæves med næb og klør, for at holde sin egen valgkreds ude af den kæmpestore Sjællandskreds med Bertel Haarder, Statsministeren osv. Hovmands personlige stemmetal ville nemlig dermed blive alvorligt udfordret. De store navne vil støvsuge storkredsen for personlige stemmer og dermed bliver det rent lotteri, hvorvidt Hovmand ville blive valgt. V-toppen måtte dog skære igennem for at få vedtaget valgkreds-reformen efter, at det blev åbenbaret for alle, at Hovmand havde trukket forhandlingerne i langdrag.

Med de nye stærkt forringede odds for genvalg har Hovmand uden tvivl taget den beslutning at spare sig selv for ydmygelsen og i stedet stoppe på toppen som gruppeformand.

Hovmand har af uransagelige grunde været valgt uafbrudt til folketinget siden det herrens år 1975. Tre gange er Venstres top kommet til at udnævne ham som minister for henholdsvis ressortene bolig, energi og skat. Endelig blev han gruppeformand efter valget i 2005. Det er dog ikke en post, hvor han ligefrem har brilleret. Hovmand har for vane at rode rundt i dagsordenerne og konkluderer ofte forkert på gruppemøderne, hvilket selvsagt er en pine for V’s MF’ere.

Ikke desto mindre: En imponerende karriere alt taget i betragtning.

Snu rad har Hovmand altid været, det må man lade ham. Nu kan han så hygge sig med ministerpensionen og slipper for at nå toget fra Ringsted station tidligt om morgenen.

Sov godt, Hovmand!