Jarls blog

Man skal ikke være et politisk geni for at kunne se, at det kører for oppositionen for tiden: Dagens meningsmålinger er i top. Venstres kronprins sundhedsministeren Lars Løkke er til tælling i en grad, så i hvert fald Politikens Anders Jerichow først nu kræver hans afgang. (Daglige læsere af Politiken ville forvente, at det var sket for lang tid siden)

Regeringen står over for ny hård kritik: I forbindelse med en ny dokumentarfilm 'den hemmelige krig' af Christoffer Guldbrandsen om danske soldaters indsats i Afghanistan beskyldes forsvarsminister Søren Gade for at tale usandt til folketinget. Filmen hævder, at danske soldater i 2002 tog 31 afghanske fanger og siden overlod dem til mishandling/tortur til amerikanerne.

 »Det er en meget alvorlig sag, hvis oplysningerne står til troende «, siger de radikales udenrigsordfører Naser Khader til Politiken.

Avisen skriver videre:

Efter fangerne blev overgivet til amerikanerne, skulle de blandt andet være blevet slået og sparket så meget, at en fik brækket et ribben, mens en anden fik flækket sin næse.

 »Det er helt, helt uacceptabelt, hvis der er noget om det «, siger SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen til TV2, mens Enhedslisten siger, at det hermed er bevist, at de danske soldater har taget krigsfanger i Afghanistan – en påstand, forsvarsminister Søren Gade ved flere lejligheder har afvist over for Folketinget.

Regeringen og især Venstre, der oveni er plaget af internt kævl, er groggy, men hvad sker der så? Marianne Jelved giver dem en håndsrækning i en ny bog 'Jelveds Danmark', hvor hun kritiserer S-formand Helle Thorning-Schmidt for designerpolitik m.v.

Berlingske skriver i dag:

Jelved forklarer, hvordan Socialdemokraterne efter hendes mening er så fokuseret på magten, at de har svigtet deres eget værdigrundlag med ændringen i bl.a. udlændinge- og skattepolitikken.

Marianne Jelveds ord bliver mødt med hovedrysten af politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).
 »Jeg har svært ved at se formålet med udtalelserne. Vi arbejder på at få skabt et regeringsalternativ, og det indebærer et samarbejde med de radikale. Så det er ikke os, der siger noget ufordelagtigt om vores potentielle samarbejdspartner «.

Den radikale leders timing af sine udtalelser i bogen er hun ikke helt herre over, men det er under alle omstændigheder forrykt, når Marianne Jelved angriber sine politiske samarbejdspartnere på den måde. Forleden kom det frem, at det var Vestager og andre besindige radikale, der tvang Jelved til at opgive sine ultimative krav om statsministerposten m.v. Et kursskifte havde skam ikke selv faldet den radikale leder ind…

Henrik Sass-Larsens frustration over en radikal leder, der har mistet sin politiske tæft og fremturer med sin selvovervurdering, er mere end forståelig. Anders Fogh skal prise sig lykkelig over, at han som trumfkort overfor vælgerne har den tidl. regnelærer Marianne Jelved.

Med dagens tåbelige Jelved-udtalelser er et lederskifte hos de radikale rykket endnu tættere på. Ingen med et minimum af indsigt kan anbefale partiet at gå i valgkamp med hende i front, for man kan jo åbenbart forvente flere ubesindige og skingre udtalelser af samme skuffe. Manglende driftssikkerhed kan blive fatalt i en valgkamp. Oveni er stort set alle – vælgerne inklusive – dødtrætte af Jelved.

Her er et gratis råd: Skift hende dog ud nu!

Den ikke specielt synlige bistandsminister Ulla Tørnæs sætter nu den politiske dagsorden med et mærkværdigt forslag om, at “kendte” skal være med til at bestemme, hvor Danmark skal placerere sin ulandsbistand.

“Det lyder vanvittigt”, siger de konservatives udviklingsordfører, Carina Chris ­tensen, til Politiken.dk.

Idéen går ud på, at kendte danskere rejser til Afri ­ka og skal være med til at stå for udvælgel ­sen af bistandsprojekter. Det skal gøre udviklingsbistanden mere folkelig, mener bistandsministeren

“Men det vil de konservative ikke gå med til,” siger Carina Christensen ifølge tv2.politik.dk, og dermed er den sag politisk set stendød.

