Marianne Jelved er '“ endelig '“ på vej ud af dansk politik. Det har taget noget tid at nå til den erkendelse med Naser Khaders soloridt, sniksnak om statsministerdrømme med efterfølgende styrtdyk i meningsmålinger, almindelig latterliggørelse i befolkningen samt hovedrysten blandt godtfolk på Christiansborg og omegn til følge. Med Khaders exit kan intet længere true den radikale arvefølge, og pilene peger kun i én retning: at Margrethe Vestager overtager gruppeformandsposten i løbet af sommeren.
I tirsdags skrev Berlingske, at Marianne Jelved formentlig går af som partileder til sommer, og avisen kunne citere et anonymt medlem af folketingsgruppen:
– Ingen vil stikke Marianne i ryggen, og hun går, når hun går, men jeg tror, at det bliver snart, og jeg ser to pejlemærker: Enten sommergruppemødet eller landsmødet.
– Jeg sidder stadig for bordenden, understregede Marianne Jelved, da pressen spurgte om, hvornår hun gik af, og den radikale leder afviste i øvrigt at kommentere sagen yderligere.
Det er en forståelig reaktion. I samme øjeblik Jelved pipper op om, hvornår hun går, så glider magten hende reelt af hænde. Jelved ville blive 'a lame duck' som de siger overthere dvs. hun frem til lederskiftet ville være leder af navn mere end af gavn, og magten ville stille og roligt sive over til efterfølgeren, som “indianerne” og samarbejdspartnerne dernæst vil flokkes om. Spørgsmålet er dog, om det ikke er ved at ske alligevel og med Jelveds stiltiende velsignelse.
Jelved udtalte klart sidste sommer, at hendes foretrukne kandidat er Margrethe Vestager, og alt tyder nu på, at hun bliver kørt i stilling som ny partileder.
Ritzau skriver i dag:
De Radikales kronprinsesse, Margrethe Vestager, sidder for bordenden, når De Radikale i de kommende måneder sætter turbo på arbejdet med en ny politisk strategi.
Dermed er Margrethe Vestager ankerkvinde i en proces, der atter skal få De Radikale i offensiven, efter at udbryderne Naser Khader og Anders Samuelsen har forladt partiet og stiftet Ny Alliance.
Margrethe Vestager forsøger klogt at komme ud af det hjørne, som Jelved har malet partiet op i. Det ser man klart ved, at Vestager ikke længere vil udelukke, at De Radikale kan samarbejde med Venstre:
– Det vi gør i øjeblikket er at diskutere med alle partier. Hvor står de, hvad vil de gøre, hvad vil de sige. Hvordan er vores muligheder for at få radikal politik igennem. Jeg samarbejder med Venstre på daglig basis – det gør alle radikale ordførere,” sagde Margrethe Vestager til TV2, tirsdag.
Der udestår også en eller anden form for magtdeling med den lille og decimerede Helveg-fløj i partiet de såkaldte “blåskjorter”, som formentlig vil kræve den ledige næstformandspost efter Vestager. Måske kan man forestille sig en historisk magtdeling i det radikale parti som i 1950'erne, hvor Frank Dahlgaards bedstefar Bertel Dahlgaard delte magten med Jørgen Jørgensen, Lejre. Vestager kan være interesseret i kompromiset, for Morten Helveg Petersen er en vigtig brik i spillet mht. til at dække de radikales fløj af i forhold til Naser Khaders Ny Alliance. Det er evident, at en kommende radikal strategi tager hensyn til dette, og det sættes i relief af dagens Megafon-måling, der viser, at 20 procent af NA's vælgere stemte radikalt i 2005.
De Radikale diskuterer partiets strategi sommeren over. Strategien vil blive fremlagt på et sommergruppemøde til august, hvor den også er vedtaget og “klappet af” i forhold til gruppen. Det vil give en ny radikal leder et politisk mandat, som cementerer et kursskifte, man derefter kan gå i byen og sælge overfor vælgerne:
Jelved går af, gruppen vælger Vestager til gruppeformand og dermed er faklen blevet overdraget. Vælgerne får et nyt ansigt i front og en fornemmelse af, at et nyt radikalt hold er sat, dog med nogenlunde den samme politik.
