Kategorier

Gensyn med Han-Som-Bestemmer

Kan du huske HSB? Han-Som-Bestemmer dvs. den tidligere svenske socialdemokratiske statsminister Göran Persson, som i efteråret fik fyresedlen af det svenske folk, der nu endelig var træt af at blive belært af den altid bedrevidende og arrogante statsminister. Et borgerligt alternativ i ny attraktiv indpakning gjorde valget let for flertallet af de svenske vælgere. Siden hen har de borgerlige partier sat forspringet over styr '“ i hvert fald i meningsmålingerne.

Imidlertid har Göran Persson siden han for snart 11 år siden blev statsminister meget modigt ladet sig løbende interviewe af TV-journalisten Erik Fichtelius fra Svensk TV. Det er der kommet en ret seværdig udsendelsesrække ud af. I fire udsendelser á en time følger man statsministeren i særdeles åbenhjertige interviews, hvor Persson ureflekteret giver sine vurderinger af de forskellige ofte ganske dramatiske situationer, han undervejs står i. Ikke mindst er det særdeles underholdende at høre hans frit-fra-leveren udtalelser om sine politiske modstandere – i og uden for Socialdemokratiet! Han sparer ingenlunde på krudtet!

Jeg er og bliver aldrig Persson-fan, men letter dog gerne på hatten for, at han i sin tid havde mod til at medvirke til dette helt enestående journalistiske projekt, som nok desværre aldrig bliver gentaget. Siden udsendelserne begyndte er kritikken af Perssons udtalelser og hans blotte medvirken haglet ned over ham i en grad at det formentlig vil afholde andre statsministre fra at forsøge sig med noget lignende lige med det samme. Efter min mening er kritikken lidt urimelig. For manden har rent faktisk turdet stille sit eftermæle på spidsen for, at vi alle kan få et lille indblik i, hvordan det egentlig er oppe på toppen i politik, og hvordan verden så ud i den “perssonske” optik.

Udsendelserne er for særligt politisk interesserede '“ uanset farve '“ simpelthen et must. “Ordförande Persson” bliver uden tvivl en TV-klassiker, der fx langt overgår en anden fremragende dokumentar som Christoffer Guldbrandsens 'Lykketoft Finale'.

Lad mig varmt anbefale alle dokumentaren 'Ordförande Persson', som kan ses på nettet via Svensk TVs hjemmeside.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

2 kommentarer til “Gensyn med Han-Som-Bestemmer”

Det er jo supergodt fjernsyn og må betegnes som “must see tv” for politiske junkies. Det er sjældent at man kommer så tæt på og så den grad af ærlighed som HSB lægger for dagen, kommentarer som at “Tankevirksomhed er ikke Monas (Sahlin) stærke side…” og den slags.

Og hatten af for SVT for deres hjemmeside. Det er fungerer vildt godt.

Sindsygt underholdende TV. Hvor meget kloger vi bliver på den politisk proces er nok mere tvivlsomt. Der synes jeg faktisk der er mest at hente i de længere, knapt så tilskåret sekvenser, der er lagt ud som ekstramateriale på SVT ganske fine sites.

Men den scene med Persson i frost og sne der taler om den dårlige Bild “jag undra va ´ der ska bli av den kille”

For satan da. Det laves ikke bedre som fiktion.

Lukket for kommentarer.