Anders Fogh er sikkert “big in Japan”, mens han for tiden opholder sig i solnedgangens land. Måske skal han forlænge opholdet, for herhjemme savner færre og færre hans tilstedeværelse.
Til trods for hans imponerende talkshow på Venstres landsmøde med indlagt kurmageri overfor de offentligt ansatte, så er deres organisationer ikke imponerede over hans forslag til lønfordeling. De mener – ikke overraskende – at statsministeren forsøger at blande sig i deres ret til at forhandle løn. Berlingskes hjemmesides uofficielle meningsmåling viser, at mere end halvdelen af de formodentligt overvejende borgerligt-sindede læsere mener, at Anders Fogh IKKE kom styrket ud af landsmødet.
Det er formentlig i underkanten, hvis man spørger hele befolkningen.
Fogh er sikkert meget tilfreds med weekendens venstredrejning af Venstre, der til græsrødderne blev solgt som en “justering” af synspunkterne i forhold til befolkningens holdninger, men måske forholder det sig anderledes. Måske har Venstre bare opgivet at vinde debatten.
politik.tv2.dk skriver:
I VK-regeringens levetid har vælgerkorpset foretaget en markant venstre-drejning. I 2001 var der stort set lige mange venstre- og højreorienterede vælgere, men efter fem år med borgerlig regering er der nu tre venstreorienterede vælgere for hver højreorienteret. Det viser en analyse, som Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 501 repræsentativt udvalgte danskere.
Analysen tager udgangspunkt i fire spørgsmål om holdning til indtægtsudjævning, statens kontrol over erhvervslivet, skat og sociale reformer. Og ved Anders Fogh Rasmussen tiltrædelse 20. november 2001 var 54 procent af danskerne traditionelt venstreorienterede og at 46 procent højreorienterede – i dag er 73 procent af danskerne til venstre og 27 til højre
Det kan ikke undre, at befolkningen er rykket til venstre. Fogh-regeringen er jo selv rykket til venstre i hvert fald på spørgsmål som indtægtsudjævning og sociale reformer. Ledende Venstre-politikere har jo forlængst opgivet at diskutere disse spørgsmål ud fra en traditionel borgerlig-liberal synsvinkel. Når synspunktet er fraværende i debatten, så påvirker det jo også meningsdannelsen. Dermed bliver socialdemokratiske synspunkter mainstream og nærmest ophøjet til naturvidenskab, takket være Claus Hjorts og Anders Foghs ulyst til at imødegå dem. Man bliver helt trist af at tænke på Uffes gamle slogan: ” If you can beat them – join them”. Og det gør man så i Venstre – for at blive siddende.