De radikales strategiplan vil skodde den fejlslagne“den anden vej”-strategi og søge et tættere samarbejde med Socialdemokraterne. Samtidig vil de radikale forsøge at få indflydelse på dansk politik ved at samarbejde med regeringen om det, man vil og kan. Strategien skal også skærpe appellen til Ny Alliances vælgere og gøre det lidt sværere for dem, at fravælge Det Radikale Venstre ved næste valg. Og det er ganske klogt.
Vestager er dog ikke pludselig blevet Fogh-fan. Hun har nogenlunde de samme holdninger som “gårdvagten” Jelved, men retorikken med at kalde Anders Fogh for en 'farlig mand' osv. er lagt på hylden, og hun vil formentig nedtone det skingre og pegepindagtige, som vælgerne husker Jelved for. Det billede kan de radikale dog nå at ødelægge ved at belønne Elsebeth Gerner Nielsen med næstformandsposten eller give hende en anden central rolle i gruppen. I så fald rykker de radikale nærmest tilbage til start.
Læs i øvrigt om Khaders og Eyvind Vesselbos hyggelige intermezzo på Christiansborgs gange i går. Hvem af de to, der slap bedst fra det, kan De – kære læser – selv bedømme!
—
Den politiske Oddsmaker slår til igen:
Marianne Jelved forlader posten som radikal partileder senest efter næste valg?
90 procent for et ja.
(Odds op med 20 procent fra 70 procent)
Hvem efterfølger Marianne Jelved som radikal partileder?
Margrethe Vestager 95 procent (Stærk favorit)
Morten Helveg Petersen eller en anden 5 procent (Longshot)
(Odds på Vestager op med 20 procent fra 75 procent.)
Ny: Jelved går som partileder senest på sommergruppemødet?
Jelved går før eller på mødet: 80 procent
Jelved går efter: 20 procent
Bliver de radikale halveret ved næste valg?
10 procent for et ja.
(Ned med 10 procent fra 20 procent)
16 kommentarer til “Radikalt kursskifte på vej”
God analyse. Jeg håber egentlig at Vestager selv læser med, især med henblik på dine kommentarer om “blåskjorterne” og Gerner Nielsen.
Man skal ikke glemme at Jelved i høj grad har styret partiet ud fra personlige sympatier snarere end ideologi og i hvert fald slet ikke strategi (i givet fald en rigtigt dårlig strategi). Når hun kalder Fogh en farlig mand tror jeg i høj grad der er tale om en verbalisering af hendes antipati mod personen.
Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at hendes sympati går med Elsebeth Gerner i stedet for Morten Helveg, og man kunne derfor godt tro at hun lod Elsebeth og Margrethe overtage partiet, for så vidt selvfølgelig at hun overhovedet får lov at bestemme.
Med de radikales nye tradition for kultdyrkelse af lederen har jeg i hvert fald svært ved at se et delt lederskab mellem to så forskellige politiske profiler som Helveg og Vestager, selvom det ud fra strategiske grunde kunne være en god ide.
/Nicolai
Hvad med et odds for hvor stor sandsynligheden er for at Helle-Thorning går af som sossernes leder efter næste valg?
Jeg mener, at der er flere faktorer, der taler for, at hun kan komme til at gå af:
1: S ligger stadig til en historisk lav vælgertilslutning.
2: Adskillige af de S-politikere der skulle tage arven op efter Nyrup, Lykketoft og Auken har forladt S efter Helle Thorning blev formand. Dvs. at man nu næsten skal til at rekruttere fra DSU, når man skal stille kandidater til Folketinget (ok, det er nok sat lidt på spidsen, men en stor del af talentmassen er svundet ind).
3: S er om muligt længere væk fra at danne regering, end de var ved sidste valg.
4: Gucci-Helle. Behøver jeg at uddybe?
3. Det tror jeg ikke på.
Odds er 95 procent på, at hun bliver.
1. S ligger omkring valgresultatet
2. For andre vil det være en lettelse at de skred. Hvor de gamle som faldt er der ny overalt.
3. Enig! Men netop derfor slutter man ring om Helle.
4. Hører man det så meget mere? Hun donerede den der taske væk og vader da ind i folk med træsko på. Hun er da 10 gange mere folkelig end Nyrup og Lykketoft.
