Jarls blog

“Helle Thorning-Schmidt har ikke noget projekt”, siger Anders Fogh og bruger det som undskyldning for ikke, at ville mødes med socialdemokraternes leder.

“Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus”, siger et ordsprog, og det kan man vel som liberal-borgerlig vælger indvende mod statsministerens spydigheder.

Helle Thorning har da et projekt. Et særdeles klart projekt med stærk potentiel vælgerappel. Det er at bruge flere penge på offentlig velfærd i form af overbud plus skattestop plus stram indvandrerpolitik. Og så er der hendes trumf: Tropperne hjem fra Irak nu.

Anders Fogh har utrolig mange gode kort på hånden, og jeg tror stadig på, at han vil vinde det næste valg om end det formentlig bliver mere snævert end sidst. Det viser stort set alle meningsmålinger. Men han skal ikke forsøge på at overspille kortene.

Fogh har fået en hel del øgenavne med tiden. Èt af dem, der i øvrigt irriterer ham voldsomt, er 'Kaj Holger'. Et øgenavn, der naturligvis er taget fra den kantede, gammelfar-agtige, selvgode og arrogante figur fra TV-serien 'Krøniken'. Når Fogh udtaler sig nedladende om Helle T og hendes manglende projekt, så virker det på nogle mennesker, som når Kaj Holger ryster på hovedet over sønnen Erik og hans håbløse nymodens projekter. Hån er bestemt underholdende, men det er sjældent effektivt, hvis det handler om at skabe sympati om sig selv og sit projekt.

Helle T har i den sidste tid gjort meget lidt forkert. Kortene holdes tæt til kroppen, og man lader sig ikke provokere af hverken Claus Hjort og Anders Fogh. Det er klogt. Der er for mig ingen tvivl om, at S's snævre ledelse har lagt en teflon-strategi, hvor man blot gentager sine egne budskaber uanset, hvad der kommer af provokationer fra regerings-toppen. Det virker disciplineret og professionelt, og det må et eller andet sted frustrere Venstres ledelse

Det er efter min mening et rigtigt smart træk, at få statsministerfruen involveret i Darfur-indsamlingen. Alle kan være enige om, at det, der sker i området, er dybt tragisk, og alle kan være enige om, at der sker for lidt for at hjælpe folk i området. Derfor er det sympatisk at se Anne-Mette Rasmussen i den sammenhæng, og endda som protektor. Se i øvrigt. www.vihuskerdarfur.dk

Hvis man er uforskammet, så kan man indvende, at initiativet muligvis er et hattedame-arrangement, hvor “kynikerne i Venstre” forsøger at udnytte statsministerfruens menneskelige omsorg, sådan at hendes mand '“ 'Die Mensch-maschine von Prinz Jürgens Hof' bliver forbundet med andet end 'hard politics' som økonomi, krig, 'der er intet at komme efter' osv. Initiativtager til Darfur-indsamlingen er i øvrigt MF(V) Inger Støjberg, som således får sat lidt ind på plus-kontoen hos “far” til næste gang, der skal skiftes ud i regeringen.

Jeg er overbevist om, at statsministerfruen er et omsorgsfuldt og godt menneske. Og jeg køber forestillingen om, at hendes engagement i Darfur-sagen og evt. andre efterfølgende værdige sager er oprigtigt og velment. Men helt uegennyttigt kan man vist ikke sige, at det er.

En af mine gamle innovative chefer udi i kampagnekunsten foreslog engang et 'wundermiddel', der skulle virke, når en politiker under en valgkamp for alvor har gjort i nælderne. Kandidaten skal straks ringe til fx Røde Kors og melde sig som indsamler. Bagefter skal han eller hun naturligvis huske og ringe til pressen, så indsatsen bliver foreviget og når ud til vælgerne. Det er selvfølgelig kynisk spekulation i folks følelser: “Når man er indsamler for Røde Kors, så kan man ikke være så slem, som aviserne skriver.” Imidlertid fik vi aldrig lejlighed til at afprøve idéen. Man kan også indvende, at pressen i dag er konstant motivforskende (præcis som jeg), og derfor er sådan et offensivt træk måske lidt for gennemskueligt.

Da jeg for år tilbage var på 'campaign'-kursus i USA, lærte jeg lidt basisviden for politiske kandidater. Essentielt er, at tiden op til valget, kun skal bruges på to ting, formuleret i sætningen 'shake hands and dial for dollars'. Eller på dansk: Sørg for at møde vælgere og få fundraiset nogle kampagne-kroner.

Det Anne Mette reelt set er i gang med – udover at være goodwill-ambassadør for sin mand – er også at møde mennesker og pressen på vegne af den travle statsminister og vigtigst: Venstres formand. Det er valgkamp pr. stedfortræder. Faktisk synes jeg, at det er et rigtigt brug af både hendes person og hendes ressourcer. Dén mulighed, ser jeg umiddelbart ikke, at Helle Thorning har. Hendes mand, Stephen er til trods for, at han er ud af en yderst politisk familie '“ “The Kinnocks' næppe en, der har tid/lyst til at hjælpe konen på samme vis. Men jeg kan tage fejl.

