Hvordan skal man forholde sig, hvis man får mistanke om korruption? Det er egentlig kernen i det drama, der udspiller sig p.t. i København.
Entreprenørkoncernen NCC mener i hvert fald, at de modtog 'underlige signaler', efter at de henvendte sig til én eller flere politikere i Københavns Borgerrepræsentation, fordi NCC ville påvirke en politisk beslutning angående et byggeprojekt ude på Teglholmen.
Efter NCC's udsagn var der 'ingen rygende pistol', men alligevel valgte NCC-ledelsen at gå videre med sagen, fordi en ubehagelig mistanke hos dem var vakt. Det er vel en reaktion, som man et eller andet sted kan forvente af enhver anstændig borger i dette land.
Entreprenørkoncernen forklarer, at de ikke gik direkte til politiet, fordi de ikke havde klokkeklare beviser. Alligevel må man formode, at NCCs mistanke bygger på et eller andet konkret. Entreprenørerne valgte i stedet at gå til socialdemokraternes politiske ordfører Anne Vang. Hun er sammen med 54 andre politikere medlem af borgerrepræsentationen, men hvorfor NCC fandt det logisk at henvende sig til en socialdemokratisk politiker, når én af de angiveligt implicerede, er en venstremand, står ikke lysende klart for mig. Dét skylder de offentligheden en fornuftig forklaring på.
Anne Vang lader fornuftigvis sagen gå videre til Claus Juhl, der er adm. direktør i Københavns Kommune. Ham må vi lige have præsenteret:
Ritt Bjerregaards højre hånd, Claus Juhl, er en tidl. embedsmand fra finansministeriet, som på imponerende rekordtid har præsteret at få skabt betydelig modvilje mod sin person. Fx er en stor del af medarbejderne i økonomiforvaltningen flygtet derfra, og de tiloversblevne dumper deres chef i de interne evalueringer. Juhl skulle også have spillet en lidet glorværdig rolle, da Teknik og Miljøborgmesteren Klaus Bondams daværende administrationschef Mette Lis Andersen skred fra stillingen, fordi hun ville ikke medvirke til at bøje reglerne, så Ritt Bjerregaard kunne få sine billige boliger. Claus Juhl fører sig altså gerne frem i forhold til ledelsen i andre afdelinger, som var han en departementschef i Statsministeriet. Det er dog ikke alle, der finder sig i mandens brutale føren sig frem. Det er faktisk sket ved mindst én lejlighed, at en politisk chef har bedt Juhl forføje sig tilbage til sin egen “hule”, efter at han forsøgt at underlægge de andre afdelinger sin vilje. Det er derfor i særklasse utroligt, at Claus Juhl har bidraget til sådan en nærmest entydigt negativ stemning omkring sin person og sit arbejde. Især når man tænker på, at manden kun har siddet i chefstolen i 11 måneder.
Nå tilbage til sagen:
Claus Juhl anmelder '“ efter samråd med Ritt Bjerregaard '“ sagen til politiet. Dermed deler begge ansvaret. Ritt Bjerregaard lader åbenbart embedsmanden træffe beslutningen om at anmelde sagen til politiet. Hofsnog Juhl har rutineret dækket sin ryg ved at have truffet beslutningen efter at have orienteret chefen. Endnu er Venstre ikke orienteret om sagen, men det sker onsdag, da Ritt Bjerregaard orienterer Venstres borgmester Martin Geertsen.
Nu kunne politiet i fred og ro undersøge sagen, afhøre de implicerede osv. Men det sker ikke, og snakken og rygterne går selvom sagen endnu endnu ikke er kommet til offentlighedens kendskab. Det sker dog fredag, hvor Ritzau, TV2News med Politiken lørdag som kilde udbasunerer historien. Det er Politiken, der har hele historien og NCCs kommunikationsdirektør Bo Dybkær stiller beredvilligt op til alle medier for at orienteret om NCCs korruptionsmistanke.
Hvem har så lækket historien til Politiken? Venstre? Næppe. Politiet? Utænkeligt. NCC? Ikke hvis de har en kompetent og ansvarlig ledelse, derfor heller ikke sandsynligt, må man da tro. Hvem er der så tilbage, der kender tilstrækkeligt til detaljerne? Svar: Ritt Bjerregaard og socialdemokraterne og kommunens administration. Da de sidsnævnte næppe foretager sig noget uden Ritts medvirken, så er det nærmest usandsynligt at den socialdemokratiske ledelse på Rådhuset ikke har en finger med i spillet, da Politiken kan bringe historien på forsiden lørdag.
Lørdag kan Venstres top gå til modangreb. Gruppeformand Pia Allerslev rykker i felten og affyrer “bredsider” mod S-toppen for spin, mudderkastning og ubegrundet tilsværtning af Venstrefolk. S-toppen sender gruppeformanden Jesper Christensen i byen, der afviser angrebet. Medierne går i selvsving.
Det kommer frem at særligt én person '“ en Venstre-politiker – skulle være særligt mistænkt. Til trods for, at manden ikke er afhørt, så viser BT og Ekstra Bladet så meget 'respekt' for princippet om, at man er uskyldig, indtil at det modsatte er bevist, så de nævner hans navn i deres omtale af sagen søndag. Mandag følger gratisavisen 24 Timer trop og gør det samme. Det sker til trods for, at offentligheden intet ved om detaljerne, og at NCC for længst har indrømmet, at de ingen konkrete beviser har, ligesåvel som ingen andre heller ikke har fremlagt beviser i sagen. Alligevel har sagen ét konkret resultat:
Den mistænkte Venstremands navn er blevet trukket gennem sølet, uden at han har haft lejlighed til at forsvare sig. Manden er kendt for at være en særdeles hård kritiker af Ritt og Klaus Bondam, så det vil være et politisk resultat i sig selv for socialdemokraterne, at blive af med ham.
Man kan ikke kritisere Ritt Bjerregaard for at overgive sagen til politiet. Det ER politiets opgave at efterforske sagen, hvilket NCC selv skulle kunne have regnet ud fra starten. Men man kan kritisere Ritt Bjerregaard og Co. for '“ hvad jeg mener, er højst sandsynligt – at have lækket hele historien til Politiken.
Sagen kan udvikle sig i to retninger:
1. Mistanken om korruption viser sig mod min forventning at være velbegrundet '“ og en sigtelse bliver rejst. Retssystemet tager over.
2. Mistanken er ubegrundet. Til trods for, at det pågældende BR-medlem er pure frikendt har Venstres politiske ledelse og den pågældendes anseelse formodentlig taget skade i et eller andet omfang af sagens omtale i offentligheden. Beskyldningerne flagrer i luften.
I begge tilfælde kan Ritt Bjerregaard trække på skulderen og fortsætte som ingenting. Venstre kan puste sig op, men bydronningen har et kæmpeflertal, og mon ikke det snart bliver business-as-usual? Svinestreger eller ej. Game-set-and-match-Ritt
Politik er i sandhed en 'smuk' branche.
P.S. Til orientering deltog jeg ikke i sidste kommunalvalgkamp dvs. i 2005. Jeg har dog tidligere deltaget i Venstres kampagner ved kommunalvalgene 01, 97 og 93.
Jeg kender flere af Venstres politikere.