I dag har “Sosserne” oprustet med endnu en kommunikationsrådgier nemlig journalist Søren Lippert, som har sagt op på P1 debat. Der er da intet, der tyder på opbrud, selvom at S står i en meget svær situation. Men så kan det vel næsten kun gå fremad. Fogh og Claus Hjort undervurderer i hvert fald ikke S, selvom at de fremstår lidt tandløse for tiden.
ad 4.
1: Valgresultatet som er på niveau med den tilslutning Socialdemokratiet fik ved jordskredsvalget i 1973.
2: Ok, man kan selvfølgelig også anskue det fra den vinkel, at Helle Thorning er sluppet af med mange af dem der er uenige i hendes linje, men tabet af de mere erfarne folk kan også koste stemmer.
3: Eller man mister tålmodigheden…
4: Jeg er bange for at hjemmehjælperen Pia appellerer mere til de traditionelle socialdemokrater end akademiske Helle med Gucci-taske og stilethæle.
En ting må jeg dog give dig: Tilliden til Socialdemokratiet og Helle Thorning på velfærdsområdet er stigende, og med skattediskussionen kommer de nok til at stå endnu stærkere på den front, men spørgsmålet er, om de formår at omsætte det til en højere vælgertilslutning.
Desuden er det også svært at se, hvem der i så fald skulle tage over, hvis Helle Thorning trådte tilbage.
P.S. Jeg synes ikke at Socialdemokratiets strategi med at være åbne overfor at inkludere såvel radikale, kristendemokrater og folkesocialister i en S-regering er klog. Det svækker alvorligt deres troværdig på skatte- og udlændingeområdet, da alle tre partier er ueninge med S på disse to væsentlige områder. Det havde været bedre, hvis de plæderede for en ren S-regering, da de så kunne samarbejde med V på skatte- og udlændingeområderne.
Jeg må sige, jeg synes det er foruroligende og en falliterklæring for danskernes politiske viden, at et flertal mener, Helle Thorning-Schmidt er en bedre garant for velfærden end Anders Fogh. Statsministeren er uddannet økonom, har siddet i Folketinget i næsten 30 år, været minister i mere end 12 år, heraf statsminister de sidste 5 1/2, hvor han også har været formand for Venstre. Han er kendt som én af sin tids største politiske begavelser med en viden, der overvælder selv erfarne embedsmænd.
Er en politisk novice, der alene er blevet formand på grund af sit køn, udseende og sine spidse albuer, og i sine to år på posten i lange perioder har gemt sig, virkelig bedre egnet? Hvilke forudsætninger har hun uddannelsesmæssigt, karrieremæssigt?
I den sammenhæng skal man nok heller ikke helt forklejne vigtigheden af, at hun i sin tid i Europa-Parlamentet viste, at hun overhovedet ikke har respekt for offentlige midler. Hun fløj konsekvent på Business Class og opbrugte dermed – som den eneste danske parlamentariker – hele sit rejsebudget. Hvordan vil det mon gå, når en sådan person kommer til at bestemme over den danske statskasse? Jeg turde ikke gøre forsøget, men et flertal af danskerne ser ingen problemer!
I øvrigt var jeg heller ikke imponeret af hende i dagens Afslutningsdebat. De samme fraser blev gentaget i en uendelighed og hun forholdt sig kun meget sjældent til detaljer. Jeg vil mene, de fleste personer med en nogenlunde solid politisk viden kunne have stillet sig op på talerstolen og sagt det samme, men de havde nok ikke haft den samme udstråling…
Ovenstående er da en tynd kop te, at Helle flyver på Business, skulle det være et udtryk for hendes evne til at bestemme over den danske statskasse….? Jeg tør ikke begynde at bekymre mig om hvad Anders og Co. bruger på den slags! Og at hendes taske stadig nævnes er da grænsende til det ynkelige. At hun ikke kommer ind på detaljerne adskiller sig ikke væsentligt fra nogen anden jeg har set på en talerstol. Så sent som i dagens kvalitetsdebat var der et væld af borgerlige politikere der ikke svarede på noget som helst af det de blev spurgt om. Hvad med at diskutere på et lidt mere reelt plan??? Kom ind i kampen!