Man vil økonomisere med Anne Mettes indsats, men hun kan meget vel blive den førstedame nogensinde i dansk politik, der bliver brugt offensivt i en kommende valgkamp. Måske ikke helt som i USA, hvor kandidaternes fruer (M/K) holder taler og åbner udstillinger, men lidt derhen ad.

I politik bør man ikke være sart. Det skal Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen heller ikke være, når han åbner Berlingske Business i dag.

I går fortalte Jarls Blog om De Samvirkende Købmand og deres direktør John Wagners utrættelige kamp mod fremskridtet og moderniseringen i dansk detailhandel(Læs: afskaffelse af den oldnordiske lukkelov). Wagner er en hård hund og skyer få midler for at nå sine politiske mål, men han kender grænsen for, hvordan man kan opføre sig i det offentlige rum. Wagner kan styre sig, men det er der andre i detailhandlen, der ikke kan:

I dag i Berlingske Business anklager Coop Danmark og Håndværksrådet Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen for ensidigt at favorisere Dansk Supermarked (Bilka og Føtex), der er ejet af A.P. Møller – Mærsk. Jacob Jensen er ved siden af folketingsjobbet deltidsansat som kontorchef i A.P. Møller – Mærsk. Det sker, efter at Jacob Jensen i går i Berlingske Business ville afskaffe lukkeloven.

Det får direktør Mogens Werge fra Coop Danmark til at sige:

– Det er et politisk problem og i høj grad også et moralsk problem.

Og videre:

– Når Jacob Jensen selv rejser en debat, hvor han har et synspunkt, som kun er én aktørs (Dansk Supermarked) synspunkt, så ser det ikke godt ud. Han er vel ikke sat i Folketinget for at varetage Dansk Supermarkeds eller Mærsks interesser, vel? Eller er han?, siger Mogens Werge.

Berlingske skriver:

Han (Mogens Werge) vil ikke direkte kalde Venstres erhvervsordfører for inhabil, da han ikke mener, at der er noget juridisk at komme efter. Men han sætter spørgsmålstegn ved det moralske i, at Jacob Jensen, der blev valgt ind i Folketinget i 2005, har beholdt sit job som kontorchef i Mærsk en dag om ugen. I Mærsk er Jacob Jensen netop skiftet fra at have med omkostningskontrol at gøre, til nu at beskæftige sig med intern kommunikation i rederiet.

– Det ser jo ud som om, at man (Mærsk) betaler en deltidsstilling for dermed at have en repræsentant i Folketinget. Spørgsmålet er, om Venstres synes, det er klædeligt, siger Mogens Werge og tilføjer, at den afgørelse naturligvis er op til Venstres formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen.

– Jeg ved ikke, om det tilkommer mig at give statsministeren gode råd. Men for mig ser det meget mærkværdigt ud, at en mand, som har et deltidsjob i en virksomhed, går ud og rejser en debat, som alene har til formål at fremme den her virksomheds interesser. Jeg synes, at man (Venstres partiledelse, red) bør overveje, om de har den rigtige til at repræsentere dem som erhvervsordfører, siger Mogens Werge.

Werges synspunkter er så rabiate, at selv John Wagner fremstår moderat:

– Det, at Jacob Jensen er ansat i A.P. Møller, skal ikke forhindre ham i at have de holdninger, som han har. Der er jo ikke tale om en ny holdning fra Venstre. Men jeg forstår måske ikke, at han har valgt at markere sit liberale sindelag på netop det område. På grund af sin ansættelse dér, åbner han jo en angrebsflanke, siger John Wagner, der lige så meget imod en afskaffelse af lukkeloven som Coop og Håndværksrådet.

—

Jeg forstår da godt Mogens Werges frustration, men det berettiger ham ikke til nærmest at anklage Jacob Jensen for bevidst '“ og dermed hinsides enhver form for saglighed – at fremme A.P. Møllers interesser. At fremsætte den slags anklager i pressen er decideret uklogt. Wagner (af alle mennesker) har jo fat i en vigtig pointe, at der ikke er tale om en ny holdning i Venstre.

Werge overspiller fuldstændig sine kort, når han mere eller mindre opfordrer statsministeren til at fyre sin erhvervsordfører. Det kan man da kalde et forsøg fra erhvervslivet på at blande sig i den politiske proces på en måde, som man mest ser i bananstater og tidligere sovjet-republikker.

Jacob Jensen må i dag stille op til, at der bliver hældt en skidtspand ud over ham. Det gør, at han i mine øjne fortjener at blive hædret her på Jarls Blog. Vi vælger trods alt at tro på, at hans modstand mod lukkeloven har bund i en reel liberal overbevisning om, at lukkelove hører fortiden til.