Ulla Tørnæs’ forslag er helt sikkert velment, men velgennemtænkt er det under ingen omstændigheder. Tørnæs havde i Go’ morgen Danmark på TV2 utrolig svært ved at forklare, hvorfor netop kendte mennesker skal have indflydelse på bistandspolitkken fremfor for sagkundskaben.

Èn ting er, at Folkekirkens Nødhjælp og den venstreorienterede kogekone Camilla Plum tordnede imod idéen. Det var forudsigeligt. Hvad værre er, at den konservative ordfører heller ikke kan se idéen. Hvorfor i alverden er den ikke klappet af med regeringspartneren, inden Ulla Tørnæs går i pressen med idéen?

Denne blogger har meget svært ved at se, hvordan Ulla Tørnæs kan forklare og overbevise politikere og befolkningen, at det partout er nødvendigt at lade kendisser blande sig i dansk bistandspolitik. Hun har simpelthen fejlbedømt situationen, og hendes spindoktor må enten være uduelig eller være faldet i søvn. Det er jo netop den slags projekter, presserådgiveren får sine penge for at aflive.

Alle ved at en ministerrokade er lige om hjørnet. Ulla Tørnæs havde en lille chance for at fortsætte som bistandsminister af tre grunde: Hun er erfaren og loyal og…..uden at blive anklaget for sexisme…. hun er kvinde.

Alt det er ligegyldigt nu. Foghs hold kommer ikke til at bestå af folk, der til trods for at de har været med i mange år, stadigvæk kan lave selvmål af samme størrelse som Ulla Tørnæs. Så med den næste rokade bliver det et farvel til bistandsministeren, og det bliver ikke til et gensyn med ministerbænkene.

Kampen om velfærdsdagsordenen raser i dansk politik. Venstre forsøger hele tiden at komme i offensiven, mens Socialdemokraterne fortsat dygtigt lukrerer på mantraet 'hellere flere penge til velfærd end skattelettelser'. Faktisk er det utroligt småt med konkrete politiske udspil, man hører fra S for tiden, men det kan man næppe bebrejde dem, når meningsmålingerne er så forrygende, som de er lige nu.

Nu forsøger Venstre at sætte en reel liberal dagsorden, hvor partiets vælgere igen kan genkende det gamle liberale parti. Jyllandsposten skriver i dag:

Venstre vil indføre  »den ultimative grad af frit valg på hjemmehjælpsområdet. Det skal ske ved at gøre en forsøgsordning med såkaldte personlige budgetter landsdækkende. Det vil sige at alle, der er visiteret til hjemmehjælp, i stedet for en hjemmehjælper får et kontant beløb. For pengene skal den enkelte ældre eller handicappede kunne ansætte den eller de personer, der skal levere hjemmehjælpsydelserne.

– For os er det vigtigt, at alle kommuner giver deres borgere den her mulighed. Det har vist sig at være en klar succes i Holland, hvor man kan ansætte venner eller nære slægtninge. Den enkelte skal være arbejdsgiver og dermed have den ultimative frihed til at styre hvem, hvornår og hvordan hjemmehjælpen skal ydes, siger Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen.

Jarls Blog vil gerne kvittere for, at det endelig er lykkes for Venstres topledelse at spille ud med et liberalt initiativ. Det er efterhånden snart længe siden, at vælgerne har kunnet genkende Venstre som et liberalt parti. I de sidste par ugers mange dårlige sager, har vælgerne jo nærmest fået det indtryk, at Venstre satte systemet før mennesket. Nu vil Venstre endelig igen give det enkelte menneske lidt frihed tilbage.

Erik Ninn-Hansen sagde engang (efter min hukommelse), at politikere ikke skal forsøge at forvirre folk. Politik er et teater. Fra venstre side træder en socialdemokrat ind på scenen, og fra højre side kommer en konservativ (eller en venstremand). De laver en aftale og går igen hver til sit. Pointen er, at forsøger politikere i stedet at mudre folks opfattelse for meget, ved at foregive at være noget, de ikke er, ender det med, at vælgerne gennemskuer det og stemmer på nogle andre.

Det er efter min mening lige netop den proces, der er i gang hos en stor del af Venstres vælgere. Men med dagens initiativ kan man i hvert fald igen se lidt forskel på S og V.