N.B.
Med hensyn til Marianne, så er der en hel del af dem jeg kender der vil vende tilbage til DRV efter NK har forladt partiet, da netop hans og ikke Mariannes linje var årsag til at de forlod det.
Mener du virkelig ikke, det siger noget om Helle Thorning-Schmidts forhold til offentlige midler, at hun var bedøvende ligeglad med, hvor meget hendes flyrejser kostede? Var det ikke skatteyderne, der betalte?
Jeg kunne godt nævne et par eksempler på politikere, hvor man kunne drage paralleller mellem, hvor mange penge de brugte på rejser, mad, vin, hotelophold etc. og deres politiske beslutninger.
8. Kære JanChris.
Du er efter min mening på tynd is i den sag.
Hvilke politikere flyver ikke på Business class? Langt de fleste. Det er næppe heller noget, der påvirker statsfinanserne synderligt.
Jeg kan ikke se, at det siger noget om Helle Ts forhold til statskassen. Din slutning på dette punkt holder ikke vand.
Hvis der er tale om oversøisk flyvning, så burde samtlige politikere flyve business for at være tilstrækkeligt udhvilede, når de når frem. Ellers skal de hellere blive hjemme.
Desuden er det da vist sådan, at MEP’ere der flyver på monkeyclass kan beholde differencen op til busineesclasspris, og så er der jo ingen der sparer noget. Correct me if im wrong.
At statsministeren skulle være en bedre garant for velfærd fordi han har siddet 30 år i Folketinget og ved en masse ting er sgu da et fladpandet argument. Det handler om politisk retning.
10: Uffe
Det vil jeg ikke, for du har ret.
Jeg må give Uffe ret mht velfærdsgarantien. Efter JanChris’ logik måtte Svend Auken være den absolut bedste garant for velfærdsstaten – Q.E.D.
Uffe, du siger, det handler om “politisk retning”. Uddannelses- og karrieremæssig erfaring spiller altså ingen rolle? Du kan da ikke mene, det ikke gør nogen forskel, om en politiker har siddet to- eller 30 år i Folketinget? Hvilke forudsætninger har Helle Thorning-Schmidt for at blive statsminister?
M.h.t. Thorning-Schmidts forhold til penge, er det jo sådan, at nogle mennesker er ligeglade med, hvor meget ting koster, når det ikke er dem selv, der skal betale. Jeg må konstatere, at I ikke mener, et afslappet forhold til brugen af offentlige midler spiller nogen rolle for en (med)-forvalter af statsbudgettet.
Hov, dit oprindelige indlæg gik på at være garant for velfærden og ikke generelle statsministerkompetencer, hvilket selvfølgelig er en anden diskussion.
@ 7 – Ã…rsagen til at jeg nævner Helle Thornings gucci-taske, er ikke fordi tasken i sig selv er interessant, men at den er et symbol på, at socialdemokratiske ledere ikke længere er på bølgelængde med deres vælgere. Siden Anker Jørgensen har de socialdemokratiske ledere ikke været særligt “folkelige”. Det samme gælder for Helle Thorning, og jeg mener faktisk, at det er et problem for socialdemokraterne, og en medvirkende årsag til at DF har kunnet hente mange kernesocialdemokrater.
Helle/Anders
Er Anders så på bølgelængde med sine kernevælgere, eller er mange af de andre “nyere” venstrefolk det? Hvis jeg kigger på der hvor venstrefolk er flest (i det mørke jylland) så ser jeg ikke mange Anders wannabe’er. Det må da vel være hvad man kæmper for, der er væsentligt. For alle parter er det da en fordel, at de folkevalgte idag er bedre uddannede, end de var tidligere. Med hensyn til hvor lang tid man skal have været i folketinget for at kunne gøre sig som statsminister, så mener jeg ikke nødvendigvis det er en fordel at man er ved at vokse sammen med borgen. Heldigvis så er det jo sådan at der er ansat masser af dygtige folk i statsministereiet til at opveje den manglende erfaring. Fri mig for tider, hvor det kun var mænd på 150, der kunne blive valgt på tinge.